Brevkasse: Misbrug og Stoffer
Bekir Kur der er socialrådgiver/misbrugsbehandler og fra rådgivningscentret besvarer spørgsmål indenfor 7 dage.
 
NB! Denne brevkasse service er primært forbeholdt unge fra Holbæk Kommune, så hvis du skriver til os, og ikke er bosiddende her, kan vi ikke garantere at du får svar på dit spørgsmål. 
 
 
Stoffer - misbrug og afhængighed
Har du brug for at få svar på spørgsmål angående stoffer og misbrug, så skriv til os. Er du bekymret over dit eget eller en andens misbrug, så skriv til os. Har du erfaring med stoffer, og vil du dele din viden med andre, så skriv til Bekir.

Stil et spørgsmål i brevkassen
Overskrift:
Spørgsmål:

 
Bekir
 
  1  2  3  4  5  6  7  8  9  
13.04.2016  
Stoffer
Hej vi har nogle spørgsmål du måske kunne svare på ?

i hvilken aldersgruppe begynder folk at tage stoffer?

hvilke stoffer bliver der taget mest i danmark?
 
24.05.2016
Sv: stoffer
Hej med jer.

Det er omkring 15-16 års alderen unge begynder, at eksperimentere med hash, fåtal af de unge gør det lidt tidligere.

Mest udbredte ulovlige stof i Danmark er Hash, MDMA også kaldet Emma eller ecstasy.

med Venlig Hilsen
Bekir Kur
 
05.04.2016  
Hvordan siger man nej?
Hvordan siger man nej til stoffer?
 
05.04.2016
Sv: hvordan siger man nej?
Hvordan siger man fra overfor venner uden, at såre dem eller miste dem som venner.

Der er kun en måde at gøre det på og det er, at sige fra overfor stoffer også når det er venner der tilbyder det.

Man kan sige at hvis det er gode venner vil de også forstå et nej fra dig og respektere, at du er så sej og modig så du kan sige fra overfor stoffer og lignende. Håber at det er svar nok ellers må du skrive igen.

hilsen
Bekir
 
11.01.2016  
Stoffer
Jeg er i gang med et skoleprojekt om stoffer, og jeg mangler end del viden. Kan nogle af jer hjælpe mig?
 
11.01.2016
Sv: stoffer
Hej
Hvis du skriver og har konkrete spørgsmål kan jeg da godt svare på dine spørgsmål.

mvh

Bekir Kur
 
27.12.2015  
Stoffer -kokain, ecstacy, weed
Hej jeg er en pige på 16 år. Jeg har altid haft en tendens til at fucke ting op, jeg er meget impulsiv, og når jeg er vred, så primært gør jeg skade på mig selv eller smadre ting. Jeg har meget svært ved at styre mine følelser. . jeg fester meget og er fast ryger. Jeg kunne til tider drikke mig helt i hegnet, så jeg fik blackouts, ikke kunne huske hvad jeg har lavet eller hvad der er sket. Jeg er så også begyndte at tage stoffer, jeg startede med et der er meget populært bl.A. Blandt brasilianer som hedder lanca-perfume, har nu også allerede prøvet ecstacy (candy) weed og kokain, weed op til flere gange. Jeg har en kæreste som jeg fortæller alt til, han bryder sig ikke om stoffer efter en dårlig oplevelse han havde med det og han siger man bliver afhængig og det er dødsen farligt osv. Men jeg føler ikke sådan, jeg har det sjovt med det, jeg slapper af. Men han bliver sur og siger jeg aldrig skal gøre det igen, men jeg gør det alligevel, jeg ender altid med at sige ja, jeg tænker ikke på når han finder ud af det. Altså jeg fucker alting op, det har jeg altid gjort. Og jeg føler mig ikke afhængig af stoffer, selvom jeg tager det. Jeg har også en og hun har samme mening som mig. Så jeg ved ikke, har min kæreste grund til bekymring?
 
