Brevkasse: Mig og min familie
Benthe Ibsen besvarer spørgsmål inden 7 dage.
 
NB! Denne brevkasse service er primært forbeholdt unge fra Holbæk Kommune, så hvis du skriver til os, og ikke er bosiddende her, kan vi ikke garantere at du får svar på dit spørgsmål.
.
 
 
Går du og tumler med et dilemma?
Går du og bekymrer dig over et eller andet stort eller småt i forhold til dine forældre, søskende eller andet derhjemme og tænker, at du nok er den eneste der har det sådan, så bare skriv... Måske kan jeg hjælpe dig med at komme videre. :o)

Stil et spørgsmål i brevkassen
Overskrift:
Spørgsmål:

 
Benthe Ibsen
 
 
  1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  
17.08.2011  
Far.
Hej. Jeg er en pige på 15 år, der elsker at feste. Men problemet er at jeg ikke må for min far. Jeg er begyndt for nogle måneder siden at snige mig ud og lyve overfor ham, for så at tage på diskotek eller til andre diverse fester. Er der noget glat oppe i hovedet på mig eller er det normalt i denne alder? alle mine veninder må gerne og jeg føler mig lige som en outsider hvis jeg ikke er med og jeg hader at gå glip af noget.
venlig hilsen sofie.
 
26.08.2011
Sv: far.
Hej
Der er såmænd ikke noget galt opppe i hovedet på dig - du har det som de fleste andre teenagere, der synes, at det er rigtig irriterende, når forældrene sætter grænser og ikke bare lader jer selv bestemme.
Det kan også være rigtig irriterende, men du skal huske på, at det faktisk er fordi din far er bekymret for dig, at han ikke vil have at du er sent ude til fester og han har jo lidt ret. Alt andet lige så er der jo en grund til, at også diskoteker har aldersgrænser og faktisk slet ikke må lukke dig ind. Unge som dig, både piger kommer desværre tit ud i uheldige situationer. Ikke fordi I er dumme, men simpelthen fordi I er midt i en periode i jeres liv, hvor der sker så meget med krop og hjerne, at I har svært ved at overskue alle konsekvenser af jeres (og andres) handlinger.
Derudover så synes jeg faktisk, at det er rigtig dumt af dig, at snyde din far ved at snige dig ud. På den måde viser du jo kun, at du IKKE er til at stole på og det er nok den dårligste måde, jeg kan komme i tanke om, hvis man vil overbevise sine forældre om, at man godt kan tage ansvar og passe på sig selv.
Ved godt, at du nok havde håbet på et andet svar, men jeg håber alligevel du kan bruge nogle af mine tanker.
Mange hilsner
:-) Benthe
 
14.08.2011  
Søster
Hej benthe jeg har et problem, det er om min søster, hun er virkelig tyk, og ligner lidt en mand, og hun er lastbilchauffør, hun kører lastbil og ligner også en, hun er 1,58 høj og vejer 105 kg. Jeg vil gerne hjælpe hende med at få et nyt job og med at hun kan tabe sig, hvordan skal jeg hjælpe? med forhånd tak
 
15.08.2011
Sv: søster
Hej
Det må være rart for din søster, at have en bror / søster, der bekymrer sig om hende, men jeg tænker, at det faktisk er hendes egen sag. Det er selvfølgelig ikke sundt, at veje så meget, men det er kun din søster selv, der kan beslutte at gøre noget ved det. Det er fint, at bakke hende op, men nogle gange kan det også være 'for meget', hvis andre hele tiden skubber på og vil have at man skal ændre sig.
Det kan nemt opfattes som, at hun ikke er noget værd i andres øjne, som den hun er.
Mht nyt job, så tænker jeg også, at det er din søsters eget valg. Har du tænkt over, om hun måske er ganske godt tilfreds med sit job og kan lide det, selvom det ikke er et typisk kvindejob.
Jeg tænker at det bedste du kan gøre, er at vise, at du holder af hende, som det menneske hun er respekterer hendes valg og så iøvrigt bakker op og støtter hende, hvis hun beslutter sig for at ændre på sin livsstil.

Mange hilsner
:-) Benthe
 
11.08.2011  
Psykolog
Jeg har af forskellige grunde brug for at kontakte en psykolog, hvordan får jeg fat i en sådan en?
 
14.08.2011
Sv: psykolog
Hej
Der er flere forskellige måder at få fat på en psykolog alt efter hvem man er og hvad problemstillingen er, så her får du et par muligheder.
- Du kan henvende dig til din læge og få en henvisning
- Du kan henvende dig til din sagsbehandler og forklare problemstillingen
- Du kan henvende dig til kommunens PPR, der som regel har åben rådgivning og evt. kan sende dig videre
- Du kan selv henvende dig direkte til en psykolog.

I nogle tilfælde skal man selv betale, andre gange kan man få tilskud og endelig kan man nogle gange få det hele betalt. igen afhænger det af, hvad man skal have hjælp til.

Mange hilsner
:-) Benthe
 
07.07.2011  
Vil har hjælp kan ikke mere
Jeg kan ikke mer har over vejet selvmord nogen gang jeg skard i mig slev
jeg har en storbor han er 24 det gå godt med ham og mig det har det altid gøret mig og min storsøster har altid var uvenner held tiden hun er 18 men det har altid var sådan i siden jeg kom til verden næsen hun er så dum vi bliver tid uc´venner og hun har slå mig og råbet af mig jeg kan snart ikke hold det her ud mere jeg har en kontakperson det for jeg nu her men hun ved det ikke og ved ikke om jeg skal sige det til hinde jeg pørvger og sige det til hinde en gang men kun ikke for det ud har over vej og skriv til hinde om det
 
09.08.2011
Sv: vil har hjælp kan ikke mer
Hej
Jeg synes bestemt, at du skal snakke med din kontaktperson om, hvordan du har det med din søster. Og ja, hvis du har svært ved at tage hul på sådan en snak, så er det en rigtig god ide at skrive det ned og evt. bare gi' din kontaktperson brevet, eller måske sende det med mail, hvis det kan lade sig gøre.
Egentlig kan du jo også bare vise din kontaktperson, hvad du har skrevet til mig her på Lystavlen og så kan I jo snakke videre.
Håber du får taget hul på det.
Mange hilsner
:-) Benthe
 
01.07.2011  
Mig og min familie
Hej, min og jeg er konstant uvenner der går ikke én dag hvor vi ikke taler grimt til hinanden, hun har et problem med mig tror jeg, og hver gang jeg vil prøve at løse et problem lukker hun bare af og siger hun overhovde ikke gider at snakke med mig eller se mig. Jeg kan ikke bo hjemme mere hvis det forsætter for det tager psysisk på med ! hvad skal jeg gøre ? det skal lige siges at jeg er 15 og det har stået på i to år nu.
 
