Brevkasse: Mig og min familie
Benthe Ibsen besvarer spørgsmål inden 7 dage.
 
NB! Denne brevkasse service er primært forbeholdt unge fra Holbæk Kommune, så hvis du skriver til os, og ikke er bosiddende her, kan vi ikke garantere at du får svar på dit spørgsmål.
.
 
 
Går du og tumler med et dilemma?
Går du og bekymrer dig over et eller andet stort eller småt i forhold til dine forældre, søskende eller andet derhjemme og tænker, at du nok er den eneste der har det sådan, så bare skriv... Måske kan jeg hjælpe dig med at komme videre. :o)

Stil et spørgsmål i brevkassen
Overskrift:
Spørgsmål:

 
Benthe Ibsen
 
 
  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12  
27.03.2010  
Dranker.
Hej pia/:
min mor er dranker. Det har hun altid været. Jeg bor hos min far sammen med min bror og min fars kone og datter. (min far var også dranker dengang vi var små men stoppede med det da han fandt sammen med sin nye kone)..
jeg synes det er skide svært at leve et liv hos en familie (min far og pap mor) hvor at min pap mor er sur og skælder ud hele tiden.. når jeg så tager væk (hjem til min mor) for at slappe af... Så drikker hun og så kan jeg stadig ikke slappe. Jeg hader når min mor er fuld. Hun bliver så skide irriterende at høre på og så højrystet.
hun er så rar og sød og være sammen med lige indtil drikkeriet starter.
allerede om morgen ved 10 tiden drikker hun.
ved 13-14 tiden så er helvede løs. Så er hun fuld.
min moster og onkel bor ved siden af os. Min moster er også dranker men det gør mig ikke så meget for hun er ikke lige så tit fuld.
min mor er fuld i vært fald fredag og lørdag. Det er ikke altid søndag. Hvis det er at hun bliver det, er det for det meste om aftenen når vi alligevel skal hjem.
jeg har skrevet et brev og skrevet på mobilen op til flere gange at det ikke er rart at hun er fuld. At mig og min bror bliver skide kede af det.
hun siger altid at hun stopper og jeg tror selvfølgelig desværre altid på at nu mener hun det... Men det sker aldrig.
hvad skal jeg gøre for at hun fatter det?

hun ryger som en sindssyg og spiser næsten ingenting. Hun spiser en gang i mellem frokost og så ellers kun aftensmad. Det er også derfor hun bliver så hurtigt fuld. Hun går tit i seng mellem 19 og 21 og vågner så senere og er så ikke fuld. Men der er vi andre jo gået i seng, så der kan det være lige meget.
min anden moster døde her for 2-3 år siden af lungekræft. Hun var også dranker og ryger. Hun spiste næsten heller intet.
jeg er så bange for at min mor dør. Jeg vil gerne prøve at hjælpe hende inden det er for sent hvis det er muligt.
det skal bare snart slutte for jeg holder ikke meget længere til det.
jeg går tit og er ked af det og sur. Jeg tænker på hvis jeg siger til hende at hun ikke skal drikke, og hvis hun bliver ved gider mig og min bror ikke at se hende mere (eller i noget tid), at så begår hun selvmord eller et eller andet sindssygt. Så det er svært lige og finde ud af hvad fanden jeg skal gøre. Jeg snakkede en gang med sundhedsplejersken på min skole om alt det her. Hun sagde at jeg ikke kunne gøre noget for at hjælpe min mor. Det er kun min mor selv der kan gøre noget ved det. Det kan ikke passe. Der må være noget jeg kan gøre?..
mange knus fra en pige der er træt af drikkeriet!
 
28.03.2010
Sv: dranker.
Hej med dig. Jeg har sendt dit spørgsmål videre til brevkassen om misbrug. Så hold øje med svaret... Vh. Kristina (midlertidig afløser for Pia.)
 
26.03.2010  
Jeg får skylden...
Jeg er en pige , på 13 år, som har 2 lillebrødre, som altid kommer op og slås, og truer mig og min bedsteveninde, men et jernrør, jeg sagde det til min mor, og hun gav mig skylden, jeg får for det meste skylden for alt..
hvad skal jeg gøre....
 
27.03.2010
Sv: jeg får skylden...
Hej storesøster. Tak for din mail. Jeg synes du skal fortælle din mor, hvordan du har det med at få skylden for den ballade der opstår mellem dig og dine brødre.
Det bedste er nok at tale med din mor om det når i har noget tid sammen uden at i bliver forstyrret af andre eller af noget andet. Det er altid nemmere at snakke sammen når der er ro omkring jer og i ikke er vrede på hinanden til at starte med. Vh. Kristina (midlertidig afløser for Pia)
 
17.03.2010  
Skal jeg tilgive eller glemme?
Hej...
-mig og min far har et lorte forhold til hinanden,
og han lover og lover mig alt muligt men han overholder intet af det han siget for et år siden skrev jeg et langt brev om at jeg godt ku forstå hvis han ikke ville se mig når han havde to andre børn og en kone, men så kunne han i det mindste sige det .. jeg ville godt kunne forstå det :/ .. jeg har aldrig boet sammen med min far han fik mig udenfor et andet ægteskab og hans kone kan ikke fordrage mig .. men han er trodsalt min far??!men efter jeg havde skrevet det brev dukkede han op med 500 krober og krøte igen og han bor 2 timer herfra han ville ikke engang ind eller noget og havde ikke bedt om penge havde bedt om en far :'( hvad ville du gøre i den sitution.. jeg ville gerne høre hvad du ville sige :/ det er bare for at gøre en lang historie kort :/
 
18.03.2010
Sv: skal jeg tilgive eller gle
Hej med dig.
Det virker ikke som om, at han ved hvad han skal stille op med dig! Jeg tror ikke at vil være din far, det kan godt være at han kommer og at han lover en masse, men det kan jo være bare fordi at han vil have fred.
Hvad' skal du også med en far, som ikke vil kendes ved dig? Har du det ikke bedre uden ham?? Kan du lægge det bag dig og komme videre? Har du snakket med din mor om det? Det kan jo være at hun har en indgang til ham, en som han måske vil lytte til?
Der er et ordsprog der siger, at man godt kan tvinge hesten til truet, men at man kan ikke tvinge den til at spise!
Pia
 
14.03.2010  
Springe ud?
Hej pia, jeg er en dreng på 15 år og jeg er helt sikker på at jeg er bøsse, men jeg ved bare ikke hvordan det skal siges til mine forældre???
 
