Brevkasse: Misbrug og Stoffer
Bekir Kur der er socialrådgiver/misbrugsbehandler og fra rådgivningscentret besvarer spørgsmål indenfor 7 dage.
 
NB! Denne brevkasse service er primært forbeholdt unge fra Holbæk Kommune, så hvis du skriver til os, og ikke er bosiddende her, kan vi ikke garantere at du får svar på dit spørgsmål. 

 

 
Stoffer - misbrug og afhængighed
Har du brug for at få svar på spørgsmål angående stoffer og misbrug, så skriv til os. Er du bekymret over dit eget eller en andens misbrug, så skriv til os. Har du erfaring med stoffer, og vil du dele din viden med andre, så skriv til Bekir.

Stil et spørgsmål i brevkassen
Overskrift:
Spørgsmål:

 
Bekir
 
  1  2  3  4  5  6  7  8  9  
12.11.2009  
Cutting
Hej!
jeg ved ikke om spørgsmålet er placeret rigtigt men,
hvor mange gange skal man have cuttet i sig selv før det bliver et problem ?
 
14.11.2009
Sv: cutting
Hej

Det handler ikke så meget om, hvormange gange man gør det men mere om årsagen til, at man cutter. Oftest handler cutting om at man prøver, at glemme en anden smerte eller få ro for smerten i det øjeblik man skærer i sig.
Skriv igen hvis du har yderligere srørgsmål.

Hilsen Bekir
 
06.11.2009  
Misbrug
Hvorfor begynder børn i meget ung alder at tage stoffer og ryge?
 
09.11.2009
Sv: misbrug
Hej
Der kan være mange årsager til at børn begynder, at ryge eller tage stoffer. For nogen er der tale om nysgerrighed andre bliver måske udsat for gruppepres og det kan også være tale om, at livet på en eller anden måde gør ondt. Du er velkommen til at skrive igen.

hilsen Bekir Kur
 
22.10.2009  
Ryger ;o
Hej!
jeg er 12 og jeg ryger! - hjlæp vil vildt gerne stoppe men hvordan har prøvet alt!!
 
28.10.2009
Sv: ryger ;o
Hej ryger

Det er meget flot af dig, at du prøver på at stoppe med at ryge, du kan kontakte ungdomsskolen og evt. deltage i et rygestop kursus, man kan også få hjælp til, at stoppe med at ryge via egen læge. Skriv igen hvis du skal have yderligere oplysninger.

Hilsen Bekir
 
28.10.2009  
Projekt opgave: stoffer & alko
Hej bekir:)

det handler om stoffer & alkohol, jeg har tænkt mig at skrive om hvorfor unge drikker så meget, og hvad der kan gå galt ved det, hvad risikoen kan være ved at tage stoffer, osv.
jeg har skrevet 3 sider indtil nu, men vil gerne have den mere strammet op sådan så den bare får folk til at læser den helt færdigt, og tænker wauw den var godt nok skrevet godt:d
altså dem der har læst den har sagt den er skrevet super godt! men jeg syntes den skal strammes op..
håber du kan hjælpe.
hilsen den der vil have det skal være ''perfekt''!.
 
28.10.2009
Sv: projekt opgave: stoffer &
Hej igen

Hvilken form for hjælp ønsker du til din opgave? skal jeg gennemlæse den, må du jo sende den til mig, min mail adresse er bekir@holb.dk