01.08.2011
Sv: mig og min familie
Hej
Ked af at du har måttet vente på svar, men jeg har holdt ferie og har ikke været på nettet længe.
Jeg kan ikke helt se på dit spørgsmål, hvem det er du altid skændes med, men jeg gætter på, at det er din mor.
Jeg kan godt forstå, at det ikke er nemt at bo under samme tag, når man har det som jer, men der er desværre ikke mulighed for, at kommunen gør noget, når det eneste problem er, at forældre og teenagebørn skændes. Det sker nemlig i rigtig mange familier, i den periode, hvor teenageren (altså dig) er tæt på at være voksen. Konflikterne opstår tit, fordi den unge gerne vil løsrive sig hurtigt og forældrene er lidt bekymrede og ikke er helt sikre på, at den unge nu også magter ansvaret.
Desværre ender det, som du beskriver, i skænderier om alt muligt.
Nogle gange er det for piger lidt nemmere at snakke med deres far, så måske kunne det være en hjælp, hvis du tog en snak med din far og fortalte ham, hvordan det slider på dig. Ikke at din mor er dum, irriterende og bla bla, men en snak om, hvordan skænderierne påvirker dig, at du er ked af, at det er på den måde og at du gerne vil have det ændret. Du kan nok ikke få ændret på reglerne hjemme hos jer, men I kan måske få lavet nogle aftaler om, at man taler ordentligt til hinanden også selvom man er sur. Måske kan I også lave nogle aftaler om, at I i løbet af ugen sætter jer sammen og lige får rettet på nogle af de misforståelser, der har været de sidste dage. det er nogle gange en god ide, at få 'ryddet op' i uenighederne med jævne mellemrum, for ellers hober det sig bare op, man er konstant vred på hinanden og til sidst eksploderer den ene eller begge parter.
Hvis ikke du kan snakke med din far og få ham til at hjælpe, så synes jeg alligevel, at du skal prøve at få lavet nogle aftaler med din mor, eller rettere nogle spilleregler, som I begge skal følge, når I bliver uenige. Især nogle regler for, hvordan man taler til hinanden. Det er nemlig en ond cirkel, der kun bliver værre og værre, hvis man altid taler grimt til og om hinanden.
Jeg ved godt, at det er en svær opgave at tage hul på sådan en snak, men det føles rigtig godt, når man har gjort det. Også selvom det ikke virker lige med det samme.

Mange hilsner
:-) Benthe
 
12.07.2011  
Tilflugtssted
Hej jeg har haft nogen problemer med mine forældre og er interesseret i at vide om der evt er et sted for unge hvor de kan bo i et stykke tid for at komme lidt væk fra familien..?
 
19.07.2011
Sv: tilflugtssted
Hej
Næh, sådan et sted er der desværre ikke, selvom det sikkert kunne være godt for mange en gang imellem at holde en pause fra hinanden.
Måske kan du holde lidt ferie (bare et par dage) hos en af dine venner / veninder eller måske hos noget af din familie.
Ellers er det måske en mulighed at melde dig til en eller anden sommeraktivitet (sport eller andet), så du kommer lidt væk derhjemmefra ind i mellem. Der er indimellem nogle sommeraktiviter i sportsklubber el. lign. hvor man er afsted på en slags sommerlejr i flere dage. Prøv evt. at gå på nettet og søg efter sommeraktiviteter.

Mange hilsner
:-) Benthe
 
07.07.2011  
Søsteren smitter..
Hej benthe.
jeg er en pige på 14 år, der har en søster på 15, en bror på snart 19 og en halvsøster på næsten 2. Mine forældre er skilt og blev det for snart tre år siden. Mit liv begyndte at gå ned af bakke for ca 3 år siden. Min mor startede med at få en depression, og blev derfor indlagt i næsten 8 mdr. Det var en hård tid for både mig og min familie. Hun fik det bedre, men det endte med at mine forældre blev skilt. (det skal lige siges at min far havde haft en depression tidligt inden). Kort tid efter mine forældres skilsmisse fandt min far en kæreste ved navn heidi. I de sidste par år, har jeg flyttet ialt 5 gange.. heidi blev gravid og har nu et barn med min far. Det hele har gået min søster på 15 år , så meget på, at hun fik det sværere og sværere. For snart et år siden fik hun en depression, og flyttede hjem til min mor. Der boede jeg stadig hos begge mine forældre. Psykiaterne regnede med at det var en depression hun ville gå med resten af sit liv. Men for nylig fandt de ud af at hun har borderline.(en anden psykisk sygdom). Jeg bor nu kun hos min mor, da jeg havde svært ved at bo i en kuffert. Så det er nu min mor, min søster og jeg der bor sammen. Min mor kan snart ikke klare presset mere, da min søster tit går amok over ingenting. Men problemet er at hendes humør smitter af på mig.. jeg kan snart ikke klare mere, og ville egentlig ønske jeg boede for mig selv. Min mor gør alt hvad hun kan, men kommunen giver ikke min søster en skid hjælp.. jeg snakker med min mor om det tit, men det hjælper ikke på mig, når hun heller ikke selv ved hvad hun skal gøre. Jeg trænger til at snakke med nogen om alt dette, men føler ikke at der er nogen. Hvad kan jeg gøre?
mvh. Sarah
 
19.07.2011
Sv: søsteren smitter..
Hej Sarah
Jeg kan sørme godt forstå, at det ikke er nemt at være dig!! Dels er det altid hårdt, når ens nærmeste har det svært og dels så er det rigtig hårdt selv at være midt i det. Som du jo selv siger, så 'smitter det ligesom af på dig'.
Jeg kan desværre ikke komme med nogle gode råd, der kan få det svære til at gå væk, men jeg tror, at du kunne få nogle at snakke med om det, hvis du meldte dig til et af Ungdomsskolens hold. Jeg tænker især på det hold, der hedder 'Klemmen' eller 'Er du i klemme'.
Man melder sig til på Lystavlens hjemmeside, men desværre kan man ikke se holdene eller tilmelde sig før en gang i august. Ungdomsskolen holder nemlig sommerferie, ligesom så mange andre.

Hvis du ikke får en plads på et af Ungdomsskolens hold, så prøv evt. at kontakte den sundhedsplejerske, der kommer på din skole. Måske kender hun til en eller anden gruppe, hvor børn / unge i din situation kan møde andre og snakke om det der er svært.

Jeg ved godt, at det kan føles som en evighed, før det bliver august, men indtil da kunne det måske være en ide, hvis du kunne holde lidt sommerferie hos din far og hans kæreste eller måske sammen med en god veninde.
Hvis du ikke kan komme væk på ferie, så tænker jeg, at du alligevel skal prøve at finde på noget, så du kommer lidt væk hjemmefra hver dag.

