Brevkasse: Mig og min familie
Benthe Ibsen besvarer spørgsmål inden 7 dage.
 
NB! Denne brevkasse service er primært forbeholdt unge fra Holbæk Kommune, så hvis du skriver til os, og ikke er bosiddende her, kan vi ikke garantere at du får svar på dit spørgsmål.
.
 
 
Går du og tumler med et dilemma?
Går du og bekymrer dig over et eller andet stort eller småt i forhold til dine forældre, søskende eller andet derhjemme og tænker, at du nok er den eneste der har det sådan, så bare skriv... Måske kan jeg hjælpe dig med at komme videre. :o)

Stil et spørgsmål i brevkassen
Overskrift:
Spørgsmål:

 
Benthe Ibsen
 
 
  1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  
24.02.2011  
P-piller
Hej... Jeg er bange for og snakke med min mor om p-piller, fordi hun tror bare jeg så har sex med min kæreste, men jeg er bare bange for hun bliver sur og jeg ved heller ikke hvorn jeg sån skal sige det til hende
håber du har nogle gode råd til hvorn jeg kan snakke med hende om det
 
08.03.2011
Sv: p-piller
Hej til dig med P-pillerne
Tja . . jeg ved ikke helt, hvad jeg skal svare dig, bl.a. fordi jeg ikke ved, hvor gammel du er og hvorfor du egentlig vil ha' P-piller.
Jeg vælger at tro, at du er over 15 år og derfor gerne må ha' sex med din kæreste, så derfor tænker jeg at:
Selvfølgelig tror din mor, at du har sex med din kæreste . . . det ville jeg også tro, hvis min datter kom og sagde, at hun gerne ville have P-piller.
Jeg synes jo, at det skal du sige til hende . . altså at du og din kæreste er så glade for hinanden, at I også har lyst til sex, men at du jo bestemt ikke vil være gravid.
Samtidig tænker tænker jeg også, at det ville være rigtig klogt af jer at bruge kondom. Dels så skal du ikke tage nogen piller, som der kan være bivirkninger ved og derudover så beskytter kondom også mod seksuelt overførte kønssygdomme (aids, clamydia mm) og så beskytter kondom naturligvis også mod graviditet.
Ligegyldigt, hvad I vælger, så synes jeg, at du skal tage snakken med din mor. Jeg tror, at de fleste mødre egentlig vil blive glade for tilliden også selvom hun måske lige bliver forskrækket og 'himler op' om alt muligt lige i starten af snakken. Din mor skal jo lige vænne sig til, at hendes 'lille pige' ikke er helt så lille mere, men faktisk er på vej til at blive en voksen kvinde. Det kan godt være lidt svært for både mødre og fædre at skulle vænne sig til. :-)
Held og lykke med snakken
Mange hilsner
:-) Benthe
 
19.02.2011  
Problemer med min far.
Hej benthe. Jeg er en pige på 14 år som ikke har det så godt når jeg er hjemme hos min far. Jeg er skilsmisse barn, og må derfor være hos mine forældre en uge af gangen. Nok om det. Men når jeg er hos min far så drikker han meget, og det medføre det at han bliver hurtig vodlig. Han er giftet sig med en rigtig sød dame. Men når min far drikker, begynder han og starte disktutioner med hende. Og det ender med han ''smider'' hende ud af vores hus. Men hver gang jeg kommer hjem til hende, er hun ''flyttet'' ind igen. Men har i går tog de afsted cirka halv seks om aften, og kom hjem igen klokken et om natten. Min far var pisse fuld! og min bonusmor begyndt og lege med mine søskende. Det blev min far sur over, og han begyndte og kalde hende alle mulige grimme ting. Som jeg ikke engang gider og sige. Det var ord som jeg slet ikke kendte, og jeg er en pige på 14 som kender rigtig mange grimme ord. Men han tog hendes ur og smed det ned i gulvet, fordi han blev så sur som han gjorde. Og mine søskende blev bange, og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre? for jeg ved ikke hvordan jeg skal beskytte dem mere, når jeg går det hver gang jeg kommer hjem til min far. Og når jeg skal hjem til mig far, når jeg sidder i bussen så vil jeg ikke engang gå ud af den for jeg ved der venter mig problemer der hjemme. Jeg har ikke lyst til og vågne mere. Min far fik mig til psykolog 2 gange da jeg var ti år gammel. Og jeg er så bange for at psykisk ned, for jeg kan mærke jeg på en eller anden måde forsvinder fra det ''virkelige liv''. Og er bange og fystreret oven i mit hoved. Ville gerne spørger hvad jeg kan gøre ved det? :'(
 
02.03.2011
Sv: problemer med min far.
Hej
Det lyder som ikke det bestemt ikke er nemt, at være dig og Jeg kan godt forstå, at du ikke altid har lyst til at stige ud af bussen hjemme ved din far.
Sådan som du beskriver det, skal børn ikke ha' det . . hverken dig eller dine søskende.
Jeg tænker på, om din mor ved, hvordan I har det, når I er hos din far. Hvis ikke, så synes jeg, at du skal fortælle hende det og bede hende om at kontakte Familiecentret her i Holbæk og tale med en sagsbehandler.
Hvis du af en eller anden grund ikke kan sige det til din mor, så synes jeg, at du skal kontakte en anden voksen, som du har tillid til. Det kan være en lærer, sundhedsplejersken på din skole, en SSP'er eller du kan evt. kontakte ungdomsrådgivningen på tlf. 72 36 37 38.
Du skal i hvert fald ha' noget hjælp, så du og dine søskende ikke behøver være bange og utrygge, når I er hos din far.
Dine søskende er kanonheldige, at de har dig, men det er et altfor stort ansvar for dig, at skulle passe på dem. Det er altid de voksnes ansvar at passe på børnene.
Jeg håber du finder en voksen, der kan hjælpe dig og ellers må du skrive til mig igen.
Mange hilsner
:-) Benthe
 
17.02.2011  
Til jeg er nervøs !
Du må ikk fortællle mig du kan se hvor jeg skriver fra for så stopper jeg med at skrive..
jeg riser ikk i mig mere det er længe siden..
og i kan ikk sende mig på efter skole, går i skole i holbæk og bag efter det skal jeg starte uddannelse i holbæk..
og jeg kan være bange for de mennesker jeg snakker med hvorfor??
kan drømme om min far..
har snakket med lære
venner og veninder
voksende
og en lære fra min gamle skole som har forbindelse til jer..
kan man ikk bare snakke med en ssp og få råd uden hun skal sige det videre??
er en meget forviret tøs
 
22.02.2011
Sv: til jeg er nervøs !
Hej igen
Jeg synes bestemt, at du skal se at få snakket med en SSP'er.
Som jeg har sagt tidligere, så kan du sagtens starte med at være anonym, men hvis I i løbet af snakken når frem til, at nogen skal hjælpe dig med at få ændret på din situation, så er man jo nødt til at vide, hvem du er. . . men som en start synes jeg bare, at du skal se at få gang i en kontakt til en SSP'er og helst lidt hurtigt.
Mange flere hilsner
:-) Benthe
 
01.02.2011  
!!
Hvad skal man snakke med voksen eller en på egen aldre?=?
 
