Brevkasse: SSP og Kriminalitet
Kaj Erik Hansen, SSP konsulent i Holbæk Kommune, besvarer denne brevkasse :-)
Når jeres spørgsmål handler om straffeattest, kan link nederst på siden også benyttes.
 
NB! Denne brevkasse service er primært forbeholdt unge fra Holbæk Kommune, så hvis du skriver til os, og ikke er bosiddende her, kan vi ikke garantere at du får svar på dit spørgsmål.
 
Spørg om kriminalitet og SSP
Har du spørgsmål, brug for et godt råd, er du eller en du kender ude i noget rod eller vil du bare dele din historie med andre. Så skriv til Kaj Erik, der er SSP-konsulent i Holbæk Kommune.

Stil et spørgsmål i brevkassen
Overskrift:
Spørgsmål:

 
11218842_10153576938162427_7388526705606009518_n
 
 
Vis alle kriminalitet under den kriminelle lavalder
16.07.2013  
Tyveri fra en vens dankort
Hej jeg er 14 år og har stjålet for i alt 3000 kroner fra min vens kort via internettet han har andmeldt det nu hvad vil der komme til at ske? det er første gang jeg gør noget ulovligt...
 
17.07.2013
Sv: tyveri fra en vens dankort
Hej med dig.

Tak for dit spørgsmål.

Du er lidt sparsom med oplysningerne, derfor vil jeg give dig et generalt svar på overtrædelse af loven, når du er under 15 år og dermed under den kriminelle lavalder.

I Danmark er den kriminelle lavalder 15 år. Det betyder, at kriminalitet har forskellige konsekvenser, når du er over og under 15 år.

Kriminalitet er, når man bryder loven.

Det kan også være kriminalitet, at forsøge at gøre noget ulovligt – også selvom det ikke lykkedes.

Indtil du fylder 15 må politiet ikke arrestere dig, du må ikke stilles for en domstol, og du må ikke komme i fængsel.
Politiet må dog godt efterforske din sag,

Er du under 15 år og begår noget kriminelt, bliver de sociale myndigheder kontaktet, for de sociale myndigheder (altså kommunen) skal være med, når politiets afhører dig. Bagefter skal de sociale myndigheder tale med dig og dine forældrene om, hvordan du kan hjælpes, så du ikke laver kriminalitet igen.

Hvis du er under den kriminelle lavalder og har begået grov kriminalitet fx vold, skal din kommune lave en handleplan for dig, som skal hjælpe dig, så du ikke kommer på kant med loven igen. En handleplan skal beskrive formålet med kommunens indsats, og hvad kommunen vil gøre, for at nå målet.

En handleplan kan fx indeholde nogle konkrete mål indenfor din udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritid, venskaber og andre relevante forhold.

Håber at det var svar nok.

Vh. Kristina
 
 


Senest opdateret 26.04.2018 14:23 af KAJH