18.03.2010
Sv: springe ud?
Hej.
Prøv at kigge på nogen af de links vi har under brevkasserne, der er jeg sikker på at du kan finde et par gode råd i forhold til at sige det til dine forældre. Kender du andre der er bøsser? Måske vil de kunne give dig et par gode råd!
Pia
 
12.03.2010  
Totalt bange.. / bange...
.Er bekymret for min storebror, da jeg iik ser ham så meget mere, han er lige fyldt 18 i febuar, og jeg er lillesøsteren på 13 år..
- han fortæller aldrig hvor han er henne, men han har sagt han er hos sin kæreste, men han har engang røget hash og er bange for han lyver,og er sammen med venner og ryger hash. Dvs at jeg er bekymret for at der på et tidspunkt sker noget alvorligt!, han svare aldrig når jeg skriver til ham,.
- jeg har det ogs dårligt her hjemme, min papfar blander sig super meget i mit liv, og seriøst han tror han er min biologiske far!! han går mig virkelig på nerverne!!
. Min mor begynder bare og give mig samme skyld som min papfar...
-jeg er stadig sur på min mor, men hun spørger stadig. Er du sur, !
- min papfar ignorer mig,.. og prøver at ungå mig!!
seriøst hva sker der!!
- hilsen julie, som er virkelig bange og ked a det som sker her hjemme :'(
 
18.03.2010
Sv: totalt bange.. / bange...
Hej Julie.
Hvis du snakker godt med din bror, kan du jo prøve at fange ham, eller du kan sende/lægge et brev til ham, hvori du skriver alt det du er bekymret for, og at du har brug for hans hjælp i forhold til jeres mor og papfar. Det kan være at det vil hjælpe at du spørger ham om hjælp!
Prøv det og skriv evt. igen
Pia
 
04.03.2010  
Familiekonflikt.
Hej pia, jeg er en pige på 13 år der hedder anne. Det angår med et større problem i min familie. Jeg har en mor på 53, og en far på 55. Min far ejer en bodega i faarborg (jeg bor selv i odense), og han er derfor ikke særlig meget hjemme. Han er normalt hjemme 3 gange om ugen. Mine forældre har det ikke særlig godt sammen. De har været sammen i tredive år, og de sidste 5 år (i hvert fald hvad jeg ved af), har der virkelig været konflikter. Min mor har lige brækket sin venstre arm, men presser sig selv til at tage på arbedje alligevel (hun er lægesektreter på sygehuset), og min far er stortset ligeglad. Min bedstemor på 75 går hjemme ved os. Hun er ret frisk (og ondskabsfuld) af sin alder. Hun går konstant og hakker på mig og min mor. Hun fortæller min mor hvor dårlig en mor hun er, hvor åndsvag hun var da hun giftede sig med min far, hvor fed hun er osv osv. Hun hakker også på mig, fx, min bedsteveninde er en lille smule punket, og min bedstemor tror så åbenbart jeg også skal være 'ekstrem punket', hvilket hun er meget imod. Der var også en overgang hvor jeg gik med huller på bukserne på knæene, da kaldte hun mig en luder. Og så har en af mine andre veninder snart fødselsdag, og vi bor ikke langt væk fra byen, omkring 300 meter, så ville jeg lige gå ind og købe en gave til hende. Klokken var kun omkring tre, en torsdag, og min bedstemor flippede på tværs. Hun sagde jeg helt sikkert ville blive bortført og voldtaget, og at jeg ville fortryde det når jeg lå halvdød på hospitalet en dag. Det er altså en overdrivelse! og også en dag, hvor jeg bare var ret smadret, så sagde min bedstemor jeg skulle gå hen til bageren og købe et brød til hende, men jeg sagde jeg ikke orkede, så var jeg åbenbart verdens mest egoistiske og dovneste tøs... Jeg har haft lidt med en dreng for tiden jeg rigtig godt kan lide, vi går sådan ture en gang imellem og tager hjem til ham, og kun snakker - helt uskyldigt? min mor siger jeg ikke må fortælle det til min bedstemor, og jeg ved også godt selv hun sikkert personeligt vil gå hen til ham og skælde ham ud eller noget lignene. Og vi kan ikke smide hende ud - så vil hun sikkert bare ikke kendes ved os, og vi har lidt brug for hende, for hun render rundt og gør rent ved os og vasker tøj osv osv. Min mor kan ikke så meget med en brækket arm, og min far er aldrig hjemme. Så vi har jo lidt brug for hende. Det er sket før engang hvor min mors støresøster (som er 58 nu), blev kæreste med en fyr der er lidt rocket, havde tatoveringer og piercinger og sådan. Min bedstemor forbød hende at mødes mere med ham, selvom hun var over 40 der? så da min mors støresøster sagde hun ville blive ved med at se ham, snakkede min bedstemor ikke til hende i over 2 år. Min far har været min mor utro flere gange - men hun kan ikke forlade ham. Min mor græder tit for det meste - fordi min bedstemor bilder hende ind hun er et dårligt menneske. Og nu er vi virkelig nød til at blande min mors støresøster ind i det, fordi hun tør sige min bedstemor imod, som min mor ikke gør, og vi skal også blande min mors lillebror på 35 ind i det, fordi han altid har været min bedstemors lille englepus, hun aldrig ville sige imod. Nogle gange ville jeg virkelig ønske det ikke var min bedstefar der døde af kræft (for 6 år siden), men min bedstemor. Min bedstemor er også lidt skyld i mit svigtene selvtillid, pga hun altid gør mig opmærksomhed på min uduelighed, dumhed, dovnhed, utaknemmelighed osv osv. Jeg har det som om at selvom jeg svingede en økse i kraniet på hende, ville hun stadig brokke videre. Vi har også 5 katte, som vi (som i mig, min mor og far) er virkelig glade for - de katte betyder så meget for os, og vi ville aldrig kunne skille os af med dem. Men min bedstemor er virkelig en kattehader. Hun råber og skriger af dem, smider dem udenfor konstant, truer mig og min mor med hun snart vil forgifte deres kattemad.. det er vel sarkatisk, men det er ikke rart at få afvide når de betyder så meget for os. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.. jeg har ikke særlig mange venner jeg kan stole på - sådan set kun min fætter på 14 (min mors støresøsters søn), min bedsteveninde og så den dreng jeg kan lide. Jeg ved godt selv jeg er lidt doven i det, men nu hvor min mor har brækket armen, vil jeg gerne hjælpe. Jeg har bare ikke været så van til at være helt vildt huslig, jeg ved fx ikke hvordan vaskemaskinen og tøretumbleren virker, så hvordan skulle jeg kunne hjælpe? min mor har ikke vist mig det endnu..
jeg håber du kan give et råd eller noget lignene til min store konflikt...
 
