Brevkasse: Mig og min familie
Benthe Ibsen besvarer spørgsmål inden 7 dage.
 
NB! Denne brevkasse service er primært forbeholdt unge fra Holbæk Kommune, så hvis du skriver til os, og ikke er bosiddende her, kan vi ikke garantere at du får svar på dit spørgsmål.
.
 
 
Går du og tumler med et dilemma?
Går du og bekymrer dig over et eller andet stort eller småt i forhold til dine forældre, søskende eller andet derhjemme og tænker, at du nok er den eneste der har det sådan, så bare skriv... Måske kan jeg hjælpe dig med at komme videre. :o)

Stil et spørgsmål i brevkassen
Overskrift:
Spørgsmål:

 
Benthe Ibsen
 
 
  1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  
27.03.2012  
Min mor
Davs min mor går nøgen rindt i huset nogle gange. Jeg bliver tændt af det. Er det normalt ? håber i taager det sæiøst hilsen ham med den pinlige mor
 
29.03.2012
Sv: min mor
Hej
Jeg tænker, at du er helt og aldeles normal og at det er rigtig modigt af dig at skrive til mig.
Når du tænder på, at se din mor nøgen, så er det fordi du i den forbindelse ser på hende som kvinde og ikke som din mor.
Du underskriver dig som 'ham med den pinlige mor', så jeg gætter på, at du egentlig bliver lidt ilde berørt og ikke bryder dig om det. Jeg ved ikke, hvordan I taler sammen i jeres familie, men jeg tænker da, at det vil være ok, at sige til din mor, at du synes, det er lidt pinligt og at du godt kunne tænke dig, at hun tog tøj på (måske bare en badekåbe ell lign. når hun går rundt i huset.
Mange hilsner
:-) Benthe
 
05.03.2012  
Hjælp!!!!!!!
Jeg bliver slået af min far og jeg er bange for han slår mig ihjel hjælp hjælp
mvh mig ;(
 
05.03.2012
Sv: hjælp!!!!!!!
Hej med dig
Det er rigtig godt, at du skriver og be'r om hjælp, for der er ingen forældre, der må slå på deres børn.
Du skal finde en voksen du har tillid til og sige, at der er noget vigtigt ell noget alvorligt du gerne vil snakke om. . det kan være en lærer, en pædagog, en sundhedsplejerske ell måske en i din familie . . og så skal den voksne kontakte en sagsbehandler i Familiecentret og fortælle, hvordan du har det hjemme . . altså at du bliver slået og at du er bange og måske også lidt mere om, hvordan det er hjemme hos jer.
På den måde kan man få fat på nogen, der kan hjælpe både dig og din far, så I måske får det bedre sammen, men det vigtigste er i første omgang, at få gjort noget ved, at du bliver slået. Det skal holde op.
Du kan også godt selv kontakte en sagsbehandler, men tit er det rart at have snakket med en anden voksen først.
Man kan ringe til Familiecentret på tlf 72367922 alle hverdage mellem kl 10-14 og om torsdagen mellem kl 10-17:30.
Til sidst vil bare jeg sige, at det kan være rigtig rigtig svært, at skulle sige det til en voksen, men det er den allerbedste måde, når man som barn / ung gerne vil have hjællp til at lave om på noget derhjemme.
Mange hilsner
:-) Benthe
 
28.02.2012  
Trussel fra min egen far.
Min far har truet mig på livet, hvad skal jeg gøre jeg har angst
 
01.03.2012
Sv: trussel fra min egen far.
Hej
Det er godt du skriver og spørger, for det er bestemt ikke i orden, at du skal gå rundt og være bange for din far.
Det er lidt svært, at give dig et råd til præcis hvad du skal gøre, når jeg ikke ved mere om dig og din situation, men under alle omstændigheder vil jeg råde dig til at fortælle det til en voksen, der kan hjælpe dig med enten at få snakket med din far ell. evt. hjælpe dig med at kontakte de sociale myndigheder.
Hvis du har mod på det, kan du også selv kontakte 'kommunen' ell en sagsbehandler og fortælle, hvordan det hænger sammen.
Det kan måske også være en mulighed at kontakte en af jeres ssp medarbejdere ell. måske kan sundhedsplejersken på din skole hjælpe dig.
Jeg ved godt, at det kan være svært at involvere fremmede, men jeg tænker at du bliver nødt til at fortælle det til nogen, der kan hjælpe dig.
Mange hilsner
:-) Benthe
 
18.02.2012  
Mig og min mor
Mine forældre skal skilles, før kunne jeg ikke helt med min mor, og nu kan jeg slet ikke med min mor, jeg får spat af hende hele tiden og gider hende ikke, hun er hele tiden så sur på alt og alle, og forventer at jeg gør alle mine pligter, skole osv. Fuldt ud som før, og mere til, samtidig med hun siger at vi alle har det svært og at jeg ikke skal være så hård ved hende? jeg har det også svært? jeg er i teenagealderen og har også andre problemer jeg går og tænker på? hvad kan jeg gøre for at få hende til at se det fra min side også?
 
21.02.2012
Sv: mig og min mor
Hej
Hvor er det godt, du skriver . . . det er nemlig ikke spor nemt for børnene, når forældre skal skilles. Heller ikke selvom børnene er store, teenagere ell sågar voksne.
Det er selvfølgelig særlig slemt, når man bor hjemme og skal have det til at fungere med den ene (ell begge) forældre, alt efter hvordan man som familie har indrettet sig.
Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at din mor nok ikke har meget overskud for tiden. Hun er måske både ked, vred og forvirret og har måske også en masse praktiske problemer, der skal løses før alt falder på plads . . . men som du siger, så er det også hårdt for dig.
Det lyder som om, I har svært ved at tale sammen om det, i hvert fald lige for tiden, så måske kunne det være en ide, at du skrev dine tanker ned i et brev til hende. På den måde kan du i fred og ro få formuleret, hvad det er, der er svært for dig, uden at I kommer til at skændes undervejs.
Samtidig har et brev (ell hvad du nu vil kalde det) også den fordel, at man ikke så nemt kommer sige noget, som man egentlig ikke mener. Du skal dog være opmærksom på, at din mor jo ikke kan se dit ansigtsudtryk, når du skriver, så lad være med at være ironisk. Det kan meget let misforstås, når man ikke kan se om den anden part smiler ell. lign.
Det vil også altid være en god ide lige at lade det ligge lidt, evt. til næste dag og så læse det igennem en gang til inden du giver det til din mor.
Når du giver hende det, så fortæl hende, at der er noget du gerne vil fortælle hende, men at du er bange for, at I bare komme til at skændes, inden du får fortalt, hvad du vil.
Jeg håber, I finder ud af det og at du og din mor på et tidspunkt kommer til at hygge jer lidt mere sammen end I gør lige for tiden.
Mange hilsner
:-) Benthe
 
23.01.2012  
Alkohold
Hej jeg er en pige på 15 år jeg skal snart konfirmaeres og min mor og hende mand (min xpapfar) er blevet skilt pga at han er alkoliker.. vi har det meget svært fordi han bor meget tæt på os.. hvorfor sagde han ja til alkolhold og ikke til at have en familie?
 
