Brevkasse: Misbrug og Stoffer
Bekir Kur der er socialrådgiver/misbrugsbehandler og fra rådgivningscentret besvarer spørgsmål indenfor 7 dage.
 
NB! Denne brevkasse service er primært forbeholdt unge fra Holbæk Kommune, så hvis du skriver til os, og ikke er bosiddende her, kan vi ikke garantere at du får svar på dit spørgsmål. 
 
 
Stoffer - misbrug og afhængighed
Har du brug for at få svar på spørgsmål angående stoffer og misbrug, så skriv til os. Er du bekymret over dit eget eller en andens misbrug, så skriv til os. Har du erfaring med stoffer, og vil du dele din viden med andre, så skriv til Bekir.

Stil et spørgsmål i brevkassen
Overskrift:
Spørgsmål:

 
Bekir
 
  1  2  3  4  5  6  7  8  9  
22.04.2011  
Stoffer
Hej jeg er en pige på 15 år, jeg har nogle spørgsmål omkring stoffer....

1) mine forældre startede med at tage stoffer da var i min alder, og har så været stofmisbrugere i 25 år ca.. men de tog så ogs stoffer da de "lavede" mig, og da min mor ammede mig... Jeg ku godt tænke mig at vide om jeg måske kan ha taget skade af at mine forældre røg hash, heoin, coke alt det der, da de fik mig? fordi jeg husker for eksempel ikk så godt, jeg glemmer rigtig hurtigt...?

2) jeg har røget joint 4-5 gange før, hvor lang tid går der før at man bliver afhængig?

3) nu når mine forældre tog rigtig mange stoffer da de lavede mig osv, kan det så lade sig gøre at jeg har fået i "blodet" at blive hurtigt afhængig af alkohol og stoffer?

håber du kan svare på mine spørgsmål, for jeg har gået rundt forvirret i rigtig mange år nu...

hilsen - hende der pigen der
 
27.04.2011
Sv: stoffer
Hej

1) Du skriver at dine forældre tog mange stoffer mens du var i din mors mave og at din mor forsatte med det under amningen af dig. Du kunne have været født med abstinenser for diverse stoffer. Du skriver ikke om din mor også drak under graviditetten, alkohol er meget skadeligt for et foster og kan give skader efter fødslen, som også vil være tilstede nu.

2)Du skriver at du har røget joints håber ikke at du forsætter med det. Afhængighed kan opstå efter et par gange og der er forskel på, hvor hurtig man bliver "hook" på det. Du skal vide at hash er meget medvirkende til, at forstyrre korttids hukommelsen.

3)Da du er vokset op i et miljø med meget misbrug kan det godt være, at du har let ved at blive afhængig, så vær meget påpasselig og opmærksom når du nyder alkohol. Stofferne syntes jeg at du helt skal holde dig fra.

Du er velkommen til at skrive igen.

hilsen
Bekir
 
20.04.2011  
Har brug for hjælp!!!!:(
Hej bekir. Jeg er en pige på 14 der har prøvet nogle gange at ryge hash, og nu har en af mine venner spurgt om ikk jeg skal prøve noget andet

ved ikk om jeg skal sige ja eller nej for vil heller ikk være kedelig og den lille pæne pige overfor alle mine drenge venner?????

hjælp mig vil du ikk nok???:(
 
27.04.2011
Sv: har brug for hjælp!!!!:(
Hej

Du skal ikke prøve noget andet, som du kalder det nu ved jeg ikke hvad noget andet er.
Mange af de andre stoffer er også vanedannende og oftes ved man ikke, hvad de indholder. Et godt råd hold dig langt væk fra stofferne og nej man er ikke en kedelig og lille pæn pige fordi man takker nej til stoffer. Det er de seje og stærke piger eller drenge der takker nej og tør, at sige fra. Du er velkopmmen til, at skrive igen, hvis du har behov for yderligere.
Bekir
 
