Brevkasse: SSP og Kriminalitet
Mads Dallerup Rasmussen, SSP konsulent i Holbæk Kommune, besvarer denne brevkasse :-)
Når jeres spørgsmål handler om straffeattest, kan link nederst på siden også benyttes.
 
 
NB! Denne brevkasse service er primært forbeholdt unge fra Holbæk Kommune, så hvis du skriver til os, og ikke er bosiddende her, kan vi ikke garantere at du får svar på dit spørgsmål.
 
Spørg om kriminalitet og SSP
Har du spørgsmål, brug for et godt råd, er du eller en du kender ude i noget rod eller vil du bare dele din historie med andre. Så skriv til Mads, der er SSP-konsulent i Holbæk Kommune.

Stil et spørgsmål i brevkassen
Overskrift:
Spørgsmål:

 
02-10-2018 visit (29)
 
 
  4  5  6  7  8  9  10  11  12  13  14  
01.09.2013  
Yderst dum hændelse
Hej kristina.
jeg har desværre dummet mig godt og grundigt :(
jeg meldte for ca 5 mdr siden min iphone stjålet hos politiet og mit mobilselskab uden dette var rigtigt. Jeg fik en ny i forsikring fra mobilselskabet. Endnu mere dumt solgte jeg den "stjålne" iphone for nogle uger siden. Politiet ringede en dag ikke lang tid efter og spurgte om jeg vidste noget om min daværende iphone var blevet solgt? da jeg sad på arbejdet blandt kollegaer sagde jeg nej.
jeg havde det så dårligt med det hele og bestemte mig hvis betjenten ringede tilbage ville jeg sige sandheden. Et par dage senere ringede de igen og jeg sagde det som var sket.

mit spørgsmål er hvad sker der nu? jeg er så bange og forvirret over hvad dette kan resultere i, da jeg aldrig har lavet noget ulovligt før.
jeg har aldrig haft en plet på min straffeattest før og sagde som sagt selv sandheden - kan dette hjælpe mig i sagen?

på forhånd tak for hjælpen.
mvh sl
 
23.09.2013
Sv: yderst dum hændelse
Hej "SL".
Tak for dit spørgsmål.
Jeg vil da gerne hjælpe dig. (-:
Selv om du sagde sandheden 2. gang du talte med politiet, har du dog stadig indgivet en falsk anmeldelse samt begået bedrageri, da mobiltelefonen ikke var stjålet.
Jeg vil ikke gætte på hvilken straf du får, da jeg ikke kender til alle detaljer i sagen.
Om det kommer til at stå på din straffeattest afhænger af om du er over eller under 18 år og om det er første gang du bryder loven.
Såfremt du er over 18 år, kommer det på din straffeattest og er du under 18 år kan du med fordel læse mine tidligere besvarelser om betinget notering.
Vh. Kristina
 
08.09.2013  
Tyveri fra natklub
Kære kristina!

i en særdeles hård brandert, har jeg været så dum at "stjæle", dvs. Tage den væk fra baren, en kasse med let spiritus. Jeg drak intet fra den, og selve kassen forlod ikke natklubben, blot baren. (jeg er over 18) - får jeg en såkaldt "plet" for dette?

mvh. Den fulde...
 
11.09.2013
Sv: tyveri fra natklub
Hej "fulde".
Tak for dit spørgsmål.
Selvom du ikke drak af kassen med spiritus er det stadig tyveri.
Det er også tyveri hvis du stjæler en bluse i en butik, selv du ikke bruger blusen.
Du skriver ikke om du er politianmeldt, men hvis du er vil du formegentlig få en plet på straffeattesten, nu hvor du er over 18 år.
En "særdeles hård brandert" er desværre ikke nogen undskyldning, du er stadig ansvarlig for dine handlinger.
Vh. Kristina
 
04.09.2013  
Vigtigt
Han hvis man i et uheld ødelægge et vindue og efter 4 måneder siger damen at jeg skal betale for skaden

kan hun det og selv om skaden er meget lille
 
11.09.2013
Sv: vigtigt
Hej med dig.
Tak for dit spørgsmål.
Svaret er kort ogg godt.
Ja det kan "damen" godt, også selvom skaden er meget lille.
Vh. Kristina
 
30.08.2013  
Hjælp
Hvis man laver noget tyveri og man bliver meldt efter 2 år, for man så et plet er det så fra den dato man gjorde tyveriet eller fra den dag man bliver taget feks 1-2 år

ps det er mit sidste besked da jeg skriver lide for meget.
 