24.01.2012
Sv: alkohold
Hej
Hvor er det bare godt at du skriver og har besluttet dig til at fortælle det til nogen. Det er slet ikke nemt, så 'GODT GÅET'.
Desværre kan jeg jo ikke svare på dit spørgsmål og det tror jeg, at du godt ved, men det er rigtig godt, at du skriver alligevel.
Jeg vil alligevel prøve at hjælpe dig en lille smule og allerførst vil jeg fortælle dig, at det i hvert fald ikke er din skyld, at din papfar drikker. Det er udelukkende hans egen beslutning, at han vil bruge alkohol til at 'løse sine problemer'. . . men derfor gør det jo ondt på dig alligevel.
Det vigtigste og det bedste du kan gøre, det er at tænke på dig selv og passe på dig selv, så er der andre voksne, der må hjælpe din papfar.
Det er selvfølgelig svært, når han bor tæt på og I nogle gange måske endda møder hinanden. Det kan godt være svært at vide, hvordan man lige skal opføre sig.
Jeg tænker, at det måske kunne være rart for dig, at chatte med nogen, der ved lidt om, hvordan det nogengange kan føles at være dig, så måske kan du bruge et af disse link til sider på nettet:
www.hopr.dk/ung
www.girltalk.dk
- og på den sidste her er der flere link til andre sider:
http://www.dedrikkerderhjemme.dk/#142982

Selvom jeg ikke kan komme med det 'rigtige svar' på dit spørgsmål, så håber jeg alligevel, at du kan bruge lidt af mine tanker.
Mange hilsner
:-) Benthe
 
07.01.2012  
Far og hans kæreste..
Hej. Min far havde tidligere en kæreste han havde sex med inde i soveværelset og jeg kunne høre dem tydeligt, mit værelse er lige ved siden af. Så slog de op og nu har han en ny, de har lige haft sex og derfor kan jeg ikke sove. Hvad gør jeg? jeg gider ikke høre på dem stønne længere..
 
09.01.2012
Sv: far og hans kæreste..
Hej
Det kan godt være rigtig irriterende og også lidt pinligt at høre på, at de voksne har sex sammen, men heldigvis betyder det jo, at de er glade for hinanden.
Jeg tænker, at du skal sige det til din far . . ikke på en sur måde, men bare fortælle ham, at du altså kan høre dem og at det er lidt irriterende. Jeg vil gætte på, at han ikke har tænkt over, at du kan høre dem og egentlig vil være glad for at du gør opmærksom på det, for jeg tror faktisk, at de helst ikke vil høres, men bare ikke har været opmærksomme på, hvor lydt der er hos jer.
Hvis det alligevel sker igen, så kunne du måske høre lidt stille musik evt. i et par hørepropper, så du ikke kan høre dem ell. måske endda bare have et par små ørepropper liggende, selvom jeg godt ved, at det ikke er optimalt og at du allerhelst ikke vil kunne høre dem.
Mange hilsner
:-) Benthe
 
08.01.2012  
Min far
Hej jeg er en pige på 15 år. Mig og min far sad og så fjernsyn (fodbold) og jeg hader at se det, men jeg skulle altså se det. Det hold som min far holdte med tabte, og så blev han sur og så slog han mig skal jeg sige det til min mor, og kan jeg melde ham til politiet??

knus den bagne og kede af det pige
 
09.01.2012
Sv: min far
Hej
Allerførst vil jeg bare sige: Hvor er det godt og modigt af dig, at du skriver.
Og så til dit spørgsmål.
Ja jeg synes helt bestemt at du skal sige det til din mor og ja, du kan godt melde ham til politiet . . . I Danmark er det nemlig forbudt, at slå på børn og det gælder også forældre. Ingen må slå på børn.
Jeg tænker dog, at det måske ville være en bedre ide at henvende dig til 'Familiecentret', på
tlf. 72367922 og tale med en sagsbehandler. Du kan enten selv ringe ell måske få din mor ell en anden voksen til at hjælpe dig. Det kan f.eks være en lærer, sundhedsplejersken ell måske en fra din familie.
Her vil man nok i højere grad kunne hjælpe dig (og din far / familie), så I får det bedre sammen og det ikke sker igen.
Mange hilsner
:-) Benthe
 
20.12.2011  
ånder?!
Hejsa.
jeg har et problem.
vi har en mand i vores kælder (ånd/spøgelse) og jeg når jeg skal ned i kælderen så er der ikke nogle problemer men når jeg så skal op af trappen igen få jeg det virkelig skidt, min hjerte banker meget nervøst, adrenalinen pumper rundt i kroppen på mig, men lige når jeg har taget det sidste skridt på trappen op, så er der slet ikke noget, så føler jeg mig helt frisk igen. En af mine klassekammerater kan snakke med de døde, og hun siger at det er en meget irriteret mand der er i vores kælder? ville blive glad hvis du kunne give et par gode råd til hvordan jeg ville kunne holde ud at være i kælderen.

god jul og godt nytår

kram fra mig :-)
 
21.12.2011
Sv: ånder?!
Hej til dig med spøgelse i kælderen

Jeg tror ikke, at du behøver være så bange. Det lyder som et ganske fredeligt spøgelse, selvom din klassekammerat siger, at det er et irriteret spøgelse. Det lyder som om, du klarer det helt fint allerede. Jeg tænker nemlig, at det bedste du kan gøre, det er bare at fortsætte med at gå i kælderen, når du skal og det gør du jo allerede. :-)
På den måde er det dig, der styrer og ikke spøgelset og mit gæt er, at du en skønne dag helt 'glemmer' at være bange.

Mange Julehilsner
- og godt nytår også til dig
Benthe
 
16.12.2011  
Far..
Min mor er tidlig alkoholiker, og er nu stoppet. Da jeg var ni kunne jeg ikke holde det ud mere og flyttet hjem til min far med min søster. Jeg var åbenbart så nede at jeg skulle på opholdsted, jeg flyttet hjem til min far igen efter et år, og kunne ikke holde ud at bo der, da jeg ikke kunne klare min fars kone.. jeg endte med at stikke af 5 gange med min søster før jeg fik lov til at bo hos min mor. Da jeg flyttet hjem stoppede min far alt kontakten til mig og min søster.. jeg anet ikke hvad jeg skulle/ skal gøre for 2 måneder siden var jeg så nede at jeg prøvede at begå selvmord.. da jeg fik det bedre tog jeg op til en gammel veninde som bor i samme by som min far, der var kulturnat og det var i helsingør der hvor min veninde og far bor. Så da jeg var ude så jeg min far på cafe chaplin med sin kone og deres barn, så gik mig og min veninde ind fordi vi skulle tisse og jeg havde i håb om at han ville bare sige hej og spørge hvordan det gik.. det eneste der skete var at han bare gloet på mig, vi gik derind to gange jeg blev rigtig ked af det og fortalte min mor situationen, min mor og mig prøvet at kontakte ham og ringe skrive alt.. intet svar og min mor er ked af det på min og min søsters vegne for hun mener man har brug for både en mor og en far i livet og det har hun ret i.. jeg tænker tit på ham og skriver til ham men hvergang får jeg intet svar hvad gør jeg?
 