18.03.2010
Sv: familiekonflikt.
Hej med dig.
Sikke da en historie, og jeg kan godt forstå at ikke helt ved havd du skal gøre!
Jeg vil foreslå at du og din mor tager en snak, hvor du fortæller hende hvordan du har det og lader din mor fortælle dig hvordan hun har det. Kunne I evt. lægge en plan sammen, og måske får din mors storesøster med ind over. foreslå din mor at I snakker sammen, et sted væk fra huset, så ikke din bedstemor kan høre eller se det.
Når hun hakker på jer, så vend dig med ryggen til hende og gå, husk på at alt det hun siger kun er luft, og at det nok kun er en træt gammel og ondskabsfuld dame der snakker. Prøv på en god dag at spørge hende om, hvorfor hun altid er så vred og sur?? Få hende til at fortælle hvordan hun har det, måske savner hun noget, eller måske er der en anden grund.
Kunne dig og din mor ikke begynde at lave noget sammen, noget hvor I ikke er i huset, du kunne jo også fortælle din mor at du gerne vil hjælpe, men at du ikke ved hvordan, og om hun kan vise dig det?
Hvis I kan skal I sætte en stopper for din bedstemor, inden hun splitter jer helt ad.
Skriv igen hvs der er mere.
Pia
 
02.03.2010  
Hej
Hej pia
hver gang jeg skal være sammen med en min mor eller far ikke kender skal de altid se forælderne til dem først men jeg synes det erlidt pinligt at spørge mine venner om min mor og far må hilse på deres forælder. Men hvordan skal jeg sige til dem at jeg skriver me en sød fyr men som bor i køge og jeg som bor i holbæk at vi godt vil være sammen men tror ikke spørge mine forælder for er bange for de sigerat der er forlnagt imellem hos... Håber du kan hjælpe mig
hilsen den pinlige pige på 14 år
 
18.03.2010
Sv: hej
Hej med dig.
Kan godt forstå at du syntes at det er lidt pigenligt, men det må da også være rart at sine forældre interesserere sig for det liv som du har.
Kunne du foreslå at de evt. ringede sammen for at snakke, og når så ham fyren kom op og besøgte dig, kunne de jo begynde med at hilse på ham!Du kunne jo også spørge dine forældre hvorfor den altid vil snakke med dem af dine venner.
Håber at det kan bruges.
Pia
 
23.02.2010  
Mistet kontakten til min famil
Hej jeg mistet i 2004 kontakten til min mor søster og bror, efter jeg en dag fik nok af vold og grimme bemærkninger jeg havde fået hele min barndom, og gik til kommunen om de kunne hjælpe mig så jeg kunne komme væk og beholde kontakten hjem til, men da vi kom på kommunen benægtetede min mor at, også selv om min farfar og farmor var med til mødet som godt vidste mig og min søster fik bank. Men lige siden har vi ikke kunne tale sammen har skrevet til hende flere gange hvor hun íkke svare og så siger hun til mine venner og veninder jeg er dårlig selvskab og de skal holde sig fra en, det er rigtig hård specielt når kun er 17 og ikke haft et serligt godt liv jeg var den ældste i en børnefolk på 3 min søster og jeg har samme ´far, min mor sørgede for vi ikke måtte se ham gennem retten og sagde vi ikke det hun ville ha så fik vi smæk af hende og hendes nye mand, det er ham hun er min lillebror med, han er altid blevet forkælet og elsket. Jeg forguder min bror og søster ville give min højre arm for se dem , men min mor og hendes mand har fået min søster til hade mig, og min lillebror på 11 år til være bange for mig, jeg vi aldrig gøre min bror eller søster noget, og ikke nok med det har min søster fået en dreng sidste år jeg aldrig har set eller får at møde, det er hårdt, og nu er min mor flyttet tættere på mig så nu ser jeg hende hver dag og det gør mig rigtig ked af det vil så gerne snakke med hende, kan man få hjælp af en professionel til snakke med hende ?? det ville jeg gerne så vi kan få snakket ud for savner og elsker hende har gået i terapi i 2 år som har hjulpet me det er stadig svært når man ser hende hverdag hun går forbi og man ikke må sige hej, håber du kan hjælpe mig for har virkelig brug for et råd for det her æder mig op. Mvh cille
 
24.02.2010
Sv: mistet kontakten til min f
Hej Cille.
Det bliver nok svært at få din mor i tale, hun virker ikke som om, hun har lyst til det! Har du overvejet hvorfor du vil tale med hende og om hvad??? Jeg tror at du skal lade der gå tid, så kan det være at din bror og søster vil kontakte dig, når de er klar til det.
Du har brugt 2 år på at komme videre, så hvorfor hænge fast i din mor?
Prøv om du kan glemme hende og prøv at kig' den anden vej, når hun kommer gående. Måske vil det hjælpe.
Pia
 
11.02.2010  
Livsvigtigt
Hej, heidi
jeg er en 14 årig pige som har nogle problemer, først vil jeg lige sige at jeg kommer fra afrika. Min far har den slags gammeldages tangegang fra middelaldren, jeg skal komme direkte hjem fra skolen, jeg får ingen penge og jeg får næsten aldrig nået nyt tøj. Til de mere alvorlige problemer, min far truer os med at komme til at bo i marokko, hvis jeg ik består 9 kl, og hvis jeg bare gør den mindste ting forkert.. han slår og jeg mener virkelig slår, han sparker og udøver boksning på os. Med os mener jeg mine 12 søskende og min mor. Min mor er bange får at blive skilt med ham, fordi han kan finde på at kidnappe en af os og så rejse til marokko og lade os blive der efter han har ødelagt vores pas. Mine to storbrødre på 20 og 21 er allerede stukket af hjemmefra. Og det hele blíver kun være og være, jeg har ingen at betro mig til, for jeg har ingen venner. Med det mener jeg at, jeg ik har nogen venner, alle de "venner" jeg har bagtaler mig og laver onde rygter om mig!!! min far har tvunget mig til at tage tørklæde på i to år nu, men jeg tager det i alt hemmelighed af og går ik med det selvom han tror jeg gør. Jeg er også forelsket i en dreng som overhovedet ik ligger mærke til mig, han er også araber hvilket jeg også er, men han ser ik engang på mig. Og hvordan kan vi bare være venner når han er popuær ig jeg bare er en outsider???
hvis du kan give mig nogle råd, vil det være alle tiders...
ps: jeg vil ik blive kontaktet, jeg vil gerne forblive anonym og hvis ik dette er muligt vil jeg gerne havde at du glemmer alt dette, okay!!! dette er meget vigtigt......... Jeg skriver kun fordi det virkelig er et problem og at jeg selv overvejer at stikke af...
for jeg kan ik holde mere ud....
 