09.04.2011  
Min kammerat er ude og skide.
Hey.
mig og min kammerat begyndt at ryge tjald jævnligt da vi var omkring de 14 år. Har gjort det næsten hver dag siden jeg var 15, men er stoppet for et halvt år siden. Jeg er 18 , bliver snart 19. Min kammerat der imod, er begyndt at hænge men nogle provinsbumser fra vores by. Vi kommer lidt ude fra holbæk af. Han ryger bong hver dag, og tager jævnligt narko. Han har prøvet stort set alt dog ikke heroin. Da vi startede med at ryge, og pjatte rundt var han meget overvægtig. Men på grundt af hans misbrug har han tabt sig virkelig meget, og er nu blevet tynd. Det har han altid drømt om. Jeg har sagt til ham mange gange at han burde slappe af med at tage så meget narko, og bare ryge sig nogle fede. Men han siger han elsker det. Han lyver meget over for sine forældre og de støtter meget af hans misbrug da han siger at han skal bruge pengene til noget andet. Hans forældre er en typisk provins arbejder familie. (lædersofaer og smøger) de han taget ham i at ryge tjald et par gange, men han er sluppet godt afsted med det. Han er begyndt at se meget slidt ud, og jeg fatter ikke at de ikke fatter mistanke og gør noget. Han har ikke lavet det store siden 9 klasse, og de gør ingen ting ved det. Jeg snakker ikke så meget med ham mere, da jeg ikke rigtigt kan kende ham mere. Han er blevet mere dyster og ondskabsfuld hvilket jeg ikke bryder mig om. Jeg ved stadig at der er en god dreng i ham. Hvad fanden skal jeg gøre for at han stopper med stofferne?
hilsen matt.
 
14.04.2011
Sv: min kammerat er ude og ski
Hej "Matt"

Du kunne måske bruge dine egne erfaringer, hvad gjorde du og hvordan kom du ud af det.
Ellers kan du fortælle ham, at han kan henvende sig på en af misbrugscentrene til en uforpligtigende samtale og høre lidt om de tilbud der er. Han kan altid få hjælp til, at komme ud af sit misbrug, det kræver dog en vis form for erkendelse fra din vens side eller lysten til, at forandre hans hverdag og liv.
Du er velkommen til at skrive igen.

Bekir Kur
 
05.04.2011  
Stoffer
Hvad er gennemsnitsalderen, for hvornår man tager stoffer for første gang? er der flest piger eller drenge der tager stoffer? hvad bliver der gjort for at få folk ud af et stofmisbrug? hvordan får de fat på stoffer og hvor? mange tak:).
 
14.04.2011
Sv: stoffer
Hej

Gennemsnitsalderen kan være omkring 14- 16 år med hensyn til hash. Andre stoffer tages også i denne aldersgruppe. Det er flere drenge end piger der eksperimenterer med stoffer.
Der er mange misbrugscentre rundt omkring i landet, hvor der tilbydes hjælp til at komme ud af et misbrug. Der tilbydes også forebyggende foranstaltninger. Stoffer kan jo købes mange steder typisk hos den lokale Pusher.

Bekir Kur
 
21.03.2011  
Misbrug el. Bare en ond vane?
Min far bliver kaldt om ryggen alkoholicker / dranker men ved ikke om det er sandt han drikker hverdag men når han ikke har drukket er han lige som han er når han har drukket. Kan alkohol holde i længre tid el. Er det bare ham der er underlig / dum?

vil være rart hvis du kunne hjælpe med at svare på dette spørgsmål :)

kh: kira (^-^),\/,,
 
06.04.2011
Sv: misbrug el. Bare en ond va
Hej Kira

Hvis det er sådan at din far drikker hverdag, kunne det tænkes at han også drikker når du tror, at han ikke har drukket. Nu ved jeg ikke om din far er alkoholiker, hvis han er det drikker han højst sandsynligt meget mere end det du tror. Drikker man meget alkohol kan man ikke bare stoppe uden, at det har konsekvenser i form af abstinenser, rystelser og svedeture. Du skal være velkommen til at skrive igen, hvis du har flere spørgsmål.