19.12.2011
Sv: far..
Hej

Allerførst vil jeg lige sige til dig, at jeg synes din far er rigtig heldig, at han har en datter (jeg tror i hvert fald, at du er en pige), der vil ham så meget, som du vil og jeg tænker, at det faktisk er synd for jer begge, at han åbenbart ikke kan finde ud af at have kontakt med dig.
Jeg ved faktisk ikke, hvad mere du kan gøre ud over de gode ting du allerede har forsøgt. Det skulle da lige være, at gå helt hen til ham og sige hej, hvis du skulle møde ham igen en dag. Det er bare rigtig rigtig svært for du kan ikke vide om han overhovedet har lyst til at tale med dig. Måske genkender han dig og vil gerne snakke, men du kan risikere, at han opfører sig, som om du er en fremmed, som han ikke kender og det vil være rigtig hårdt for dig.
Selvom det måske lyder lidt hårdt, så tænker jeg faktisk, at du har gjort alt, hvad du kan. Jeg kan godt forstå, at du er ked af det og du har bestemt også grund til at være rigtig sur / vred på ham, selvom det jo ikke ændrer noget.
Jeg ved, at du ikke er det eneste barn, der på den måde er blevet svigtet af sin far ell mor og måske kunne det hjælpe dig lidt, at chatte med nogen, der ved, hvor svært det er. Det kan man f.eks. på Børns vilkårs hjemmeside:
http://www.bornetelefonen.dk/raadgivning/Basechat.aspx
eller måske kan du bruge:
http://morogfarskalskilles.dk

Håber at du kan bruge lidt af mit svar.

Mange hilsner
:-)
 
30.11.2011  
Jeg vil gerne væk
Halløj benthe
jeg går og tumler med noget, jeg har svært ved at være der hjemme og jeg kan bare ikke med de gamle. Vi misforstår altid hinanden og jeg vil faktisk bare gerne være for mig selv.
jeg har hørt fra venner og bekendte at det er muligt at kommunen kan give en en leglighed eller ihvertfald låne en ud.
jeg er 16, bor nær holbæk og går på htx(også her i byen)
jeg har overvejet kraftigt at tage til aalborg eller århus og lege et kollegieværelse. Men ved endnu ikke om der er penge til det, og man kunne få noget støtte, siden man ikke er gammel nok til su.
 
02.12.2011
Sv: jeg vil gerne væk
Hej

Som jeg lige har skrevet til et par andre her på siden, så kan man også som barn / ung henvende sig til kommunen og bede om hjælp, hvis tingene er gået helt i hårdknude.
Jeg vil derfor foreslå dig, at kontakte Familiecentret her i Holbæk. dem finder du i Kanalstræde 2 og de har åbent for henvendelser : mandag - onsdag 10-15
torsdag 10-17:30
fredag 10-14

I samme tidsrum kan du evt. ringe til det der hedder 'Åben rådgivning' på tlf.: 72 36 79 22 og få en snak om, hvad der kunne være en mulig løsning for dig. De vil også kunne fortælle dig, hvilke muligheder du har for at få hjælp som studerende, hvis du vælger at flytte f.eks. til Århus ell Ålborg for at læse videre.
Mange hilsner
:-) Benthe
 
20.11.2011  
Store familie problemer
Hej brevkasse.
jeg er 13 år og bliver 14 til maj, jeg ville høre om der er nogen mulighedder for at man kan flytte hjemme fra. Enten plejefamilie eller ungdoms halløj. Jeg er altid uvenner med mine forældre og vi diskutere altid ville høre om der er mulighed for at man kan flytte når man ikke vil bo hjemme mere, det er virkelig ikke sjovt at komme hjem også bare blive uvenner..
-malu
 
02.12.2011
Sv: store familie problemer
Hej Malu

Man kan ikke sådan uden videre komme i plejefamilie ell. på Ungdomspension, men som jeg har skrevet til en anden her for nylig, så kan man altid henvende sig til kommunen og bede om hjælp, også selvom man er barn.
I Holbæk kommune kan man henvende sig i Familiecentret, Kanalstræde 2 i Holbæk eller kontakte dem for åben rådgivning på tlf 72 36 79 22 og få en snak om, hvilke muligheder, der er for at hjælpe dig.

Måske kunne det også være en ide, at kontakte Børns vilkår og få en snak med en af deres børnerådgivere. Du kan se mere på:
http://www.bornsvilkar.dk/BorneTelefonen/raadgivning.aspx

Håber du finder en løsning
Mange hilsner
:-) Benthe
 
15.11.2011  
Hjælp jeg kan ikke holde det u
Hej.. jeg er en pige på 14 år som virkelig har et problem! mine forældre blev skilt for 1½ år siden og siden da har min mor være ligeglad med mig hun lyver konstant og lover ting men overholder dem ikke min mor havde så været min far utro og jeg snakkede ikke med hende i rigtig langtid men så begyndte jeg at snakke med hende, og jeg havde hele gået og sagt jeg ville ha en hund og hun sagde hvis jeg flyttede hjem til hende måtte jeg gerne få en. En da besluttede jeg mig for at flytte hjem til min mor og hendes kæreste... Men både mig og min storebror føler at vores mor er ligeglad med os efter hun har vores papfar.. og min far bor på grønland så der er lidt lang fra dk til der op... Mig og min bror har prøvet at snakke med hende men hun forstår os ikke, hende og hendes kæreste var hele tiden uvenner og han gad ikke passe sin nyfødte baby og det gik alt sammen ud over mig så skulle jeg passe min lillebror og kunne ikke være sammen med min nye klassekammerater..:( og til sidst gik min mor fra ham og det hele gik op ad bagge men nu er de sammen igen hvad gør jeg!! har snakket med min far og sagt at jeg ville heler i plegefamillie end at være her! for kan ikke være nede i stuen uden at græde:( håber du kan hjælpe hilsen pigen der er så ullykkelig!:(
 
02.12.2011
Sv: hjælp jeg kan ikke holde d
Hej
Det lyder bestemt som om både du og din bror kunne bruge lidt hjælp.
Det lyder som om, din far stadig bor på Grønland eller i hvert fald som om det ikke er en mulighed at flytte hjem til ham. Det ville ellers være det første jeg kunne foreslå.
Ellers tænker jeg, at du og din bror sammen måske kunne henvende jer til kommunen og bede om en snak med en sagsbehandler. Det kan man nemlig godt selvom man er barn. Jeg kan se, at du har skrevet fra et sted i nærheden af Ringsted og her kan man henvende sig:

Børn og Unge Rådgivningen
Hækkerupsvej 1, 4100 Ringsted
Tlf.: 5762 6256

Hvis I kender en voksen, som I tror vil hjælpe og som kender jeres situation, så kan I måske spørge om han ell hun evt. har mulighed for at gå med.