Og så skal du huske, at selvom du synes, at det er hårdt for din mor, så er det IKKE dit ansvar at passe på hende. Din mor er voksen og kan godt passe på sig selv og din søster (og dig), selvom hun giver udtryk for at det er svært for hende. Det er ikke dig, der skal passe på de andre, for det kan du slet ikke holde til.
Det er rigtig heldigt for din mor, at du tilsyneladende er så god til at passe på dig selv.

Mange hilsner
:-) Benthe
 
25.06.2011  
Forældre slår søskende...
Heej, jeg er en pige på 15 år der oplever vold i hjemmet. Både min far og min pap mor slår mine to søskende, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Skal jeg snakke med andre om det eller skal jeg lade som ingen ting og lade mine forældre om det?
knus mig..
 
27.06.2011
Sv: forældre slår søskende...
Hej
Hvor det godt for dine to søskende, at de har dig og hvor er det godt, at du bekymrer dig og gerne vil hjælpe.
Jeg synes bestemt ikke, at du skal lade som ingenting.
Det er jo sådan her i Danmark, at ingen, heller ikke forældre, må slå børn og det er rigtig godt. Så selvom jeg ikke kender de nærmere omstændigheder, så tænker jeg, at det vil være rigtig godt, hvis du taler med andre om det. Normalt ville jeg sige, at det ville være en god ide at tale med en af dine lærere, en sundhedsplejerske eller en anden voksen, der kan hjælpe med at få givet besked til kommunen. Det er nemlig sådan, at kommunen så skal undeersøge, hvad det er der sker derhjemme og hvad der skal til af hjælp for at få tingene ændret, så dine søskende ikke bliver slået.
Hvis du ikke kender en voksen, som du tror kan hjælpe dig, så kan du evt. selv kontakte kommunen ved at ringe til Familiecentret og fortælle, hvad du og dine søskende har oplevet.
Familiecentret har tlf. 72 36 79 22
Hvis du har brug for at snakke med nogen for lige at finde ud af, hvad du evt. skal sige eller om det er noget ande, du kan gøre, så kan du evt. ringe til Ungdomsrådgivningen på
tlf. 72 36 37 38.
Under alle omstændigheder, så synes jeg, at det er rigtig godt, at du har tænkt på at ville snakke med nogen om det og jeg er glad for, at du skrev og spurgte.
Jeg kunne godt ønske, at nogle flere (især også voksne) ville have lyst til at gøre noget, når de oplever, at børn bliver slået. Det er aldrig ok at slå på børn.
Mange hilsner
:-) Benthe
 
04.06.2011  
Jeg er 13 og vil ikke bor hjem
Hej
jeg er en pige på 13 snart 14 og jeg er træt af og bor hjemme for min mor har en kæreste jeg ikke kan li og mig og min mor er blevet uvenner over et par solbriller og nu føler jeg ikke hun elsker mig
jeg har ikke lyst til og miste min mor men det ville være dejligt hvis jeg bare kunne kommer væk fra hende en gang imellem
kan du hjælpe mig
 
22.06.2011
Sv: jeg er 13 og vil ikke bor
Hej
Det er ikke altid lige nemt, når ens forældre er skilt og far eller mor så får en ny kæreste. Selvom din mor har fået en ny kæreste, som du ikke er helt vild med, så er jeg helt sikker på, at hun stadig elsker dig. Det er rigtig uheldigt at du og hendes nye kæreste ikke har det så godt sammen og det kan være svært for jer allesammen. Du behøver ikke elske din mors kæreste, men du bliver nødt til at respektere, at det gør din mor. Det betyder ikke, at hun elsker dig mindre, for sine børn elsker man på en helt helt speciel måde.
Mht jeres skænderi om solbriller, så tænker jeg at det nok er gået over nu, men jeg er nu ret sikker på, at der kommer andre ting, som I bliver ueneige om. Det sker tit i de allerfleste familier og nogle gange er der ikke andet at gøre end at affinde sig med, at det nu engang er de voksne i et hjem, der har mest at sgu have sagt. Hvis der er nogle ting, som er rigtig rigtig vigtige for dig, så lad være med at begynde et skænderi, men prøv at holde hovedet koldt og fortæl så, hvorfor det er så vigtigt for dig. Nogle gange, ret ofte faktisk, så lytter forældre, for de vil selvfølgelig det bedste for deres børn.
Mht at komme lidt væk en gang i mellem, så tænkte jeg på, om du måske kunne være lidt hos din far, hvis I ses og han ikke bor for langt væk. Ellers har du måske en moster, en mormor / farmor eller et andet familiemedlem, du kunne lave en aftale med af og til.
Hvis ikke det er en mulighed eller hvis det er for svært, så vil jeg foreslå, at du tager en snak med din mor en dag, hvor I har det ok og ikke har skændtes. Fortæl at du elsker hende, at du alligevel synes det er svært nogle gange og fortæl hvorfor det er svært. Ikke bare noget med solbriller, men mere noget om, at du er bange for at miste hende og hvad det er, der får dig til at tænke det. Måske kan I sammen finde en løsning, hvor I alle sammen kan få 'lidt luft' fra hinanden og så måske bedre kan lide at være sammen resten af tiden.
Håber du finder ud af noget . . :-)
Mange hilsner
:-) Benthe
 
29.05.2011  
Hvad skal jeg gøre?
Hej jeg er en pige på 16, 17 om 8 dage...
jeg ønsker ik og bo der hjemme mere, da jeg har lidt problemer med min mor...Jeg er en avtiv pige går til fodbold i holbæk og bruger meget af min tid der. Har sagt flere gange til min mor og far jeg grene ville flytte fordi jeg synes ikke jeg trives så godt der hvor jeg bor nu, og det er tit det jeg kommer op og skænds med min mor om, at jeg aldrig er hjemme. Men ville høre om du har nogle råd til hvordan jeg kan sige til mine forældre jeg grene ville flytte til holbæk i en 1. Værsels lejlighed alene, uden de bliver sure
 
08.06.2011
Sv: hvad skal jeg gøre?
Hej
Det er ikke altid nemt at være stor teenager hjemme og jeg er sikker på, at mange af dine jævnaldrende vil genkende noget af det, du beskriver.
Det lyder som om, at du allerede har luftet tanken om, at du gerne vil flytte hjemmefra, men det har måske mest været i forbindelse med, at I har været oppe at skændes??
Jeg ved ikke om dine vil blive sure, men jeg tænker, at du måske kunne fortælle det til dem på et tidspunkt, hvor der er en god stemning imellem jer. Fortæl dem, hvad du har lyst til, f.eks. at prøve at stå på egne ben og gerne selv vil tage mere ansvar for dit liv. Du kan måske også sige, at du tit oplever at I har det svært sammen og at jeres forhold måske kunne blive bedre, hvis I fik lidt afstand imellem jer til hverdag. Du kan måske også fortælle dem, at du godt ved, at de vil være bekymrede, men at du selvfølgelig vil bede dem om hjælp eller gode råd, hvis der opstår problemer.
Jeg ved ikke, hvordan dine forældre vil tage det, men det er vigtigt, at I tager snakken udenfor 'konflikttid'.
Mange hilsner
:-) Benthe
 
07.06.2011  
Min veninde
Min veninde bliver slået af sin far og hendes mor ved det ikke. Hun har skrevet til mig at hun vil begå selvmord ved at tage en masse piller og så fortæller hun mig gentagende gange at jeg ikke skal fortælle det til nogle og holde det imellem mig og hende. Jeg har fået hende snakket fra at begå nogen skade på sig selv. Men hvad skal jeg gøre?
 
