Brevkasse: Mig og min familie
Benthe Ibsen besvarer spørgsmål inden 7 dage.
 
NB! Denne brevkasse service er primært forbeholdt unge fra Holbæk Kommune, så hvis du skriver til os, og ikke er bosiddende her, kan vi ikke garantere at du får svar på dit spørgsmål.
.
 
 
Går du og tumler med et dilemma?
Går du og bekymrer dig over et eller andet stort eller småt i forhold til dine forældre, søskende eller andet derhjemme og tænker, at du nok er den eneste der har det sådan, så bare skriv... Måske kan jeg hjælpe dig med at komme videre. :o)

Stil et spørgsmål i brevkassen
Overskrift:
Spørgsmål:

 
Benthe Ibsen
 
 
  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12  13  
13.01.2010  
Mor&far2
Det er ikk rigtigt noget for mig! det der "i klemme" har været inde og læse om det! og det er ikk noge! jeg har! lyst til:(
 
19.01.2010
Sv: mor&far2
Ok, det er godt at du skriver tilbage, hvordan så med at snakke med mig? Kunne du overveje at sende mig dit mobil nr, så jeg evt. kunne ringe dig op???
Tænk over det, og skrive evt, igen, eller send mig dit nr.
Håber at høre fra dig.
Pia
7236 5132
 
11.01.2010  
Mor&far
Hej er 14 år og hedder stine!
-jeg skændes med min mor&far hele tiden!
ved ikk hvad jeg kan gør for at det skal stoppe! det kan være om ligegyldige! ting som! mine venner er de forkerte venner! og må vi kender folk!
jeg tro bare at jeg snart ikke ´kan ikke holde til mere! = selvskade!):..............
også har jeg en bror der er nakoman osv...
han tager meget tid! så de er der ikk rigtigt for mig nå jeg har brug for det! det har jeg sagt til dem!
også gør jeg alt muligt dumt! for at få opmærksomhed!
-hende med alle problemerne!
 
13.01.2010
Sv: mor&far
Hej Stine.
Godt at du skriver, inden du kommer til at gøre noget "dumt" Nu skal høre, vi har på Ungdomsskolen et hold, som er for unge med dine problematikker. Det hedder i klemme, og der er jeg sikker på at du vil kunne få hjælp til at tackle de problemer du er i. Hvis du har lyst til det, kan du melde dig på www.lystavlen.dk under ungdomskolen, og så finde det hold i tilmeldninger.
Hvis nu det ikke er noget for dig, så skriv ind igen, for så kan det være at vi skal finde på noget andet.
Pia
 
07.01.2010  
Elevplads
Jeg er en ung mand som leder efter en praktikplads har jeg gjort længe nu er dyb depriemeret over jeg ikke kan finde en praktikplads og føler at mit liv er gået istå.. kan du skaffe en praktikplads indenfor kontor eller handel. Så jeg undgår at gå ned på det her...
 
13.01.2010
Sv: elevplads
Hej med dig.
Jeg kan godt forstå at du er deprimeret, jeg vil prøve at hjælpe, men kan ikke skaffe en praktikplads, men....
I Ungdomsskolen har vi et hold, der hedder: Jeg søger job. dette vil jeg tro at du kunne få noget ud af. Her kigger vi på hvordan man skriver en ansøgning, hvordan man skal præsenterer sig, virke til en job samtale osv. Prøv at gå ind på www.lystavlen.dk under ungdomsskolen. Meld dig til holdedt hvis du har lyst og hvis du kan. Du kan også henvende dig til UU, som er Ungdommens Uddannelsesvejledning, måske kan de hjælpe.
Lene Nielsen tlf. 72366153 mail ibn@holb.dk eller
Marianne Marrslew tlf. 72364993 mail mam@holb.dk
Håber at det kan hjælpe dig.
Pia
 
07.01.2010  
Hej igen
Hej pia. Jeg har skrevet her ind til dig en gang før. Det var den der hed (min mor og hendes kæreste). Jeg har snakket lidt med min mor om at jeg syntes det er uretfærdigt at hendes kæreste siger dumme ting til mig og sådan noget. Min mor var ligeglad og sagde bare at jeg sikkert har fortjent det. En times tid senere kom jeg op at skændes med min mors kæreste også gik jeg så gik jeg over til min far, selvom ved godt jeg ikke må opsøge ham vidste ikke hvad jeg ellers lige skulle gøre ingen af mine venner eller veninder tog deres telefon. Så bankede jeg på hans dør og han åbnede også så spurgte han sådan om jeg havde grædt og om jeg ville ind og snakke lidt også skulle jeg gå igen, må jo ikke være sammen med ham. Han var sød nok der så tænkte at 5 minutter ved ham vel ikke kunne skade. Så sad vi og snakkede lige så stille om hvorfor jeg var ked af det også lige pludselig ryger han op af stolen og begynder og sige alt muligt lort om at han ikke gider og have noget med mig og gøre og jeg skal skride af helved til ud af hans liv og at det i det hele taget var en fejl jeg blev født i siden tid og alle ville få det bedre hvis jeg bare dør så folk ikke skulle kæmpe med det problem mere og problemet er jo så mig. Så jeg sagde at jeg nok skulle skride af helved til og dø så folk bliver glade så han tager fat i mig og banker mit hoved ind i en væg og siger at jeg ikke forstår en skid og bare er en dum snot unge. Derefter tog jeg hjem til min mor igen. Hun spurgte hvordan jeg havde fået en flænge ved øjenbrynet jeg fortalte hvad der var sket så hun bare sagde at det var min egen skyld. Så smed hun en pose med noget af mit tøj ud af døren og sagde at nu kunne jeg godt skride af helved til og at jeg ikke er velkommen mere. Så min mors kæreste kom ud i døren og sagde at nu vil de leve et lykkeligt liv sammen uden mig og glemme alt om jeg eksistere og at jeg kunne vove på at komme til dem nogensinde mere. Så jeg sov hjemme ved min kæreste og jeg fået lov af ham og bo ved ham lidt tid. Ved ikke hvad jeg skal gøre? vil vare dø så alle jo kan blive så skide glade og slippe af med problemet nemelig mig. Hvad skal jeg gøre? hilsen sophie.
ps håber ikke jeg har skrevet for meget men ved ikke hvem jeg ellers kan sige noget som helst til.
 