16.02.2011
Sv: !!
Hej
Hej
Det er altid godt, at snakke med sine venner, hvis man synes, de er gode at vende lidt problemer med.
Hvis ikke du vel det, så kan du evt. begynde md at kontakte jeres lokale SSP'er. De plejer, at være rigtig gode at snakke med om stort set alle typer problemer.
Hvis ikke de kan hjælpe dig selv, så ved de som regel, hvem du så kan snakke med.
Mange hilsner
:-) Benthe
 
Anbefalede svar...
+ ??
01.02.2011  
??
Om de problemer er det så voksne eller nogle på min egen aldre??
 
16.02.2011
Sv: ??
Hej
Det er altid godt, at snakke med sine venner, hvis man synes, de er gode at vende lidt problemer med.
Hvis ikke du vel det, så kan du evt. begynde md at kontakte jeres lokale SSP'er. De plejer, at være rigtig gode at snakke med om stort set alle typer problemer.
Hvis ikke de kan hjælpe dig selv, så ved de som regel, hvem du så kan snakke med.
Mange hilsner
:-) Benthe
 
16.02.2011  
Jeg er nervøs.. svar hurtigt !
Jeg er en piqe på 16 år
ja det er hjemme det sker..
skal man sige navn..
og vil ikk ha hun siger det videre vil bare ha nogle gode råd.. og er blevet svigtet en gang fordi jeg snakket med en som ville hjælpe, men hun gik bag min ryg og snakkede med mine forældre.. og det vil jeg ikk ud i igen.. hvis hun skal sige det videre gider jeg ikk at snakke med hende..
jeg er glad bare andre er glade.. for om jeg er ked bare andre er glade..
der er mange a mine venninder der har set det og de siger bare meld det.. men det vil jeg ikk.. de spørger om hvordan jeg kan holde det ud jeg svare jeg tager det som det nu kommer.. er det forkert??
har riset i mig selv pga jeg er så ked a det ..
mine veninder er ikk til hjælp!! og de voksene er jeg bage for hvad skal jeg gære??
er bange for hvad de vil sige og gøre!!
og det er efter personen gik bag i min ryg
 
16.02.2011
Sv: jeg er nervøs.. svar hurti
Hej til dig på 16
Det ser ud som om, at du skriver fra Struer / Midtjylland (bare rolig, det er det eneste, jeg kan se), så jeg har lige tjekket, hvilke muligheder du har for hjælp i dit område.
Jeg har fundet en mail + et tlf.nr til jeres SSP'ere / gademedarbejder og jeg synes, at du skal kontakte dem og forklare din situation.
Mailen er: ssp@struer.dk og så har de en mobil tlf: 40 40 44 84
Jeg kan så også se, at du skriver, at du egentlig er i Gislinge, så hvis det er rigtigt og du er her fra kommunen, så får lige et mobilnr til SSP'erne i Holbæk 72 36 37 38.
Du skriver, at du er bange for at dine forældre bliver informeret og det kan jeg sagtens forstå, det er aldrig rart, for hvad så fremover.
MEN det lyder også som om, du virkelig har brug for hjælp. Det er noget rigtig møg, at du ridser dig selv og det er bestemt heller ikke godt for dig, at 'tage det som det kommer'. Du har det skidt, det kan dine veninder også se og de har ret i at du skal ha' noget hjælp.
Jeg synes, og fortælle dem HELE din historie, også at du føler dig svigtet, dengang du sidst prøvede at tale med nogen. Fortæl, hvad der skete, da dine forældre blev informeret.
Jeg ved ikke, hvad der er sket hjemme hos dig, men godt er det ikke og du skal IKKE blive ved med at holde det ud. Jeg kan ikke love dig, at SSP'erne ikke siger det til nogen, men jeg tænker også, at det måske er nødvendigt for at hjælpe dig og også dine forældre.
Måske er løsningen at du kommer hjemmefra, på efterskole eller noget andet og at du så får hjælp til kontakten med dem derhjemme. Selvom man siger 'noget' højt, betyder det ikke, at man svigter dem derhjemme, men du skal have hjælp til at passe på dig selv og det er ikke nok hjælp 'bare'at få nogle gode råd.
Jeg håber meget, at du tager kontakt til nogen der reelt kan hjælpe dig og at du giver dem lov til det.
Mange hilsner fra
en bekymret Benthe
 
15.02.2011  
Er nevøs!
Jeg skal snakke med en ssp.. men hvad skal man sige til hende, det er jeg nervøs for. Det omhandler at jeg har fået en from for tæsk! hvad skal jeg sige??
er nervøs for hvad hun vill sige!
skal man sige navn?
hvad skal man sige og gøre
 
15.02.2011
Sv: er nevøs!
Hej
Jeg synes det er en rigtig god ide at snakke med en SSP, men kan også godt forstå, at det kan være lidt svært at få taget hul på.
Jeg er nu ret sikker på, at du ikke behøver at være nervøs, for hun vil bestemt gøre hvad hun kan for at hjælpe dig. Jeg ved ikke om det er hjemme, du har fået tæsk eller om du er blevet uvenner med andre, men under alle omstændigheder, så skal du ha' noget hjælp til at få det stoppet.
Jeg tror det vil være en god ide at sige dit navn, for ellers kan det jo være svært at hjælpe dig, men du kan godt sige til SSP'eren, at du gerne vil ha' en fortrolig snak og helst ikke vil ha' at hun siger det videre.
Det er dog sådan, at nogle ting kan være så alvorlige, at hun bliver nødt til at gå videre med det, for at det kan blive stoppet. Sådan er loven og det er jo også fornuftigt nok, for det handler jo om, at man skal passe på barnet / den unge.
Til at begynde med, kan du jo sige til hende, at der er noget du synes der er rigtig svært og at du gerne vil have et godt råd og måske også noget hjælp til at få din situation ændret.
Under alle omstændigheder, så er en SSP'er rigtig god at snakke med og så er det supergodt, at du har besluttet dig til at snakke med nogen. :-)
Mange hilsner
:-)Benthe
 
09.02.2011  
Min mor
Kære brevkasse
min mor bliver tit sur på mig over ting som jeg ikke kan gøre for, men værgang hun råber af mig bliver jeg ved med at sige undskyld og jeg ved ikke vorfor jeg siger det til hende
 
15.02.2011
Sv: min mor
Hej
Det lyder ikke så rart, at blive råbt af, når man egentlig gerne vil sige undskyld.
jeg tænker, at I nok har brug for en snak om, hvorfor hun egentlig bliver sur . . her tænker jeg på, at det måske kunne være rart for præcis at vide, hvad det er, hun synes du sku' ha' gjort anderledes og hvordan hun hellere villle have haft, at du gjorde. Tit så misforstår forældre og børn hinanden, så den voksne synes: at nu har hun sagt det 100 gange og du vliver bare ved med at gøre det og barnet eller den unge tror at det er noget helt andet der er galt og forstår ikke hvorfor den voksne bliver så sur.
Samtidig tror jeg også, at du i sådan en snak kan fortælle hende, hvor ked af det du bli'r og at du ikke forstår.hvad hun bliver sur over.
Hvis du vælger at I skal have en snak om det, så tror jeg at det er vigtigt, at du starter på snakken, på et tidspunkt, hvor der er en god stemning i mellem jer, så I har det rart sammen og i hvert fald ikke lige har været uvenner.
Håber det lykkes
Mange hilsner / :-) Benthe
 
06.02.2011  
??
Hvis man er blevet slået som lille, kan man så begynde at slå som stor*? og hvis ja, skal ma så psykolo'??
 