Hvis ikke du har mod på det lige nu, så kunne det måske være en ide at kontakte Børns vilkår. Jeg ved at de har en nogle dygtige rådgivere, der ved en hel masse om børns rettigheder og hvor man helt præcis kan henvende sig. Nogle gange kan man også få en voksen fra Børns vilkår med til et møde med kommunen, men det kan du læse lidt mere om her:

http://www.bornetelefonen.dk/Temaer/Rettigheder/Saadan%20faar%20du%20hjaelp.aspx

Håber i finder en løsning
Mange hilsner
:-) Benthe
 
26.10.2011  
Jeg ved ikk hvad
Hej :) jeg er en pige på 14 og mit problem er det at jeg tror jeg bliver meget let jalu på min lille bror. Jeg føler hele tiden at min mor kun vil hører på hvad han har at sige og han bare hele tiden for en masse og jeg ingenting får... Men så når jeg går i seng og tænker på hele dagen og sådan, har jeg bare sådan lyst til at skærer i mig selv eller gøre mig selv fortrad så hun måske vil tænke mere på mig, men jeg tør bare ikk.
og hvis jeg hentyder til det siger hun bare at hun aldrig kunne finde på at gøre forskel. Jeg ved bare ikk hva jeg skal gøre ;(
 
02.12.2011
Sv: jeg ved ikk hvad
Hej

Det er ikke altid nemt at være storesøster i en familie og slet ikke, når man er teenager og er nærmest midt i mellem barn og voksen.
Du skriver ikke noget om, hvor gammel din lillebror er, men hvis han er 'meget' yngre end dig, kan det måske være en del af forklaringen. Det er nemlig tit sådan i familier, at forældrene kommer til at tænke, at den store da er så fornuftig og nok kan forstå at . . . .
Det er også tit rigtig nok, men jeg tror, at de alle fleste store søskende af og til har det som dig.
Jeg synes bestemt ikke at du skal skære dig eller prøve på at skade dig selv på andre måder for at få din mors opmærksomhed. ALDRIG!!!!
Jeg ved godt, at du har prøvet at fortælle din mor, hvordan du har det, men jeg tænker alligevel at det er det bedste du kan gøre. Selvom du ikke synes at hun lytter / forstår dig så skal du prøve igen. Måske har du gjort på et tidspunkt, hvor du har været lidt ophidset / vred og har tænkt at 'nu er det bare nok'. Hvis det er rigtig gættet, så foreslår jeg, at du tænker over om du kan finde et tidspunkt, hvor du og din mor har det rart sammen og bestemt ikke lige efter, at I har skændtes ell diskuteret.
Du skal så stille og roligt fortælle hende, hvordan du har det . . . at du synes det er svært at være den ældste, at du er ked af det, at du nogle gange føler at hun bruger mere tid på lillebror end dig og at det får dig til at føle, at hun elsker ham mere. Sig også til hende, at du godt ved, at hun ikke gør det med vilje, men sådan har du det altså ind i mellem. Fortæl også at du ind i mellem bliver jaloux, selvom du faktisk prøver på at være fornuftig og lade være.
Det er vigtigt at du ikke bare kommer med en masse brok og beskyldninger, men fortæller hvordan du har det. Hvis du kan kommemed nogle eksempler på situationer, hvor du har haft dt sådan, så vil det måske være lidt nemmere at snakke om.
Det er ikke sikkert, at din mor forstår det lige med samme og det er heller ikke sikkert at hun synes, at hun kan lave om på noget, men jeg er næsten sikker på, at det får hende til at tænke lidt og så ændrer tingene sig nogle gange lige så stille.
Jeg ved godt, at det jeg beder dig er svært, men jeg håber alligevel, at i kan få en god snak
Mange hilsner
:-) Benthe
 
25.10.2011  
Min far har sukkersyge.
Hey benthe.
min far har sukkersyge, og jeg ville gerne finde en gruppe som jeg enden kan chatte eller mødes med, og snakke med dem om hvordan de har det med en forælder eller søskende med sukkersyge.. det er hårdt at gå med selv, så jeg håber der er nogle grupper eller noget hvor jeg kan snakke med andre teenagere der har det samme "problem" som mig..
 
24.11.2011
Sv: min far har sukkersyge.
Hej
Ja, det er ikke altid nemt at være pårørende og ikke helt vide, hvor man skal gøre af alle sine tanker og spørgsmål.
Lige omkr. sukkersyge ved jeg ikke med sikkerhed, hvad der findes, måske kan du finde lidt hjælp på diabetesforeningens hjemmeside: www.diabetes.dk -
Her ved jeg, at de har en chat med en psykolog, som måske kunne hjælpe dig lidt. Man skal tilmelde sig chatten og få en tid, hvor man så kan chatte med psykologen. Derfor skal man først kontakte diabetesforeningens sekretariat på 63 12 90 57.

Derudover er der også en chat på:
www. diabeteschat.dk - her skulle der også være mulighed for 'pårørendechat', men jeg kender den som sagt ikke og ved ikke om de kan hjælpe dig.
Hvis ingen af stederne har det, du søger, så kan de måske henvise dig til et andet sted.

Jeg håber, at du finder noget du kan bruge
Mange hilsner
:-) Benthe
 
22.10.2011  
Angst
Hej
jeg er en pige på 16 der igennem nogle ting herhjemme har fået angst og depression har været på ungdoms psykiatrisk afdeling men skulle stoppe da de sagde min kontaktperson nok kunne hjælpe men det gør det ikk

jeg tør ikk ret meget og hende jeg snakkede med sagde jeg bare skulle tænke på noget andet men det kan jeg ikk

er det så svært at få noget beroligende da jeg ikk kan få en normal hverdag til at kører når jeg har det sådan som nu ?????
 