13.01.2010
Sv: hej igen
Hej Sophie.
Sikke noget, men du prøvede at gå væk fra din mor, da det blev for meget. at du så opsøgte din var, ja det var det eneste du kunne. Din far har et problem, og er tydeligvis ikke i stand til at tage hånd, om andre end ham selv! Glem ham... At din mor smidder dig ud, gør det ikke bedre. Kunne du have lyst til at snakke med mig? Jeg vil gerne prøve at hjælpe dig på vej, så du ikke skal "stå helt alene" Jeg ved at jeg kan få fat i nogen som kan hjælpe dig!
Det er ok at du skriver, også at du skriver meget, bliv endelig ved, men overvej om vi ikke skal snakke/mødes?? mit tlf. 72365132, du er velkommen ti at sms dit nr, samt dit navn, så ringer jeg dig op. Husk at det er anonymt, så du kan roligt snakke med mig.
Pia
 
07.01.2010  
Hej med dig
Hej. Har det lidt svært for tiden.. jeg går i 9 klasse og rigtig nervøs for det med at skulle ud af skolen allerede til juni. Er virkelig bange for at skulle gå til eksamen og alt sådan noget for hvad hvis jeg dumper? så er hele mit liv slut, vil ikke risikere at skulle tage 9 klasse om. Så vil jeg hellere dø før jeg risikere at dumpe. Jeg får godt nok top karektere over i skolen nu, men er så bange for at klappen går helt ned til eksamen og jeg lige pludselig intet husker. Mest lyst til at tage mit liv nu. Er så bange for eksamen, min lærer siger bare at det er pjat og at jeg ikke dumper. Men er også så bange for at komme videre ud i livet og skulle starte på noget helt nyt efter sommerferien. Føler bare at det hele går alt for hurtigt og hele verden kører afsted mens jeg står stille. Hvad kan jeg gøre? håber ikke du også bare syntes det hele er pjat. Hilsen olivia
 
13.01.2010
Sv: hej med dig
Hej Olivia.
Dit spørgsmål er bestemt ikke pjattet, og du kan tro at jeg tager dig alvorlig! Jeg kan godt forstå at du ikke lige kan overskue det hele nu. det er også en ret vigtig periode du er i, alle de valg, alle de prøver. Hvis du nu er bosiddende i Holbæk kommune, har vi hold på ungdomsskolen, som du er velkommen til at deltage i.
jeg vil mene at du men fordel kan melde dig til: i klemme holdet. Der vil du får redskaber til at tackle de udfordringer du står i lige nu. Det hold har hjulpet mange unge, som hver især har stået i forskellige problematikker.
Vi får også et hold der hedder: bokser du med eksamensangst. Der får du hjælp til at overvinde dig selv og arbejde med alle de ting du tumler med i forhold til eksamen. Igen skla jeg fortælle dig, at de unge som var med sidst, klarede det RIGTIGT godt, da de skulle til eksamen. Måske har du lyst til at melde dig? Gå ind og se på www.lystavlen.dk under ungdomsskolen.
Hvis du ikke er fra Holbæk kommune, kan det jo være at der er ligende tilbud, der hvor du bor. Du kan også prøve selv, at se dine problematikker i øjnene. Prøv at sætte dig ned, og skriv de ting ned, der er et problem for dig. Prøv at finde ud af, hvornår de er et problem, og hvordan de er et problem. Du kan evt. også prøve at finde en måde at løse dem på, når de kommer. Ved at se sine problemer i øjnene, kan man selv komme langt.
Jeg håber at det hjalp lidt, ellers må du skrive ind igen.
Pia
 
02.01.2010  
Hvorfor kunne ingen hjælpe?
Hej pia. Jeg hedder sarah og er 14 år gammel. Jeg forstår ikke mange siger at psykologer hjælper men de kunne ikke hjælpe min storesøster nanna hun tog sit liv for et par år siden kun 15 år gammel. Hun kæmpede med psykiske problemer socialforbi, anoreksi og selvskade. Hun blev indlagt på sygehuset og nogle andre steder var hun også men intet hjalp. Hun tog sit liv til sidst jeg savner hende så meget. Hvorfor siget folk psykologer hjælper når ingen kunne redde nanna? forstår det ikke. Hilsen sarah
 
06.01.2010
Sv: hvorfor kunne ingen hjælpe
Hej Sarah.
Jeg han godt forstå at du undre dig, og at du måske har mistet troen på at nogen kan hjælpe. Måske mødte din søster Nanna, bare de forkerte, hun skulle have mødt en som virkelig kunne nå ind til hende. Det er desværre svært med de systemer vi har, og jeg er sikker på at alle gør det bedste de kan! Det var desværre bare ikke nok for din søster. Jeg håber at du har nogen som kan hjælpe dig, med de spørgsmål du har.
Pia
 