11.02.2011
Sv: ??
Hej
Som du måske har set, så har jeg lige skrevet et andet sted på siden om næsten det samme, så jeg vil svare dig meget kort.
Jeg tænker ikke, at alle, der er blevet slået som barn, selv begynder at slå som voksen, men der er selvfølgelig en vis risko for, at man gør det samme, fordi det er det man har lært hjemmefra.
Jeg tænker dog også, at hvis man som barn , der er blevet slået også har været så heldig at møde nogle voksne, der har lært en at løse konflikter på anden måde, så er der rimelig gode chancer for, at man ikke begynder at slå selv.
om man har brug for en psykolog er svært at sige, men det er da nok godt at snakke med en voksen, man har tillid til, hvis det er noget du går og tumler med.
Mange hilsner
;-) Benthe
 
08.02.2011  
Jeg er ikke sikker
Hei ljeg er en der har fået en form for tæsk i hele min barndom, hvilken konsekvenser kan det få for mig??
jeg er begyndt at slå andre, hvordan for jeg det stoppet??
har talt mange
 
11.02.2011
Sv: jeg er ikke sikker
Hej
Jeg har fået flere henvendelser om det at blive slået på og jeg vil derfor starte med at sige, at ingen børn / unge skal slås på. Dels er det forbudt ved lov at slå på børn og dels så er det aldrig godt for et barn at blive slået på.
Hvis man bliver slået eller får tæsk, som du siger, så skal man henvende til en voksen, man har tillid til og bede dem hjælpe med at få sagt det til nogen i kommunen. Det kan være en lærer el. pædagog, det kan være en ssp'er el. det kan være en kammerats forældre. Endelig kan man også selv henvende sig til en sagsbehandler i kommunen og bede om hjælp.
Måske kan man ikke lide at'sladre' om sine forældre og er bange for, hvad der sker med far el. mor, men det er ikke at sladre, det er at bede om hjælp til at få det godt derhjemme. Der er ingen, der kommer og fjerner far eller mor, men der kan komme en anden voksen og hjælpe far / mor i en periode, så det bliver meget rarere at være hjemme.
Og så til spørgsmålet om, hvordan du stopper med at slå på andre.
Egentlig tænker jeg, at du er godt på vej i og med, at du tænker over det og godt ved, at det er en dårlig løsning. Jeg tænker også, at du måske slår, fordi du aldrig rigtig har fåt lært, hvordan man siger fra, eller hvordan man løser en konflikt med ord eller hvordan man ellers viser andre og får dem til at forstå, at nu er jeg vred.
Noget af det kan godt hænge sammen med, at det er sådan, du har haft det hjemme. Det er sådan du har lært at løse konflikter, men jeg tænker, at det kan du sagtens lave om på. Det lyder nemlig som om, at det vil du gerne.
Jeg ved ikke, hvor gammel du er, men også her vil jeg foreslå dig, at snakke med en voksen. . . en lærer eller måske en SSP medarbejder eller en anden, der har kontakt til kommunen. Du skal så ikke kun fortælle, at du har fået tæsk, men du skal fortælle at du rigtig gerne vil have hjælp til at lære, hvad du skal gøre i stedet for at slå. du ved jo godt, at du skal gøre noget andet, men du har lige brug for at lære, hvad du så skal og du har brug for at øve dig i at gøre noget andet.
Jeg tror sagtens, at du kan bryde det mønster, du er ved at komme ind i og bare det at du har skrevet til mig (måske flere gange??) betyder jo, at du gerne vil og det er det allervigtigste.
Jeg X'er fingre for dig.
Mange hilsner
;-) Benthe
 
31.01.2011  
'hjæææælp! er lige kommet i pl
Hej benthe. Håber virkelig du kan hjælpe mig med det her..
havde på fornemmelsen i nogle måneder at min papfar kiggede på mig imens jeg var i bad, igennem nøglehullet, eller en rist der var i døren, og 'gokkede den af til mig'.. i starten af maj lagde jeg så mit kamera under dynen, satte det til at optage, og gik i bad.. kunne godt høre imens jeg var i bad, at der var nogle lyde udenfor døren, men tænkte ik så meget på det, kiggede den bare igennem bagefter, og der kom han jo så på skærmen.. 'alle mine fornemmelser var rigtige..! 'kunne bare ikke gå derfra den aften fordi min lillesøster, som er hans datter var inde i sengen, og sov sammn.. 'når men jeg viste min mor filmen næste dag, og bedte hende om at vælge imellem mig og min papfar ? .Hun valgte min papfar.. og jeg flyttede et par dage hjem til min veninde, og fik tilbudt at bo hos min mors veninde, så længe jeg ville.. 'men efter en måned blev jeg tvunget hjem igen.. 'hun holdte ike sit løfte. 'og boede så sammen med min papfar, mor og søster i et halvt år, hvor det bare gik skævt! jeg pjækkede, drak, røg, var helt ustyrlig! så fik jeg lov til at bo hos min anden veninde en dag hvor jeg tog hjem til hende, og hendes forældre og fortalte min historie.. 'der boede jeg så i nogle måneder indtil jeg fik en plejefamilie, som jeg havde ønsket, ligefra starten.. problemer er bare nu, jeg har været i plejefamilien i 1 måned, og syntes det er så anstregene.. kan ikke slappe af, og vil bare gerne hjem? de retter på mig hele tiden, og føler forskelsbehandling? . Når jeg kommer hjem fra skole laver jeg lektier til vi skal spise? . Kan simpelhen ikke få tiden til at gå? .Sidder for det meste på mit værelse.. 'vil bare så gerne hjem! .Men føler et giga svigt fra familie! .Ved slet ikke hvad jeg skal gøre? .Men en ting er sikkert? .Er kun 14, og blir ikke her til jer er 18, det kan jeg ikke.. 'går snart psykisk ned, for må ikke se nogle af mine gamle venner, eller jo det må jeg, men meget sjældent? .ååårh hjælp mig ? tror snart næste stop er selvmord.
 