05.01.2016
Sv: stoffer -kokain, ecstacy,
Hej Pigen på 16 år.

Du spørger om din kæreste har grund til bekymring, ja det har han og du burde også have grund til bekymring. Alle stoffer er skadelige og kan være årsag til diverse skader.
Lanca perfume er ikke noget vi kender så meget til i Danmark. Dog kan jeg se at det er en blanding af kloroform og æter en meget farlig blanding ved forkerte doser. Jeg kan kun opfordre dig til at søge hjælp til, at komme ud af dit misbrug. Jeg kender ikke til de forskellige tilbud, som de har i Mococa i Brasilien du er dog velkommen til at skrive igen, hvis du har andre spørgsmål.

med venlig hilsen

Bekir kur

email: bekir@holb.dk
 
22.08.2014  
Mange unge tror ikke det er fa
Jeg har en søn, der ryger "klump" med sine venner. De siger til ham og tror selv på, at klump er aldeles ufarligt, det er "dårligt nok hash". Jeg er som mor meget bekymret, da man netop aldrig ved, hvad der er blandet i klump, selvom det er købt på "staden" med "varedeklaration". Er du rar at fortælle lidt om klump og, hvad du mener om det ? mener emnet er vigtigt, så håber meget på svar. L. Mortensen
 
27.08.2014
Sv: mange unge tror ikke det e
Kære L. Mortensen

"klump" er jargon for hash, hash er både skadelig og vanedannende, skaden er dog mere udtalt hos unge, hvor hjernen endnu ikke er udviklet helt. Hash eller "klump" kan medvirke til at udvikle en stofpsykose. Dette er et emne jeg har beskrevet tidligere og du er velkommen til at læse dem. Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til, at skrive igen.

Med venlig hilsen

Bekir Kur
 
29.05.2013  
Hej
Jeg har et spørgsmål om hvad samfundet kan gøre for dem der tag stoffer
 
09.09.2013
Sv: hej
Hej

For at man kan gøre noget for de der tager stoffer er det meget vigtigt, at de selv henvender sig og udtrykker et ønske om forandring eller hjælp til, at komme ud af misbruget. Der er mange former for behandling alt efter misbrugets art. Der er ambulant behandling, det vil sige samtaler og evt. medicinsk behandling. Så er der også mulighed for dagbehandling, hvor man typisk møder ind alle ugens hverdage i dagtimerne, hvor det er en mere intensiv form for behandling. Du er velkommen til at spørge mere specifikt, hvis jeg skal uddybe yderligere.

Med venlig hilsen

Bekir Kur
 
18.04.2013  
Hmm..
Hej.
min bror var på et tidspunkt begyndt at ryge hash, og åbenbart også sælge men det kommer vi tilbage til. Ham og nogle af hans venner købte det af en pusher fra byen. Da jeg fik af vide at han røg sagde jeg det med det samme, fordi det ville nok være rart for mine forældre at de endelig fik at vide hvad min bror gik rundt og lavede om aftenen. Jeg tror ikke at han gør det mere, men er ikke helt sikker. Synes at mine forældre tog det alt for fint, fordi han får stadig lov til at rende rundt med dem han gjorde med før. Det er kun i dagslyset han må det, men man kan sgu da stadig ryge hash i dagslyset. Og plus så får han også lov til at tage i ungdomsklub, hvor han møder alle sine venner. Og stort set hver gang synes jeg at han er en helt anden når han kommer hjem. Ved ikke om det bare er fordi at han er helt vildt høj af sodavand og venner osv osv, eller pga stoffer.