Hilsen Bekir
 
28.10.2009  
Min far er alkoholiker
Hej bekir

min far dirkker en del, han er ved at få nyresvigt, og er ikke just den sødeste i verden når han drikker, han har pint mig flere gange mens jeg skulle have nogle sovende, i starten gik det rigtigt fint, der var aftenåbent, så veninden og jeg gik rúndt og kiggede osv. Så mødte vi min far igen han gav os 500 kr til mad hvilket var fedt!
senere skulle vi hjem vi mødte ham, og han var rigig rigtig rigtig fuld, skabte sig åndsvag råbte og opførte sig som en helt anden end ´den far jeg kender, min mor hentede os..
senere hen blev jeg uvenner med veninden og hun fortalte det til alle i klasserne.
jeg var på weekend hos ham før men ikke mere for han kan ikke styre sig, og jeg mener at han tager alkoholden mere vigtigt end at se mig igen,.
selvfølgelig vil jeg gerne hjem til ham og sove igen men først når misbruget af hash og alkohol er stoppet! jeg kan ikke forklare ham det på den rigtige måde, sådan at han respektere mit valg.
hvad hvordan og hvorfor er det sådan-.-
jeg bryder mig ikke om at han er sådan, jeg har skrevet digte om hvad jeg føler og han siger bare
-undskyld du så far så fuld, hvad fanden skal jeg bruge undskyld til? når jeg bliver knust hver gang!?
håber du kan svare for har virkelig brug for det! jeg er lige fyldt 13 år, og syntes det er uacceptabelt at det er sådan-.-
 
28.10.2009
Sv: min far er alkoholiker
Hej med dig.

Jeg er ked af at høre, at du føler at din far fortrækker misbruget frem for dig. Hans misbrug burde hellere ikke sætte dig i pinlige situationer overfor din omgangskreds. Årsagen til hans adfærd skyldes jo hans misbrug, idet både alkohol og alle andre stoffer er adfærdsændrende. Det er meget stærkt gået af dig, at du sådan siger fra overfor hans alkohol misbrug. Du har fulstændig ret i at det er uacceptabelt, at han igennem sit misbrug udsætter dig for denne adfærd.
Ingen skal gå alene med de tanker og oplevelser du har,har du nogen du kan snakke med? Du skal være velkommen til, at ringe til mig eller skrive. For tiden har vi en ungegruppe igang under ungdomsskolen og deltagerene er alle sammen nogen der er ramt af misbrug i familien.
Mit nr. er 72364527.
Pas godt på dig selv, Bekir
 
26.10.2009  
Projekt opgave: stoffer & alko
Jeg har en opgave om sociale minoriteter.
og jeg vil gerne høre om du kan hjælpe mig ?
 
28.10.2009
Sv: projekt opgave: stoffer &
Hej

Jeg vil da meget gerne hjælpe dig men du skriver ikke noget om, hvad du har brug for eller hvad jeg specifikt skal hjælpe dig med. Du skal være velkommen til at skrive lidt mere om, hvad du har behov for i forbindelse med din opgave.

Hilsen Bekir Kur
 
13.10.2009  
Venner
Hej jeg er en pige på tretten. Mine "venner" drikker og røger. Det har jeg aldrig prøvet, men de vil gerne have at jeg skal gøre det. Men jeg har ikk løst... Hvad skal jeg gøre??
 
16.10.2009
Sv: venner
Hej

Hvor er det flot af dig, at du kan stå imod presset selv når dine venner prøver at overtale dig. Når det er sådan at du ikke har lyst til, at drikke og ryge skal du hellere ikke gøre det. Ikke før du selv syntes det er ok, at gøre det.
Fortæl at du ikke drikker eller ryger, og at de skal respektere dine ønsker. Ville bare endnu engang sige, at du er sej når du takker nej.

Hilsen Bekir Kur
 
05.10.2009  
Alkohold misbrug
Hej vi kommer fra sabro korsvejskolen.
vi har valgt et enme om alkohol-misbrug og vi har nogen spørgsmål til jer.

1. Hvorfor tror i at man begynder misbruget ?

2. Hvor gamle er de nuværende misbrugere ca.?

3. Hva gør misbrug ved folk?

4. Hvorfor gør de det?

5. Hvordan ender det med dem der gør er stoppet deres afhængihed ?

6. Hvad synes i om misbrug ?

vi håber i vil besvare vores spørgsmål. Vi synes der er fedt i har en telefon man kan ringe til hvis man har spørgsmål til misbrug eller hvis man har problemer, med det.

mange hilsner 2 elever fra sabro - korsvejskolen.
 