25.10.2011
Sv: angst
Hej
Det lyder ikke så rart at være dig og det ville være dejligt, hvis man lige kunne få 'nogle piller' og så kørte hverdagen bare igen. Sådan er det desværre ikke.
Hvis du stadig har en kontaktperson, så synes jeg, at du skal fortælle, hvor slemt du egentlig har det og at du ikke bare kan tænke på noget andet. Hvis ikke hun / han vil lytte eller ikke forstår, så tænker jeg, at du (eller måske dine forældre) enten må kontakte Ungdomspsykiatrisk afd. igen eller i sidste ende kunne du tage fat i din egen læge.
Jeg ved godt, at det ikke er nemt, men jeg håber du får noget hjælp.
Mange hilsner
:) Benthe
 
08.10.2011  
Hvad kan jeg gøre derhjemme?
Hej benthe jeg hedder pernille og er 11 år. Min mor og far blev skilt da jeg var 3 måneder og vi ser næsten aldrig vores far. Min mor har været sammen med en mand i 2 år og vi har det ikke så godt der hjemme. Jeg bliver hurtigt sur der hjemme eller negativ og mobet da jeg også har det dårligt i skolen i forvejen. Vi kommer hurtigt op at skændes og de voksne skændes meget om os. Min mors mand kan ikke lide vi nevner vores far der hjemme. Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre vil du ikke nok se om du kan jeg hjælpe mig. Jeg kan ikke lide at bo der hjemme når vi har det sådan som vi har det. Og jeg er meget alene der er nemlig ikke så mange i min klasse der kan lide mig fordi jeg er anderledes og kommer fra bornholm og har krøller. Håber du kan jeg hjælpe mig ;-) glæder mig til at høre fra dig. Hilsen pernille
 
25.10.2011
Sv: hvad kan jeg gøre derhjemm
Hej Pernille
Det lyder ikke så rart, at I skændes så meget derhjemme . . . det bliver nemt en ond cirkel, hvor alle parter hele tiden regner med at den / de andre nok alligevel er sure ligemeget, hvad man siger. Det betyder så, at man egentlig ikke hører rigtig efter, hvad det er den anden fortæller og så kommer man tit til at svare negativt helt uden at der er grund til det.
Jeg ved jo ikke hvad I skændes om, men jeg vil råde dig til at sige til din mor, at du faktisk er ked af, at I så ofte skændes. Du skal vælge en dag, hvor du og din mor har det lidt rart eler i hvert fald ikke lige har været oppe og skændes. Sig at der er noget, du rigtig gerne lige vil snakke med hende om og fortæl så, hvordan du har det. Fortæl også at du godt ved, at nogle gange er det dig selv, der er sur, men det vil du også gerne prøve at ændre på.
Jeg synes også, at det er vigtigt, at du får fortalt at du har det dårligt i skolen og at det også er en af grundende (for der er sikkert flere) til, at du hjemme er i 'negativ og mobbet' at være sammen med.
Du skal også fortælle din lærer ell en anden voksen i skolen, hvordan du har det. Fortæl hvorfor du tror, at de andre ikke kan lide dig. Hvad er det de gør, som får dig til at tro sådan og hvad vil du gerne have ændret på. måske kan I med hjælp fra en god lærer få en snak i klassen om, hvordan I har det med hinanden og hvad der kan laves om på. Det er ikke altid at lærerne lige er opmærksomme på, hvordan eleverne har det sammen. Lærerne er der ikke altid og ser ikke alt, hvad der bliver sagt og gjort, men de allerfleste lærere vil rigtig gerne være med til at ændre på stemningen i klassen, hvis de bliver bedt om det.
Du behøver ikke 'sladre' om nogle af de andre, mern du kan fortælle, hvordan du selv har det og hvad det er, der gør dig ked af det.
Faktisk synes jeg også, at du skal fortælle din mor, hvordan du har det i skolen og måske få hende til at hjælpe dig med at sige det din lærer, hvis du selv synes det er svært.
Hold da op . . det blev et langt svar, men jeg håber at du kan bruge noget af det. Hvis du tænker, at det også kunne være rart at tale med en anonym voksen, så kan du evt ringe til Ungdomsrådgivningens tlf. 72 36 37 38
Mange hilsner Benthe
PS . . der er tit nogle af jer, der beder mig svare på jeres private mail, men det gør jeg meget meget sjældent. Mest fordi jeg ved, at mange af jer læser andres spørgsmål / mine svar til jer alle og ofte så kan man godt bruge et råd, der egentlig er givet til en anden. Mange gange, så er det nemlig nogle af de samme ting I går og tænker over. :-)
 
13.10.2011  
Hej
Hej har du ikke en søn på vipperød skole?:-)
mvh vipperødderen...
 
25.10.2011
Sv: hej
Hej Vipperødder
Jo da det har jeg . . :-)
Hvis du ved, hvem han er, så kan du jo lige gå hen og sige hej til ham og fortælle at du har set mig på Lystavlen og lige har fået en hilsen fra mig.

Der er ofte nogle, der genkender mig og spørger om private ting, men jeg plejer som regel ikke at svare. :)
Her på Lystavlen er jeg jo på arbejde og så er det jo helt ligemeget, hvem der er min søn eller hvad min kæreste hedder eller hvad der er min livret osv. Det synes jeg jo ikke lige kommer hele verden ved. :)
Mange hilsner
:-) Benthe
 
06.10.2011  
Far og datter problemer.
Hej benthe. Jeg er en pige som bliver 15 år her på tirsdag, og der er noget eg er nød til at få svar på! mig og min far kan ikke sammen mere, derfor har jeg valgt vare at flytte hjem til min mor og bo fast der. Men nu er det jo snart min fødselsdag, og jeg går og fylder mit hoved med tanker om han måske skriver til mig, ringer til mig, ligger et postkort i min postkasse eller kommer forbi? jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.. fordi jeg er sur på ham over han fylder min lillebror med alle hans voksenproblemer. Ser du, det ligger sådan han har et sød tand til alkohol, og han truer hele tiden med at smide min stedmor og hendes 4 børn ud af huset. Selv på min lillebror fødselsdag blev de så uvenner at jeg måtte stille mig imellem dem og bede dem om at tage sig sammen. Jeg savner også min halvsøskende der hjemme. Og jeg vil være der til at beskytte min lillebror. Men når mig og min far bare ikke kan sammen mere, uden han kommer med nogle dumme kommentar eller hvad han nu kunne finde på.. så gider jeg ikke! han har engang sagt til mig foran familien at jeg ligner en luder i det tøj jeg nogen gange har på. Selv til min konfirmationsfest hjemme os ham, ødelagde han det. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.. så jeg håber lidt på du har et svar til mig. Plus, da jeg var 11 år gik jeg til psykolog, 2 gange endda. Kunne godt tænke mig at starte til det igen, for at have en voksen jeg ved jeg kan betro alle mine hemmeligheder til. Men er bange for mine venner vil drille mig med det, og når jeg siger det til min mor griner hun nogen gange af mig, og siger jeg er 15 år snart så jeg burde godt kunne klare mig uden. Så, hvis du kunne komme med et svar til hvad jeg kan gøre ville det være super.
- hilsen den forvirret pige :-(
 