08.06.2011
Sv: min veninde
Hej
Hvor er det godt for din veninde, at hun har dig. :-)
Det bedste du kan gøre, er at hjælpe din veninde med at få sagt det til allerhelst hendes mor, og ellers nogle andre voksne Måske til en sød lærer eller din mor eller en helt anden voksen i godt kan lide og som kan hjælpe din veninde.
I Danmark må man ikke slå sine børn og hvis det alligevel sker, skal nogen fortælle det til 'de sociale myndigheder', som her i Holbæk er Familiecentret. Her er der bl.a. nogle mennesker, der vil kunne fortælle din venindes far, at det er forkert og at han SKAL holde op med at slå. De kan hjælpe med at finde ud af, hvad det er, der går galt og ændre på det.
Hvis det er rigtig slemt kan de også hjælpe med, at barnet i en periode ikke bor hjemme hos sin far og mor, men et andet sted og i mellemtiden hjælper de så familien til at få det bedre sammen.
Hvis din venindes forældrene er skilt, kan det være, at hun i en periode ikke skal se sin far så tit, men så er hun også nødt til at fortælle det til sin mor.
Jeg gætter på, at din veninde er bange for, at hendes far bliver vred og måske slår hende igen, hvis hun siger det, men hvis ikke hun siger noget, så holder han nok slet ikke op.
Det er ikke spor nemt at sige til andre og derfor har hun brug for din hjælp. Du kan hjælpe hende ved at fortælle, at det ikke er det samme som at sladre om sin far, men at det SLET IKKE er ok, at han slår hende og derfor skal han have hjælp til at holde op.
Jeg håber din veninde tager imod din hjælp og at I får sagt det højt. Hvis ikke hun vil, så tænker jeg, at du er nødt til at sige det til en voksen, så din veninde alligevel kan få hjælp. Der er nemlig ingen der kan hjælpe hende, hvis ikke der er nogen, der må vide det.
Mange hilsner
:-) Benthe
 
05.05.2011  
Skænderi
Yes jeg er en ung mand på 18. Jeg bor hjemme hos min far lige pt. Mit problem er at min far og hans kone skændes nogle gange(helt normalt), problemet er bare at de skændes ikke normalt -.-' det kører bare fuldstændig af sporet, hvorefter de så begynder at råbe af hinanden, og hvad der nu må komme med af trusler og diverse ord. Jeg har ikke rigtig noget problem med det(jeg har en ven jeg kan sove hos), problemet kommer da mine 2 små søstre også er der, jeg føler lidt at jeg lader dem i stikken, hvilket jeg ikke kan lide. Hvad skal jeg gøre? hilsen mig?
 
05.05.2011
Sv: skænderi
Hej 'Dig?'
Først vil jeg lige sige:
Hvor er dine søstre bare heldige, at have en bror som dig!!!!
Alene det at du bekymrer dig, viser helt tydeligt, at du bestemt ikke lader dem i stikken og mon ikke dine søstre godt ved at 'du er der' for dem, hvis det brænder på? Alene det er guld værd for dem.
Når så det er sagt, så skal du huske, at det IKKE er dit ansvar, at passe på dine søstre.

Det lyder ikke som om, at I børn er involveret i skænderierne (jeg håber, jeg har ret), men derfor er det jo alligevel meget ubehageligt at skulle lægge øre til.
Jeg ved ikke, hvor gamle dine søstre er, men alene det at du tager en snak med dem om, hvor irriterende det er og at du godt kan forstå, hvis de bliver lidt utrygge, kan være en stor hjælp for dem. Måske vil det også være en hjælp for dem, at vide hvem de kunne kontakte (evt. mobilnr), hvis skænderierne udvikler sig. Måske jeres mor, bedsteforældre, moster, onkel, en god nabo eller . . . i sidste ende kunne det være dig, men en anden ville klart være bedre.
Derudover så tænker jeg på, om du (og dine søstre)kan snakke med din far og hans kone om det? Selvfølgelig på et tidspunkt, hvor de ikke skændes og hvor der er en ok stemning. Hvis I sammen kunne fortælle, hvor ubehageligt, utrygt, osv det er, både for dig, men især for dine søstre.
Jeg ved godt, at det er meget sværere end det lige lyder, men jeg tænker, at der faktisk ikke er meget andet du kan gøre, medmindre problemet faktisk er meget større og voldsommere, end jeg lige tror.
Hvis det er det, så tænker jeg, at du måske skulle kontakte Familiecentret / socialcentret. Forklar dem, hvad du oplever og hvorfor du er bekymret for dine søstre.
Familiecentret kan du kontakte på tlf. 72 36 79 22 og det kan man sagtens gøre også selvom man 'bare' er lidt bekymret.
Håber jeg har hjulpet dig bare lidt.
Mange hilsner
:-) Benthe
 
07.04.2011  
Lad os nu lave noget sammen!!
Hej.
min mor og mine 2 storebrødre og jeg vi laver aldrig rigtig noget sammen :(
det syntes jeg er ret surt, når man høre om alle ens venner som bare har haft nogle fede ferier, og man så ikke selv har:(
jeg er en pige skal det lige siges, og min mor er single, så har du nogle ider til hvad vi kan lave, nu hvor vi snart har sommerferie ?
hilsen hende her.
 
26.04.2011
Sv: lad os nu lave noget samme
Hej
Hvor er det dejligt, at du gerne vil lave noget sammen med din mor og dine brødre. :-)
Nu ved jeg ikke helt, hvad du tænker på, men jeg kan forestille mig, at I nogle gange kunne lave noget allesammen og nogle gange kunne det 'bare' være dig og din mor. Helt konkret hvad det skulle være, synes jeg er svært at sige. Det afhænger jo bl.a. af jeres interesser, hvor meget tid I vil sættte af (en ferie, en weekend el. bare en hel el. ½ dag), men jeg tænker da, at du ku' foreslå, at I sammen satte jer ned og lavede en 'brainstorming' (skriver alt det ned I hver især kunne forestille jer) og så bagefter sorterer lidt. Jeg tænker også, at det betyder noget, om det koster penge el. ej.
Du skriver, at det er surt at høre om andres fede ferier og måske kan du foreslå nogle af de ting du har hørt om.
Hvis det handler om, at I ikke har så mange penge, så må I (din mor, dine brødre og dig) sætte jer sammen og få en snak om, hvad I så kan.
Derudover kan I selvfølgelig også tage en snak om, hvad I hver især kan lave sammen med vennerne. . . måske kan I få nogle gode ideer af hinanden
Det allervigtigste i mine øjne er, at du rigtig gerne vil noget sammen med din familie og det skal du få fortalt til dem. De er nemlig rigtig heldige.
Mange hilsner
:-) Benthe
 
07.04.2011  
Hej
Hej jeg har fået en ny veninde synes hun er rigtig sød måske det kunne blive til mere end en veninde men min familie acceptere det ikke hvad kan jeg gøre ?
 