11.02.2011
Sv: 'hjæææælp! er lige kommet
Hej
Puha, det har ikke været og er stadig ikke nemt at være dig, kan jeg godt se.
Jeg synes, at du gjorde det rigtige, da du fortalte først din mor og dernæst andre om, hvad du havde oplevet. Jeg kan godt forstå, at du føler dig rigtig svigtet og ikke ved, hvad du skal. Allerhelst (gætter jeg på) ønsker du jo, at det hele var anderledes og i orden, så du bare kunne komme hjem til en familie, der holdt af dig, ligesom du holder af dem. Det gør du jo stadigvæk, for ellers ville du jo ikke være så ulykkelig og savne dem så meget (måske ikke lige din papfar, sådan som han har været)
Jeg tror, at du har det, som mange andre, der lige er kommet plejefamilien. Man forestiller sig at alting bliver godt og opdager så, at alting også er meget anderledes. Der er der regler, man ikke kan lide og iøvrigt kan det være rigtig svært at skulle bo hos fremmede. De prøver så til gengæld, at give dig noget tryghed og regelmæssighed i hverdagen, som du måske ikke har været vant til og derfor nærmest føler er ubehageligt. I de allerfleste tilfælde bliver det bedre efterhånden som man lærer hinanden at kende og du måske får mere lyst til at lave noget sammen med dem eller bare får lyst til at være sammen med dem og ikke bare på dit værelse. Hvis ikke, så tænker jeg, at I bliver nødt til at holde et møde med din sagsbehandler og få snakket om, hvilke mulighder der ellers er, for det lyder ikke som en god ide at flytte hjem. Til gengæld tænker jeg, at det måske kunne være godt, hvis nogen kunne hjælpe dig med at holde en eller anden form for kontakt til din familie. Det kunne måske også være noget, I kunne planlægge sammen med din sagsbehandler.
Hvis du bor her i Holbæk Kommune, så tænker jeg, at du måske kunne have gavn af at komme på et af ungdomsskolens hold, f.eks. det der hedder Klemmen, hvor man mødes og bl.a. snakker om noget af det, der er svært i ens liv og hvor man føler sig lidt i klemme. Du kan kigge lidt rundt på siden, for at se, hvordan man tilmelder sig eller evt. kontakte dem pr tlf.
Håber du falder til i din plejefamilie
mange hilsner
:-) Benthe
 
24.01.2011  
Der er intet der er godt nok
Hej jeg er en pige på 13

jeg har et stort problem og er virkelig deprimeret.
uanset hvad jeg gør er det ikke godt nok til min mor, jeg fik 7 i en opgave og da jeg kom hjem sagde hun " har du kun fået 7"!!! og så begyndte hun at sige jeg var en skuffelse uden jeg havde sagt noget. Jeg har prøvet at fortælle hende at der ikk var noget der var godt nok til hende, men så flippede hun helt ud og kaldte mig fede og klamme og nogle rigtig grimme ting.
hvad skal jeg gøre? :(
 
11.02.2011
Sv: der er intet der er godt n
Hej
Det er bestemt aldrig sjovt, at blive mødt med negativ kritik eller 'det er ikke godt nok', når man selv synes, at man faktisk har gjort sit bedste og at det egentlig er godt, det man har præsteret. Man var lige så glad og pludselig vender det og man bli'r bare ked og vred. Jeg tænker at det måske er lige sådan du har det.
Da jeg læste dit indlæg, kom jeg til at tænke på, om din mor lige var opmærksom på, at 7 jo ikke længere er det samme som dengang hun gik i skole? I dag er karakteren 7 jo langt langt bedre og bestemt ikke en dårlig karakter Det synes jeg nu heller ikke det var dengang og det vigtigste er altid, at man gør sit bedste. Nogle gange kan man så godt øver sig lidt mere og gøre det bedre næste gang, men bestemt ikke altid.
Det lyder som om, du virkelig prøver og hvis jeg har ret, så synes jeg, at du skal tage en snak med din mor og fortælle hende, at du rent faktisk bliver rigtig ked af det og at du får følelsen af ikke at være god nok. Måske siger hun så, at det er noget pjat, men jeg tror, at hun alligevel vil tænke lidt over det.
Og så synes jeg lige, du skal tjekke det der med, om hun har styr på den nye karakterskala (selvom den ikke er helt ny længere)
Mange hilsner
:-) Benthe
 
22.01.2011  
Hej...
Jeg er en på 14 år... Jeg føler jeg iik er velkommet i mit hjem mere. Når mine forældre blir rigtig sure på mig trueder de mig.. og hvis jeg lige få sværet forkert så det lyder som om jeg er sur, blir de også pisse sure, og hvis siger det iik var sådan ment blir de mere sure..

hva skal jeg gøre? tak på for hånd.
 
11.02.2011
Sv: hej...
Hej
Det lyder desværre som om du og dine forældre er kommet ind i en ond cirkel, hvor I opfatter hinanden som vrede og sure. Det sker desværre tit og når man har det sådan, så hører man egentlig ikke rigtig efter, hvad den anden siger eller hvordan tingene bli'r sagt, for man regner bare med, at det nok er det samme sure svar igen.
Jeg tror ikke du kan gøre meget andet, end at fortælle dem, hvordan du har det, men uden at bebrejde dem noget. Gør det en dag, hvor I måske sidder og har det lidt hyggeligt. Fortæl dem, at du er ked af den måde I tit taler til hinanden på og at du er ked af, at de tit opfatter dig som sur.
Hvis du så også prøver på ikke at svare 'surt', når de siger noget til dig, så har du i hvert fald vist, at DU gerne vil lave om på stemningen.
Jeg ved godt at det er svært at tage hul på, men man får det ofte bedre bagefter og har en følelse af at have været lidt 'modig'.
Jeg synes i hvert fald, det er godt gået af dig, at du gerne vil gøre et eller andet og ikke bare vil brokke dig over dine 'dumme' forældre.
Håber I får en god snak
Mange hilsner
:-) Benthe
 
18.01.2011  
Børne-check / ungydelse
Hej, jeg er 16 år og går på gymnasiet. Min mor og jeg har en del gange været oppe og toppes, om hvem pengene egentligt er til. Jeg har flere gange spurgt om jeg ikke bare kan få dem lagt direkte ind på min konto, men hun siger at pengene er beregnet til hende. Så jeg ville bare høre om hvad du synes, hvem burde have pengen ?