men det største problem er, at mine bedste venner er kommet i kontakt med ham pusheren, og de ryger selv og sælger selv. Og jeg vil slet ikke være en del af alt det pusher-pis! men da jeg ville gerne være sammen med en af dem på et tidspunkt, så fik jeg at vide at vi skulle en tur til holbæk, hele vores gruppe. Jeg tænkte fint nok, ham den ene skulle hen og få noget lavet og vi skulle have noget mad, så jeg tog da med. Da vi stod på stationen, ringede de så til ham pusheren og spurgte om han havde noget hash de kunne købe. Jeg sagde til en af dem, at hvis de skulle til holbæk for at lave alt muligt pusher-pis, så tog jeg hjem igen, og han svarede så med det samme at det skulle de ikke. Men vi stod på stationen og jeg ville ikke bare gå hjem igen. Vi tog til holbæk og fik lavet det han skulle ha' lavet. Derefter på en vandpipe café. Hvor en af mine venner åbenbart havde kigget forkert på en af dem, så da vi var på vej videre stod der en hel flok rundt om min ven. I en hel rundkreds rundt om ham, sikkert hvis han svarede forkert så kunne han ikke slippe væk. Men han svarede rigtigt og de gik tilbage og vi gik videre. Så tog vi hen og fik noget at spise og så ringer ham pusheren så og siger at han er på vej. Så vi gik op på stationen og ventede på ham. De hilste på ham og som sagt gad jeg ikke noget af det pis så jeg tog toget hjem.

mit spørgsmål er så, hvad fanden skal jeg gøre? jeg gider ikke alt det pusher-pis, men de er mine bedste venner og har kendt dem siden børnehaven så jeg vil jo heller ikke bare lade vær med at være venner med dem. Og vil heller ikke bare melde dem. Det slår mig ihjel at jeg virkelig ikke kan finde ud af at gøre noget for det, uden at miste dem. Har sagt til den ene at de skal holde sig fra det pis, men han snakker udenom hver gang og siger at det er ingenting det de laver. Men det er det jo ikke! det er jo ulovligt uanset hvad de siger. Og ikke bare småulovligt, det er jo store sager! og kan ikke stoppe det.. jeg har overvejet at melde ham pusheren til politiet når jeg har fået lidt mere info om ham, men så ved de jo at det er mig der har sladret. Og så kan jeg jo faktisk sætte mit eget liv på spil, hvis han er med i en bande eller noget andet. Please hjælp!
 
09.09.2013
Sv: hmm..
Hej

Jeg har læst dit indlæg og bliver oprigtig bekymret,efterspørger du hjælp til dig selv eller vil du have hjælp til, at kontakte politiet?
Du kan få mit email adresse bekirkur@holb.dk, du kan kontakte mig helt uforpligtigende, så skal jeg nok hjælpe med, at etablere kontakten til de relevante.
Med venlig hilsen
Bekir Kur
 
15.04.2013  
Hej
Jeg har et spørgsmål ångående stoffer, som jeg håber du vil besvare?
hvilke stoffer er lovlige at tage i danmark???
 
18.04.2013
Sv: hej
Hej

Hvis jeg forstår spørgsmålet korrekt spøger du om der er stoffer der er lovlige i Danmark.
Der er ikke nogle euforiserende stoffer der er lovlige i Danmark. Det eneste lovlige rusmiddel i danmark er alkohol.

Hilsen Bekir
 
05.04.2013  
Islev skole
Hej, jeg kommer fra islev skole 8. Klasse og har projektuge i denne uge.
min partner og jeg har taget overemnet stoffer og misbrug.
defor ville vi høre om i har svar på nogle af de følgende spørgsmål?

1. Hvordan påvirker det kroppen?
2. Hvorfor tager man stoffer?
3. Hvor meget kan man tåle? (før det bliver farligt)
4. Hvilke aldergrupper tager flest stoffer?
5. Hvilke lande, er det lovligt at købe eller tage stoffer?

tak for hjælpen :d
 
18.04.2013
Sv: islev skole
Hej Islev skole

De spørgsmål i stiller har jeg besvaret flere gange så, hvis i går ind og læser tidligere besvarelser kan i finde svar på jeres spørgsmål.