Hilsen Bekir Kur
 
05.04.2011  
Projektopgave meget vigtig!!!!
Davs, vi laver projektopgave, vores emne er alkoholikere. Vi har snakket med tom, han anbefalede at vi snakkede med dig. Vi ville derfor rigtig gerne snakke med dig:)
vi håber du svarer tilbage hurtigst muligt, da vi skal aflevere på fredag!!:)

ps. Vi vil rigtig gerne have dit nummer.
 
06.04.2011
Sv: projektopgave meget vigtig
Hej

I skal være velkommen til, at ringe til mig på min arbejdsmobil 72364527 imorgen i tidsrummet 08.15 - 08.45.

Bekir
 
11.03.2011  
Projektopgave
Hvorfor er der nogen der begynder med at tage stofffer....

kh. T og f.
 
15.03.2011
Sv: projektopgave
Hej

Læs tidligere besvarelser på dette spørgsmål.

Bekir
 
08.03.2011  
Misbruger
Hvorfor bliver man misbruger og hvordan kan man komme ud af det
 
15.03.2011
Sv: misbruger
Hej

Dette er et spørgsmål, som har har svaret på flere gange, kunne i ikke gøre jer den ulejlighed at læse tidligere besvarelser.

Bekir
 
07.03.2011  
Drugs/samfund?
Hej. Vi har også projekt, og vi vil spørge om, hvad du synes, man mon kan gøre for at unge kommer ud af et stofmisbrug, og hvad man kan gøre for at de ikke kommer ind i et? hvordan kan man informere unge tidligt nok om, hvad konsekvenser det har?
 
15.03.2011
Sv: drugs/samfund?
Hej

Nu er det noget af et spørgsmål i stiller, det er ikke sådan lige til, at svare på.

Min erfaring er at når man skal oplyse eller snakke med unge er det vigtigt, at man ikke er dømmende eller moralsk. Det er vigitg at de unge føler sig forstået og taget godt imod. Heldigvis er det sådan at de fleste unge eksperimenterer med stoffer i en kort periode, det er de færeste der forsætter med et misbrug og derigennem afhængighed. Det er vigtig at man indrager de unge i en dialog omkring, hvad der kan gøres i forhold til stoffer og, hvad stofferne gør med de unge. Personlig syntes jeg ikke, at det hjælper, at fortæller om de forskellige skadevirkninger det har både psykisk og fysisk. En ung på 16 år føler sig sig uddødelig og tænker ikke over, hvilke skader stoffer kan påføre kroppen. Syntes mere at det er vigtigt at få italesat, hvorfor der behøves at være stoffer tilstede ved diverse fester og arrangementer. Få de unge til at definere alternative metoder og måder, at feste på uden indragelse af stoffer. Nu kunne jeg blive ved med forskellige løsningsforslag men, prøv om i selv kan komme med et par hypoteser eller forslag til, hvad man kunne gøre.

Bekir Kur
 
04.03.2011  
Stoffer
Hej (-:
jeg ville høre om du kunne hjælpe mig med at svare på et spørgsmål.
ved du hvad der er i stoffer?
 
15.03.2011
Sv: stoffer
Hej

Hvis jeg skal besvare din spørgsmål skal du være mere specifik, der er mange former for stoffer med forskellige indholdsstoffer.
Hvilket stof mener du?

Bekir
 
03.03.2011  
Projert opgave :)
Hej jeg vil bare spørge hvorfor begynder man på et misbrug. Og vilke kendte har været på stoffer :)??
 