ps. Kan du ikke også sende svaret til techgeek@hotmail.Dk
 
31.01.2011
Sv: børne-check / ungydelse
Hej
Tja, det er svært at sige helt præcis, hvem pengene er til. Børnechecken bliver jo sendt til forældrene, fordi de jo har forsørgerpligt overfor barnet, indtil det er fyldt 18 år og det betyder jo, at forældrene skal sørge for, mad, tøj, tag over hovedet og hvad man ellers forestiller sig, at et barn har brug for, for at have et godt liv.
Så på den ene side er pengene til barnet, men da forældre jo er dem, der oftest betaler de udgifter der er, så er pengene samtidig ment som en hjælp til dem. Hvordan man fordeler det er meget forskelligt ra familie til familie. I nogle familier får den unge pengene og skal så selv sørge for tøj og andre personlige ting (make up, kontigenter til fritidsinteresser ell. lign.). I andre familier beholder forældrene pengene og betaler så alle ell. de fleste af den unges udgifter, måske også alt efter om den unge selv tjener penge ell. ej.
Så som du ser, er det korte svar, at pengene er til forældrene, som så forventes at bruge dem til barnet på en eller anden måde.
Måske ikke lige det svar du havde håbet på, men måske kan du alligvel bruge noget af det, når du snakker penge med dine forældre.
Mange hilsner
:-) Benthe
 
20.12.2010  
Familie problem.
Hej benthe. Jeg skændes rigtigt meget med min mor og pap far og det er begyndt og blive hver eneste dag nu, de sidder nærmest og fortæller mig jeg er problem barnet i familien. Det såre mig rigtigt meget men selvfølgelig jeg skal også se det fra deres side. Men jeg føler virkelig ikke de forstår mig. Jeg er virkelig ved og være godt træt af alt det her nu. Jeg har ventet længe på at de en dag vile åpne øjne op så jeg kan komme et andet sted hen og bo. De rakker mig ned nogle gange og det gør mig virkelig ked af det. Jeg har tit tænkt jeg bare skal blive et virkelig problembarn så jeg bliver flyttet herfra. For jeg vil ikke bo hos dem længer og min far snakker jeg ikke med så ja. Hvad kan jeg gøre? )-: )-: )-:
 
16.01.2011
Sv: familie problem.
Hej
Det er rigtig øv, når man bruger meget energi på at skændes med sine forældre / papforældre, men det er desværre noget, der tit forekommer.
Det lyder ikke godt, at du får følelsen af, at det er dig der er problemet i familien og jeg kan godt forstå, at det sårer dig. Måske har du prøvet, men hvis ikke, så synes jeg, at du skal fortælle din mor og papfar, at du rent faktisk er rigtig ked af, at de tænker sådan om dig. Det skal selvfølgelig ikke være lige midt i, at I skændes, men på et tidspunkt, hvor der er lidt ro på. Måske skal det bare være en snak mellem dig og din mor (jeg ved jo ikke, hvordan du ellers har haft det med din papfar). Jeg ved ikke, hvordan du har det med skolen, men hvis der er en lærer elller en anden voksen, som du har tillid til og snakker godt med, så kunne du måske få ham eller hende til at hjælpe dig med at få en snak med dine forældre. Nogle gange er det en god ide at have en 'udenforstående' med til sådan en snak .. en som kan sørge for, at I ikke kommer op at skændes istedet.
Der er mange unge, der har det ligesom dig og måske kunne du også få et godt råd fra andre i samme situation ved at 'gå ind' på 'girltalk.dk' , hvor der både sidder nogle ved rådgivningen og hvor man også kan chatte med andre.
Håber du kan bruge bare lidt

Mange hilsner
:-) Benthe
 
11.12.2010  
Familie-pleje?
Hvordan kommer man egenlig i familie-pleje? og hvordan siger man til sine forælder at man gerne vil....:o)
min veninde har, det ikke så godt, så nu vil jeg tage en snak med hende om det!
 
16.01.2011
Sv: familie-pleje?
Hmm ..... familiepleje??
Tja familiepleje er ikke noget, man sådan bare kan vælge, men er en foranstaltning, som kommunen nogle gange bruger, når et barn el. en ung skal anbringes uden for hjemmet.
Hvis din veninde har det rigtig skidt hjemme og her mener jeg ikke bare, at hun skændes med sine forældre og synes, at de er irriterende, så skal hun henvende sig hos det, der i Holbæk hedder Familiecentret og i mange andre kommuner hedder det 'Socialcentret'. Under alle omstændighedder skal hun have kontakt med en sagsbehandler og forklare, hvorfor hun vil væk hjemmefra. Evt. kan hun få en lærer eller måske sundhedsplejersken på sin skole eller en SSP medarbejder til at hjælpe sig. Det er så ikke sikkert, at hun lige kommer i familiepleje, men det er sådan man får hjælp, hvis man ikke bliver behandlet godt derhjemme.

Håber du får en god snak med din veninde
Mange hilsner
:-) Benthe
 
08.12.2010  
Jeg ved ikke hva jeg vil!
Hej, jeg er en pige på 15 år. Og har en tvillingesøster. Vi har været der for hinanden i lang tid nu. Men er begyndt at skændes og alt det der. Jeg tænker tit på selvmord. Det ikke kun familien, men også skolen. Det bare alt omkring mig, der går galt. Jeg ved ikke om jeg skal komme på efterskole for at komme væk? og starte på en ny. Eller om jeg bare skal glemme alt og begå selvmord, da jeg har tænkt på det i 3 år. Jeg har virklig holdt ud, men kun fordi jeg ved min familie elsker mig. Problemet er at jeg vil væk, væk fra alle, og vores familie er splittet, fordi min mor blev sur over noget. Jeg har ingen familie snart. Hjælp mig, jeg ved ikke hva jeg skal gøre. D':

hilsen mig.
 
16.01.2011
Sv: jeg ved ikke hva jeg vil!
Hej 'dig'
Puha lyder ikke som om, du har det særlig godt og jeg ved heller ikke om det bare vil være 'lykken' at komme på efter skole.
Måske skulle du prøve at kontakte vores Ungdomsrådgivning og høre om der er plads på det hold, der heddder 'Klemmen'. Der kunne jeg forestille mig, at du måske kunne få en snak med nogle andre unge, der heller ikke synes det er så nemt.
Derudover tænker jeg, at det er rigtig godt, at du har en moster, som du åbenbart har det godt med og som hjælper dig. Måske kunne I finde ud af, at du flyttede op til hende og boede, mens du gjorde din skole færdig.
Til sidst vil jeg bare sige, at jeg iøvrigt er glad for at du har en familie, der elsker dig og at du godt ved det. Det er nemlig rigtig rigtig vigtigt og jeg tænker, at lige præcis din familie er en rigtig god grund til IKKE at gå rundt og tænke selvmord.
Hvis du ikke kan bruge din moster til at snakke med, så kunne du evt. gå ind på
'www.girltalk.dk'; Her kan man også få lidt rådgivning, samt en chat med andre, der af forskellige grunde ikke synes, at livet er helt så sjovt hele tiden.