Hilsen Bekir Kur
 
09.03.2013  
Min
Hej, jeg er en pige på 16, min flirt er 21. Han tager stoffer, sælger, steroider, og ryger hash. Jeg vil gerne hjælpe ham ud af det inden det bliver helt for sent. Jeg er begyndt selv at ryge meget hash og det går ikke... Hans venner er rockere eller kriminelle. Han vil gerne selv ud af det, men han vil ikke give slip på sin omgangskreds og det bringer mig i en dårlig situation. Den dreng jeg hader er det bedste jeg ved, og så alligvel ikke. Hvad kan jeg gøre? vi har det vildt dejligt når vi er sammen. :-( hilsen den forvirrede
 
18.04.2013
Sv: min
Hej.
Først og fremmest må du gøre op med dig selv, hvad det er du vil. Vil du stoppe med at ryge hash og passe lidt bedre på dig selv? Du kan ikke hjælpe andre før du hjælper dig selv,din kæreste skal selv tage beslutningen om, at stoppe med at ryge hash. Du kan søge hjælp på det nærmeste misbrugscenter og få hjælp til, at gennemføre en evt. beslutningen om, at komme helt ud af hashmisbruget. Det at du sætter en forandring igang kan godt have en afsmittende virkning på din kæreste, så han også sætter en forandring igang. Jeg forstår godt at du både elsker og hader ham men, kun du kan tage en beslutning om du vil forsætte med, at være kærester med ham eller ej.

Hilsen Bekir Kur
 
29.01.2013  
Stoffer
Hejsa! vi er to piger i 8 klasse som skal lave en opgave om stoffer og misbrug. Vi ville høre om i kunne hjælpe os med hvorfor unge bruger stoffer og hvad der sker i hjernen når man er påvirket? håber at i vil hjælpe os! kh sarah og camilla
 
05.02.2013
Sv: stoffer
Hej Sarah og Camilla

Nu ved jeg ikke hvad i tænker på når i stiller spørgsmålet: hvorfor unge bruger stoffer og hvad der sker i hjernen når man er påvirket?
Der mange årsager til, at unge bruger stoffer, jeg har dog svaret dette spørgsmål flere gange tidligere. Så hvis i søger i tidligere besvarelser kan i finde spørgsmål på jeres svar.
Ellers kan finde alt om, hvad der sker i hjernen når man indtager stoffer på følgende link.
Hilsen Bekir Kur

http://www.sst.dk/publ/publ2000/rus_bio/rusmidlr.pdf
 
26.01.2013  
Skoleprojekt
Hej. Vi er to piger der har 9 klasse skoleprojekt om kokain.
vi ville høre dig om du ville besvare nogle af vores spørgsmål:

1: i hvilket samfundslag er kokain misbruger mest populær?
2: hvor meget koster det samfundet, at der er så mange der er misbruger af kokain?
3: hvorfor er indsats mod kokain misbrug ikke lykkedes

med venlig hilsen de to piger.
 
05.02.2013
Sv: skoleprojekt
Hej

Tidligere har det været sådan, at det var i de lidt finere kredse kokain var mest udbredt. Men kokain misbruger af alle i dag.
Til spørgsmålet om, hvormeget det koster samfundet, kender jeg ikke beløbet på kokain elene. Tager man derimod alt stofmisbrug og følgevirkningerne af det, som kriminalitet og mv.
estimeres det, at det koster samfundet mellem 8 -9 mia. kr.
Spørgsmål 3 kan ikke bare svares uden videre, jeres påstand er, at det ikke er lykkes med indsatsen overfor kokain. Stiller man det op i forhold til tidligere, 70 og 80 erne er kokainmisbruget faldet. Der har dog ikke været en indsats mod kun kokain, mere alle ulovlige stoffer på en gang.

hilsen Bekir
 
24.10.2012  
Alkoholiker?
Hej, jeg ved ikke hvad der sker for mig men hver lørdag (næsten, for det meste) drikker jeg mig pisse fuld til jeg ligger og kaster op, ikke med nogle venner da jeg kun er en 12 årig pige, men bare helt alene.. jeg har før været kommet fuld i skole, men kun to gange...
jeg har sagt til mig selv at jeg aldrig ville gøre det igen men alligevel vågner jeg op næste morgen og har fundet ud af, at det gjorde jeg.
min far er selv alkoholiker kan man arve det??
og jeg drikker mig egentlig mest fuld for at blive glad eller glemme det dårlige i mit liv.. men når jeg tænker over det så er der intet dårligt som sådan i mit liv..
 