24.02.2010
Sv: livsvigtigt
Hej med dig.
Det er ikke i orden at din far slår, det er strafbart og han kan komme i fængsel for det! Jeg kan godt forstå at du er bange og ikke ved hvad du skal gøre. Du kan godt forblive anomym, men jeg vil bare så gerne have at du skriver til min mail phm@holb.dk for jeg vil lige spørge vores kulturformidler til råds om lige præsis den situation du er i. Han har meget erfaring i disse sager og har hjulpet rigtig mange i forhold til de samme problemstillinger.
Hvis du har mod på det, så skriv, så kan jeg formidle kontakten pr. mail. Jeg ved at han kan give dig råd og vejledning..
Håber at høre fra dig.
Pia
 
09.02.2010  
Hva skal jeg gøre?
Hej pia, hva skal jeg gøre for iik at være så sur og irritabel hele tiden?
havde et kæmpe skænderi med min mor igår, og kan ikk holde ud at hun er sur, jeg er ogs rigtig træt af at jeg er sådan..
hva kan jeg måske gøre?
 
24.02.2010
Sv: hva skal jeg gøre?
Hej med dig.
Den bedste måde at få styr på det, samt får tingene til at ændre sig, er at snakke om det!
Prøv at snakke med din mor om det, og fortæl at du rigtig gerne vil have at tingene ændre sig. Måske kan I lave aftaler om hvordan I taler sammen og hvad man kan sige til hinanden og på hvilken måde.
Jeg er sikker på at din mor også gerne vil ændre på det, så I kan have det godt igen.
Prøv det, og se om det virker.
Pia
 
05.02.2010  
Forvirret
Hej jeg er en dreng på 17. Jeg bliv smidt ud hjem fra og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre skal jeg tag til sverig eller hvad jeg skal gøre . Håber du kan hjælpe mig
 
24.02.2010
Sv: forvirret
Hej med dig.
har du mulighed for at henvende dig på din kommune, eller på den skole du går på? Hvis du fortæller at du er blevet smidt ud, er jeg sikker på at de vil kunne hjælpe dig, og sætte dig i kontakt med en som kan hjælpe.
Hvis dette ikke er en mulighed, så er du velkommen til at sende mig en sms med dit mobil nr, så skal jeg nok ringe dig op, og prøve på om jeg evt. kan hjælpe.
Pia
 
04.02.2010  
Skriver lige til dig en gang t
Hej pia, jeg hedder cecilie og skrev den der hed: bange hele tiden. Jeg læste dit svar igår aftes tak for du ville svare på mine spørgsmål. Er blevet meget mere bange for at bo her og generalt være her fordi, at naja fra 9 klasse blev idag gennem banket af en flok udlændinge. Jeg så det hele blev så bange, var på vej ud af den store hoveddør fordi jeg skulle hjem. Også kom de gående ind af døren og holdt døren så kunne så ikke komme ud ville gå den modsatte vej men så den ene tog fat i min arm og sagde at jeg skulle se hvad der sker med folk som siger ham drengen der stod ved siden af imod. Så naja sagde til ham at jeg intet har med det og gøre og at de skulle lade mig skride hjem. Det ville han så ikke så den ene tog fat i naja og slog hendes hovede mod væggen. Blev så bange, er stadig sindsyg meget bange tør dårlig nok være hjemme eller nogen steder. Den ene holdt fat i min arm mens de andre bankede naja sønder sammen. Men så kom der en lærer og de løb også kom der en ambulance efter naja ser hele tiden for mig at hun ligger på gulvet slet ikke vågen og bløder fra hovedet munden og andre steder. Ser det hele tiden for mine øjne. Sidder bare oppe på mit værelse og ryster af skræk hele tiden. De sagde til mig de der store udlændninge drenge at jeg heller ikke skulle sige nogen imod så ville det ske mig også. Men en lærer på min skole sagt at der ikke sker mig noget, og at nanna har været ude i noget værre rod med sprut, stoffer og bander i de sidste flere år og at hun og hendes venner er nogen man skal holde sig langt væk fra. Er bare så bange hele tiden ved ikke hvad jeg skal gøre. Virkelig lyst til at hænge mig selv inde i mit skab. Også var det idag jeg så naja græde over på skolen gik ikke over til hende er bange for hende. Tænker bare sådan om det var forkert jeg ikke gik over til hende pg spurgt hvad der var galt? men bange for hende jo.. også var det over i skolen imorges jeg lige havde sagt farvel til min far han nemlig følger mig i skole også sad hun på en stol så sagde hun at jeg var en lille tude unge der hænger i røven af sin far. Så jeg sagde hun da bare selv kunne gå hjem til sin far. Så hun sagde jeg sgu da ikke så banlig jeg hænger i skørterne på mine forældre de da smidt mig ud for lang tid siden hvad mente hun med det? ikke så vildt god til alt på dansk. Har sagt til min far jeg bange hele tiden. Men han siger vi først kan flytte om to måneder. Hvordan kan jeg stoppe med st være bange? tør næsten ikke leve.
venlig hilsen cecilie.
ps håber det iorden jeg skriver en gang til
 
24.02.2010
Sv: skriver lige til dig en ga
Hej med dig.
Kan godt forstå at du er bange, men håber at du kan holde ud i de 2 måneder. Jeg vil råde dig til at passe på og holde afstand til Naja, du kan komme galt afsted, og du skal være på vagt. Bliv du ved med at lade din far følge dig i skole, og hold dig til ham. Snak med ham om at du stadig er bange og at du ikke tør at bevæge dig ud af lejligheden. Måske kan det lykkes at finde en anden lejlighed hurtigere. I forhold til det du så, er der ikke en på skolen du kan få hjælp hos, og en du kan snakke det igennem med?
Prøv at spørg din klasselærer om I på skolen ikke har en psykolog tilknyttet, som du kan snakke med, og husk at de har tavshedspligt, så de må ikke sige det videre.
Håber at du kan bruge mine råd.
Hold ud.
Pia
 