Mange hilsner
:-) Benthe
 
05.12.2010  
Hej (:
Jeg er en pige på 14 år.
her det seneste års tid, har jeg løjet meget overfor mine forældre.. og det er først nu jeg ikke vil lyve mere!
grunden tíl at jeg lyver er nok fordi, mine forældre er mega overbeskyttende, og jeg føler ikke jeg kan komme og sige til dem. F.X hvis jeg skal være sammen med en dreng, uden de begynder at spørge ind til det helt vildt! jeg forstår godt det er for mit eget bedste, og gerne vil vide hvor jeg er..
nu har jeg så ikke løjet i nogen uger, men jeg må stadig ikke særlig meget. F.X tage til holbæk.
hvad kan jeg gøre for de stoler på mig igen? udover at lade vær med at lyve!. S:'
håber du kan hjælpe mig!
hilsen den ulykkelige.'!
 
16.01.2011
Sv: hej (:
Hej til dig 'den ulykkelige'
Jeg tror egentlig, at du er rigtig godt på vej til at hjælpe dig selv. :)
Du skriver, at du i lang tid har løjet for dine forældre, fordi de spørger for meget og så må du 'ingenting', men jeg kan også se, at du faktisk godt ved, at det egentlig er fordi de passer på dig.
Du fortæller mig også, at du nu er holdt op med at lyve for dem og det er jeg rigtig glad for at høre. Det ville nemlig også være det råd, jeg ville give dig.
Jeg ved så godt, at det hele ikke ændrer sig lynhurtigt, men det er det eneste, du kan gøre. Bare hele tiden sørge for at være ærlig og også sige til dem, at du godt forstår deres skepsis eller usikkerhed, men også at du virkelig anstrenger dig for at genvinde deres tillid.
Jeg håber, at dine anstrengelser lykkes og at du bliver ved, selvom det er hårdt.... det er den enste måde at få ændret tingene på.

Mange hilsner
:-) Benthe
 
01.12.2010  
Hjælp mig jeg har probemer
Hej jeg har det ik så godt med min familie og jeg er meget ked af at bor hjemme jeg en pige på 16 år og min mor og far har aldig snakke med mig om noget. Jeg har ingen til at fortælle min prolemer om , mine venner er ikke nogen man kan stole på. Jeg har haft mange promblem her hjemme i ca 3 , 4 år , jeg er rigtig ked af at min far råber altid af mig , jeg er næsten altid ked af det at jeg ikke har fred her hjemme. Jeg har os en kærste som jeg elsker rigtig meget i verden. Han elsker os mig i starten hvor jeg komme sammen med ham , vi er kommet sammen i 5 måned nu. Men nu er han ved at gå fra mig, jeg er så bang om han gå fra mig . Han forstår hele ik hvorfor jeg er altid ked af det . Men mine forældre ved ikke at jeg elsker en . Så bliver de så sur, og fordi jeg er en fra indien så i min kultur må man ikke have end man er gift . Men jeg er os ked af med min kærste hvorfor han hele ik forstår mine følser. Men derfor vil jeg ikke miste ham for jeg har elsker ham i ca 3 år og det er første nu jeg har sagt det til ham , jeg har været træt af min liv fra jeg er 11 år . Men min søsken har det godt med mine forældre . Men jeg og min forældre har ikke været såndan før , de snakke ikke med mig . Min far er altid sur med mig. Og min kærste er os på den måde nu med mig. I ca 3 år har jeg ikke lyst til at leve mere. Hver nat græder jeg når jeg sover. Jeg håber i vil give mig en råd .... :(
 
16.01.2011
Sv: hjælp mig jeg har probemer
Hej til pigen fra Indien
Det lyder bestemt ikke som om, det er nemt at være dig. Jeg fornemmer, at du både har en del 'almindelige teenageproblemer', som mange andre teenagere har med deres forældre, men jeg har også en fornemmelse af, at nogle af dine vanskeligheder handler om, at du kommer fra en anden kultur og måske er lidt i klemme.
Jeg tænker derfor, at det måske kunne være en hjælp for dig, at ringe til ungdomsrådgivningen på tlf. 72 36 37 38. Her kan du nemlig komme til at tale (anonymt hvis du vil) med en kulturformidler, som har en stor viden om det at være ung i Danmark og nogle af de problemer der kan være, når ens familie har baggrund i en anden kultur. Der er mange ting, der faktisk er endnu sværere for dig end for andre danske unge, selvom det bestemt også kan være svært for dem.
Teenageårene er tit en stor udfordring for mange familier, fordi det er her de unge skal lære at stå på egne ben. Forældrene ved det og vil på den ene side gerne støtte deres barn, men på den anden side er de ofte bekymrede og har svært ved at give mere og mere slip. Selvom forældrne selvfølgelig passer på i den bedste mening, så fører det ofte til konflikter og skænderier, ganske som jeg tror det er hjemme hos dig. Du har så den ekstra udfordring, at dine forældre nok passer endnu mere på dig, fordi det gør man i den kultur I kommer fra og så er det rigtig svært for dig at være ung i Danmark.
Vores kulturformidler ved rgtig meget om den slags konflikter, så jeg håber, at du kan få lidt råd og vejledning der, hvis du vælger at ringe.

Mange hilsner
:-) Benthe
 
30.11.2010  
De tror aldrig på mig
Mine forældre tror aldrig på hvad jeg siger!
hver evig eneste gang, jeg er syg, bliver jeg tvunget i skole, fordi de fucking ikke en skid tror på mig. Det pisser mig sådan af, og jeg føler bare, de er pisse ligeglade med mig... Selvom jeg har feber, eller jeg kaster op, skal jeg i skole... Det er helt vildt ubehageligt...
 
04.01.2011
Sv: de tror aldrig på mig
Hej
Hmm.. det lyder bestemt som om, du ikke altid er lige klar til at stå ud af sengen, når dine forældre vækker dig, for at få dig afsted i skole.
Jeg kan selvfølgelig ikke vide det, men det lyder som om, at du har nogle meget pligtopfyldende forældre, der synes, at man som udgangspunkt altid skal passe sine aftaler, hvilket i dit tilfælde er skolen. Det er jo egentlig en holdning, jeg godt kan lide jeg tror bestemt ikke at de er ligeglade med dig, tværtimod, men det kan selvfølgelig også blive lige lidt for meget, hvis du, som du skriver, bliver sendt syg i skole.
Jeg håber dog, at du så har nogle lærere, der sender dig hjem igen og evt. orienterer dine forældre. Måske kan du bede din klasselærer eller en anden tage en snak med dine forældre, for selvom man skal passe sine ting, så skal man naturligvis ikke afsted, hvis man er rigtig syg.

Mange hilsner
:-) Benthe
 
23.11.2010  
åndsvage forældre?
Hej du.
- mine forældre er pisse irriterende. Jeg hader dem!.. de giver mig aldrig en grund til hvorfor jeg ikke må ting, de siger bare at de er mine forældre og det er fordi de siger det.. de er fucking åndsvage og jeg hader dem, ved du hvordan man evt kan komme på børnehjem eller en anden form for hus, så jeg kan slippe for mine åndsvage forældre?
 