15.03.2011
Sv: projert opgave :)
Hej

Der er mange årsager til, at man begynder på misbrug, årsagen kan være en form for selvmedicinering, eller når noget i livet gør ondt.
Det kan også være fordi man begynder at eksperimentere med forskellige stoffer eller alkohol og derigennem bliver afhængig af det.
De kloge hoveder mener at det kan være socialt og miljømæssigt arveligt. Det vil sige at man vokser op omgivet af misbrug. Andre mener at det er genetisk arvelig, så man kunne sige at der kan være lige så mange årsager som der er mennesker.

De kendte der har været på stoffer, hvor det er offentlig kendt er, Robert Hansen med misbrug af kokain, der er selvfølgelig nok flere end ham,hvor det bare ikke er kommet frem i nu.

Bekuir
 
02.03.2011  
Stoffer
Hvor får man stoffer fra?
 
15.03.2011
Sv: stoffer
Hej dette spørgsmål er besvaret tidligere så jeg må henvise dig til dette svar.

Bekir
 
27.02.2011  
Misbrug?
Dav.

jeg er en fyr på snart 17 år.
jeg har lige mistet mit livs kærlighed hun var den første som jeg rigtig elskede nu er vi ikke sammen mere :'(
har røget pot, og hash efter vi gik hver til sit. Har nogle af det vildeste tanker oven i hoved med: at tage ca. 5 hestekamfetamin-piller har haft mega meget lyst til at tage det men tør ikke da de er livsfarlige tror også jeg kan komme ud i noget snavs snart.. jeg kommer til at ryge hver dag og sniffe og så måske det der til sidst hvis det bliver for meget :/
hvad f-u-c-k skal jeg gøre? :'(
 
01.03.2011
Sv: misbrug?
Hej

Jeg er da oprigtig ked af at høre, at i er gået fra hinanden især fordi du elsker personen så meget. Det lyder dog ikke som en god ide, at dulme sig med diverse stoffer eller alkohol. Hestebedøvelsespillen ketamin skal du også holde dig fra. Du skriver at du er 17 år du kommer til at møde masser af andre dejlige, kærlige og smukke mennesker på din vej igennem det vidunderlige liv. Tag ud og søg find andre der er altid en pige eller en dreng til.
Selvfølgelig gør det ondt når en man elsker går fra en, det er desværre en del af kærligheden, det der gør skønt kan også gøre ondt. Du lyder til at være en fornuftig og følsom ung mand, der sagtes kan finde en ny at elske. Lad nu vær med at bedøve dig sig gå ud og søg istedet for.
Du er velkommen til at skrive igen ha det godt og pas godt på dig selv.

Hilsen

Bekir Kur
 
27.02.2011  
Projektopgave
Hej, vi er igang med en projektopgave og vi ville gerne vide hvordan unge får fat i stoffer?
 
01.03.2011
Sv: projektopgave
Hej

Stoffer kan man næsten købe i enhver by de der bruger stofferne ved godt, hvor de forskellige pushere der forhandler det holder til.
Håber dette er svar nok ellers må i prøve at stille mere præcise spørgsmål.

Bekir
 
21.02.2011  
Hej
Hvad er piller som hedder f 2
 
01.03.2011
Sv: hej
Hej

Betegnelsen F2 dækker idag over et benzodiazepin præparat der er stærkt vanedannende. Tidligere gik de også under navnet rohypnol og indholdte et andet aktivt stof. Smid det ud og lad være med at tage det.

Bekir
 
01.02.2011  
Hej :d
Jeg fandt den her hjemmeside!:d
jeg har et meget enkelt spørgsmål
- hvorfor begynder man et misbrug?..
håber i har et svar.
 
01.03.2011
Sv: hej :d
Hej

Dette spørgsmål har jeg besvaret tidligere og der er rigtig mange årsager til, at man begynder på at misbruge diverse stoffer eller alkohol. Se tidligere besvarelser.