05.10.2009
Sv: alkohold misbrug
Til eleverne fra Sabro Korsvejskolen.

Vil besvare jeres spørgsmål i rækkefølge.

1. Der er forskellige årsager til at man begynder et misbrug, der kan være tale om, at man har oplevet noget traumatisk, eller vanskelige opvækstvilkår. Nogen bruger det som selv medicinering og andre til at tage toppen af stress,der er rigtig mange årsager, som kan medvirke til et misbrug.

2. Alderen på misbrugere kan være fra 16 år og op efter, der er dog også unge før det fyldte 16. år der også har misbrug.

3. Først og fremmest giver misbruget en rus, alt efter hvilken form for misbrug man har, det kan også virke afslappende og bruges til at håndtere vanskelige situationer med. Det er dog aldrig løsningen på noget som helst.

4. Der mange årsager til, hvorfor man bliver misbruger, se svaret på spørgmål 1.

5. Der er en del der kommer helt ud af deres misbrug, man skal sørge for, at søge proffesionel hjælp hos mennesker der har forstand på behandling af et misbrug.

6. Misbrug er forkert, det er skadeligt både for den der har misbruget, men også for personens omgivelser. Man skal huske på at der altid er hjælp at hente, hvis man gerne vil have gjort noget ved sit misbrug.

Med venlig hilsen

Bekir Kur
 
29.09.2009  
Stoffer
Hej :) .
jeg har projektopgave om stoffer, og jeg mangler svar på en del spørgsmål. Så jeg ville høre om:
hvor man kan få fat i stofferne?
ændre man sig efter hvad for nogen stoffer man tager? eller bare i det hele taget når man tage dem?
 
29.09.2009
Sv: stoffer
Hej :)

Til spørgsmålet om hvor man kan få fat på stofferne, de der bruger stoffer ved også godt, hvor man kan få fat på stoffer, i alle byer er der pushere der mod betaling sælger ud af diverse stoffer.
Ja alle stoffer og for den sags skyld alkohol er adfærds ændrende, alt efter hvilken stof det er, kommer man enten "op at køre" eller bliver meget afslappet. Men stofferne er også adfærds ændrende på en måde der kan gå ind og ændre på ens personlighed.I de tilfælde hvor det er meget unge, som ikke er færdigudviklet, der tager stoffer kan pådrage sig psykiske mén der kan være katastrofale og uoprettelige. Har du flere spørgsmål er du velkommen til, at skrive igen.

Hilsen Bekir
 
19.09.2009  
Ved ikke hvad jeg skal gøre
Hej, jeg er en pige på 15 år. Har et problem fordi var til en fest for ca et halvt år siden. Jeg var til fest sammen med en rigrig sød dreng jeg virkelig godt kan lig. Vi fik et par øl og noget vodka. Efter nogle timer fandt jeg ud af at drengen jeg godt kan lide tager kokain. Jeg blev tilbudt det nogle gange men dagde nej fordi jeg har altid holdt på at stoffer er noget værre rod. Men han blev ved og spørge og spørge. Til sidst sagde jeg så ja og prøvede det der kokain. Synes det var ret fedt og sådan. Nogle dage efter festen blev jeg tilbudt det igen tog også kokain der. Begyndte og jævnligt tage kokain gør det stadig og nu får jeg det virkelig dårligt hvis jeg ikke jævnligt tager kokain. I starten kunne jeg styre det. Det kan jeg ikke rigtig mere. Hvad skal jeg gøre ?
hilsen isabelle
 
25.09.2009
Sv: ved ikke hvad jeg skal gør
Kære Isabelle du skal selvfølgelig stoppe med, at tage kokain og holde dig langt væk fra den slags stoffer. Jeg ved godt at det kan være svært, at stoppe uden at få hjælp til det. Du skal være velkommen til at kontakte mig enten ved, at du skriver igen eller ringer til mig på tlf. 72364527. Husk nu jo hurtigere du stopper med det, des mindre skade tager du af kokainen. Skriv igen hvis du har andet at spørge om.