25.12.2009  
Min mor og hendes kæreste
Hej jeg er en pige på 15 år og hedder sophie. Min mor har fået en ny kæreste igen og han helt vildt sød overfor mig når min mor er der men er min mor der ikke så siger han dumme ting til mig hele tiden. Har sagt det til min mor men hun siger bare at jeg skal flytte hjemmefra hvis jeg ødelægger hendes nye forhold til den nye kæreste. Hun giver stadig mig skylden for, at det sidste forhold gik i stykker. Jeg slog min mors nu eks kæreste bevidstløs men en riddepisk, fordi at han banker min mor gang på gang dag efter dag en dag jeg bare fik nok af det og slog ham, det var jo ikke meningen jeg ville slå ham bevidstløs ville bare ikke have han banket min mor. Har adhd så kan virkelig ikke styre mit temperament hvis jeg ikke har taget sådan nogle piller. Det var derfor jeg slog ham dengang.. så det min mors nye kæreste hver gang min mor ikke er i nærheden siger han alle mulige ting som han ved jeg bliver sur over også når jeg godt sur så bliver han ved og sige sådan slå mig nu jeg ved du ønsker det og sådan noget det pisse irreterende. Han siger også at det min skyld min far ikke må se mig fordi han banket mig. Er det min skyld? det jo min fars skyld han ikke må opsøge mig og jeg ikke må opsøge ham før jeg bliver 18 år. Hvordan får jeg min mor til at forstå hendes kæreste en er ond mand? hvad skal jeg gøre er så forvirret.. venlig hilsen sophie
 
06.01.2010
Sv: min mor og hendes kæreste
Hej Sophie.
Det er bestemt ikke din skyld, hverken i forhold til din far eller til din mor. Du har handlet som hvilken anden datter eller søn ville, du har beskyttet din mor!
Kan du ikke, når din mor forlade huset, og du er alene med hendes nye kæreste, bare gå ind på dit værelse, eller ud til veninder? På den måde, kan han ikke drille eller sige noget til dig. På sigt vil han nok blive træt af at du trækker dig, så han ikke vil drille dig mere.
Prøv dette, inden du snakker med din mor, se om det virker, og skriv endelig ind igen.
Pia
 
17.12.2009  
Ikke lyst til at holde jul ude
Hej jeg hedder selina og er 15 år. Har det lidt svært med at skulle holde jul, har ikke lyst til at holde jul uden min familie. Jeg bor på et rigtig dejlig opholdshjem fordi jeg mistede hele min familie for 11 måneder siden. De skulle ud og handle nogle madvarer jeg gad ikke med så jeg blev hjemme og passede vores små hvalpe. Sagde farvel til dem i døren havde aldrig drømt om det skulle blive sidste gang jeg skulle se min mor, far og mine to lillesøstre på 3 og 4 år. De døde alle sammen i en trafikulykke den dag. Så i år skal jeg jo holde jul på mit opholdshjem det har jeg bare slet ikke lyst til vil have min familie tilbage :'-( de kommer jo bare aldrig igen. Har efter min families død snakket med psykologer og sådan noget det hjælper bare ikke. På mit opholdshjem havde jeg en rigtig god veninde vi snakkede rigtig godt sammen hun mistede sin mor som var hendes et og alt jeg mistede min familie som var mit et og alt, mig og hende snakkede godt sammen da vi begge havde mistet dem vi holdt mest af. Troet næsten ikke mit lin kunne blive værre men så for 3 måneder siden tog min veninde sit liv. Der ramlede hele min verden og mit liv sammen mit hjerte knuste fulstændig i tusindsvis af stykker og det er det stadigvæk. Ved slet ikke hvordan jeg nogensinde skal finde mig selv igen og komme over det hele, efter min venindes død gik jeg ned med en depression og er det endnu græder konstant døgnet rundt holdt fri fra skole i 3 måneder kan slet ikke overskue skole også. Min veninde skrev i sit selvmordsbrev "jeg prøver jo bare at blive perfekt" er det og blive perfekt at sulte sig selv til skind og ben også tage sit liv? har ikke lyst til at leve mere. Ved ikke hvad jeg skal gøre og bare lyst til at sprænge julen over det er den tid alle hygger sig med deres familier min familie er døde og min veninde også. Hvad skal jeg gøre har du et godt råd? og er der og blive tynd og perfekt også tage sit liv løsningen? er perfekt tad mager og selvmord? hilsen den triste pige natalia
 
06.01.2010
Sv: ikke lyst til at holde jul
Hej med dig. Jeg kan godt forstå at du har det svært og at du savner din familie! Som du selv skriver, kan du jo ikke få dem tilbage, men de kan leve gennem dig. Du kan huske på de ting I gjorde samme, da de levede. Du kan, hvis du orker det, lade de traditioner som din familie havde, genopstå. Derved tror jeg at du får lidt af din familie "tilbage" Det handler om at huske dem, og huske på de tingI har oplevet sammen. Du har et godt sted at bo, og er omgivet af mennesker som vil dig det bedste. Jeg håber at du vælger livet, og at du lader din familie "leve videre" gennem dig.
Det er et svært råd at give i ord, men hvis du har lyst til at snakke, så kan vi ringes ved. Du kan sms mig på 7236 5132, så skal jeg nok ringe tilbage til dig. Fat mod, livet er værd at leve, selvom det syntes håbløst lige nu. Jeg håber at du forstå mine råd, og håber at du tager dem til dig.
Pia
 
18.12.2009  
Hjælp igen?
Hej.
jeg skrev til dig d. 8-12-2009.
du skrev at en der havde en sexbrevkasse ville svare mig på mit andet spørgsmål.
men hvor ser jeg hans brevkasse henne?
 