11.09.2013
Sv: hjælp
Hej med dig.
Tak for dine spørgsmål.
Pletten på straffeattesten står der fra afgørelsesdatoen, dvs. fra den dag hvor du får straffen i form af en bøde el. lign.
Vh. Kristina
 
30.08.2013  
Forvirret person
Hvis man begår tyveri og manden siger at du kom med tingene tilbage og vi bare glemmer hvad der skete og vi gav hånden og går kan han stadig meld mig til politiet ??
 
11.09.2013
Sv: forvirret person
Hej med dig.
Tak for dit spørgsmål.
Svaret er kort.
Ja "manden" kan stadig godt melde dig til politiet.
Vh. Kristina
 
26.08.2013  
Forvirret person
Hej
du siger at man kan blive meldt til politiet indfor 5 år
og gælder pletten på tyveriets dag eller den dag man bliver taget af det .

håber jeg ikke gjorde dig forvirret
 
11.09.2013
Sv: forvirret person
Hej med dig.
Tak for dit spørgsmål.
Jeg er slet ikke forvirret. (-:
En plet på straffeattesten gælder fra afgørelsesdatoen. Dvs. den dag hvor du får "straffen" i form af dom, bøde el. lign.
Vh. Kristina
 
26.08.2013  
Uddandelse
Hvis man har fået et plet og den fjerner sig og man laver noget dumt efter det og man få et til og når man skal tage uddandelsen ville det påvirke det med og uden et plet ??

håber du kan svare på det.
 
11.09.2013
Sv: uddandelse
Hej med dig.
Tak for dit spørgsmål.
Der er nogle uddannelser hvor man står bedst med en ren straffeattest. Fx. udannelsen til fængselsbetjent, politibetjent og i militæret.
Men det er ganske få uddannelser, hvor man dicideret bliver udelukket med en ikke ren straffeattest. Derimod kan det blive et problem når man skal i praktik, da mange praktiksteder kræver ren straffeattest.
Det hele afhænger af hvilken uddannelse der drejer sig om. Skriv igen, hvis det er en bestemt uddannelse du tænker på.
Vh. Kristina
 
26.08.2013  
Hej igen
Hvad skal man gøre når en har lavet tyveri og manden siger til sidst at det ligemeget og at man ikke skal gøre det igen men min ven er bange for han lige en dag ser ham og han ville snakke med ham og har ændret mening.
 
11.09.2013
Sv: hej igen
Hej med dig.
Tak for dit spørgsmål.
Det er der jo desværre ikke så meget at gøre ved.
Hvis man har stjålet, så kan konsevensen jo være at blive taget.
Men hvis "manden" har lovet ikke at gøre mere ved det, så må i prøve at stole på det.
Vh. Kristina
 
Tags: tyveri
23.08.2013  
Hurtigt spørgsmål
Hej hvis man nu får et betinget notering og efter man laver noget dumt kan de to pletter fjernes eller bliver de der forevigt.¨


kan man ikke få en uddandelse efter det ??
 