21.11.2012
Sv: alkoholiker?
Hej

Jeg bliver jo helt bekymret af at læse dit indslag, hvis du kun er 12 år og allerede drikker, som du skriver er det meget bekymrende og du bør søge hjælp. I Holbæk kommune har vi også en ungebehandling for personer under 18 år. Du skriver at du mest drikker for at blive glad eller glemme det dårlige i dit liv. Skriver dog at når du tænker over det er der ikke noget dårlig i dit liv. For mig lyder det til at du har en smerte i livet der skal dulmes med alkohol, du skal vide at der er hjælp at hente du behøver ikke at drikke dig fuld. Du skal være velkommen til, at skrive igen eller ringe så vi kan hjælpe dig videre.

tlf. 72364527

Hilsen Bekir Kur
 
30.10.2012  
Misbrug blandt unge
Jeg har et par spørgsmål angående misbrug blandt unge, jeg gerne vil vide
mere om af personlige årsager.
- hvorfor kommer unge ud i misbrug?
- hvad kan man gøre for at stoppe det?
- ligger der personlige ting bag det?
- hvad skal man gøre, hvis man kommer ud i et misbrug?
- hvad vil det sige at komme ud i et misbrug?
 
21.11.2012
Sv: misbrug blandt unge
Hej

Der er mange årsager til at unge kan komme ud i et misbrug. Det kan være nysgerrighed der får unge til, at eksperimentere med diverse stoffer eller alkohol. Der er unge der har så meget ondt enten fysiksk eller psykisk så de finder midlertidig lindring i misbruget. Der kan være tale om gruppepress, som senere kan ende op med en afhængighed.

Hvad kan man gøre for at stoppe det? Søg hjælp sig det højt og italesæt det, man kan henvende sig på misbrugscentret eller hos ungebehandlingen, hvis man er under 18 år.
Den bedste måde at komme ud af et misbrug er ved, at søge hjælp og sætte ord på misbruget.
Ja der ligger næsten altid personlige oplevelser, tanker og adfærd bag et misbrug.
Hvis man kommer ud i et misbrug så søg hjælp eller snak med nogen om det og fjern tabuet omkring misbruget. Det er ingen skam at have et misbrug men, det er en skam ikke at gøre noget ved det.
Det at have et misbrug kan deles op i ulovlige og ikke ulovlige misbrug/stoffer. alkohol misbrug/afhængighed kan være at man ikke kan lade mære med, at drikke selvom det går udover ens, hverdag skole, arbejde og det sociale samvær. At man drikker for at dulme fysisk eller psykisk smerte. Når der er tale om ulovlige stoffer er det et misbrug ligegyldigt, hvormeget man indtager. Håber at det var hjælp nok ellers er du velkommen til, at ringe på tlf. 72364527.

Med venlig hilsen

Bekir Kur
 
12.09.2012  
Jeg ved ikke
Hej bekir jeg har et lille problem, jeg ryger1,5 pakke cigatetter, og er begyndt på hash, og mine forældre misbruger mig jeg ved ikke hvad jeg skal gøre

mvh den fortabte
 
22.10.2012
Sv: jeg ved ikke
Hej den fortabte.

Det lyder alvorlig det du skriver om, nu ved jeg ikke helt hvad du mener når du skriver at dine forældre misbruger dig. Men du har mulighed for at henvende dig til misbrugscentret omkring hash misbruget og få hjælp til, at komme ud af det. Med hensyn til at dinne forældre misbruger dig har du også muligheden for, at snakke med med en af vores behandlere, som kan etablere en videre kontakt. Tlf. nr. til misbrugscentret er 72364090.