21.12.2009
Sv: hjælp igen?
Hej med dig.
Det svar du vil få, findes det samme sted som du finder dette svar. Du kan gå ind på brevkassen sex og sundhed og se alle de besvarelser der ligge, jeg er sikker på at også et svar til dig, findes der.
Pia
 
09.12.2009  
Min bror
Hej jeg er en pige på 14 år jeg har en bror på 20
ham bor hjemme! han slå mig meget tit og nå jeg så siger det til min mor siger hun bare at jeg er selv undenom det! jeg få blå mærker må ham slå jeg har det ikk så godt også siger han ting der gør mig meget ked af det! nå jeg så siger det til ham siger han ta skal nok lade være men det sker tit at han slå! jeg ved ikk hvordan jeg kan få ham til at stoppe! det er ikk særligt fedt at komme i skole med blå mærker! nå man skal forklare hvorfor og det bliver jeg kad af det!

-hilsen pigen med blå mærker!
 
11.12.2009
Sv: min bror
Hej med dig.
Det er bestemt ikke i orden at din bror slår dig, og du har jo prøvet at få ham til at stoppe, og du har sagt det til din mor, og at hun ikke reagerer mere end hun gør, forstå jeg ikke?? Har du lyst til at jeg evt. hjælper, eller evt. finder en som kan hjælpe dig?
Du har mulighed for at ringe eller sms til mig på 72 36 51 32.
Du kan evt. også sige det til din lærer, på din skole, han eller hun skal reagerer! Jeg er bange for at din bror ikke holder op med at slå, men at han bliver ved, indtil han får hjælp. Han kan blive straffet for at slå dig! Prøv du at fortælle ham det. Hvis du eller nogen anden anmelder ham for det, kan i følge straffelovens § 243-244 eller 245 bliver tiltalt for vold. Det er ikke en god ting at får påført på sin straffeattest. Jeg håber meget at du vil få fred for hans slag, hvis ikke er jeg klar til at hjælpe dig. Du skal ikke gå i denne frygt og hele tiden være på vagt.
Håber at du har lyst til at kontakte mig.
Pia
 
08.12.2009  
Hjælp mig..
Hej.
jeg er en pige på 16 år. Jeg går i 1.G på gymnasiet og er ellers en meget almindelig pige. Jeg har ingen kæreste, selvom jeg gerne ville men jeg føler bare aldrig at der er kan være nogen dreng der vil elske mig for den jeg er. Men mit største problem lige nu er min familie. Jeg bor hjemme hos min mor, (hun har forældre myndigheden) men jeg må selv vælge hvor jeg bor. Min mor og jeg har et okay forhold. Jeg holder rigtig meget af hende, men vi kommer altid op og skændes. Jeg har gået 2 år på efterskole, og det hjalp meget, men nu da jeg er hjemme igen er det bare blevet værre og værre. Hun siger at jeg altid er sur og vrisser af hende. Hun har selv haft en meget hård barndom, og nogle gange siger hun ting som; jeg har aldrig været elsket, og det er jeg heller ikke nu. Og det gør det ikke bedre, at hun et begyndt at komme i overgangs alderen. Hun har store nedture, og man kan i det hele taget ikke finde ud af hvilket humør hun er i. Nu får hun nogle hormon piller, som vil hjælpe på det. Men det er det ikke endnu. Min mor har altid opdraget mig, da jeg ikke så min far så tit. Vi boede nede i spanien fra jeg var 7 - 12. Men han havde også nogle phykiske problemer, så han har aldrig kunnet vise følelser for mig. Det er dog blevet bedre, og jeg kan meget bedre forstå at han ikke har været der så meget, nu når jeg ved at han havde phykiske problemer. Jeg ved ikke hvordan jeg skal begå mig herhjemme, jeg føler at alt hvad jeg gør er forkert og så bliver jeg sur. Jeg har et meget stort temperament, og det er jeg også klar over. Min mor ryger meget, nu har hun dog taget hensyn til mig og ryger under emhætten. Men hun bliver sur bare at jeg spørger hende om hun vil åbne vinduet. Det skal lige siges at vi bor meget småt, da min mor har mistet sit arbejde. (60km2) hun har en kæreste, men han har været hende utro i næsten al den tid de har været sammen. Jeg har sagt at jeg synes at det er en meget dårlig idé at hun er sammen med ham, men at hun selv må bestemme det. Hun mener altid jeg giver ham ret, hvilket jeg slet ikke synes at jeg gør. Jeg vil gerne have nogle råd om hvordan jeg skal kunne snakke almindeligt, høfligt og hvordan jeg skal begå herhjemme. Da jeg godt ved at jeg har lidt af en dårlig atityde. Jeg har heller ingen søskende boende hjemme.
mit andet problem er det med drenge. Jeg vil virkelig gerne have en kæreste, jeg føler mig tit ensom. Men jeg føler bare tit at de enten kun vil have mig som en de kan have sex med og være sammen med når det passer dem. Det er bare ikke det jeg søger. Det kan godt være at jeg forlanger alt for meget af en dreng, men generelt vil jeg bare gerne have en som er sød mod mig? noget andet er, jeg var sammen med en af mine venner oppe fra efterskolen. Vi begyndte at kysse, han gav mig finger og så skulle vi ellers til at have sex. (ingen af er jomfruer) men da vi skulle igang, kunne han ikke trænge ind i mig? det var virkelig pinligt, men jeg gav ham et blowjob og så var det okay. Men ved du hvorfor det kan være evt. ?
jeg håber at du kan hjælpe mig!
hilsen stine.
 