26.08.2013
Sv: hurtigt spørgsmål
Hej med dig.
Pletter på straffeattesten "forsvinder" igen. Hvor længe pletterne er på straffeattesten afhænger af hvad man har lavet. Forseelsen står længere på den offentlige straffeattest end på den private straffeattest.
Og jo man kan sagtens få en uddannelse på trods af en plet på straffeattesten. Dog er det sværere at komme ind på nogle uddannelser, når man ikke har ren straffeattest.
Vh. Kristina
 
23.08.2013  
Hej
Hej min ven har taget noget fra en netcafe og efter en uge tog han til den samme netcafe og der var manden og han sagde til ham at skal have sin ting tilbage og han ville ringe til hans forældre og politiet men det gjorde han ikke da manden sagde at det er så sidste gang men manden sagde at nogen har taget nogle ting igen og han var der men gjorde det ikke

men manden sagde det lige meget og de gik men min ven er bange for han ville politi anmeld ham og han aldrig kommer til at arbejde og få et uddandelse

håber du kan hjælpe mig
 
26.08.2013
Sv: hej
Hej med dig.
Tak for din historie.
Jeg vil meget gerne hjælpe dig, hvis jeg kan, men først må du fortælle mig hvad jeg skal hjælpe dig med.
Vh. Kristina
 
24.08.2013  
Butikstyveri
Hej brevkasse, min veninde blev idag snuppet i at stjæle en par leggings til 99 kroner idag i føtex. Hun er 19 år. Det er første gang hun har gjort det, og nok også sidste gang. Jeg er meget bekymret for hende, hva kommer der til at ske med hende? håber i kan hjælpe, mvh
 
26.08.2013
Sv: butikstyveri
Hej med dig.
Tak for dit spørgsmål på din venindes vegne.
Din veninde får en bøde på 500 kr. og en plet på den private straffeattest i 2 år og 10 år på den offentlige straffeattest.
Vh. Kristina
 
23.08.2013  
Ulovlig indtrængen
Hej

jeg var forleden i byen hvor jeg på vej hjem gik forbi et stort og forladt hus, som var afspærret. I min brandert synes jeg det kunne være spændende at se udsigten oppe fra taget med nogle venner, da de havde været deroppe før og sagde man kunne se udover hele byen.
da vi kommer ned 20 min efter står politiet klar og vi bliver bedt om at udlevere kørekort/ noget med navn på.
de oplyste os herefter at det ville give en bøde og højst sandsynligt en plet på straffeattesten.
mit spørgsmål er nu. Giver det en plet på straffeattesten, eller var det for at skræmme os væk? vi var alle 20 år.

der skal oplyses vi intet havde ødelagt, og vi havde ikke været voldelige.

mvh lj
 
26.08.2013
Sv: ulovlig indtrængen
Hej "LJ".
Tak for dit spørgsmål.
Lad mig lige slå fast hvad ulovlig indtrængen er:

Ulovlig indtrængen er betegnelsen for det forhold, at en person uberettiget skaffer sig adgang til et ikke-offentligt sted. For at gøre handlingen strafbar, skal den indtrængende have forsæt til uberettiget at skaffe sig adgang til det ikke-offentlige sted.

Straffen for ulovlig indtrængen er fra bøde til 6 måneders fængsel.

I jeres tilfælde vil jeg tro at i slipper med en bøde og en plet på den private straffeattest i 2 år og 10 år på den offentlige straffeattest.

Vh. Kristina
 
25.08.2013  
Hurtigt spørgsmål 2
Kan man anmelde noget der er 1 år gammel som tyveri
 
26.08.2013
Sv: hurtigt spørgsmål 2
Hej med dig.
Tak for dit spørgsmål.
Et kort svar til et kort spørgsmål.
Ja det kan du godt, forældelsesfristen på tyveri er 5 år.
Vh. Kristina
 
Tags: tyveri
19.08.2013  
Hej
Jeg ville hører vis man har begået sexuelle overgreb på mindre, mens man selv var under den kriminelle lav alder står det så på børne attesten?
 
26.08.2013
Sv: hej
Hej med dig.

Tak for dit spørgsmål.

Lad mig lige slå fast hvad en børneattest er:

En børneattest er en særlig form for straffeattest, som giver oplysninger, om en person er straffet efter de bestemmelser i straffeloven, som vedrører seksuelle forhold til børn under 15 år.