Bekir
 
31.01.2011  
Projekt uge
Hej
vi er to piger som gerne vil have svar på nogle spørgsmål fordi vi har projekt uge.

- hvor lang tid var du på stoffer?
- hvordan røg du ud i det?
- hvilken følelser fik du under påvirkningen?
- hvad sagde dine omgivelser til det?(dine venner og familie)
- er du stadig på det? og hvis du ikke er, kan du så finde på at gøre det igen?

fra mathilde og nina.
 
01.03.2011
Sv: projekt uge
Hej Mathilde og Nina

Jeg arbejder med behandling og har ikke selv haft et misbrug.

Bekir
 
27.01.2011  
Misbrug stoffer
Er det misbrugernes egen skyld at de tage stoffer
 
01.03.2011
Sv: misbrug stoffer
Hej

Jeg vil ikke kalde det at det er nogens skyld, at der er mennesker der tager stoffer eller har misbrug af alkohol. Der er mere tale årsager af forskellige art, som kan have haft forårsaget misbrug af forskellige stoffer og alkohol.

Bekir
 
26.01.2011  
Lidt fri info omkring stof / a
Hey bekir,

jeg ville blot dele lidt fri inspiration og information omkring mit eget stof / alkohol misbrug. Her kan findes mine erfaringer og info omkring mine 14 år som stof /pille / alkohol misbruger - og hvordan jeg fandt vej ud af mit misbrug - tak for det arbejde du gør: http://stoffri.Wordpress.Com/

de bedste hilsner fra

frimar
 
01.03.2011
Sv: lidt fri info omkring stof
Tak for at du vil dele dine erfaringer og linket med os, det er meget flot som du har klaret det.
Håber du kan dele ud af dine erfaringer så det kan gavne andre.

Bekir
 
24.01.2011  
Hej vi har projekt opgave
Vi kan ikke finde nogle sider hvor der står hvor mange forkellige misbrugere der er :d svar ønskes
 
27.01.2011
Sv: hej vi har projekt opgave
Hej

Nu ved jeg ikke hvad i mener med forskellige misbrugere. Mener i forskellige former for misbrug? Kunne svaret se således ud.

Misbrugere af alkohol, hash, kokain, speed,heroin,ecstasy,svampe, LSD og gas og opløsningsmidler. Derudover er da altid blandingsmisbrugere.

Hilsen

Bekir Kur
 
23.01.2011  
Stof misbrug
Hej, jeg har projektopgave om stofmisbrug og har nogle spørgsmål jeg håber du kan besvare for mig.
- mister man venner på at blive stof misbruger?
- hvad kan det ændre på din fremtid?
håber du kan svare på mine spørgsmål
 
27.01.2011
Sv: stof misbrug
Hej

Et misbrug kan godt gå ud over de relationer man har, så ja man kan godt miste venner og omgangskreds i forbindelse med et misbrug.

Alle former for misbrug er adfærdsændrende og kan medvirke til, at ændre den måde man er på da misbruget kommer til, at fylde mere end andet i ens, hverdag.

Fremtiden er jo afhængig af de tanker og handlinger man gør i nuet, det vil sige vi kan påvirke vores fremtid igennem de handlinger vi gør i hverdagen. Misbrug alt efter, hvad det er vi misbruger forringer i højste grad vores evne til, at handle og derigennem gøre det sværer, at træffe valg i forhold til vores fremtid.

Hilsen

Bekir Kur
 
20.01.2011  
Hvad for nogen grundstoffer :)
Heey hvad for nogle grundstoffer er der i alkohol og stoffer, håber du vil hjælpe mig det er et projkt opg jeg er i gang med, så det ville være super hvis du ville svare pådet.

hilsen louise :)
 
27.01.2011
Sv: hvad for nogen grundstoffe
Hej Louise

Du kan få de kemiske betegnelser for, hvad der er i de forskellige stoffer kan varierer meget.