11.12.2009
Sv: hjælp mig..
Hej Stine.
Her lidt til dit første problem.
Jeg kan godt forstå at du syntes at det er svært at komme hjem og bo igen! Du har været ud og opleve at " bestemme og begå dig selv" så kommer du hjem til en lejlighed/liv, der for din mor har stået stille i alt den tid. Du har udviklet dig, fået nye venner, interesser, meninger og holdninger! Din mor er den samme, intet har ændret sig der. Det kan næsten kun gå galt og ende i skænderier... Hvis I skulle noget sammen, så var det at sætte jer ned og "prøve" at lave aftaler om hvordan I snakker sammen, hvordan I er sammen, hvordan "husets" regler er. det lydder meget stramt, men det vil give jer en god mulighed for at lægge alt på bordret, dåde dit temperment og din mors overgangs alder, hendes røg, hendes kæreste og dine bekymringer. En ting er sikker, at det bliver ikke bedre, hvis ikke I får talt om det. Men gør det i FREDSTID, dvs. ikke lige efter et skænderi, men foreslå det, en dag hvor du kan fornemme at I har det godt, og I er alene.
Dit andet problem.
Du vil gerne have at din kæreste ser og respekterer dig, for den du er. Dine værdier, holdninger og personlighed. Dette er vigtigt at du gør en evt. kommende kæreste klar, dvs. at du selv skal være skarp på det du vil ha'. Ved godt at det lyder gammeldags, men forventninger til hinanden er altså godt at snakke om, når man har besluttede at være kærester. Da det er vigtigt for dig, kan du jo lægge ud med det, og spørge ind til og fortælle ham, hvordan du har det. På den måde kan du finde ud af om det er den rigtige du har valgt.
Dit sidste spørgsmål, sender jeg til Henrik, som har brevkasen sex og sundhed, han kan komme med et svar til dig.
Håber at jeg kunne hjælpe og sætte tanker igang, ellers skriver du igen.
Pia
 
05.12.2009  
Hjælp hjælp hjælp.
Her iaften sad jeg og fik hjælp af min far med nogle lektier, og da han sad med sin computer op imod viduet og det var mørkt uden for kunne jeg se han sad og så på porno. Han er over hoved ikke sådan en type, han er i slutningen af 50'erne og arbejder til daglig med computer i et firma. Kom til at tænke på at for det meste når han arbjeder hjemme og jeg kommer ind på hans kontor skynder han sig at lukke computeren ned måske derfor? seriøst da jeg opdagede det løb jeg hen på mit værelse og græd græd og græd min mor var ikke hjemme!
kan ikke tænke på andet nu hjælp hjælp hjælp.
er virkelig helt vildt ked af det.
og min mor ved ingen ting fortalte det kun til min bror som har trøstet mig.?
hvad skal jeg gøre?
 
11.12.2009
Sv: hjælp hjælp hjælp.
Hej med dig.
Jeg var inde på nettet og faldt over dette, som jeg tror vil give dig svar. Mit råd til dig, tag' det roligt og prøv at læse dette. Hvis det nu ikke giver dig svar på dine spørgsmål, så er du velkommen til at skrive igen.
Pia

Alle mænd ser porno

Et hold forskere kom på en vanskelig opgave, da de ville studere en mand, der aldrig havde set porno før.

Mænd begynder i gennemsnit at se porno, når de er 10 år. Foto: Colourbox



For nylig besluttede et hold forskere sig for at undersøge mænds syn på sex. Til undersøgelsen ville de sammenligne mænd i 20’erne, som aldrig havde set pornografi før, overfor jævnaldrende mænd, som jævnligt havde gjort brug af det. Det skriver The Telegraph.

Men forskerne løb hurtigt ind i uforudsete problemer. For det lykkedes dem simpelthen ikke at finde en eneste mand mand, som aldrig havde set porno.


- Vi startede vores research med at søge mænd i 20erne, som aldrig havde set pornografi. Vi kunne bare ikke finde nogen, fortæller professor Simon Louis Lajeunesse.


Men selvom forskerne altså måtte droppe deres oprindelige studie, valgte de alligevel at undersøge vanerne for de mænd, som gjorde brug af porno. Hvilket altså var dem alle.



Tre gange om ugen
20 heteroseksuelle universitetsstuderende mænd blev brugt i undersøgelsen, som viste, at de i gennemsnit første gang så porno, da de var 10 år.


Omkring 90 pct. af pornoforbruget fandt sted gennem internettet, mens 10 pct. kom fra videoforretninger. Singlemænd så i gennemsnit porno i 40 minutter, tre gange om ugen, mens de der havde kærester, i gennemsnit så porno 1.7 gange om ugen i omkring 20 minutter.


Undersøgelsen viste desuden, at mændene så porno, der afspejlede deres eget seksuelle billede. Derimod afskrev de hurtigt det materiale, som de fandt stødende eller usmageligt.


Ifølge professor Lajeunesse havde pornografien ikke nogen negativ indflydelse på mændenes seksualitet.


- Pornografi har hverken ændret på deres syn på kvinder eller på deres forhold, som de alle ønsker skal være så harmonisk og tilfredsstillende som muligt, siger Lajeunesse.
 