Kærligst Bekir
 
09.09.2009  
Sted for misbruger
Hej med dig.
jeg er 21 år og alkoholiker.
jeg har været ædru i 5 måneder takket været , vikon kursuscenter, aa- og na møder...
er det et sted hvor unge misbruger i holbæk, kan mødes om eftermiddagen?

venlig hilsen mig :)
 
10.09.2009
Sv: sted for misbruger
Hej, det er meget flot at du har været ædru i fem mdr. Mig bekendt er der ikke et sted for unge ex misbrugere, men der er en i Nykøbing.
Det er en forening der er dannet af misbrugere. Du kunne evt. danne en forening, hvor i kunne låne lokaler af kommunen. Hvis du har flere spørgsmål eller brug for hjælp kan du skrive igen.

Hilsen Bekir
 
05.09.2009  
Jeg bliver ved med at falde i.
Har i 7 år haft et stofmisbrug..
jeg er 25år og har alt. Hus, bil, dejlig kæreste(snart kone) og verdens bedste job. (export chauffør)
jeg har flere gang sagt at nu stopper jeg. Senest til nytår. Men jeg falder i en gang i mellem. Men nu sidder jeg sgu fast igen. Har været konstandt påvirket i 14 dage..

hvordan lærer jeg at sige nej??
 
10.09.2009
Sv: jeg bliver ved med at fald
som du skriver har du det godt, en dejlig familie og et godt job. Har du prøvet at tænke på, hvad du får ud af at tage stoffer bortset fra rusen? Hvad er det der gør at det er svært, at fravælge stofferne når du har en sød kæreste og dit drømmejob. Du er velkommen til at kontakte mig eller skrive igen.
72364527.
Hilsen Bekir
 
27.08.2009  
Hej bekir
Jeg har nogle spørgsmål :)... Nogen har fortalt mig at alchohol er mere skadeligt end hash er det sandt .... min far har skizofreni tror jeg nok og hash ryger han også og tar amfatamin det gør det vel ikke spor bedre :)?
 
01.09.2009
Sv: hej bekir
Hej.
Alkohol er en farlig opløsningsmiddel om det er mere farligt end hash, er der delte meninger om. Men både hash og alkohol er skadelige og ja du har ret i, at en blanding af hash og amfetamin er en farlig cocktail i forbindelse med skizofreni. Du er velkommen til at skrive igen, hvis du har flere spørgsmål.

Hilsen
Bekir
 
25.08.2009  
Hej;(
Hej :)jeg har ikke røget en smøg i 3 uger men alligevel går jeg og har lyst til en smøg sommetider kan jeg stadig være afhængig? eller er det inbilning ?.. tak på forhånd :)
 
26.08.2009
Sv: hej;(
Hej

Først må jeg sige at det er meget flot af dig, at du er holdt op med at ryge. Det er sådan med cigaretter at man får rygetrang selv efter, at man ikke har røget i lang tid. Så selvom du ikke er afhængig af det mere vil trangen til at ryge stadig være tilstede. Skriv igen hvis du har brug for yderligere oplysninger.

Hilsen

Bekir
 
23.08.2009  
Ingen vej ud
Hej jeg er en pige på 17 år. Min lillebror emil har skrevet til dig her inde. Den der "min storesøster faldt i igen". Det er svært at skrive, vil virkelig gerne ud af mit misbrug. Det går jo ikke kun ud over mit eget helbred det går jo også ud over min lillebror, hele min familie. Har gjordt mange dumme ting ved min lillebror, fortryder det virkelig også. Når jeg meget høj på kokain er det som om jeg ikke er mig selv. Nærmest er i en bobbel. Ved ikke hvordan jeg skal stoppe med at tage så mange stoffer. ønsker jo ikke at min lillebror går rundt og er ked af jeg haret problem med stoffer. Også det mit temperemant kan blive ret voldeligt også det går ud over ham, det skal det jo ikke. Mine forældre har fulstændig opgovet mig. Mangler penge stoffer er dyre de tager alle ens penge. Det hele er svært alle mine venner er narkomaner. De venner jeg havde som ikke tog stoffer mistede jeg da stofferne nærmest begyndte at tage overhånd. Hvad skal jeg gøre? hilsen nanna
 