06.10.2011
Sv: far og datter problemer.
Hej til 'en forvirret pige'
Det lyder som om det ikke altid er lige nemt eller lige rart at være dig. Det er svært for mig at sige, hvad der er rigtigt eller bedst for dig, men det er meget ofte en god ide at vende alle tankerne og bekymringerne med en voksen. Jeg synes bestemt også, at det lyder som om både du og også din lillebror / andre halvsøskende har brug for hjælp. Eller at din far og din stedmor har brug for noget hjælp til at være en bedre familie.
Jeg kan se, at du skriver fra et andet sted end Holbæk - jeg vil gætte på Allerød Kommune, så jeg har fundet et link til 'Kontakten', som er tilbud til unge ml. 14-18år. Her er flere muligheder, men jeg tænker, at du måske kunne begynde med at tage kontakt via 'Åben Rådgivning'. Du finder dem her:
http://www.alleroed.dk/kontakten.aspx
Du kan evt. kopiere linket og sætte det ind i din browser.
Hvis du bare har været på besøg i Allerød og egentlig bor i Holbæk Kommune, så kan du ringe på 72 36 37 38
Mange hilsner
:-) Benthe
 
02.10.2011  
Krig og fred
He jjeg har en far der har været i afghanistan og kosovo i 8 udsendelsesperioder og han stort set ikke været hos mig i min barndom, begyndte først at se ham da jeg 7 år. Jeg har det sådan at jeg er bange for at gøre fejl eller sige noget forkert da jeg ikke vil skuffe ham. Så jeg er faktisk bange for at ikke kan li' mig for den jeg eller generelt det jeg er. Jeg har stort set aldrig fået skulderklap af ham og jeg er faktisk bange for at han favorisere mine søskende i forhold til mig da mig og ham stort set aldrig taler sammen og når vi gør er det som om han er fuldstændig ligeglad med det jeg siger. Alt det har nedbrudt mig psykisk og jeg er meget bange for skuffe ham. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.
 
06.10.2011
Sv: krig og fred
Hej
Det lyder som om, du godt kunne bruge en voksen at vende nogle af alle dine tanker med, så jeg tænker, at du i første omgang kunne ringe til Ungdomsrådgivningen på tlf. 72 36 37 38, dvs hvis du bor i Holbæk Kommune.
Hvis du bor på Fyn (jeg kan nemlig se, at du har skrevet fra Nyborg Kommune), så kan du evt komtakte Åben Rådgivning i Nyborg. Deres tlf.nr og åbningstider kan du se på denne side:
http://www.nyborg.dk/da-DK/Borger/BoernPasning/Stotteogvejledning/AnonymFamilieraadgivning
Du kan evt. lige kopiere linket og sætte det ind i din browser
Mange hilsner
:-) Benthe
 
04.10.2011  
Jeg kan ikke mere
Min mor er alkoholiker, jeg gik imod alle odds. Og flyttede hjem. Men hun sårer mig gang på gang det mig der er den voksne. Hun drikker bare, jeg har sagt flere gange til hende at jeg ville flytte hvis hun ikk holdte op. Men hun blir ved. Nu er det kommet så langt at jeg ska snakke med min sagsbehandler og at jeg ska flytte, men nu græder hun og siger at jeg ik ska flytte.. det gør ondt på mig.. ska jeg tænke på mig selv og vil hun kunne forstå mit valg..

mvh. En pige på 17
 
06.10.2011
Sv: jeg kan ikke mere
Hej
Det er bestemt ikke nemt at være dig, men du er da bare helt fantastisk. Du har virkelig været god, sød, omsorgsfuld, hensynsfuld og alt mulig andet godt overfor din mor, men nu er det bestemt på tide, at du tænker på at være god ved dig selv.
Det gør rigtig ondt, når din mor græder og siger at du ikke må flytte, men du bli'r nødt til at tænke på dig selv, så jeg synes det er rigtig godt, at du har fået lavet en aftale med en sagsbehandler. Selvom du flytter, betyder det jo ikke, at du er holdt op med at elske din mor, men det er IKKE dig, der kan ell. skal hjælpe din mor.
Jeg tænker, at du måske kunne få noget hjælp til alle de tanker, der 'kører rundt' i hovedet på dig, hvis du kunne få en plads på et af Ungdomsskolens hold. Jeg tænker på det hold, der hedder Klemmen. Måske har de lige startet nye hold, så der kan være lidt ventetid, men jeg under alle omstændigheder foreslå dig at ringe til 72 36 37 38, hvor du kan få en snak om, hvad du ellers kan gøre og evt. få en snak med en medarbejder, der ved rigtig meget om alkohol og misbrug i det hele taget.
Til sidst vil jeg bare lige gentage, at det er helt rigtigt, at du tænker på dig selv og din egen fremtid og derfor ikke længere orker at bo hos din mor.
Mange hilsner
:-) Benthe
 