05.12.2009  
Hader mig selv!
Det her er hvorfor jeg hader mig selv...Tja en kvartal af det...


en dag blev jeg jo født ikk?? så jeg blev kaldt *** først boede vi i *** i et land der ikke er danmark, der boede vi til jeg blev 1 år. Så flyttede vi til dk. Først boede vi i skagen, der havde jeg det godt, så blev jeg syv og begyndte at gå i skole og blablabla..men mor og far syntes at der ikke var meget job at få i skagen, så vi flyttede, vi flyttede til et sted i roslev eller deromkring, og så fik jeg "venner" der, men som tiden gik blev jeg "mobbet" selv af min allerbedste ven, jeg var den kiksede pige med gule tænder og grimt tøj der altid stank. Vi flyttede igen, men denne gang flyttede vi ikke skole, jeg var meget træt af at flytte så jeg fik mor og far til at love ikke at flytte igen, men næsten ingen tid efter det, flyttede vi. Denne gang var jeg nød til at skifte skole, jeg havde det meget bedre på denne skole, jeg var glad, købte nyt tøj og gik i bad hver anden dag. Men igen skulle vi flytte, ikke bare til en anden by, men et helt andet land :( jeg blev så ked af det, for den gang var jeg cirka 11 år. Vi flyttede til *** og her har jeg så boet i...2 næsten 3 år. Jeg har det ikke godt! det er meeeeget svært at komme på en ny skole, i hvert fald i den alder, lige nu er jeg 13 år. Jeg hader mig selv! jeg er ikke ligefrem tyk, men jeg har en "mave" jeg vildt gule tænder, kikset tøj og kan ikke finde ud af at være social. I dag skulle vi tage billeder til en kogebog som klassen skulle lave for at tjene penge ind til "ferien" ...Ligesom klassebilldet (vi fik taget f0r mindre end en måned siden) ville jeg ikke være med, jeg vil ikke være en del af denne klasse på nogen måde! men som klassebilledet turde jeg ikke at sige det! ..ville det ikk evære mega mærkeligt? mor fik mig overtalt til at være med i morges. Men da billederne blev taget, ombestemte jeg mig. Nu sidder jeg og græder...Jeg har sagt til mor jeg ikke vil være med alligevel og det siger hun så til vores klasselærer...I morgen....jeg hader alt! jeg kan ikke klare det mere! engang overvejede jeg selvmord!! og jeg overvejer hele tiden bare at stikke af, for jeg har lidt problemer med at møde op i skolen, faktisk så store problemer at børne...Et eller andet, truer med at tage mig. Mor siger hele tiden jeg er en dejlig pige! altså...Jeg er ikke sådan en der i sort tøj og bander hele tiden! jeg elsker at læse og drømmer om at være forfatter, jeg kunne måske "drømme" eller "tænk" om det men jeg ville aldrig gøre noget fortræd...Selvom min lærer siger jeg er viildt god til at skrive stile, så tror jeg jeg har opgivet alt håb. Selv mine drømme, hvem skal bruge mig til noget? mor vil ikke give mig lov, men jeg har mange gange sagt til hende: mor! kan du ikke bare lade mig være i fred! glem mig! jeg vil bare være alene! lad bare det der børnenoget komme efter mig! jeg er ligeglad! men hun krammer mig bare og siger: vi skal nok komme igennem det her sammen...Hader mig selv!
 
11.12.2009
Sv: hader mig selv!
Hej med dig.
Sikke en historie du har, og jeg kan godt forstå at du har haft det svært og at du har det nu. Du har en god grund til at du har svært ved at knytte venskaber, hver gang du har forsøgt og prøvet, har dine forældre besluttet at I igen skulle flytte. Det er svært at komme som ny i en skole, i en klasse i en by. Når du er nede og syntes at verden er sort, så husk på det du er god til, nemlig at skrive. Kan du ikke lade dine tanker og ord tage dig væk på en god rejse? kan du ikke skrive dig ud af dine sorte perioder? Der er mange der bruger det, til at få "luft" og til at "slippe væk" og til at "glemme" Hvis nu du kunne ønske dig noget, hva' skulle det så værer? hvad skal der til, for at du får det bedre? Prøv at lege med de tanker, og hvis du har mod på det, snak med din mor om det. Der er mulighedder for at komme på efterskole, eller andet, hvor du feks. kan bo med unge på din egen alder, hvor det handler om skole og samvær. Husk på at du jo godt ved hvordan man kommer til at virke godt på andre unge. du ved det med bad, hver dag, med tøj og med det at gøre lidt ud af sig selv. Mht. dine tænder, kan du ikke snakke med din tandlæge om en tandrensning eller andet, hvis det er et stort problem for dig. Jeg håber at det vil hjælpe lidt, ellers må du skrive igen.
Held og lykke med det.
Pia
 
03.12.2009  
Hjælp
Hej jeg er en pige på 14 år. Hver eneste dag kommer jeg op og skændes med mine forældre, jeg kan simpelthen ikke klare det mere, min søster har haft det på samme måde.. hvad skal jeg gøre?
 
03.12.2009
Sv: hjælp
Hej med dig.
Kan du snakke med dine forældre, og prøve at fortælle dem, hvordan du har det og at du er trist over det, og at du gerne vil have at det bliver anderledes?? Når I skændes, hvordan og hvilke ting er det så?? Kunne I evt. lave et par aftaler om hvordan I snakker sammen og hvordan I behandler hinanden.
Pia
 
26.11.2009  
Syn problemer der reflektere p
Jeg er en ung mand på 18 år. Jeg er hjemme boende. I mange år har jeg spilede på pc og konsoller i mange timer ad gang. Jeg er helt sikker på at mit syn blev helt ”fucked-up”. Jeg har en negativ syn dvs. Kan ikke se på langs afstand.

jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal gøre. Min mor ved ikke at mine øjne fejler ”big time”. Hvis jeg siger det til min mor så flipper hun fuldstendigt ud af kontrol. Vil starte med at give mig skylden for og side for meget foran skærmen. Og efter den endelig chok er forbi så ville hun græde over at nye brille og alt det-der der høre til koster simpelthen kassen. Vi har nemlig en meget lavt buget.

jeg vil ikke gøre hende ked af det, og jeg vil ikke tilstå i min skyld (gider ikke og sige ”ja mor du har ret, jeg skulle høre efter dig dar du sagt at jeg spiller for meget og at børe stoppe med at spille så mange timer i træk).

jeg har dog tænkt på at skjule det helle og finansiere kontaktlinser ved hjælp af su.
 