26.04.2011
Sv: hej
Hej
Hvor er det dejligt for dig, at du har fået en sød veninde. :-) Når du skriver, at det måske kan blive til mere, så regner jeg med, at du tænker, at I måske bliver kærester og det er bestemt også dejligt.
Til gengæld er det bestemt ikke rart for dig, hvis din familie ikke kan acceptere hende. :(
Nu ved jeg jo ikke, om det skyldes alder, anden kultur el. noget helt tredie, men jeg tænker, at du må fortælle din familie, at når de ikke accepterer dit valg af kæreste, så accepterer de faktisk heller ikke dig. Selvom de måske blot er bekymrede for dig, så er det bestemt ikke rart, at opleve deres modstand og det tænker jeg sagtens, at du kan sige til dem.
Mange hilsner
:-) Benthe
 
01.04.2011  
Er bange når min far kører
Hej jeg er en pige på 14 år, min far kører helt utroligt hurtigt (ca. 120 km/t) og det er selvfølgelig næsten på alle veje, han overhaler også hvor det ikke er lovligt, og mange gange kan han finde på at overhale 6 biler ud i et! han kører ikke uansvarligt på nogle andre måder, men det er meget væmmeligt at sidde i bilen sammen med ham når han kører på den måde, og jeg sidder bogstavelig talt og beder til gud om at vi ikke dør, selv når jeg ikke er med i bilen er jeg meget bekymret for ham. Jeg ved ikke hvordan jeg skal fortælle ham det, vi har ikke et tæt forhold (han er forresten kaptajn på et skib så han er længe væk) og han er ikke lige typen der lytter eller tager ting til sig, mor ved det også godt, jeg tror hun har prøvet at snakke med ham om det men han har ikke taget det til sig.... hjælp
 
12.04.2011
Sv: er bange når min far kører
Hej
Du er godt nok lidt langt væk, men du får et kort svar alligevel :-)
Jeg tænker, at det eneste du kan gøre, det er at sige det til din far også selvom du ikke er så tæt på ham. Det er vigtigt, at han hører det fra dig selv og ikke bare fra din mor. Det er jo dig, der ved, hvordan du har det.
Hvis det er svært at tage hul på, så kan du måske aftale med din mor, at I sammen fortæller ham det.
Mange hilsner
:-) Benthe
 
05.04.2011  
Skænderi
Jeg har det rigtig dårligt over at det skal gå udover min mor.. jeg plejede at hade at fremlægge og hver gang jeg skulle det, var jeg så nervøs om morgenen. Jeg begyndte at græde osv. Fordi jeg hadede at stå foran en hel klasse.. jeg var især bange for folk grinte af mig. Men nu er jeg blevet ældre og går i 7. Klasse. Igår skulle jeg fremlægge sammen med to andre fra min klasse. Da vi begyndte vores projekt gik det fint nok og en af dem jeg var i gruppe med fik lavet vores færdigt. Så vi brugte meget tid på at hjælpe ham der manglede sit. Vi fik ikke lavet så meget pga han ikke går så meget op i det .. så mig og ham den anden spildte mange timer. Dagen inden vi skulle fremlægge sagde ham der ikke havde lavet så meget at han ikke kunne være med til at fremlægge pga han havde lavet ballade for noget tid siden og var blevet smidt ud af skolen i en uge (bor på kostskole). Nåmen så blev vores fremlæggelse udskudt og vi skulle fremlægge igår i stedet. Jeg havde allerede med det samme bestemt mig for ikke at komme, for dagen efter skulle jeg på ferie... Det endte med et rigtig stort skænderi med min mor...... hun var så sur og hun ville bare have jeg skulle i skole. Men jeg kunne ikke.... jeg følte mig overhoved ikke sikker i det jeg skulle fremlægge om..... Jeg var rigtig dum og jeg sad bare og græd indtil min mor ville kører. Inden hun kørte sagde hun: "jeg er virkelig skuffet over dig.. jeg kommer aldrig til at tilgive dig igen", ..... Jeg har det rigtig dårligt med det og aner ikke hvad jeg skal gøre..... Hjælp :'(
 
12.04.2011
Sv: skænderi
Hej
Jeg kan ikke helt finde ud af, om du er mest ked af skænderiet med din mor (det tror jeg) eller om du er ked af ikke at 'kunne' fremlægge.
Det kan godt være, at din mor lige blev lidt skuffet over, at du ikke tog i skole den dag, du skulle fremlægge (det kan jeg nu heller ikke helt forstå, hvorfor du ikke gjorde :-)) og så kom hun lige til at sige noget 'dumt', men jeg er siker på, at hun stadig holder af dig og selvfølgelig tilgiver dig.
Jeg tænker dog også, at du bliver nødt til at arbejde lidt for det. det lyder som om, I har talt om det før og at du har lovet hende, at gå i skole også til fremlæggelser. Hvis det er rigtigt, så bliver du nødt til at stikke hende en undskyldning. Fortæl hende samtidig, hvor svært du har det og at du gerne vil have, at hun hjælper dig med at overvinde dig selv.
Hvis du bliver nervøs eller usikker og glemmer, hvad du skal sige, når du står foran de andre, så synes jeg, at du også skal fortælle det til din lærer. Måske har han el. hun nogle gode ideer til, hvad du kan gøre for at hjælpe dig selv og om ikke andet, så tror jeg, at det hjælper dig, hvis du ved, at din lærer godt er klar over, hvor svært det er.
Det lyder som om, at nogle af jer i gruppen, fik lavet et rigtig godt stykke arbejde og så er det da også brandærgerligt, hvis I ikke får fremlagt det. I snyder jo både jer selv og de andre for en god oplevelse.
Måske tror du ikke, at det vil være en god oplevelse for dig selv, men det er jeg sikker på, at du vil tænke bagefter, når det er overstået.
Håber du beslutter dig til at turde næste gang.
Mange hilsner
:-) Benthe
 