Det er det aktive stof THC (Tetra Hydro Cannabinol), der giver en rus ved indtagelse af hash
Speed er den populære betegnelse for stoffet amfetamin, et kemisk fremstillet stof, der findes som pulver og piller. Såkaldt metamfetamin er en variant af amfetamin, som er tre til fem gange kraftigere. Det findes ligeledes som pulver og piller, men også som krystaller. Speed kan sniffes, drikkes, spises og injiceres.

Kokain udvindes af kokaplanten. Kokain er typisk hvidt pulver, der kan sniffes gennem næsen, spises, drikkes eller injiceres. Kokain virker stimulerende på centralnervesystemet
Ecstasy er den populære betegnelse for det syntetiske stof MDMA (3,4-methylen-dioximetamfetamin). Stoffet findes som pulver i gelatinekapsler eller som piller med forskellige former, farver og logoer.

Heroin fremstilles af opiumvalmuens saft. Der er to typer heroin. Hvid heroin er et hvidligt pulver, der sniffes eller opløses i vand og injiceres. Brun heroin kaldes rygeheroin, da det ryges. Brun heroin kan også opløses i syre og injiceres. Heroin bedøver centralnervesystemet. Stoffet giver en kortvarig eufori, et sus, der varer cirka et minut. Herefter følger behagelig sløvhed, og smerte og ubehag fortoner sig til fordel for en ligegyldighed. Heroin virker meget hurtigt, og rusen varer 3-4 timer. Rusen efterfølges af kulderystelser og utilpashed med kvalme.

Alkohol er det aktive stof i alkoholiske drikke og en genstand svarer ca. til 12 gr. alkohol, typisk en alm. øl eller en brezzer.

Hilsen

Bekir
 
20.01.2011  
Projket i skolen:)
Heey
jeg er igeng med en opg i skolen, så ville jeg lige stille dig et par spørgsmål omkring unge misbrug.

hvor stor en % del unge er afhænige af stoffer?
hvor meget drikker de på en weekend?
hvorfor kommer de ud i et misbrug af akohol eller stoffer?
hvad er alderes grupper for det ?

håber du vil hjælpe mig med at svare på det?

hilsen piger fra svendbrog :)
 
27.01.2011
Sv: projket i skolen:)
Hej Pigerne fra Svendborg

I stiller nogle meget fine spørgsmål men, det er spørgsmål der vil tage lang tid, at besvare. Brevkassen er beregnet til unge kan stille spørsmål omkring misbrug og, hvad de kan gøre. De spørgsmål i har er meget statistiske og kan findes, hvis i googler det.

I kunne evt. læse nogle af de tidligere besvarelser, hvor jeg har svaret på nogle af de samme spørgsmål.

Hilsen

Bekir Kur
 
19.01.2011  
Hejsa - aftermatch.Dk
Der er lige startet en ny side som hedder www.Aftermatch.Dk der kan i finde nogle af alle de spørgsmål og snakke med gamle misbrugere.

bare et forslag så der er tid til andet :)=
 
27.01.2011
Sv: hejsa - aftermatch.Dk
Hej

Takker for dette link.
 
13.01.2011  
Hey
Jeg skal bare vide om det rigtigt at ens udvikling kan stoppes af at ryge hash. (1-2 gange om ugen)
altså bliver man ikke højere hvis man ryger de 1-2 gange om ugen.
 
24.01.2011
Sv: hey
Hej

Hash påvirker udviklingen hos unge der ikke er færdigudviklet, det vil sige at hashen påvirker både ens hjerne og krop. Hashen kan give det der kaldes stofpsykose og psykiske tilstande der i høj grad minder om Skizofreni en meget alvorlig psykisk lidelse. Det har også en forstyrende virkning på væksthormonet.
Konklusionen må så være at ja, det forstyrrer udviklingen hos unge der ikke er færdigudviklet.

Med venlig hilsen

Bekir Kur
 
  1  2  3  4  5  6  7  8  9  


Senest opdateret 24.05.2016 08:45 af BK