31.01.2010  
Min storeøster er pskykisk syg
Hej... Jeg er en dreng på 13 år. Jeg har en storesøster som er psykisk syg. Hun fejler flere tinge som, borderline, maniodeprissiv, tvangstanker og tvangshandlinger, socialforbi og anoreksi. Føler at det hele er rigtigt svært fordi at hun ligesom knytter sig meget til en person og det er vores mor. Vores mor har aldrig tid til mig, fordi at hun skal altid tage sig af min storesøster sif. Ikke fordi at jeg er jalou over det, men ville bare ønske vores mor havde tid til at lave noget sammen med mig bare en gang imellem. En gang var der noget i min klasse hvor man skulle have en forælder med også skulle hele klassen og forældre i biografen sammen og derefter ud at spise. Min mor lovede at det skulle blive hendes og min tid sammen og de par timer ikke ville blive afbrudt af noget. Men så min storesøster var alene hjemme imens og hun ringede til min mor og sagde at hun ikke magtede mere i hovedet og at vores mor skulle komme hjem. Så blev min mor nødt til at tage hurtigt hjem, fordi når sif min storesøster har det sådan prøver hun selvmord hvis ikke hun får hjælp med det samme. Også endte det med jeg var den eneste, som ikke havde en forælder med i biografen. Der blev jeg lidt ked af det. Har prøvet at sige til vores mor at jeg føler mig lidt glemt og overset. Hun siger at hun vil prøve og få sif i aflastningsfamilie hver anden uge igen som hun har været før. Men det gik slet ikke, sif kunne slet ikke klare det i hendes hoved. Så igår psøvede jeg igen at sige til vores mor at jeg godt kunne tænke mig at mig og hende lavede noget sammen f.Eks gå i biografen.. så min mor blev mega sur på mig og sagde at hun ville ønske hun akdrig havde fået børn og at hun ikke har tid til mig når sif er syg og det vil hun alrid være jo. Men så min mor blev ked af det og krammede mig og sagde undskyld og at det bare ikke er så let og være alene mor til to børn især når den ene er meget syg og kræver meget tid hele tiden. Ville ønske jeg kunne hjælpe min mor med sif.. ved bare ikke hvordan.. føler mig glemt men ved min mor ikke har tid. Men det vigtigste er jo min søster har det sådan nogenlunde godt og at hun smiler måske bare en gang om ugen. Vores far forlod os da sif begyndte at blive mere syg og hun fik det meget værre. Nu gider han ikke og have noget med os at gøre. Han vil kun betale for sif's mange psykolog samtaler og depresionsmedicin han vil ikke give mig noget som helst. Hvad skal jeg gøre? vil så gerne hjælpe min mor så hun ikke er ked af det og så jeg ikke ser hende græde igen. Men min mor siger at det fint jeg vil hjælpe men jeg skal leve mit liv og være sammen med mine venner. Men tænker bare sådan at det uretfærdigt overfor sif at jeg er ude og lege med mine venner og hun ikke magter andet end stå op af sengen gå ind i sofaen sidde der og græde og gå ind i sengen igen og græde hun 15 år hun burde også være ude at have det sjovt. Men hun smiler aldrig hun græder kun. Er det uretfærdigt overfor hende hvis jeg er sammen med mine venner og har det sjovt? hun har også en god veninde men hun magter ikke se andre end mig og vores mor. Hvordan kan jeg hjælpe hende og min mor? og hvordan kan jeg få mere tid sammen med min mor, føler mig glemt? er det uretfærdigt overfor sif jeg glad og er ude sammen med mine venner? venlig hilsen silas den glemte dreng
 
24.02.2010
Sv: min storeøster er pskykisk
Hej Silas.
Det/du er bestemt ikke uretfærdig! kan godt forstå at du savner din Mor og at du gerne vil være mere sammen med hende. Kunne I ikke prøve at lave noget sammen i hjemmet, på den måde "forlader" I ikke Sif..
Man kan godt hygge sig i sofaen, spille spil, lave lektier sammen, snakke og evt. lave mad. Kunne det måske prøves?? Kan godt forstå at du gerne vil hjælpe din mor, men hun skal henvende sig til jeres kommune/sagsbehandler og bede om hjælp. Tror at I alle har brug for det, måske især din mor! Du kan vise hende at hun gør det godt, dette kan du ved at give kram og fortælle hende hvor stolt og glad du er for alt det hun gør og magter. En buket blomster og lidt chokolade varmer altid.
Du skal huske at være sammen med dine venner, og forsøge ikke at have dårlig samvittighed, men huske på at du også har et liv. Har I som familie mulighed for at snakke med nogen om hvordan Sif's sygdom påvirker jeres familie???
Håber at jeg har hjulpet lidt og givet et par ideer.
Pia
 
31.01.2010  
Mistet min ven for 3 år siden
Hej pia.. jeg hedder tim og er lige fyldt 13 år for lidt siden. Jeg går med noget, som jeg bærer rundt på inde i mit hoved hele tiden. Jeg mistede min ven anne-mette, for 3 år siden. Vi gik til ridning sammen, på en rideskole, vi gik også i klasse sammen. Vi var bedste venner lige siden første dag i 0. Klasse. Men det var en dag til ridning. Jeg kunne ikke få min egen hest til, at ridde ordentligt. Så anne-mette sagde at hun kunne prøve tage en tur på galop banen med den. Det måtte hun selvfølgelig gerne, så hun tog den med ud på galop banen, jeg stilte mig ved hegnet og kiggede for at se hvordan hun ville gøre. Hun var altid så god til at få hestene rolige af en eller anden grund. Hun havde reddet 1½ bane da min hest begyndte at stejle og hun faldt ud over sadlen og prøvede at holde sig fast. Der er langt ned til jorden, da både hende og jeg red galop, og det var selvfølgelig de store galop heste, det var min hest også. Hun kunne ikke holde sig fast og det hele gik så hurtigt min træner og jeg løb ud på banen til hende. Men hesten faldt over hende da hun lå på jorden og den landede ovenpå hende. Kan stadig så tydeligt huske det, hun lå på jorden og skreg højt også blev der pludselig helt stille, da min hest landede oven på hendes brystkasse. Vores træner løb helt hen til hende og mærkede om hendes puls var der. En anden træner holdt mig lidt fra, og sagde at det hele nok skulle gå. Men så kom ambulancen og de bare lagde et lagen over hende på båren og sagde at hun med det samme var væk i det hesten landede oven på hende. Jeg har gået til psykolog lige siden og en gang forsøgt selvmord kan slet ikke komme mig over det. Jeg har også solgt min hest og vil aldrig nogensinde ridde igen. Har så meget skyldfølelse hvis bare jeg ikke havde sagt ja til hun tog den på galopbanen lige der var det aldrig sket jo. Føler det er min skyld hun døde. Også er det det at alle i klassen er begyndt at komme videre over hendes død det gjorde de næsten med det samme, jeg kan slet ikke komme over det. Alle i min klasse siger jeg hænger for meget fast i det der er sket, og burde at komme over det. Men det kan jeg ikke, jeg hørte hende ligge og skrige ogsp skriget blev afbrudt af hun blev mast af hesten. Det kommer jeg mig aldrig over. Også idag ville hun også være fyldt 13 savner hende så meget. Min mormor som jeg altid har boet ved siget at hun har det godt nu og at hun kigger ned og tænker at jeg skal leve mit liv videre og ikke resten af mit liv hænge i hendes alt for tidlige død. Men det kan min mormor da ikke vide hun kan ikke tale med hende jo. Hvordan kan jeg komme over det hele og fortsætte mit liv? er det min skyld? hilsen tim den triste dreng
 