03.04.2011  
Har det skidt med mig selv
Hej jeg er en pige på 13.
jeg har et spørgsmål. (vidste ikke lige hvor jeg skulle skrive henne)
men jeg føler mit liv er meget hårdt og skolen er et helvede. Men 2 gange om dagen ligger jeg mig ind i min seng og bare græder! ved ikke hvorfor men græder virkelig tit og når jeg ligger der er det også sket 5-6 gange at jeg har overvejet 'selvmord' men kan aldrig. Kan du måske fortælle hvorfor jeg har det sådan, har ikke kunnet sige det til nogen for ingen forstår mig! og vil ikke have min mor bliver urolig for mig i:
 
12.04.2011
Sv: har det skidt med mig selv
Hej
Ikke nemt at være dig, kan jeg godt fornemme. Jeg kan ikke fortælle dig præcis, hvorfor du har det sådan, men jeg tænker, at det måske hænger sammen med din pubertet. Mange unge, både piger og drenge, kan godt få store udsving i følelserne og pludselig blive meget kede af det, egentlig uden at vide hvorfor. I har bare sådan en følelse af 'ked af det hed' og kommer nemt til at græde fordi alting bare føles trist og svært. En følelse af, at hverken de voksne eller ens venner forstår noget eller kan hjælpe.
Det hænger sammen med, at der sker en hel masse forandringer, både med kroppen og med 'hjernen' og er på den måde ganske naturligt, men ikke spor rart.
Jeg synes, at du skal tage en snak med din mor om det også selvom du ikke helt præcist ved, hvad du bliver ked af. Du kan evt. vise hende både spørgsmål og svar her på Lystavlen og fortælle, at sådan har du det.
Og så skal du ikke være så bekymret for, om hun bliver urolig. Jeg er næsten sikker på, at hun allerede har fornemmet, at 'der er noget galt' og forældre bliver faktisk tit mere urolige, når deres børn ikke vil fortælle, hvad der er galt eller hvad de går og tumler med.
Jeg tror også at du vil få det lidt bedre, når du ikke behøver gå og holde det hemmeligt for din mor.
Bare spyt ud. . . . det kan forældre godt klare.
Mange hilsner
:-) Benthe
 
03.04.2011  
........
Jeg har ikke løst til livet mere, og det har været sådan længe...
prøvet psykolog, lykkepiller og at snakke for forskellige kommune folk, ssp osv. Og synes af ingen at de ting har hjulpet og snart snittet mit håndled helt i spåner og synes at det eneste løsning er at sluge den håndfuld smartstillede jeg har i min hånd...

hvad fuck skal jeg gøre!
 
04.04.2011
Sv: ........
Hej
Puha. . . det er ikke nemt at være dig, kan jeg fornemme. Jeg kan se, at du faktisk har prøvet flere muligheder for at få hjælp, hvilket i sig selv er godt gået, for det kan faktisk være rigtig svært at bede om hjælp.
Derfor er det også rigtig flot, at du oveni alt det andet vælger at skrive til mig. Det er jeg glad for.
Jeg kan se, at du bor et sted i Kbh., så derfor har jeg ikke mulighed for at tage rigtig kontakt til dig, men under alle omstændigheder, så vil jeg gi' dig samme råd, som hvis vi havde talt sammen.
Du skal holde fast i, at du gerne vil have hjælp og gerne vil ændre dit liv og for at få noget hjælp til det, tænker jeg at du skal kontakte LIVSLINIEN. Der kan du få fat i nogle rådgivere, der er eksperter i at hjælpe folk, både unge og gamle, der tænker påp selvmord.
Du kan ringe til dem hver dag ml. kl.11 - 23 og det kan du gøre på tlf. 70 210 210
Derudover har de noget netrådgivning, via deres hjemmeside: livslinien.dk
Egentlig vil jeg råde dig til at ringe til dem, for det lyder som om, du virkelig har brug for en god snak med en, der ved hvad han / hun snakker om.
Håber du får gjort det og håber, at der bliver taget hul på alt det, der er rigtig svært i dit liv.
Mange hilsner
:-) Benthe
 
23.03.2011  
Hej
Vidste ikke hvor den skulle hend) jeg tror jeg går rundt med en depperesion tror hele tiden jeg skal dø af hjertestop eller hjerteanfald osv. Hvad skal jeg gøre (har også haft 1 selvmords tanke men det er kun sket 1 gang) og det var i starten
 
24.03.2011
Sv: hej
Hej
Og tak for dit brev . . . det er skam helt ok at skrive til mig.
Det lyder ikke som om du har det helt godt, men om du har en depression, det ved jeg ikke.
Jeg synes, at du skal kontakte din læge . . og dine forældre !!!!
Du kan selvfølgelig også starte med at kontakte sundhedsplejersken på din skole (hvis du stadig går i skole) og få hende til at hjælpe dig videre. Jeg tænker i hvert fald, at du skal have hjælp til lige at finde ud af, hvad det handler om. Nogle gange kan man nemlig godt få nogle symptomer i kroppen, som egentlig bare er et signal om at der er 'et eller andet galt' med ens liv.
Mange hilsner
:-) Benthe
 
21.03.2011  
Hej.
Hej benthe. Jeg er pige på 13 år.
jeg er skilmissebarn, og min far slog min mor i 15 år, hun stak af så mange gange, men han fandt hende, nu tog vi så på krigsecenter, da jeg var 3, og kom væk fra ham. Så flyttede vi i lejelighed, i holbæk. Min far kom ikke tilbage, eller kontaktede mig i 2 år. Da jeg var 5 år gammel, ringede han så til min mor og ville snakke med mig, han sagde han havde fået en kæreste, og hun havde en sød datter som også var 5 år gammel. Han spurgte om jeg ville møde dem, og vi skulle i sådan noget tivoli. Det sagde jeg ja til, og det gik fint, jeg kom en gang hver anden weekend. Men så... Begyndte han at slå hende, og slå og slå og slå og slå.. og jeg ved ik hvorfor men jeg begyndte at komme mere og mere, ude hos dem. Og de er så stadig sammen nu. Så blev jeg ældre. Og så var jeg stadig hos dem en gang i mellem, han slog, da de drikkede og holdte fest. Men ingen ringede til politiet? så jeg begyndte at komme hvergang de holdte fest, for jeg vidste at der ville ske noget, self. Jeg græd hvergang og løb ud af lejeligheden, men jeg var også den eneste der ringede til politiet, heldigvis, boede jeg i ladegårdsparken og min far også, bare i den anden ende. Der var ingen der turde at melde ham, heller ikke mig.. når men så flyttede han til jyderup hvor han bor nu, og han slår stadig. Jeg har også boet hos ham i nogle måneder, fordi jeg ikke kunne enes med min mor, han slog ik? overhovdet.. men her for nogle måneder siden, jeg har en lillebror på 1 år, snart 2. Han har skubbet ham, og slået hans kone igen, og nikkede min halv lillesøster på 13 år, hende der var 5. Da jeg var det... Og hele min barndom, har været forfærdelig, jeg græder let, hele tiden, jeg kan godt skære i mig selv, når jeg har det dårligt, har tit selvmordstanker har en kontaktperson som jeg kan snaakke med det om, men det hjælper mig ikke rigtigt, har også haft pscygolo.. men... Jae.. jeg græder hele tiden, og blir let sur og ked af det.... jeg havde bare brug for at komme ud med det her.
 