24.08.2009
Sv: ingen vej ud
Kære Nanna

Der er ingen tvivl om at du bør søge hjælp, hjælp til at komme ud af dit misbrug. Du nævner at det er kokain du er misbruger af, tager du andre stoffer end kokain? Jeg tænker at du kunne prøve at kontakte Rådgivningscentret, Birkevænget 4, 4300 Holbæk.
Det er meget svært at komme ud af et misbrug uden professionel hjælp, så henvend dig på Rådgivningscentret der vil være søde medarbejdere til, at hjælpe dig med at komme ud af dit misbrug. Tlf. 59450100 eller ring til mig på tlf. 72364527.

Hilsen Bekir
 
23.08.2009  
Misbrug!?
Hej, jeg er en ung pige på 21 år, som har en kæreste på 25 år. Vi har på nuværende tidspunkt, været kærester i snart et halvt år, jeg er meget glad for ham og han er stort set alt hvad jeg har drømt om.
der er bare en brist, han ryger hash hver dag, hele dagen og har gjort det alt den tid, vi har kendt hinanden.

vi kommer tit op at skændes over de mindste ting, og når vi så skændes ender det altid med at han "koger over", han har et meget stort temperament og en virkelig kort lunte.
mine venner og veninder siger til mig at de synes jeg skal slå op med ham, at jeg har fortjent bedre netop pga. De kender til vores skænderier og ved hvordan de nogle gange udvikler sig.
jeg er også godt selv klar over, at det ikke kan blive ved på denne her måned, for det skader mig.

men jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre, har flere gange overvejet at sige til ham, at hvis vi skal fortsætte vores forhold er han nød til at få noget hjælp, til at stoppe hans misbrug.
på en måde er jeg også bange for at han vil vælge hash'en fremfor mig, for på trods af vores skænderier elsker jeg ham og har for alt i verden ikke lyst til at skulle gå fra ham. Hvordan kan jeg hjælpe ham og mig selv til at kunne komme igennem det her på bedst tænkelig måde ?.

mvh. Mig
 
24.08.2009
Sv: misbrug!?
Hej.

Som du selv skriver holder du jo af ham, men at det er hans misbrug og det misbruget gør ved ham, som du ikke bryder dig om. Jeg tænker at du kunne prøve, at snakke med ham om at han evt. Kunne søge hjælp til, at komme ud af sit misbrug.

Selvom man elsker en person kan man godt stille krav til hinanden om gensidigt respekt. Du må jo prøve at gøre op med dig selv, hvad der fylder mest og hvor langt du vil gå eller finde dig i. Med mit kendskab til misbrug og misbrugere er det vigtig med grænser og krav, det vil så være op til ham om han vil honorere det eller ej.

Du er mere end velkommen til at skrive igen, hvis der skulle være flere spørgsmål.

Hilsen

Bekir
 
12.08.2009  
åh nej, anne
- kan man købe bong hos dig?
- ps. Hvordan trimmer du dit skæg?.. (:
 
14.08.2009
Sv: åh nej, anne
- Nej man kan ikke købe bong hos mig:))
- Med hensyn til skægget bruger jeg en missekat og lidt fløde :)

Hvis du har andre spørgsmål er du mere end velkommen til, at skrive igen.

Bekir
 
13.08.2009  
Stoffer
Hej..
jeg er en pige på 13 år og jeg har taget stoffer op til flere gange men jeg har for det meste røget meget hash jeg kan godt lide at ryge det men er det meget beskadlig?
 