En børneattest indeholder alene oplysninger om en eller flere af følgende typer af straffelovsovertrædelser:

•incest, samleje eller anden kønslig omgang med børn under 15 år
•udbredelse eller besiddelse af børnepornografi
•blufærdighedskrænkelse over for børn under 15 år

Hvis en person er dømt for disse overtrædelser, vil det også fremgå af en almindelig straffeattest. Men efter en vis årrække vil dommene ikke længere stå på straffeattesten som følge af forældelsesreglerne. Disse forældelsesregler gælder ikke for børneattester.

Nu til dit spørgsmål.
Nej det gør det ikke, du kan ikke kan straffes når du er under 15 år, den kriminelle lavlalder, det kan derfor ikke fremgå af hverken børneattesten eller din straffeattest.

Vh. Kristina
 
17.08.2013  
Betinget dom +tyveri
Jeg har en betinget dom for narkosmugling, og kom i en brandert til at tage en taske der ikke var min på en festival og blev taget af politiet. Jeg tilstod tyveriet, men kommer det til kun at være en bøde eller bliver den betingede dom bragt tilbage i fuld effekt?
 
19.08.2013
Sv: betinget dom +tyveri
Hej med dig.
Tak for dit spørgmål.
Da jeg ikke kender til alle detaljer i din sag, vil jeg ikke komme med et bud på din straf.
Jeg vil henvise dig til dit lokale politi.
Vh. Kristina
 
15.08.2013  
Den dumme
Jeg blev meldt for tyveri for 177 kr for 5 måneder siden og nu har jeg fået et brev om at jeg skal i retten, men i brevet står der at retsmøder bliver aflyst hvis jeg bare betaler bøden, så jeg vil høre om hvis jeg betaler bøden kommer det så på min attest eller får jeg eb betinget notering? har kørt uden sele for 9 måneder siden men betalte bøden så vil høre om jeg får en betinget notering eller en plet - hvis jeg indrømmer. Jeg er 17 år - 16 da det fandt sted.
 
19.08.2013
Sv: den dumme
Hej med dig.
Tak for dit spørgsmål.
Det er overtrædelse af færdselsloven at køre uden sele.
Som udgangspunkt kommer overtrædelse af færdelsloven ikke på straffeattesten.
Hvis det er første gang du overtræder straffeloven (idet her tilfælde tyveri) vil mit bud være, at du får en betinget notering. Og altså i første omgang ikke en plet på din straffeattest, med mindre at du igen overtræder straffeloven.
Vh. Kristina
 
15.08.2013  
Betinget notering
Hej

jeg er taget for butikstyveri (en sodavand) for første og eneste gang. Jeg er 16 år. Jeg fik af vide, at jeg ville få en bøde på 500 kr plus en plet på min straffeattest de næste 5 år.
jeg kan se du i andre indlæg skriver, at man bliver "betinget noteret", dvs forholdet ikke kommer på straffeattesten, før man evt gentager en lignende handling. Er det en regl eller skal man forhandle sig til det?

venlig hilsen
tbp
 
19.08.2013
Sv: betinget notering
Hej TBP.
Tak for dit spørgsmål.
Hvis du er mellem 15 og 18 år og det er første gang du overtræder loven får du, som du selv er inde på, en betinget notering. Dvs. at forseelsen i første omgang ikke kommer på din straffeattest, men hvis du igen overtræder loven, kommer begge forseelser på.
Vh. Kristina
 
12.08.2013  
Arbejde
Kan min chef se alt på min straffeatest hvis jeg ik har været i retten for det?
har hørt de ik har tilladse til at se alt på straffeatesten.??
 
14.08.2013
Sv: arbejde
Hej med dig.
Tak for dit spørgsmål.

Den private straffeattest:
En privat straffeattest indeholder kun oplysninger om domme, bøder og tiltalefrafald ved overtrædelse af straffeloven og ved overtrædelse af loven om euforiserende stoffer (narkotikaloven). De lovovertrædelser, som er registreret i Kriminalregisteret, vil stå på den private straffeattest i 2-5 år, afhængigt af lovovertrædelsens karakter.