04.09.2011  
Hjælpe mig jeg ved ik hvad jeg
Hej benthe :) jeg har virker lige bruge for hjælpe nu. Jeg ved ik hvad der sker med mig i lige nu, jeg er forvirret og strest . Jeg vil lige sige jeg er en pige fra indien. Og er 17 nu. Og snart 18. Jeg har haft en dårligt barndom hjem . Jeg har altid været ude af familien fordi de ikke bruge så meget tid sammen med mig, siden jeg var lille , jeg har to søster som min mor og far er sammen med, men med mig er de ik på samme måde, de råber altid af mig for små ting, selvom jeg ik har gjort noget , min mor sige altid til mig hun hader mig , uden grund. Jeg har prøvet og snakke med dem hvorfor men de svar mig ikke. Jeg var meget ked af og gik rundt og var stress , jeg har ik nogen rigtig venner til sige min problem . Men jeg har været forskert i en ca 3 år som var gift. Jeg var meget samme med dem den tid da jeg elsler ham stadig da han var gift. Men han havde det ik lykke med sin kone , de blive sklit. Og efter par måned ku jeg godt se han elsker mig de gjor jeg os meget. En dag kom vi sammen . Jeg var så glad jeg fik ham da han var alt for mig. Jeg har været foreslt i ham 3 år. Og ønske en mand som ham. Han er nu 33år gammel. Og jeg er snart 18 år gammel. Vi er kommet sammen nu 13 måned og jeg elsker han virkerligt meget . End nogen andre. Vi havde det godt indtil vi fik små problemer. Jeg var bange da han skrive med nogen piger , jeg skændes med ham , han var mega sur , men han sagde han ik elsker dem. Og han kan ik lide jeg spøger ham på den måde. Jeg har været så bang at jeg vil msite ham, jeg fandt ud af at der en pige som han sagde det hans ven . Men hun elsker ham . Men han sagde det gøre han ik med hende, men jeg er mega bang . Da han har været sammen med hende noge steder og i legeland med hende , der flere pige som han skrive med , jeg kan slet ik lide det , da jeg elsker ham så meget. Han er alt for mig. Vi kom op og skænes så meget at han sagde han ik vil have mig mere. Da jeg græde og til sidste sagde han ok men han elsker mig ik så meget som før mere. Da jeg blande mig ind i hans liv , det har jeg ik lov til. Jeg spuget ham at han skulle slet den pige fra sin facebook men det vil han ik da det har været hans ven. Er det forkert. Han er mit liv hvis jeg ik har ham mere . Vil jeg kun død. Så meget elsker jeg ham. Men jeg kommer fra indien. Hvor folk snakke dårligt om mig med jeg ik må gå hjem til ham. Men igen ved vi er kommet samme, så jeg har det så svært med at se ham. Da de holde øje med mig hele tiden, min kærste bliver så sur når jeg spøger må jeg ik nok kom og se ham. Min kærste er os bange for folk finde ud af det. Når jeg er ked af noget råber han og efter giver han mig et knus. Han elsker mig før da jeg ik blande mig, når jeg er ked af vi jeg så gern være sammen med min kærste og få snakke om de ting. Hvad vi kan gøre for vi ik får problem. Men det vil han bare ik. Da han synes det ikke godt, hvis folk se os. Og for ca 6 måned siden sagde han vi kan alrig gift da jeg er 18 og han er 33år gammel. Så vi kan kun være sammen 2 år. Jeg har kun et 1 år tilbage med ham. Jeg havde et god liv med ham et stykke tid, men han mener han elsker mig men han kan bare ik hvis det til mig, han hader når jeg ringe til ham og vi snakke med ham, da jeg svaner ham meget . Men han synes det ikke godt jeg ringe bare for sige jeg elsker ham. Jeg savne ham tit. Han har masse problem i forvejen med hans gammel kone , og flere problem, han bliver meget sur, jeg bliver så ked af når jeg er sammen med ham er det kun 30 min måske en gang om måned, når han sige jeg skal hjem. Vi jeg ikke da jeg savne ham . Men jeg ved han elsker mig, det kan man godt se. Men han vi have jeg ikke skal ring eller blande mig i hvad han lave. Han mener vi kan kun være sammen 1 år mere. Da han skal gift som hans far ønske ind han døder. Hver gang han sige det til mig. Bliver jeg så ked af og kan være sur og råbe da han ¨sår mig med at sige det. Jeg har det som om jeg ikke kan leve uden ham . Hvad skulle jeg uden ham i mit liv selv om han er meget ælder en mig. Det ikke kun kærlighed jeg har med ham. Det mere end kærlighed jeg vi gøre alt for få ham. Nogen som har set mig hjem hos ham i går. Har riget til ahm og spuegt på sjov måde om da nogen pige hos ham . Så bliver han så sur at han sagde til mig , jeg har sagt mange gang jeg ik må komme over til ham indtil , det mørk i vinter tid, men efter kom han op og skændes med mig at jeg alrig må komme mere . Og hvis jeg kommer så gå han i selvmod , jeg bliver ked af. Det da han havde lov mig mange ting siden vi kom sammen at jeg må alle de øsnke som jeg havde med ham. Jeg har venter på det i meget lang tid og jeg har en måned tilbage . Efter det der sket i går , sagde han jeg ik må , han elsker mig , men jeg må ik kom der over mere. Han sår mig så meget at jeg ik har sovet ca 1 måned nu. Hver nat græde jeg for ham. Min mor og far må heller ik se det da de ik må finde ud af noget. Jeg har ik fred nogen sted. Jeg vil bare ik miste min kærste. Men sige jo kærlighed har ingen alder. Mit kærlighed er rigtig det ved jeg, jeg har haft mange dreng da har spuget mig for komme sammen med mig men jeg vil ik, da jeg elsker kun den jeg har nu selv om han er ælder ind mig meget . Men jeg håber i kan hjælpe mig på mit svar? er det nu forkert jeg er sammen med ham på min alder? og jeg er så meget ked af mit liv nu? :( det ik nemt at være en fra anden land og ens kultur. Ved bare ik hvordan jeg skal kom vider i mit liv. Alt gå dårligt for mig siden jeg har været en lille pige med folk som snakke dårligt om mig :(
 
29.09.2011
Sv: hjælpe mig jeg ved ik hvad
Hej
Undskyld at jeg har væretlidt længe om at svare dig.
Når jeg læser dit brev, kan jeg godt se, at du er meget forelsket, men ud fra hvad du beskriver, så synes jeg bestemt ikke at han behandler dig særlig pænt. . . tværtimod kan jeg godt få indtryk af, at han bare udnytter dig.
Mit bedste råd vil være, at droppe ham helt og finde en, der behandler dig ordentligt.
Jeg ved godt, at det lyder hårdt, men jeg synes faktisk at det ser ud som om, han udnytter dig. Du skriver også at han har sagt, at det aldrig bliver jer to, at I ikke kan blive gift og at andre ikke må vide, at I ses. . . . Sådan kan du da ikke leve. Selvom det er hårdt lige nu, så er jeg sikker på, at det med tiden går over og at du igen får lyst til at blive forelsket.
Jeg tænker også, at dine forældre / din familie i det hele taget nok er noget bekymret for dig og egentlig passer på dig, selvom du opfatter dem som irriterende.
Så som sagt, så synes jeg at du skal droppe ham. Gi' dig selv lov til at blive vred på ham, fordi han holder dig hen og faktisk bare bruger dig som tidsfordriv ind i mellem. Det er jo også det, du egentlig har mistanke om og desværre tror jeg, at du har ret.
Heldigvis er verden fuld af søde fyre og jeg er sikker på, at der også er en der finder dig.
Mange hilsner
:-) Benthe
 
29.08.2011  
Ved ikke om dette er det rette
Hej jeg er en pige på 17 år. Jeg har en masse problemer herhjemme og er igang med at lede efter et sted at bo, det er ikke fordi jeg har den største lyst til det, men da min far nok helst ser mig ude har jeg ingen andre valg. Jeg bliver snart 18 år og har undersøgt lidt om udboende su. Læste at den normale transport vej skulle være 20 km eller mere fra ens forældres bolig til ens uddannelsessted.

hvis det er man har store problemer derhjemme, er der så nogle særregler? da jeg nemlig er gået igang med at tage en hf i samme by som jeg bor giver det lidt problemer..
 