22.03.2011
Sv: hej.
Hej til dig på 13
Det er sørme ikke særlig nemt at være dig og jeg kan sandelig godt forstå, at du har brug for at komme ud med alt det, du går og tumler med.
Det er rigtig vigtigt, at nogen hjælper dig med at få sagt de her ting det rigtige sted og jeg synes, at du skal bede din kontaktperson hjælpe dig. Det er fint, at du har en du kan snakke med, men jeg tænker også, at du skal have hjælp til at få det stoppet. Din far og din 'papmor' har rigtig meget brug for at nogen andre voksne hjælper dem, eller måske især hjælper din far, så han ikke bliver ved med at gøre som han gør nu og har gjort i mange år. Voksne må ALDRIG slå eller på anden måde være voldelige overfor børn. Det er simpelthen forbudt og endda strafbart og det er det selvfølgelig, fordi det skalder børn at leve sammen med voldelige voksne. Du bliver derfor nødt til at sige det til din kontaktperson, og også til andre voksne som f.eks en af dine lærere i skolen eller måske sundhedsplejersken på din skole. De voksne skal så sige det til nogen i kommunen og så er der nogen, der skal komme og hjælpe din papmor og især dine søskende. Måske skal hverken du eller dine søskende bo derhjemme i en periode, men kun være på besøg en gang i mellem, indtil din far har fået hjælp og helt holder op med at slå.
Det er i hvert fald ikke dig, der skal passe på din papmor og dine søskende. Det er heller ikke dig, der skal ringe til politiet, selvom jeg synes ,det er rigtig flot af dig, at du har gjort det. Du har faktisk været meget modig, for det er bestemt ikke nemt at gøre.
Måske tænker du, at det allligevel ikke nytter noget og at du jo har sagt det til en voksen, men jeg synes bestemt at du skal gøre det igen. Fortæl at det ikke er blevet bedre, nærmere tværtimod og fortæl at du er bange og rigtig bekymret for din lillebror.
Både din mor, din papmor og dine søskende og (faktisk også din far) er rigtig heldige, at du er som du er og ikke bare tier stille.
Jeg håber, at du eller I får noget hjælp og så er du ellers altid velkommen til at skrive til mig igen.
Mange hilsner
Benthe
 
16.03.2011  
Kan ikke med dem.
Hej jeg er en pige på 18 år, og har rimelig godt styr på mine ting, har været van til at klare mig selv i barndommen fordi min mor har været meget på arbejde. Så fandt hun er ny man som vi har boet sammen med i 5 år nu. Jeg har gået siden jeg var 17 år og tænkt på at jeg vil flytte når jeg havde pengene til det... Nu vil min mor og pap far bestemme det hele (min mor er også gravid nu, 4mdr. Tilbage) altså at jeg skal vaske op efter dem, jeg skal støvsuge, jeg skal det de siger jeg skal, jeg har ikke noget og sige til det, for lige så snart jeg siger noget så hiser de sig op, og så bliver jeg også selv sur, og råber og siger til dem at de ikke skal bestemme over mig.. jeg har ingen frie tøjler, og det bliver kun være, jeg kan slet ikke se noget lys for enden... Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, overvejer at tage ned på kommunen så de kan hjælpe mig, for det her bliver ikke bedre... Hjælp :'(
 
21.03.2011
Sv: kan ikke med dem.
Hej
Det er ikke altid lige nemt, at være næsten voksen og på vej hjemmefra. Der er mange hjem, hvor børn og forældre diskuterer, hvor meget hvem skal gøre og hvor meget man skal hjælpe til med. I bund og grund tænker jeg, at alle der bor i et hjem, må hjælpe til med at få hjemmet til at fungere. Det svære er altid, at få lavet en fordeling, som alle synes er rimelig.
Hvis alting er gået helt i hårdknude, ja så har du jo en alder, hvor jeg tænker, at det er ok at flytte hjemmefra, men det kræver jo en vis økonomi. Du skal jo både have et sted at bo, samt mad at spise og tøj på kroppen osv.
Det bedste ville selvfølgelig være, hvis du kunne tage en snak med din mor (og hendes kæreste) om, at du egentlig gerne vil have dit eget og hvad muligheder der er. Måske vil de gerne hjælpe dig med at komme i gang.
Du skriver ikke noget om din far, men hvis han er der, så kan han måske også hjælpe dig med at komme videre. Alle forældre ved jo godt at børnene skal hjemmefra og de allerfleste vil også gerne hjælpe i det omfang, de kan.
Jeg ved ikke om du arbejder, får SU eller andet, men jeg ved, at kommunen ikke betaler alt, bare fordi man vil hjemmefra.
Hvis du går i skole el. er igang med en uddanelse, så er der måske en UU vejleder / studievejleder, der kunne give et godt råd og ellers så kan du i hvert fald godt få en samtale med en sagsbehandler fra kommunen og måske få lavet en form for handleplan.
Jeg håber det lykkes for dig, at komme godt igang med dit 'voksenliv'
Mange hilsner
:-) Benthe
 
15.03.2011  
Min mor siger...
Hej brevkasse, jeg er en dreng på 14 år. Jeg har et problem efter som min mor siger at jeg kun må tage til lægen, hvis hun anser at der er noget galt. Og jeg har holdt en lan aften hvor en af mine så kaldte "venner" havde lagt en legetøjs bil i en kondom, og probet den op i mit anus. Jeg har en del svige og smerte og tør ikke fortælle min mor det, og er ret flov over det ps. Hjælp mig hurtigt! og det er ikke en joke, for i min klasse har vi for tiden lavet en masse "jackass" tricks og sådan videre... Svar hurtigt.
 
16.03.2011
Sv: min mor siger...
Hej
Du har nok fået et par rifter kan jeg forestille mig.
Jeg kan godt se, at det kan være lidt pinligt, men jeg tænker, at du alligevel må se at komme til lægen og få tjekket. Egentlig tænker jeg også, at når du er 14 år, kan du sagtens selv ringe til din læge og bestille en tid også uden at spørge din mor, men jeg ved så ikke, om du kan komme derhen uden at du skal ha' fri fra skole og så bliver det jo lidt svært ikke at sige noget til hende.
Jeg synes dog alligevel, at du skal få 'numsen tjekket' . . . og så måske lige være lidt mere forsigtig fremover.
Mange hilsner
:-) Benthe
 
12.03.2011  
Udholdenhed
Hejsa. Jeg er en pige på 17 år. Jeg skændes meget med mine forældre, og dette går ud over min skolegang. Jeg ville høre om det er nogen mulighed for at man kan flytte hjemmefra som 17-årig, og få en eller anden form for støtte så man kan klare sig?
 