Straffeattest til politi og offentlige myndigheder:
Straffeattesten til politi og offentlige myndigheder indeholder oplysninger om samtlige domme, bøder og sager, der har ført til tiltale for overtrædelser af straffeloven. Denne straffeattest indeholder også afgørelser for overtrædelse af andre love, hvis der er givet frihedsstraf eller sket frakendelser af rettigheder fx førerretten.

Kun politiet og i særlige tilfælde offentlige myndigheder kan få udleveret disse oplysninger, fx til behandlingen af en jobansøgning, dog kun hvis ansøgeren skriftligt har givet samtykke til det.

Oplysningerne står på denne straffeattest i mindst 10 år fra den endelige afgørelse.

Vh. Kristina
 
09.08.2013  
Hej, det er ali
For 12 år siden blev jeg dømt for falsk penge seddel, som jeg brugte ubevidst, men ja blev dømt med 4000 kr bøde og plet på papiret. 2 år efter blev jeg ansat som vagt og blev ikke sikkerheds godkendt. Nu efter 12 år har jeg søgt igen som vagt og bliver ansat hvis det ikke står i vejen for mig. Hvad har jeg af muligheder? mvh
 
14.08.2013
Sv: hej, det er ali
Hej med dig.
Din dom vil komme frem under en sikkerhedsvurdering, men hvorvidt den står i vejen for jobbet vil bero på en individuel vurdering, afhængig af hvor du skal være vagt m.m.
Du må væbne dig med tålmodighed og afvente svaret.
Held og lykke.
Vh. Kristina
 
09.08.2013  
Hurtigt spørgsmål
Hej jeg ville høre om man kan anmelde et tyveri efter 3 måneder
 
14.08.2013
Sv: hurtigt spørgsmål
Hej med dig.
Tak for dit spørgsmål.
Et kort svar til et kort spørgsmål.
Ja det kan man godt.
Vh. Kristina
 
Tags: tyveri
07.08.2013  
Straffeates
Hej
vil høre om man kan få slettede det der står på sin straffeattes . Det er min datter der har taget en flaske sprut i fødetex sammen med en venninde, men min datter tog skylden ,og det var dumt , hun har ikke taget noget før, og det ødelægger så meget , hvergang hun søger job .
vh l.H.
 
12.08.2013
Sv: straffeates
Hej L.H.
Der er desværre ikke mulighed for at få slettet "plettet" på sin straffeattest. Når først man har overtrådt loven, så binder det, indtil "pletten" forsvinder af sig selv. I det her tilfælde efter 2 år fra afgørelsesdatoen på den private straffeattest og 10 år på den offentlige straffeattest.
Vh. Kristina
 
04.08.2013  
Tre gange tyveri
Hej :) jeg har en god veninde som jeg er rigtig bekymret for og håber at du kan svar på nogle spørgsmål.
for omkring seks år siden stjal hun for ca. 30 kr. Hvor hun blev taget og betalte bøden med det samme (der kom ikke politi). Så for ca. To år siden blev hun taget på vej ud af en sko butik. Der lå et par sko i hendes barnevogn (i forresten en alt for lille størrelse). Der blev ikke tilkaldt politi men de sagde at der ville være en bøde (varen kostede ca. 200 kr.). Bøden kom aldrig. Hun sagde at hun ikke havde stjålet skoene og at hvis hin ville stjæle dem så hvorfor ikke i hendes rigtige størrelse? hun sagde at de sikkert bare var kommet ned i barnevognen ved en ulykke. Da jeg kender hende godt tror jeg på hende. Igår ringede hun og sagde at hun var blevet taget for tyveri (ca. 200 kr. Og denne gang havde hun gjort det). Der var ikke politi. Det jeg vil spørge om er: kan hun risikere fængselsstraf? og hvad kan grunden være til at hun aldrig fik besked eller bøde anden gang?
 