14.08.2009
Sv: stoffer
Hej pige 13 år.

Hash er skadeligt og mest for hjernen, hashen nedsætter hjernens funktionshastighed altså den sløver hjernen. Der er udersøgelser der viser, at hashen kan medvirke til at fremprovekere skizofreni.
Forskere er begyndt at dokumentere at hash rygning under ungdomsårene er yderst farligt idet det påvirker de dele af hjernen der er under udvikling. Jeg kan kun sige at du bør holde op med, at ryge hash.
Du er velkommen til at skrive igen, hvis du har behov for yderligere informationer.

Hilsen Bekir
 
11.08.2009  
Cutter
Hey, jeg er en pige på 14 år.
øm det her er ikke rigtigt misbrug.. men stadig en form for afhængighed. Jeg cutter.. og jeg cutter rigtigt meget!... Jeg tænker ikk så meget på selvmord men har overvejet det et par gange.. jeg kan seriøst ikke stoppe.. og jeg vil så gerne. Jeg har det som om at jeg kører sådan et indre had mod mig selv.. og jeg synes ikke noget at det jeg gør, der er godt nok. Mine forældre hjælper heller ikke, da de ikke tager det seriøst og har sagt mindst 100 gange at jeg er en fejl! please hjælp mig.

knus jfj.
 
12.08.2009
Sv: cutter
Hej pige 14 år.

Det må virkelig være svært for dig, at dine forældre ikke tager dine problemmer alvorligt og at du føler dig nødsaget til, at cutte i dig.
Men du skal vide at du altid kan søge hjælp, du er velkommen til ringe helt anonymt eller bestille en tid til samtale, det hele vil forgå anonymt og intet af det der bliver talt om bliver vidergivet medmindre du ønsker det. Ring til mig på 72364527 eller send en sms.
Du er velkommen til at skrive igen, hvis du syntes at det kan være svært at ringe.

Kærlig hilsen

Bekir
 
04.08.2009  
Min storesøster faldt i igen
Hej jeg er en dreng på 15 år. Min storesøster på 17 år har de sidste 8 år taget stoffer. Hun begyndte kun 9 år gammel at ryge hash også blev det andre og hårde stoffer. Hun har fårt konstateret adhd. Savner rigtig meget min søster. Ser hende næsten aldrig. Mine forældre har totalt opgivet hende. Hun kommer gang på gang total høj på kokain hjem. Hun har siddet i et ungdoms fængsel for vold. Hun er flere gange blevet hentet af politiet fordi hun slår, sparker mig af og til, men kun hvis hun bliver sur på mig. Mine forældre siger at hun ikke kan hives op af det sorte hul hun befinder sig i. De siger at hun ikke bliver meget ældre hvis hun fortsætter med at tage så menge stoffer. Selvom hun har gjordt mig ondt mange gange, slået mig, sparket mig, banket mit hoved ind i en radiator og sådan nogle ting elsker jeg hende stadig. Hun er jo stadig min søster.
hvad kan jeg gøre for at hjælpe min søster ?
hilsen emil
 
11.08.2009
Sv: min storesøster faldt i ig
Hej Emil

Jeg kan da godt forstå at du må have det svært med, at din søster allerede i en alder af 9 år begyndte på, at ryge hash. Det må være svært for dig at forstå, at hun forsætter med at tage stoffer. Selvfølgeliog holder du af hende det er jo de stoffer hun tager, som du ikke bryder dig om og ikke hende som person. Du kan jo prøve på at få hende overtalt til, at rette henvendelse på rådgivningscentret, Birkevænget 4 i Holbæk.

Men hvad med dig og alle de frustrationer du må have omkring det, at have en søster der har et misbrug, har du evt. lyst til at snakke om det, jeg kan fortælle dig at der starter en gruppe for børn og unge i alderen 13-17 år under ungdomsskolen den 30-09-2009. Der er tale om en gruppe, hvor de unge har familiemedlemmer der på den ene eller andet måde er ramt af misbrug.Gruppen bliver anonym og intet af det vi taler om bliver sagt videre.

Du er også velkommen til, at ringe til mig på tlf. 72364527.