04.01.2011
Sv: åndsvage forældre?
Hej
Du har ret .. forældre er ikke altid lige nemme at omgås og det kan føles rigtig irriterende, at det er dem, der bestemmer, men det er nu en gang sådan det er her i Danmark (og mange andre steder i verden).
I rigtig mange familier ender det ofte i skænderier, fordi barnet / den unge selv føler sig i stand til at tage et større ansvar og forældrene holder lidt igen. Selvom det er irriterende, så er det vigtigt, at du minder dig selv om, at dine forældre jo i bund og grund sætter grænser for dig, fordi de bekymrer sig om dig og gerne vil sikre, at du ikke kommer ud i 'noget rod'.
Man kan ikke bare flytte på institution fordi ens forældre er irriterende og jeg er nu også ret sikker på, at det ikke vil være en løsning. Også på en institution vil der være voksne, der sørger for atsætte grænser for, hvad børnene må og ikke må og disse grænser ligner meget de grænser / regler, der er i de fleste familier, så hvad det angår, vil intet ændre sig.
Jeg tror, at det bedste du kan gøre, det er at tage en snak med dine forældre på et tidspunkt, hvor I ikke er ophidsede eller er midt i et skænderi. Fortæl dem stille og roligt, hvad det er du synes, der er uretfærdigt og hvorfor du mener, at du kan mere end du får lov til. Det sker der måske ikke noget ved lige med det samme, men hvis du så også i hverdagen prøver at vise dine forældre, at du er fornuftig og ansvarlig, så kan det da godt være, at de efterhånden slækker lidt på reglerne.

Mange hilsner
:-) Benthe
 
10.11.2010  
Fedme
Hej min søster er delle fed hva sksl jeg gøre.?
 
12.11.2010
Sv: fedme
Hej
Jeg kan ikke helt gennemskue om du bare vil 'drille mig' med dit spørgsmål, men du får da et kort svar alligevel.

Egentlig tænker jeg, at det jo slet ikke er dig, der skal gøre noget. Fint nok, at du bekymrer dig, men det må nu være din søster selv + nogle voksne, der er dem, der gør noget. Du kan jo ikke gøre meget andet end at bakke hende op og vise at du holder af hende under alle omstændigheder.

Mange hilsner
:-) Benthe
 
05.11.2010  
Hvorfor altid så sur?
Hej benthe. Jeg har et spørgsmål...
min mor er for tiden rigtig rigtig sur, alt hvad jeg gør er forkert, jeg føler at jeg er et uønsket barn på mange måder. Hvis jeg nu har gjort en ting, så skal hun altid rette eller skælde ud... Det er så irreterenden. Da jeg også en dag var til skole/hjem samtale, der da vi kom ud, gik hun bare og snakkede med min lillebror, som om jeg bare var luft ;/ men min far sagde det var flot, men min mor sagde ikke noget. Da jeg så kommer hjem med et karakterblad, hvor der var nogle enkelte 4-taller, der sagde hun at det var ikke godt nok osv. Hvad kan jeg gøre for at forbedre mig, eller snakke med hende :s jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre mere........
 
12.11.2010
Sv: hvorfor altid så sur?
Hej

Dit spørgsmål minder mig lidt om et andet, jeg har fået fra en Alexander, for lidt tid siden. Alexander havde mange også skænderier hjemme og følte ikke rigtig, at hans forældre brød sig om ham. I dit tilfælde er det så mest din mor og dig, der skændes, så jeg gætter på at du er en pige. Det er nemlig tit, at piger skændes med især deres mor i teenageårene. Da jeres spørgsmål på den måde egentlig handler om det samme får du lige samme svar, selvom det måske er lidt unfair.

Til alexander skrev jeg bl.a.:
"Det lyder som om, det ikke altid er lige nemt at være dig for tiden og slet ikke derhjemme.
Til en start vil jeg sige, at det er bestemt ikke dig, der er noget galt med, men egentlig heller ikke dine forældre. Det som du oplever, er kendetegnende for rigtig mange teenagefamilier, men det bliver det selvfølgelig ikke nemmere af.
Du er godt igang med at gå fra barn til voksen og det er bestemt ikke nogen nem periode. Dels fordi, der sker rigtig meget med dig og din krop (ikke mindst din hjerne)og dels fordi de voksne ikke altid lige kan finde ud af, om de nu skal behandle dig som 'næsten voksen' eller som en lille dreng, hvilket faktisk kan være lige slemt.
Samtidig så er det også en periode, hvor den unge (altså dig) kan være mere nærtagende end ellers og kan have store humørsvingninger og det er ikke noget du kan gøre for og egentlig heller ikke noget du kan gøre noget ved.
Jeg ved jo godt, at det ikke løser dit problem, at jeg bare siger, at det er meget normalt og sådan har de fleste det. Derfor tænker jeg, at det du kan gøre, det er at fortælle dine forældre, hvordan du har det... ikke i detaljer, men lidt på samme måde, som du fortalte det til mig. De voksne er nemlig heller ikke altid så gode til at tackle den slags. De glemmer tit, hvor svær en periode, det egentlig er at være teenager og at det jo egentlig ikke er med vilje, at den unge (dig igen)er 'på tværs' eller virker sur eller bli'r ked. Det kan også være svært som forældre, at finde ud af, hvor meget man skal blande sig i den unges liv og det kan også være svært lige at gennem skue, hvad der gik galt. Nogle gange oplever de garanteret, at du i dag bliver stødt over noget, der ikke generede dig i går eller i sidste uge og så bliver de også bare forvirrede / irriterede. Derfor er den bedste måde at få det bedre på, at fortælle hinanden, hvordan man har det. Du kan evt. også vise dem mit svar her og så kan I få en snak om det på den måde."

Du skriver, at det mest er dig og din mor, det handler om, men jeg tænker alligevel, at det kunne være en ide, at din far kunne være med, hvis du vælger at tage en snak med dem. Det handler ikke om, at skælde ud eller give nogen skylden for noget. Det vigtige i sådan en snak er at fortælle, hvordan du har det. At du bliver ked, at du oplever tit at blive skældt ud, at du er bange for, at din mor ikke holder af dig, at du bliver forvirret og ikke ved, hvad du skal gøre for, at hun er tilfreds med dig osv.