03.02.2010
Sv: mistet min ven for 3 år si
Hej Tim.
Jeg kan godt forstå at du har det svært ovenpå den oplevelse. Den kommer til at sidde i din sjæl længe, men du har fået hjælp, måske har du ikke fået nok?? Jeg tror at du stadig har brug for at snakke med nogen. Du skal af med den skyld føelse du bærer rundt på.
DET VAR IKKE DIN SKYLD.
Det var et frygteligt uheld, som hverken du eller nogen andre kunne forhindre. Det er nok svært for dig at forstå, men jeg tror på at der altid er en mening med livet!! Denne dag på rideskolen, var det meningen at det var Anne-Mette som red på denne hest. Du/vi kommer måske ikke til at forstå hvorfor, men vi må affinde os med det. Som din mormor siger, så skal du til at leve livet, og aldrig glemme din veninde, men lade hende leve videre gennem dig. Du har hele livet foran dig, så prøv at nyd' det.
Held og lykke og skriv ind igen, hvis du har brug for det.
Pia
 
30.01.2010  
Bange hele tiden..
Hej pia.. jeg er 13 år og jeg hedder cecilie.
mine forældre er blevet skilt og nu er jeg flyttet sammen med min far. Vi er flyttet til volsmose i odense, jeg kunne ikke flytte med min mor da hun rejser hjem til færøerne og jeg taler ikke godt færøsk mere. Så det var bedst jeg blev i danmark. Nu det så det, at min far og jeg bor her i volsmose og jeg er rigtig meget bange for at bo her. Jeg har sagt det til min far, men han sagde at det kun er midlertidigt og at vi nok skal klare det sammen mig og ham. Jeg er bange fordi at den anden dag mig og min klassekammerat gik en lille tur da hun var på besøg for at se mit nye værelse. Vi gik en lille tur rundt og kiggede også kom der nogle udlændinge drenge hen til os og sagde at vi havde kigget forkert på dem og at det ville vi komme til at fortryde og sådan noget. Vi blev begge rigtig meget bange, men især mig. Men så kom der en eller anden pige som jeg ikke havde set før, de var åbenbart ven med hende og hun sagde til dem at de skulle lade os være og at vi kun var nogle små skiderikker på to år. Lidt rap kæftet som min veninde er sagde hun til pigen at vi i hvert fald ikke er to år og at vi faktisk lige er fyldt 13 år og at pigen skulle ikke sige at vi er nogle skiderikker og det kunne hun selv være. Så pigen tog fat i jakken/kraven på min veninde og skubbede hende baglæns ind mod en mur og holdt hende op mod muren. Og sagde at hun godt kunne lukke røven i og stikke et hvis sted hen og svare hende igen og at vi er nogle små unger der bare tror vi er noget fordi vi er 13 år. Hun gav slip på min veninde og jeg hviskede til min veninde at vi nok hellere måtte gå hjem. Vidste godt at pigen nok var sådan 16-17 år måske. Så min veninde lidt dum som hun er sagde til pigen at hun da ikke er ældre end os. Så blev hun sur men hendes ven tog fat i hendes arm og sagde at de skulle gå nu. Også sagde hun at hun kunne vove på at sige et ord mere ellers ville vi få bank. Min veninde og jeg gik hjem men så for et par dage siden da jeg startet i min nye skole. Så jeg pigen over på min nye skole spurgte en i klassen hvem hun er. De sagde at hun går i 9 klasse og at alle de mindre er bange for hende og resten af hendes venner. Tænkte at det hele jo nok skulle gå fint, hvis jeg bare holder mig langt væk fra de store på skolen. Så var den igår jeg sad og spiste min madpakke på en stol efter skoletid fordi jeg ventet på min far skulle komme og hente mig. Så jeg så hende pigen som jeg nu ved hedder naja. Hun og en anden dreng stod og talte sådan nogle små poser med noget hvidt pulver noget indeni. Kiggede bare den modsatte vej, men hun fik øje på mig og sagde at jeg skulle prøve og købe sådan en pose af hende. Jeg sagde nej tak for vidste jo ikke hvad det var. Og min far har sagt at jeg skal sige pænt nej tak hvis nogen tilbyder mig små poser med noget i. Så hun bare sagde nå og at jeg er kedelig.. så gik hun over til drengen igen og de hældte noget af pulveret ud på bodet og samlede det i nogle streger på bordet. Så de tog noget papir frem og sniffet pulveret. Pigen fik blodnæse og hun spurgte mig pænt og stillle om jeg ville gå ud på toilettet og hente er serviet til hende. Jeg hentede en serviet og gav hende den, hun sagde også pænt tak også sagde hun til mig at jeg er en fornuftig pige og jeg skal være glad for jeg ikke får sådan blodnæse også grinte hendes ven. Forstod ikke hvad hun mente med det, håber du kan svare på hvad hun måske mente? og håber du kan svare så hvordan jeg kan stoppe med at være så bange hele tiden? hilsen cecilie
 
03.02.2010
Sv: bange hele tiden..
Hej cecilie.
Kan godt forstå at du er bange, måske skal du/I snakke om hvor du kan gå sikkert og hvem du skal holde dig fra. Hende Naja er ikke godt selskab, så gå den anden vej. Hvis I kun skal bo der i en kort periode, så hold ud. Det hvide pulver du så er stoffer, og hun sniffede det op i næsen, så hende blodkar sprang. Det jeg tror hun mente med din blodtud, er at du ikke skal sige til nogen, at du har set hende med stoffer, og ej heller at du har set at hun har indtaget det!! Jeg vil dog fortælle det til din far, han bør vide havd der foregår på skolen, og måske tage kontakt til skolelederen... det er op til din far. Det kan jo få konsekvenser for dig, du kan få gruppen på nakken, medmindre at din far anomymt kan fortælle det. Snak om det og fortæl også din far at du er bange, måske finder han hurtiger et andet sted I kan bo.
Held og lykke
Pia
 
26.01.2010  
Har brug for svar..
Heej pia.

jeg har brug for et svar. Min far er død for ca 3-4 år siden men kan ikk lad være med af tænke på ham.

og jeg græder ret hurtigt nu hvor han er død hvad kan jeg gøre for at det går over.?
 