Hilsen Bekir Kur
 
04.08.2009  
Min bror igen
Har snakkede om det da en af han veninder var der hun sage at det ver godt han ikk sage ja det lort kan ikk snakke med ham om det er ikk noget men snakker om hjemme hos os hen er tit sur pga. Alt det lort
 
04.08.2009
Sv: min bror igen
Hvad med dig det lyder som om, at du trænger til at snakke med omkring det, at have en i familien der har et misbrug. Hvis du har lyst til en uforpligtigende og anonym samtale kan du bare skrive igen og vi finder en dag vi kan tale sammen.

Hilsen Bekir
 
06.07.2009  
Noget jeg ikke kan komme ud af
Hejsa
jeg har været ude i et amf og coke misbrug, men jeg valgte at fortælle det til min mor da jeg godt kunne se det ikke var vejen frem, så jeg fik en ssp på mig og snakket med en for et misbrug center og det gjorde så jeg kom ud af det, men når jeg har et til fest så har jeg bar lyst til snus. Hvad skal jeg gøre for at komme af med den lyst.

p.S i min hverdag kan jeg opleve at jeg bliver hurtig ked af det og irretet også er jeg bare helt nede og for lyst til det.

p.P.S jeg har ikke taget nogen form for stoffer siden april.
 
04.08.2009
Sv: noget jeg ikke kan komme u
Det lyder som om, at du klar det godt nok, lysten til det forsvinder ikke lige med det samme det er noget man skal arbejde med løbende. Indtil man har fået oparbejdet en anden vane der kan overskygge trangen til, at tage stoffer igen. Men hvis du har lyst til, at arbejde med dine humørsvingninger eller lysten til at tage stoffer er du velkommen til, at kontakte os på rådgivningscentret.

Bekir
 
03.08.2009  
Ryger problem
Jeg ryger meget har sagt det til min forælder men de ville ikk hvae det hvad skal jeg gører jeg kan ikk stoppe her jeg prøvet mange gang kan ikk ryge der hjemme
 
04.08.2009
Sv: ryger problem
Hvad har du selv lyst til, at stoppe med at ryge? Der er masser af rygestop kurser og de er helt gratis, du kan kontakte egen læge eller kommunens sundhedsvejleder, skriv igen hvis du har behov for yderligere opklysninger.

Bekir
 
04.08.2009  
Min bror
Min bror er norkoman kan ikk hjelp han han er 18 mine forælder siger at han ikk bliver 21 ville ikk mest ham ! har så mange tider sammen ! har selv prøvet et 4-5 gange bare for sjov og for at glæmme alt kan jeg hjelp ham eller skal ham død om 3 år
 
04.08.2009
Sv: min bror
Det må virkelig være svært for dig, at din bror misbruger stoffer men, hvis du vil hjælpe ham kan du prøve, at få ham til at kontakte rådgivningscentret, Birkevænget 4 på telefon 59450100. Fortæl ham at han kan henvende sig helt uforpligtende til en samtale. Du kunne måske få ham til, at skrive til mig herpå Lystavlen, hvor man jo er anonym og kan spørge om det man har lyst til, jeg vil så prøve at besvare så godt som muligt, hils ham.

Bekir
 
12.07.2009  
Rygning - at begynde
Jeg får sådan en lyst til at ryge en smøg, og da jeg så gjorde det kunne jeg ikke rigtig lide det, men anden smøg kunne jeg godt lide. Jeg er bange for mit helbred/min form. Og kan ikke rigtig vælge hvad jeg skal tage. ?
 
20.07.2009
Sv: rygning - at begynde
Hej

Jeg er da slet ikke i tvivl om, at du skal vælge dit helbred og form og fravælge rygning.Du er velkommen til at skrive igen, hvis du har brug for støtte og opbakning eller hjælp til at stoppe med at ryge.

hilsen
Bekir
 
  1  2  3  4  5  6  7  8  9  


Senest opdateret 24.05.2016 08:45 af BK