Mange hilsner
:-) Benthe
 
05.11.2010  
Skænderier
Hej benthe.
jeg syntes jeg diskutere alt for meget med mine forældre. Det resulterer også at jeg ikke altid er så glad når jeg går i skole.
mine venner og veninder undrer sig tit over hvad der er galt. - nogle gange joker jeg med det, for at få lidt mere opmærksomhed.
jeg er også meget ked af det. For jeg er begyndt at ryge, når jeg er på vej til skole. Så slapper jeg af. Så det jeg prøver at sige er om de er venner, når de tilbyder mig smøger på vej til bussen.
og hvordan får jeg et bedre forhold derhjemme.¨
jeg syntes ikke at det ikke er fordi jeg får nyt tøj eller noget. Det virker bare som om jeg er det fjerde hjul. Men hvad gør jeg?

alexander 13 år (ukendt)
 
12.11.2010
Sv: skænderier
Hej ukendte Alexander

Det lyder som om, det ikke altid er lige nemt at være dig for tiden og slet ikke derhjemme.
Til en start vil jeg sige, at det er bestemt ikke dig, der er noget galt med, men egentlig heller ikke dine forældre. Det som du oplever, er kendetegnende for rigtig mange teenagefamilier, men det bliver det selvfølgelig ikke nemmere af.
Du er godt igang med at gå fra barn til voksen og det er bestemt ikke nogen nem periode. Dels fordi, der sker rigtig meget med dig og din krop (ikke mindst din hjerne)og dels fordi de voksne ikke altid lige kan finde ud af, om de nu skal behandle dig som 'næsten voksen' eller som en lille dreng, hvilket faktisk kan være lige slemt.
Samtidig så er det også en periode, hvor den unge (altså dig) kan være mere nærtagende end ellers og kan have store humørsvingninger og det er ikke noget du kan gøre for og egentlig heller ikke noget du kan gøre noget ved.
Jeg ved jo godt, at det ikke løser dit problem, at jeg bare siger, at det er meget normalt og sådan har de fleste det. Derfor tænker jeg, at det du kan gøre, det er at fortælle dine forældre, hvordan du har det... ikke i detaljer, men lidt på samme måde, som du fortalte det til mig. De voksne er nemlig heller ikke altid så gode til at tackle den slags. De glemmer tit, hvor svær en periode, det egentlig er at være teenager og at det jo egentlig ikke er med vilje, at den unge (dig igen)er 'på tværs' eller virker sur eller bli'r ked. Det kan også være svært som forældre, at finde ud af, hvor meget man skal blande sig i den unges liv og det kan også være svært lige at gennem skue, hvad der gik galt. Nogle gange oplever de garanteret, at du i dag bliver stødt over noget, der ikke generede dig i går eller i sidste uge og så bliver de også bare forvirrede / irriterede. Derfor er den bedste måde at få det bedre på, at fortælle hinanden, hvordan man har det. Du kan evt. også vise dem mit svar her og så kan I få en snak om det på den måde.
Mht rygning og kammerater, så ved jeg ikke helt. Du spørger om de er rigtige venner, når de tilbyder dig smøger og så tænker jeg, at...ja det er de vel. Egentlig opfatter jeg, at de måske har lidt ondt af dig og gerne vil trøste / vise at de forstår dig og det gør de så ved at tilbyde dig en smøg.
Jeg er imidlertid glad for, at du egentlig sætter spørgsmålstegn ved det, for det viser mig, at du vel egentlig ikke vil ryge og det synes jeg faktisk, at du skal holde fast i og mest overfor dig selv. I princippet er der jo kun én, der bestemmer om du vil ryge og det er jo dig. Jeg ved godt, at det kan være svært, hvis vennerne ryger og tilbyder dig smøger og måske endda presser dig lidt, men jeg synes du skal gøre alt hvad du kan for at sige nejtak. Det løser jo heller ikke jeres problemer derhjemme, at du ryger på vej til skole. Hvis du er blevet i dårligt humør over et morgenskænderi, så prøv at fortælle dig selv, at det egentlig er en bagatel, som I (dine forældre og dig) sagtens kan få løst, når I ikke er midt i et skænderi.

Jeg håber du kan bruge bare nogle af mine tanker til at komme videre..

Mange hilsner
:-) Benthe
 
29.10.2010  
Hej :)
Jeg tror at min fars side af familien er phsykisk svage for min far er misbruger og har skizofren og noget paranoid noget og han sover sjælendt min fars lillebror min onkel blev uvenner med sin søn min fætter og han er politimand og de kom op og skændes og han tog sim egen sæn i politigreb og det var til en familiefest så alle de andre familie medlemmer kom for at stoppe ham men det var der ingen der kunne så han næsten smadret dem alle sine søskende far og mor men da hans kone kom slap han af? jeg har også været oppe og slås med min far hvor jeg skubbede ham og han så gav mig en lussing så sagde jeg at han var et dumt svin så slog han mit hovede ind i en kontainer og det splattede med blod og jeg var så ikke så køn lige efter. Jeg snakkede ikke med min far i et år efter det men vi er begyndt at snakke sammen en sjælden gang og jeg har det fint nok med ham. Ellers er min mors side så normal som det så kan lade sig gøre ingen problemer der og jeg har det ikke skidt eller noget for jeg er ligeglad med min far for jeg har en stedfar som bare er top dollar(y). Men alt det der med min fars side får mig altså til og tænke om de er svage oppe i hovedet eller om min far og onkel bare var uheldige?:)
 
03.11.2010
Sv: hej :)
Hej

Det er godt nok en lidt voldsomhistorie, du fortæller, men jeg kan nu ikke lige sige om der er noget med psykisk sygdom el.lign. i din fars familie. Under alle omstændigheder lyder det som om, at nogle af dem i hvert fald har det svært, når der opstår konflikter af en eller anden slags.
Det du fortæller om dig selv og din far lyder bestemt heller ikke rart, så jeg er faktisk glad for at høre, at du har en fin stedfar, der kan tage sig af dig. Du skriver godt nok, at du er ligeglad med din far,men jeg tænker også, at det er fint, hvis I kan have lidt kontakt, men måske ikke i sammenhænge, hvor der er megen alkohol. Det er selvfølgelig kun noget,jeg kan gætte på, men det lyder som om, at tingene nemt løber af sporet ved fester o.lign. og det kan sagtens være pga alkohol (eller stoffer). Mange misforstår desværre desværre hinanden, når de har drukket og bliver nemt mere aggressive end ellers og så kan der sagtens opstå situationer, som dem du nævner.
Du har jo ikke direkte bedt om et råd, men jeg fornemmer, at du ikke helt kan få de oplevelser, som du har haft ud af hovedet og det kan jeg sagtens forstå. Jeg ved ikke, om du har lidt dårlig samvittighed over at være 'ligeglad' med din far,men det skal du i hvert fald ikke have. Det er de voksnes ansvar at sørge for børnene og ikke omvendt. Du skal give dig selv lov til at være glad for din stedfar og så skal du vælge at se din far i det omfang du selv har lyst og hvis du slet ikke har lyst, så er det også helt okay.

Håber du kan bruge bare lidt af alle mine tanker og hvis du ellers har spørgsmål omkring misbrug og stoffer, så har vi jo også en brevkasse,der tager sig lige præcis af den slags. Så du er velkommen til at skrive igen

Mange hilsner
:-) Benthe
 
  1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  


Senest opdateret 04.04.2018 14:17 af BEI