Hilsen Bekir Kur
 
13.10.2012  
Hey!
Hej brev kasse.Jeg har ikke røget hash i over 3 måneder nu.Jeg er 16 år,og har været en rigtig ægte ryger.Røg hverdag.Jeg røg igår i fredags med mine venner.Og jeg er lige vågnet og jeg er stadig skæv og min hjerne den køre rundt.Er det normalt? ps jeg ved alt om det der hash hvad det gør ved en.Kunne bare ikke huske lige kun denne her spørgsmål.Har taget mig sammen ved at lade være med at rende rundt sammen med de forkerte.Håber du vil hjælpe mig!:-) men venlig hilsen anonymt
 
22.10.2012
Sv: hey!
Hej

Først vil jeg lige skrive, at det er meget flot af dig at du ikke har røget hash i tre mdr.
Du kan sagtes være skæv efter at du har røget hash, alt efter hvorlænge du har sovet. Svimmelhed og ubehang kan godt være en symptom af hashen. Det er meget flot af dig at du har taget dig sammen og passer på med, hvem du omgås. Håbet at det var svar nok, ellers må du skrive igen.

Hilsen Bekir Kur
 
09.10.2012  
Stoffer og fremtid...
Hej bekir kur,
jeg har fået en opg. (socialrådgiverstudie) og vil gerne (såfremt du kan afse tid) have uddybet et par spørgsmål. Jeg har været en del rundt på "lystavlen" og kan se den pulje penge, der er afsat til projektet med at minimere kriminaliteten i agervang, er godt på vej (skønt at læse om en succes). Men jeg kan ikke læse mig frem til, om hvorvidt kriminaliteten i agervang skyldes stoffer/alkolhol i en større grad end andre steder. Kan du uddybe dette. Hvis ikke kriminaliteten skyldes misbrug, har du så et andet bud på årsagen ?umiddelbart kan jeg ud fra spørrgsmål/svar (ssp) læse at der er flere førstegangstyverier. (af spørgsmålene fra de unge til rådgivningen fornemmer jeg bekymring omkring deres fremtid)er det din fornemmelse, at den aktive indsat (pulje 4 år) har ændret holdningen i området omkring uddannelse og fremtid ? er det din opfattelse, at der er stor sansynlighed for, at de unge der bor i agervang kommer i "dårligt selskab" i klubben på stedet ? rækker puljen...Eller vil der være behov for endnu en særlig indsats i agervang 2014 ? mit sidste spørgsmål, ved jeg ikke om du kan svare på, men jeg vil gerne vide om der findes en økonomisk rådgivning for voksne beboere i agervang (frivillig basis). Mvh d. Nielsen
 
22.10.2012
Sv: stoffer og fremtid...
Hej D. Nielsen

Det var ikke så få eller små spørgsmål du stiller:-) Det jeg kan svare på er, at der ikke er noget der indikerer at kriminaliteten i agervang skyldes stoffer/alkohol i forhold til lignende steder. Selvfølgelig vil der altid være en vis procent af kriminaliteten, hvor årsagen kan være stoffer eller alkohol.
Et bud til årsagen kan jo være, at der er mange belastede familier og unge samlet i vangkvarteret. Min oplevelse er at indsatsen er begyndt, at virke. Med hensyn til din bekymring udfra de spørgsmål de unge stiller i brevkassen, kan jeg kun sige, at det er en brevkasse der bliver skrevet til, hvis man har problemer af den ene eller andet slags. Så bekymringen vil ikke være repræsentativ for helle området men, mere for de der skriver ind. Min oplevelse er ikke at de unge kommer i dårlig selskab i klubben. Håber at det var svar nok.