14.03.2011
Sv: udholdenhed
Hej
Det lyder jo ikke så godt, at I skændes så meget derhjemme, så det ligefrem begynder at gå ud over din skole, men hvor er det dejligt, at du er opmærksom på det og gerne vil gøre noget ved det.
Der er nu ikke så mange muligheder for at 'bare at flytte hjemmefra', når man er 17. Indtil du er 18 år, så er det jo dine forældre, der har forsørgelsespligt og derfor skal tage sig af dig, men måske kan du kontakte Ungdomsrådgivningen på tlf. 72 36 37 38 og der få et godt råd.
Hvis det går helt galt mellem jer derhjemme, så skal du have fat i en sagsbehandler fra Familiecentret, for at høre om de har mulighed for at hjælpe. Dem kan man kontakte på tlf.: 72 36 79 22, men i første omgang vil jeg nu råde dig til at kontakte Ungdomsrådgivningen.
Mange forårshilsner
:-) Benthe
 
10.03.2011  
Hej.
Hej benthe.
jeg har det ikke så godt med min familie. Jeg føler at jeg er det sorte får i min familie. Mine forældre blev skilt for nogle måneder siden, men nu er de kærester??? det er rigtig forvirrende og ubehageligt. Min mor viser ingen kærlighed for mig og hun skælder mig ud hele tiden, uden at jeg har gjort noget. Min far er meget underlig. Han tror han er en heks... Han blender brobærkviste og bruger det som 'det der er inden i en cigaret!' jeg er aldrig hjemme hos mig, for det er så kedeligt at være hos ham. Jeg ville ønske at jeg kunne blive voksen meget meget hurtigt. (jeg er 13 år) og bo for mig selv. Jeg tænker bedre og har det bedre med mig selv, når jeg er alene. Jeg drømmer om at blive psykolog, så jeg kan hjælpe andre, der har det ligesom mig eller lignende. Men jeg kunne godt bruge et godt råd til hvordan det kan blive bedre med min familie og jeg.
tak på forhånd.

hilsen anna
 
14.03.2011
Sv: hej.
Hej Anna
Jeg kan 'høre' på dit brev, at du er noget forvirret og ked og det kan jeg egentlig godt forstå. De voksne er ikke altid lige nemme at blive kloge på. :-)
Du skriver, at dine forældre er blevet skilt, men nu er kærester igen og det kan jeg godt forstå, at du er lidt forvirret over. Jeg kender jo ikke dine forældre, men jeg vil gætte på, at de stadigvæk har en mase gode følelser for hinanden, siden de har lyst til at være kærester. Selvom de måske har skændtes meget, da de boede sammen, så kan det godt være svært bare helt at holde op med at kunne li' hinanden og nogle par vælger så at være kærester uden at bo sammen. Det kan godt være svært for et barn at forstå, men jeg tænker, at det allernemmeste jo ville være, at du spurgte dem selv. Fortæl dem, at du er lidt forvirret og egentlig bare vil vide, hvordan de har tænkt sig, at I skal være familie fremover.
Det, at din mor skælder ud hele tiden, kan måske godt hænge sammen med, at hun måske også er lidt forvirret over sine egne følelser. Når man er lidt forvirret og spekulerer meget, så kan man nemt komme til at lade det gå ud over sine omgivelser. I dette tilfælde er det så dig, det går ud over og også her tænker jeg, at det allerbedste ville være, hvis du kunne sige det til hende. Det er ikke sikkert, at din mor selv er klar over, hvor meget hun egentlig skælder ud.
Mht din far og hans brombærkviste . . tjaaa, så ved jeg ikke helt, hvad jeg skal sige. Måske synes han bare, at det smager bedre end almindelig tobak eller måske har nogen fortalt ha, at det skulle være godt at ryge brombær, men også det kunne du spørge om. Om ikke andet så kan du spørge næste gang du ser, at han blender nogle kviste. Jeg tænker da, at det ville være helt ok, hvis du sagde til ham, at du havde undret dig over det. . . . Jeg har heller aldrig mødt nogen, der røg brombærkviste, så jeg ville i hvert fald også undre mig. Det kan jeg næppe tro, at han ville blive sur over.
Og så lige det der med at blive hurtig voksen . . hmmm det bli'r man bare ikke, men der er rigtig mange på din alder, der har det ligesådan og det hænger også lidt sammen med, at der sker rigtig meget med din udvikling lige i starten af teenageårene. Ikke kun med din krop, men også med din hjerne og den måde du opfatter alting på. Du tænker over tingene på en helt anden måde og bliver mere og mere klar til dit eget voksenliv, men der går lige nogle år endnu, førend du er helt klar. Jeg kan nu sagtens forstå din utålmodighed - også den deler du med mange andre.
Du lyder rigtig fornuftig og jeg tænker, at det er et rigtig godt tegn, at du gerne vil ændre på det, der lige nu er lidt rodet i din familie, så held og lykke med det.
Mange forårshilsner
:-) Benthe
 
05.03.2011  
Tæsk
En dag da jeg sad og så pandarene på dr 2 kom jeg til at tænke på om det er fra virkeligheden. Svar!
 
08.03.2011
Sv: tæsk
Hej til dig med Pandaerne

Inden jeg svarer dig, vil jeg lige fortælle, at det egentlig ikke er særlig heldigt at skrive 'tæsk' i overskriften og 'svar' som afslutning på dit brev.
Måske har du ikke ment det sådan, men jeg får lidt følelsen af, at blive 'hundset med' og det bryder jeg mig ikke om.
Vi læser alle henvendelser og svarer også på dem alle, med meget få undtagelser.
Vi får mange henvendelser og må ind imellem vælge at give først svar til unge, der bor i Holbæk Kommune.
:-) Og så skal du få dit svar
Pandaerne er tegneserie og har ikke rigtigt noget med virkeligheden at gøre. Wulff og Morgentaler, som finder på det, får selvfølgelig alle deres ideer fra virkeligheden, men så laver de lidt (og nogen gange meget) om på det, overdriver eller blander ting sammen, for at få det hele til at virke komisk. Meningen er selvfølgelig, at vi skal grine af det, men også at vi skal tænke lidt over det. F.eks. om det nu er særlig fornuftigt med hårtransplantationer, siliconebryster eller om den måde vi er forbrugere på, nu også er særlig fornuftig mange andre ting.
Wulff og Morgenthaler siger selv, at de har været nødt til at vælge et dyr, altså Pandaerne, fordi alt for mange mennesker slet ikke ville synes, at det var sjovt og ikke ville se det, hvis det var mennesker, der sagde de samme ting.
Jeg håber, du kan bruge svaret og blev lidt klogere på 'Pandaerne'
Mange hilsner
:-) Benthe
 
  1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  


Senest opdateret 04.04.2018 14:17 af BEI