27.01.2010
Sv: har brug for svar..
Hej med dig.
Det er altid godt at finde nogen der kan lytte til det du har på hjertet, kender du nogen som kan det? Hva' med din mor, kan I ikke bruge hinanden, i forhold til den sorg som du/hun sidder med? Du kan også gå ind på www.ungeogsorg.dk der sidder unge som har oplevet det sammen som dig, der er jeg sikker på at du vil kunne finde hjælp.
Prøv at se om det er noget for dig, ellers vend tilbage, så finder vi på noget andet.
Pia
 
26.01.2010  
Kan ikke udholde livet længere
Hej pia jeg er 15 år og hedder mie.
jeg kan ikke udholde livet længere, føler det hele er udoverskueligt og håbløst. Mit liv har været noget rod og mærkeligt noget de sidste 3 år. Jeg har forsøgt selvmord 9 gange på 3 år, det er desværre bare aldrig lykkedes. Jeg har haft depressioner af flere omgange, fordi bedst som jeg troede og alle andre troede det var ovre kom det igen. Bare 1000 gange værre. Sådan er det hele tiden. Jeg har været indlagt på noget der hedder børne og ungdoms psykiatrisk special afsnit på et sygehus flere gange. Men det hjælper ikke noget som helst, får det kun værre og værre psykisk. Er mere eller mindre stoppet i skolen nu, kan ikke klare og være sammen med andre mennesker er så angst for det. Jeg har socialforbi også. Jeg skære i mig selv med alt jeg kan finde og skader mis selv på alle mulige mærkelige måder. F. Eks kradser jeg i mine arme hvis jeg ikke har noget som jeg kan skære i mig selv med. Får af og til noget dem fra sygehuset kalder psykoser eller sådan noget. Når jeg får det går det ud over min familie. Fordi når jeg får det kan jeg slet ikke styre mig selv bliver hidsig og sur på mig selv og smadre ofte tingene i vores hus. Det har jeg gjord 14 gange. En gang var jeg ved at klippe håret af mig selv fordi at min forældre havde gemt alt skartpt væk så blev jeg så desperat at jeg var ved og klippe håret af mig selv. Mine forældre nåede at stoppe mig og jeg blev igen indlagt på det der special afsnit på et sugehus. Jeg er ked af det konstant og føler kun smerte i sjælden og har selvmordstanker konstant. Kan virkelig snart ikke udholde mere, det er hårdt at blive ved sådan her. Føler virkelig at jeg er en belastning for min familie vi kommer heller aldrig på ferie mere fordi at de er bange for jeg får nogen af de hidsig anfald hvor jeg bare smadre alt i nærheden af mig. Men kan ikke få det bedre indeni hader alt ved mig selv vil straffe mig selv konstant kan ikke lade hver. Ved ikke hvorfor jeg gør det mod mig selv og min familie. Så var det en dag jeg lå inde i stuen og halv sovpå sofaen. Mine forældre kom ind og sad og snakkede på nogle stole. De troede jeg sov.
 
27.01.2010
Sv: kan ikke udholde livet læn
Hej Mie.
Livet er værd at leve, men jeg kan godt forstå at du syntés at det er svært, især når du har værte så meget igennem! Kunne du tænke dig at vi to, tog en snak, måske kan det hjælpe, og jeg kan på den måde finde ud af, hvilken slags hjælp jeg skal finde til dig!
Kunkan også overveje at melde dig til vores hold: er du i klemme: Det kan du læse mere om på www.lystavlen.dk under ungdomsskolen og hold.
Måske er det noget for dig, hvis du altså ikke allerede kende det.
Det kan godt være svært at finde ud af livet, når man syntes at alt er sort og trist. Jeg vil gerne forsøge at vise dig lyset og hjælpe dig med at få lysten tilbage til livet.
Du er også velkommen til at skrive til mig på phm@holb.dk
Mit mobil nr. 72365132, send en sms med dit navn, og jeg vil ringe til dig, når det passer ind i dit program.
Håber at høre fra dig.
Pia
 
20.01.2010  
Til line
Det handler om min storesøster:(
 
21.01.2010
Svar til line
Hej Line.
Jeg er virkelig ked af det på dine vegne, og jeg ville ønske at jeg havde kunne hjælpe!! Jeg kan ikke sætte mig ind i hvordan du har det, kun forsøge at forstå det savn du føler!
Du skal ikke gå med dette alene, så hvis du har lyst til at snakke, ja så gælder mit tilbud også dig. Jeg vil gerne prøve at lytte til de tanker du har, og til alt det du/I har været igennem. Nu skal du ikke vælge den sammen vej som din søster! Du har hele livet for dig, og du er et godt sted, langt væk fra dine forældre.
Hvis du vil kan du også skrive til ungeogsorg.dk eller ringe på tlf.
70209903. Du kan også prøve livslinen.dk og deres tlf. 70201201.
Line, jeg er også klar til at snakke og skrive, her er mit nr. 7236 5132 og min mail phm@holb.dk
Jeg håber at høre fra dig.
Pia
 
15.01.2010  
Hjælp mig
Hej jeg er en papmor på 6 år for to dregne på 15 og 12 mit problem er den stor på 15 i alt den tid jeg har været i huset har han provokeret mig på det groveste slået mig kaldt mig ludder osv her forleden da han skulle dække bord lage han mit besrik over kors som han godt ved at jeg ikke kan lide dagen efter var den gal igen han listede ind af døren da han kom fra skole jeg hørte døren og råbte selvfølig hvem det var ingen svar gik ud i gangen og råbte om det var lille broren dennis (trode han haved gemt sig) men ingen svar gik tilbage til køkkent og laved maden færdig pludslig stod den store bag ved mig og jeg fik et chok og maden brændte på jeg var helt opppe at køre han far tager ike rigtigt del i det men siger jeg skal tage det som han laver som en fejl men det er svært når han går direkte efter mig skælder jeg den store ud ellre giver jeg ham konsekvenser af det han laver bliver hans far og mig som regl uvenner føler at han af en eller anden grund holder hånden over ham det skal lige siges at det har været sådan med alle han fars bekendskaber de er flygtet fra forhåldet på grund af den stores cikane der er ikke noget med ham på 12 andet end det der nu er med børn og som jeg føler helt naturligt og sakens kan takle men ikke det andet jeg føller at jeg får mere og mere anti parti i mod ham syntes det er svært at føle andet
kærlig hilsen vicki
 
21.01.2010
Sv: hjælp mig
Hej Vicki.
Du er lidt uden for min målgruppe, men jeg kan godt forstå at du gerne vil have hjælp og gode råd, jeg har fundet et sted, hvor du er velkommen til at henvende dig, håber at det kan hjælpe og at du vil overveje at ringe.

Åben og anonym rådgivning for børn - unge - forældre Alle kan have problemer der belaster dagligdagen - det vil vi gerne gøre noget ved.

Henvendelse kan ske:
- når hverdagen ikke fungerer.
- når du føler du ikke bliver hørt af de voksne.
- når det synes at være svært at være forældre.
- når parforholdet slår gnister.
- når man er bekymret for, om ens barn udvikles
og trives godt nok.
- når famlien har svært ved at tale sammen.
- når du..........

Medarbejdere fra Socialcentret og Ressourcecentret kan tilbyde rådgivning og vejledning:
- i forhold til en direkte løsning af problemet.
- i forhold til afklaring af nye løsningsmuligheder.
- i forhold til oplysning om yderligere muligheder for hjælp eller støtte.