Hilsen Bekir Kur
 
12.06.2012  
Hash
Hej bekir.
jeg har en veninde der begyndte at ryge hash for cirka halvandet år siden. Efter noget tid begyndte hun at have en meget voldelig adfærd. Hun går måske heller ikke med de bedste mennesker, så det kan også være derfor. Men jeg ville bare høre om det måske også kunne være hashen's skyld?
kh
 
01.08.2012
Sv: hash
Hej

Hash er som andre euforiserende stoffer adfærdsændrende og kan forstyrre persoligheden så det kan sagtens være hashen der er årsagen til, at din veninde er begyndt at få en voldelig adfærd.

med venlig hilsen

Bekir Kur
 
13.06.2012  
Min bror ryger hash
Hej, har igennem en af min brors venner fundet ud af at min bror ryger hash og ved ikke om jeg skal gøre noget ved det. Han er 18 år og holder tit fest i haven. Jeg ved ikke hvilket omfang det er i, men tror kun det er til fester han ryger, som regel ikke i hverdagene. Skal jeg bare lade være med at sige noget til ham, eller skal jeg konfrontere ham med det?
 
01.08.2012
Sv: min bror ryger hash
Hej

Det bedste du kan gøre er, at sige noget til ham, snak med ham og fortæl at du er bekymret for ham. Bekymret over at han ryger hash der jo kan skade ham, det kunne evt. åbne op for en dialog med ham.

Med venlig hilsen

Bekir Kur
 
12.06.2012  
Hash
Hej bekir.
jeg er en pige på 15, der ryger hash. Jeg har røget rigtig meget før, men er nu blevet meget bedre til at håndtere det, hvilket jeg er glad for. Men mit spørgsmål er. Kan man tabe sig af at ryge hash? jeg synes jeg har tabt mig ligesiden jeg begyndte på det. For er det ikke sådan at stoffer gør, at man ikke kan optage fedt?
kh
 
01.08.2012
Sv: hash
Hej

Først vil jeg lige rose dig og sige, at det er meget flot af dig at du er blevet bedre til, at håndtere det. Håber at du er holdt helt op med, at ryge hash. Jeg har ikke hørt at man skulle kunne tabe sig af, at ryge hash. Har dog derimod hørt om mange der til tider kan få ædeflip, hvor de overspiser, under alle omstændigheder er det en farlig måde, at tabe sig med stoffer.

med venlig hilsen

Bekir Kur
 
18.02.2012  
..
Hej, jeg har en kæreste som der har været i et hash misbrug, i to år.. men han har ikke røget i et halvt år, indtil jeg igår fik afvide af ham at han var begyndt igen.. jeg kan virkelig ikke lide når han ryger, da han bliver virkelig voldelig og agressiv, jeg har dog også prøvet at sige at jeg ikke kan lide den måde han er på når han gør det men han siger at nu hvor han er begyndt igen kan han ikke stoppe, hvad skal jeg gøre?/:
hilsen den skuffede pige..
 
12.03.2012
Sv: ..
Hej den skuffede pige.

Jeg syntes at du skal beskytte dig selv, ingen mennesker skal leve i et parforhold med vold.
Hvadenten volden skyldes hashmisbrug eller andet. Det kan ikke undskyldes med, at man var påvirket af det ene eller andet stof.
Du skal beskytte dig selv, du skriver jo at du har sagt det til ham. Hvis han ikke syntes at du er vigtigere for ham end hashen så prøv, at stille dig spørgsmålet, - Hvorlænge skal jeg finde mig i hans agressive voldelige adfærd?
- Er forholdet vigtigere end omsorgen for mig selv?