03.12.2009
Sv: syn problemer der reflekte
Hej med dig.
Mit råd til dig, er at du skal gå ned i byen og bestille en tid i en af brille butikkerne. Der kan du få tjekket dit syn, og på den måde få vished. Jeg er sikker på at de også kan svare på dine spørgsmål vedr. din bekymring i forhold til tv spil m.m.
Jeg vil nu opfordre dig til at spille med åbne kort i forhold til din mor. Hun kommer på et eller andet tidspunkt til at opdage at du har problemer med dit syn. Ved du om der er nogen, i din familie der bruger briller?? Det kunne jo være noget arveligt noget, og du kunne være helt uden skyld...
Fat mod og få dine øjne undersøgt.
Pia
 
26.11.2009  
Hader min krop, mig selv og ba
Hej pia. Jeg er en pige på 15 år. Jeg hader mig selv og min krop. Om morgenen når jeg står op spiser jeg en hel del pernodiler og andre piller for så kan jeg bedre komme igennem dagen. Jeg bor alene med min mor, men vi er pisse uvenner hele tiden, vi skændes konstant over alt. Hun er næsten heller aldrig hjemme. Hun kalder mig altid bare " problem barnet med damp". Og hun siger altid at jeg er et problem for hende og at jeg stod i vejen for hendes liv. Men det jo ikke min skyld hun fik mig som 17årig er det? gider ikke rigtig leve mere, vil jo ikke bare være et problem for min mor. Og min far ved jeg ikke hvem er. Er begyndt og hade mig selv så meget, skær i mine arme, sulter mig selv men ingen ser det. Føler jeg står midt på en stor mark og bare råber om hjælp men ingen ser mig. Føler mig alene og opgivet af alle, håber du vil hjælpe mig og ikke bare sige jeg er håbløs ligesom alle andre gør. Mine lærer over på min skole er umulige og snakke med om noget som helst. Har meget brug for hjælp spiser flere og flere piller hver dag og skær mere og mere i mig selv. Endnu kan jeg sådan styre det men begyndt og få det sådan at jeg ikke kan få nok piller og ikke skære nok i mig selv, vil bare have al smerten inde i mig fprsvinder og nogen for en gangs skyld opdager at jeg har brug for hjælp, har du et godt råd eller to ? vil helst ikke noget hvor jeg skal møde andre på nogen måder, det kan jeg slet ikke overskue helst bare have nogle gode råd fra dig hvis det ok? virkelig kangt nede og langt ude hvor jeg ikke kan bunde mere hjælp mig.. hilsen nanna
 
03.12.2009
Sv: hader min krop, mig selv o
Hej Nanna.
Godt at du skriver, for jeg vil og kan godt hjælpe dig. Hvis du har lyst og mod på at snakke om det, kan du jo ringe eller sende en sms til mig. Jeg har også mulighed for at tilbyde dig en plads på vores Ungdomsskole hold, Er du i klemme. Dette er forudsat at du er bosiddende i Holbæk kommune og at du er mellem 13 og 18 år.
Jeg kan forstå at du heller ikke rigtig har nogen at snakke med, det vil jeg gerne prøve at hjælpe dig med. Du kan prøve at skrive til www.spejlet-bv.dk Der tror jeg godt at du kan finde andre unge som har det som dig.
Hvis nu det ikke virker, så prøv at ringe til mig, på 72 36 51 32 eller du kan også kontakte vores rådgivningstelefon på 72 36 37 38.
Pia
 
15.11.2009  
Spillr for meget computer
Spiller for meget computer 15/11/2009

goddag henrik.
jeg har det problem, at jeg spiller for meget computer.. det er fordi, at jeg er helt vild med at spille counter-strike. Det får min adrenalin i top, og elsker faktisk at skyde en eller to (i spillet). - er ikke gået over til irl (in real life) handlinger angående skydevåben.
jeg og min ven alexander lionett spørg derfor dig, henrik, om du vil hjælpe mig? (alexander lionett er min manager - indenfor counter-strike)..
best regards hjalte.
(håber du vil tage det her alvorligt)

sv: spiller for meget computer 15/11/2009

hej

jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal hjælpe dig!!!???

måske skal du stille spørgsmålet til brevkassen "familieproblemer" - pia kan muligvis hjælpe. Jeg sender dit spørgsmål videre.

hilsen fra henrik
 
19.11.2009
Sv: spillr for meget computer
Hej Hjalte.
Jeg kan godt forstå at du bliver grebet af spillet, det jeg vil råde dig til, er at du evt. kunne begynde at gå i en ungdomsklub, for der spiller de også, men der har de også hinanden efter at spillet er slut! Et er at spille, men man skal også have noget at sætte det op imod. Venner kan aldrig erstatte et spil. Kunne du og Alexander ikke overveje at mødes med andre unge, så I udover spillet også har noget andet sammen. I kunne evt. sætte "regler" op for hinanden, f.eks. at I aftaler kun at spille xxx min af gangen, og kun på bestemte dage.
Hvis I har mod på det med ungdomsklubberne, kan I læse mere på www.lystavlen.dk under ungdomsklub.
Håber at det har hjulpet lidt, eller så du skrive ind igen.
Pia
 