12.08.2013
Sv: tre gange tyveri
Hej med dig.
Tak for dit spørgsmål, på din venindes vegne.
Jeg bliver dog lidt forvirret over dine oplysninger, da du skriver at din veninde har fået en bøde, men at Politiet ikke har været ind over. Politiet skal ind over for at der kan uddeles bøder.
Jeg kan ikke oplyse, hvorfor din veninde aldrig hørte fra Politiet.
Jeg synes at det virker mistænkeligt, at din veninde gentagne gange får rodet sig ud i tyverier, men det er dog ikke noget hun risikerer fængselsstraf for.
Vh. Kristina
 
Tags: tyveri
27.07.2013  
Min ven har ikke kørekort men
Hej hvad skal jeg gøre ved at min ven ikke har kørekort, men alligevel kører han bil til hverdag!!
det ikke kun hans eget liv han leger med, men alle vores andres!! hvad skal/kan man/jeg gøre..!!!!
 
12.08.2013
Sv: min ven har ikke kørekort
Hej med dig.
Tak for dit spørgsmål omkring din ven.
Du har fuldstændig ret i at det ikke kun er hans eget liv han leger med, men også alle andres.
Når du skriver til mig, går jeg ud fra at du allerede har påtalt for din ven, at det han gør er uansvarligt.
Såfremt han påkører nogen, er han heller ikke forsikret, uden et gyldigt førebevis.
Nu skriver du ikke hvor gammel din ven er, men du kan kontakte hans forældre, hvis de da ikke allerede ved at han kører rundt uden førerbevis. De kan muligvis fortælle ham om konsekvenserne ved kørsel uden førerbevis.
Du kan også kontakte politiet og fortælle dem om din viden. De har så mulighed for at oplyse din ven om konsekvenserne.
Vh. Kristina
 
24.07.2013  
Butikstyverig
Hej jeg er 16 år og har to pletter for butikstyveri hvor lang tid bliver de?
 
12.08.2013
Sv: butikstyverig
Hej med dig.
"Pletterne" står på din private straffeattest i 2 år og 10 år på den offentlige straffeattest i 10 år fra afgørelsesdatoen.
Vh. Kristina
 
16.07.2013  
Tyveri fra en vens dankort
Hej jeg er 14 år og har stjålet for i alt 3000 kroner fra min vens kort via internettet han har andmeldt det nu hvad vil der komme til at ske? det er første gang jeg gør noget ulovligt...
 
17.07.2013
Sv: tyveri fra en vens dankort
Hej med dig.

Tak for dit spørgsmål.

Du er lidt sparsom med oplysningerne, derfor vil jeg give dig et generalt svar på overtrædelse af loven, når du er under 15 år og dermed under den kriminelle lavalder.

I Danmark er den kriminelle lavalder 15 år. Det betyder, at kriminalitet har forskellige konsekvenser, når du er over og under 15 år.

Kriminalitet er, når man bryder loven.

Det kan også være kriminalitet, at forsøge at gøre noget ulovligt – også selvom det ikke lykkedes.

Indtil du fylder 15 må politiet ikke arrestere dig, du må ikke stilles for en domstol, og du må ikke komme i fængsel.
Politiet må dog godt efterforske din sag,

Er du under 15 år og begår noget kriminelt, bliver de sociale myndigheder kontaktet, for de sociale myndigheder (altså kommunen) skal være med, når politiets afhører dig. Bagefter skal de sociale myndigheder tale med dig og dine forældrene om, hvordan du kan hjælpes, så du ikke laver kriminalitet igen.

Hvis du er under den kriminelle lavalder og har begået grov kriminalitet fx vold, skal din kommune lave en handleplan for dig, som skal hjælpe dig, så du ikke kommer på kant med loven igen. En handleplan skal beskrive formålet med kommunens indsats, og hvad kommunen vil gøre, for at nå målet.

En handleplan kan fx indeholde nogle konkrete mål indenfor din udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritid, venskaber og andre relevante forhold.

Håber at det var svar nok.

Vh. Kristina
 
  4  5  6  7  8  9  10  11  12  13  14  


Senest opdateret 15.10.2018 13:33 af MADRA