Den åbne og anonyme rådgivning henvender sig til alle børn, unge og forældre i Holbæk Kommune.

Den åbne og anonyme rådgivning er gratis og kan fås ved henvendelse til:

Socialcentret på tlf. 7236 7922 eller
Ressourcecentret på tlf. 7236 3638.

Venligst
Pia
 
19.01.2010  
:berlin :d
Okeyokey, vi ved godt at hende dér har skrevet til dig/jer, men nu skriver vi det altså også :b
jaja, det har ikke noget med familieproblemer at gøre, meen..
- dér da du var ude på vores skole(gislinge), så nåede du at smutte, inden vi(julie&rikke) fik foreslået at i skal arrangere en weekend-tur til berlin :dd
vi er blevet besatte af berlin efter vores skolerejse derned, og vi vil bare så gerne derned igen! vi ved at der også er andre der vil med, så det skulle ikke være det store problem - please! :d

// julie&rikke som håber!!
 
19.01.2010
Sv: :berlin :d
Hej med jer.
Tak for jeres ide, den vil jeg huske på, og prøve at arbejde videre med. Husk at holde øje med www.lystavlen.dk for der kommer jo nye hold og aktiviteter på, måske vil jeres hold også dukke op der!
Pia
 
19.01.2010  
Hej
Hej min far går meget ind på en masse pornosider som thai ludere og bankok rejser jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ville ikke sige det til ham
 
19.01.2010
Sv: hej
Hej med dig.
Jeg tror ikke at du har nogen grund til at bekymre dig. Din far er en voksen mand, der godt kan styre det, og alle(næsten alle) mænd ser på porno engang imellem. Ja nogen gør det dagligt.
Hvis du skulle sige noget til ham, hvad skulle det så være? Hvad ville du opnå ved det?
Tænk på hellere på noget andet, og glem det, få det ud af dit system.
Pia
 
15.01.2010  
Mig for sidste gang..
Hej jeg har skrevet herind 2 gange før. Jeg hedder sophie og har skrevet (min mor og hendes køreste og mig igen). Min mor nægter stadig at se mig og åbner aldrig døren når jeg ringer på elller tager telefonen når jeg ringer til hende. Jeg bor stadig hjemme ved min kæreste, han siger jeg kan bo ved ham så længe jeg vil. Lærene over i min skole fatter ingenting og jeg risikere at blive smidt ud af skolen, fordi jeg aldrig er der mere. Jeg er begyndt at ryge lidt hash og andet sammen med min kæreste og hans venner. Det hjælper og ryge sig skæv, så tænker jeg slet ikke på, alt det jeg går og er ked af. Har ikke lyst til at snakke rigtig forstå mig ret vil ærlig talt gerne bar dø nu. Har intet tilbage af leve for, min mor smidt mig ud, min far kan jeg ikke ses med, risikere blive smidt ud af min skole og som den sidste dråbe i glasset har min bedste veninde lige begået selvmor. Så kan ærlig talt ikke se, hvad jeg lever for mere alle forlader mig alligevel jo. Har besluttet at det skal være nu jeg skal ende mit liv, men af en eller anden grund tør jeg ikke tage det sidste skridt til at tage mit liv.Vil bare så gerne dø nu alle hader mig og forlader mig. Hvad skal jeg gøre? vil bare dø nu. Hilsen sophie
 
19.01.2010
Sv: mig for sidste gang..
Hej Sophie.
Jeg kan godt forstå at det hele er sort og at du snart ikke kan holde det ud mere.
Jeg vil gerne hjælpe dig, og hjælpe dig til at finde tilbage til det ungdomsliv som du fortjener at leve. Vil du lade mig hjælpe dig?????
Jeg er sikker på at vi to kan få en god snak og sammen lægge en plan, samt finde ud af hvem der kan hjælpe. Hvis du har lyst til at snakke med mig, så er mit nr. 7236 5132.
Hvis du er i stand til at "glemme" din mor, så læg hende lidt på is, indtil vi får en snak. Tænk i stedet på at det dejlige du har oplevet, og på ALT det dejlige du har i sinde at opleve.
Hold ud, og giv' mig et kald eller en sms, jeg ved at jeg kan hjælpe dig!
Pia
 
14.01.2010  
Problemer med min far.
Heej ..

jeg har nogle problemer med min far. Jeg skændes helle tiden med ham, hver gang jeg er hos ham (jeg er hos han hver 2 uge. For jeg er skilsmissebarn (staves)). Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op, for det er ikke kun ham der er sur helle tiden, men også hans kæreste. Jeg hadder dem begge, og har sagt det til dem, men de tror ikke på mig, og bliver derfor sure på mig helle tiden. Jeg vil ikke se dem mere, fordi de gør mig depri hver gang jeg møder dem.
kan jeg måske komme hos en pleje familie?.

hilsen miig.. . :)
ps. Håber du kan hjælpe mig :)
 
19.01.2010
Sv: problemer med min far.
Hej med dig.
Jeg kan godt forstå at du syntes at det er svært. Kunne du evt. snakke med din mor om det? Måske kan hun hjælpe dig, og snakke med din far. Om du kan få en pleje familie, kan jeg ikke svare dig på. Men du kan begynde med at fortælle din mor om hvordan du har det. Hvis du er bosiddende i Holbæl Kommune, kan du deltage i vores hold: Er du i klemme: Det finder du på www.lystavlen.dk Dette hold tror jeg vil kunne hjælpe dig. Prøv at læse om det, og overvej om du vil melde dig.
Skriv igen, hvis du får brug for mere.
Pia
 
14.01.2010  
Hvad er der galt med mig
Hej jeg er en lebbe på 14 år jeg tænder på min mor min far og min kat. Jeg tænder på tissemænder der drejer rundt men jeg kan ikke lide porno.
 
19.01.2010
Sv: hvad er der galt med mig
Hej med dig.
Jeg ved ikke om der er noget i vejen med dig, jeg tror blot at du er ved at finde ud af dig selv. At mange forskellige tanker går gennem dit hovede, er en naturlig del af en udvikling. Hvis du vil drøfte det du oplever, er der på din skole en sundhedsplejeske tilknyttet. Hende kan du sikkert godt få en snak med.
Pia
 
13.01.2010  
Mor&far2
Det er ikk rigtigt noget for mig! det der "i klemme" har været inde og læse om det! og det er ikk noge! jeg har! lyst til:(
 
19.01.2010
Sv: mor&far2
Ok, det er godt at du skriver tilbage, hvordan så med at snakke med mig? Kunne du overveje at sende mig dit mobil nr, så jeg evt. kunne ringe dig op???
Tænk over det, og skrive evt, igen, eller send mig dit nr.
Håber at høre fra dig.
Pia
7236 5132
 
  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12  


Senest opdateret 03.03.2017 13:13 af BEI