Du er velkommen til at skrive igen.

med venlig hilsen
Bekir Kur
 
26.01.2012  
Spørgsmål
Hej ville lige høre om der er nogle der ville svarer på disse spørgsmål

hvordan startede dit liv med stoffer, hvor gammel var du, og hvilket stof blev du afhængig af? (var det i begyndelsen kun til fester, eller hvordan)
2. Hvor meget kom det til at betyde for dig, ødelagde det dit liv på det tidspunkt? (manglende interessere for venner, familie, uddannelse, mistede du nogen fordi du havde fokus på stoffer)
3. Hvor længe stod det på?
4. Hvordan kom du ud af det igen? (fik du hjælp, hvad krævede det, osv)
5. Har fortiden med stoffer nogen betydning for det liv du lever idag?
6. Har politiet været indblandet omkring dit forhold til stoffer?
7. Hvis ansvar synes du det er, at det gik galt for dig? (dit eget? har dine forældre også et ansvar? din skole? osv)
8. Har du et foreslag til en måde, man kunne forebygge sådan nogle tilfælde på?
9. Hvad vil du sige til unge, som eksperimentere med stoffer "for sjov skyld til fest"? (hvad er din mening om det? vil du advare?)
 
12.03.2012
Sv: spørgsmål
Hej

Det er en brevkasse, hvor spørgsmål omkring misbrug besvares af en proffesionel og ikke af privatpersoner der har eller har haft misbrug.
Du skal være velkommen til at stille spørgsmål til mig.

med venlig hilsen

Bekir Kur
 
23.01.2012  
Min ven misbruger
En af mine gode venner ryger hash hver weekend. Han siger han ikke er afhængig, men jeg ved ikke helt om jeg kan regne med det. Han ryger også i hverdagen til tider, og når han ryger i weekenden kan han ryge op til 5 joints alene på en aften. Jeg synes det er for meget, og jeg er bange for om det er skadeligt for ham, men jeg føler ikke rigtigt det er noget jeg skal blande mig i, da det jo er hans egen beslutning. Jeg har en rigtig øv fornemmelse i maven når jeg tænker på det. Hvad skal jeg gøre?
 
12.03.2012
Sv: min ven misbruger
Hej
Hvis din ven har behov for at ryge optil 5 joints om dagen virker det til, at han er afhængig af hashen. Selvfølgelig er hash farlig det er fedtopløsligt og skader hjernen yderligere påvirker det også korttids hukommelsen.

Du spørger om hvad du skal gøre, er dog ikke helt klar på, hvad du mener. Mener du om du skal blande dig eller ej?
Du fortæller at det er en af dine gode venner, så vil jeg da mene at det er helt ok, at blande sig. At blande sig er jo også at vise omsorg for den man holder af.

Jeg tror da hellere ikke at din ven er i tvivl om, at 5 joints om dagen ikke er særligt sundt.
Så snak med ham og fortæl ham, at du er hans ven og ikke kan stå på sidelinien mens han ryger ud i et misbrug. Mit råd vil være snak med ham om det, han er heldig at have en ven, som dig der er så omsorgsfuld.

Skriv igen hvis du har brug for yderligere.

med venlig hilsen
Bekir Kur
 
03.01.2012  
Hash
Hej jeg ville gerne være ukendt. Jeg går på 10. Klasse i holbæk, og ryger hash hver dag, min hjerne er ved at blive fuckt op, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at stoppe.... hjælp :s
 
23.01.2012
Sv: hash
Hej

Udfra det du skriver ser det ud til, at du er motiveret til, at stoppe med at ryge hash. Du kan kan få hjælp til at komme ud af dit hash misbrug. Du kan kontakte misbrugscentret der har en ungebehandler tilknyttet, som kan hjælpe dig med at komme ud af hash misbruget.
Du kan også bare skrive en mail til mig, bekir@holb.dk så skal jeg nok etablere kontakt.

Med venlig hilsen

Bekir
 
22.12.2011  
Slamme
Jeg har lige slammet et hovede med min yngre bror og nu gider han ikke vågne op igen, skynd jer hvad skal jeg gøre???
 
22.12.2011
Sv: slamme
Hej
ved ikke helt hvad du mener med, "jeg har lige slammet et hoved med min yngre bror"
Forstår jeg det rigtigt har du ramt ham i hoved og han vil ikke vågne op? Så skal du skynde dig og ringe til 112.

Bekir
 
  1  2  3  4  5  6  7  8  9  


Senest opdateret 24.05.2016 08:45 af BK