31.08.2011
Sv: ved ikke om dette er det r
Hej
Det er ikke altid lige nemt at bo hjemme og nogle gange er det den bedste løsning at flytte hjemmefra, selvom nogle vil synes, at det er lidt tidligt.
Så vidt jeg ved, er der ingen særregler på den måde for SU. SU. er jo i princippet for alle studerende, uden hensyntagen til den enkeltes sociale situation. Derfor tænker jeg, at det bedste du kan gøre, det er at henvende dig på kommunen (og det kan jeg se i din tilføjelse, at du allerede har tænkt) og forklare dem din situation.
Det ser ud som om, du bor i Guldborgsund Kommune, så jeg vil egentlig råde dig til at kontakte deres ungerådgivning på
tlf 25 18 24 07.
Du kan evt. læse lidt mere på kommunens hjemmeside: http://www.guldborgsund.dk/da/Borger/Boern%20og%20unge/Raadgivning%20og%20vejledning/Ungeraadgivningen.aspx
Det lyder som om, du 'har en plan' i ft uddannelse osv. og det er rigtig godt, så det skal du bestemt holde fast i.
Mange hilsner
Benthe
 
26.08.2011  
Min mor.
Hej benthe
jeg har rigtig tit lavt blodsukker, fordi jeg spiser rigtig lidt. Det er også fordi min mor aldrig laver aftensmad til min lillebror og mig. Min lillebror er 10 år og han plejer bare at tage noget toast. Jeg forbrænder rigtig hurtigt, så det kræver at jeg skal spise et tit. Især hvis jeg dyrker sport. Jeg har prøvet at sige til min mor at jeg synes det er irriterende at vi aldrig får aftensmad. Men så siger hun at det er fordi hun ikke kan finde på noget mad og hun ikke kan finde ud af at lave mad. Mine forældre er skilt og jeg er aldrig hjemme hos min far. Hvad skal jeg gøre? jeg besvimer rimelig tit... Vi har heller ikke rigtig noget mad derhjemme, fordi hun ikke handler særlig tit. Vi har heller ikke så mange penge. Selvom jeg hjælper med at handle og lave mad, er det som om hun ikke gider at handle og lave mad. Og jeg vil ikke stå for at lave aftensmad hver dag nå jeg kun er 14 år.
 
27.08.2011
Sv: min mor.
Hej
Øv øv, det lyder ikke som om, det er særlig nemt ell. rart at være dig (og heller ikke din lillebror).
Det du fortæller er slet ikke i orden. Selvom din mor synes det er besværligt at lave mad, så er det ikke ok, at I får noget ordentligt at spise. Hvis din mor har det svært med varm mad, så må hun jo som minimum sørge for, at der er noget andet sundt i køleskabet og at der er nok af det. Også selvom I ikke har særlig mange penge. Mad, bolig og tøj SKAL der bare være penge til i alle familier. Jeg ved ikke, om din mor er i arbejde ell. får kontanthjælp / dagpenge, men jeg tænker, at hvis du kunne overtale hende til at ringe til Åben Rådgivning (tlf. 72 36 36 38) eller til Familiecentret (tlf. 72 36 79 22), så kunne hun måske få hjælp dels til at lægge et budget og dels nogle råd om, hvor hun kan henvende sig for at få hjælp til noget kostvejledning.
Hvis ikke din mor selv vil gøre noget, så har du faktisk også lov til at henvende dig.
Hvis du synes det er svært, så kunne det måske også være en ide at snakke med sundhedsplejersken på din skole. Dels ved hun noget om sund mad og hvad børn har brug for og dels kan hun måske også kontakte din mor og få en snak med hende og endelig, så kan sundhedsplejersken også hjælpe med at få kontakt til Familiecentret.
Jeg kan forestille mig, at du måske er lidt bange for om din mor bliver sur ell ked over at du henvender dig til andre, men du må huske på, at du faktisk gør det for at hjælpe. Du hjælper din lillebror, du hjælper din mor og du hjælper dig selv og det er rigtig GODT GÅET. Både din lillebror og din mor er meget heldige, at de lige har dig, så du må bestemt ikke få dårlig samvittighed over, at du siger det til andre.
Har du brug for at tale med nogen om det, inden du gør noget, så kan du ringe til en fra Ungdomsrådgivningen på 72 36 37 38.
Det blev et langt svar, men jeg håber du kan bruge bare noget af det.
Mange hilsner
:-) Benthe
 
24.08.2011  
Min mor
Min mor behandler mig evig og altid mig som et lille barn selom jeg er 13 det er meget irreterne og jeg kan ikke holde det ud hvad skal jeg gøre for at få hende til at holde op jeg har prøvet at sige det til hende men hun holder ikke op
 
26.08.2011
Sv: min mor
Hej
det kan være meget irriterende, når ens forældre ikke har opdaget, at man faktisk er blevet ældre og mere moden. Det tager lidt tid og det kan være svært for alle parter, men i bund og grund handler det jo om, at din mor er bekymret for dig og gerne vil passe på dig.
Jeg tænker, at noget af det bedste du kan gøre, det er at opføre dig mere modent ell. fornuftigt og hele tiden vise, at du efterhånden kan og ved stadig mere.
Jeg tænker også, at det er rigtig flot af dig at sige det til hende, men du må måske uddybe lidt overfor hende hvad det lige præcis er som irriterer dig. Er det måden hun siger tingene på, er det de ting hun beder dig om, er de forventninger hun har til dig ell er det noget af det, som hun tror, du ikke kan, osv.
Prøv at lave nogle aftaler med hende, hvor du kan få lov til at vise, at du faktisk godt kan meget mere i dag. . . og så må du måske også lige huske, at så får du måske også lidt mere ansvar ell. lidt flere opgaver hjemme, for det hører jo med efterhånden som man bliver mere moden.
Håber det bliver bedre i mellem jer.
Mange hilsner
Benthe
 
17.08.2011  
Far.
Hej. Jeg er en pige på 15 år, der elsker at feste. Men problemet er at jeg ikke må for min far. Jeg er begyndt for nogle måneder siden at snige mig ud og lyve overfor ham, for så at tage på diskotek eller til andre diverse fester. Er der noget glat oppe i hovedet på mig eller er det normalt i denne alder? alle mine veninder må gerne og jeg føler mig lige som en outsider hvis jeg ikke er med og jeg hader at gå glip af noget.
venlig hilsen sofie.
 
26.08.2011
Sv: far.
Hej
Der er såmænd ikke noget galt opppe i hovedet på dig - du har det som de fleste andre teenagere, der synes, at det er rigtig irriterende, når forældrene sætter grænser og ikke bare lader jer selv bestemme.
Det kan også være rigtig irriterende, men du skal huske på, at det faktisk er fordi din far er bekymret for dig, at han ikke vil have at du er sent ude til fester og han har jo lidt ret. Alt andet lige så er der jo en grund til, at også diskoteker har aldersgrænser og faktisk slet ikke må lukke dig ind. Unge som dig, både piger kommer desværre tit ud i uheldige situationer. Ikke fordi I er dumme, men simpelthen fordi I er midt i en periode i jeres liv, hvor der sker så meget med krop og hjerne, at I har svært ved at overskue alle konsekvenser af jeres (og andres) handlinger.
Derudover så synes jeg faktisk, at det er rigtig dumt af dig, at snyde din far ved at snige dig ud. På den måde viser du jo kun, at du IKKE er til at stole på og det er nok den dårligste måde, jeg kan komme i tanke om, hvis man vil overbevise sine forældre om, at man godt kan tage ansvar og passe på sig selv.
Ved godt, at du nok havde håbet på et andet svar, men jeg håber alligevel du kan bruge nogle af mine tanker.
Mange hilsner
:-) Benthe
 
  1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  


Senest opdateret 03.03.2017 13:13 af BEI