15.11.2009  
Ved ikke hvordan jeg skal komm
Hej .. jeg er en pige på 15 år. Jeg havde en rigtig rigtig god bedste veninde vi var venner fra vi var helt små og startede i samme klasse vi været bedste veninder næsten altid. Men her i 9 klasse begyndte min bedste veninde salina og forandre sig hun begyndte og sulte sig selv, hun begyndte ig hade sig selv, hun skar i sig selv og spiste altid en masse pernodiler og alt muligt. Prøvede og få hende til at sige hvad der var galt, få hende til at snakke med mig om det, men hun lukkede mig bare ude. Her for en måned siden tog hun sit liv, jeg kan slet ikke forstå det eller lære og leve med det. Ved ikke hvad jeg skal gøre, giver mig selv skylden for hvad der skete, ved ikke hvordan det kan være min skyld førler bare det min skyld. I hendes afskedsbrev hun skrev til mig skrev hun at hendes beslutning ikke havde noget med mig og gøre, og at det var fordi hun følte sig spærret inde i et fængsel og at det var hende og hendes krop. Der stod at hun bare ønskede og blive fri. Hvordan kan jeg komme videre? kan ikke komme videre. Er begyndt og gøre det samme som hende, ved ikke hvorfor. Har du et godt råd? hilsen mie
 
19.11.2009
Sv: ved ikke hvordan jeg skal
Hej Mie.
Jeg e sikker på at jeg godt kan hjælpe dig på vej. Hvis du har lyst til det, kan vi to mødes og få en snak, du kan også skrive til mig på sms, så kontakter jeg dig! Vi har et hold som kan hjælpe dig, det hedder Er du i klemme? Det vil jeg gerne hjælpe dig med at komme ind på.
Du er helt uden skyld i det, der er sket. Du har været den bedste veninde til hende. Nu vi jeg så hjælpe dig, hvis du vil, så ring eller skriv til mig.
Pia
mobil 7236 5132
 
12.11.2009  
Lavt selværd, hader mig selv o
Hej! jeg er bare vildt ked af det, vi er lige flyttet før sommerferien sluttede, det var syvende gang, men denne gang, skiftede jeg ikke skole. Jeg har gået på fire forskellige skoler, den første var i skagen og der var jeg jo så lille og sådan, så går man jo bare over til de andre, i den alder er der intet der hedder pinligt. Men senere flyttede vi og jeg måtte flytte skole, da gik jeg i tredje klasse. Vi flyttede til selde. Der blev jeg set som den kiksede pige der altid stank. Jeg vidste det ikke selv, men jeg blev faktisk mobbet. Jeg havde kun en ven i hele verden, det var julie, men sikke en køn ven, hun var den "populære" og en af mobberne. Så flyttede vi igen. Til fur. Jeg gik på en ny skole. Både julie og jeg voksede, og blev faktisk venner, vi chattede gennem skype..jeg havde kun nogle få venner på fur, en pige der havde de samme interesser som jeg, hun elskede at tegne og læse og skrive, og vi var faktisk begyndt at lave en bog sammen! med tegninger og historier og vitser og tegneserier som vi selv havde lavet. Jeg havde også en drengeven. Vi var rigtig gode venner, men alle drillede os med at vi var kærester! men det er var eller er vi altså ikke! de andre børn smed som regel mine sko væk og gemte mit penalerhus og drillede mig. Efter skole tid plejede jeg at gå den daglige tur med min hund, bamse..han er ikke hvilken som helst hund dengang var han en 3'årig schæfer! ingen af dem var bange for ham...Fordi han var "min" hund, men jeg turde ikke gå hen på legepladsen med bamse hvis de var der, for jeg var bange for at han ville bide dem. Og hvis han gjorde det, så ville jeg sååå meget forstå det, for de sparkede ham og spyttede på ham og sådan noget. På legepladsen er der en trampolin, bamse er så artig at jeg kan lade ham gå fri så længe !de! ikke er der. Jeg hoppede på trampolinen mens bamse gik rundt og snusede til en masse. Men pludselig så jeg de andre. Jeg tænkte med det samme på bamse og gik hen for at hente ham (jeg tænkte slet ikke på mine sko) så skulle jeg hente skoene og de var...Væk. Hvor er mine sko?? råbte jeg! vi smed dem ud i brændelerne sagde en af drengene. Der var en stoooor busk med brændelder (eller hvordan det nu var det hed) jeg kunne lige skimte mine sko gennem bladene, men de var så langt inde at jeg var nød til at tage bamse med ind i "busken" men det kunne jeg jo ikke. Jeg var nøød til at ringe til far, for de andre var alledere begyndt at sparke og kaste sten efter bamse. Jeg blev bange set han nu bed dem? jeg sagde at bamse var farlig og de lo bare, de troede sikkert jeg gjorde det bare for at gøre dem bange. Far kom og (som jeg ikke havde håbet) skældte han de andre ud og ringede til deres forældre. Senere fik jeg en ny ven. Hun hed emma. Hun var den "populære" på vores "gade" alle ville lege med hende, hendes mor er død og det så ud som om hendes far næsten var "ligeglad" med hende...Eller lod hende gøre hvad hun ville. Hun boede på en stoor gård og havde to heste, mange katte og en hund. Vi legede sammen og sådan, og jeg syntes simpelthen det var så sjovt at ride. En dag lod hun mig ride selv, hun og min bror lagde sig ned på trampolinen (i hendes have) for at snakke, (inhegningen var lige ved siden af) der var åbenbart nogle af "drengene" der så mig for dagen efter sagde de at jeg havde redet på emma heste uden hun var der, jeg forklarede at hun var der i går, men de troede ikke på det....eller gjorde de?? de fortalte det til emma og undlod at fortælle min version. Jeg blev så ked af det for nu hadede emma mig og vendte snart hele gaden imod mig, nu havde jeg kun min langdistanceven julie og så pigen og drengen. (kan godt deres navne, men er bange for at sige for meget) jeg kunne ikke komme til emma for at forklare det, for det ville de ikke lade mig. Hvergang jeg gik ind på hendes gård for at sige at det var drengene der tog fejl, havde hun, og sikkert også nogle andre..gemt sig så jeg bare hørte hende sige: forsvind fra min grund!!" jeg fandt aldrig ud af hvor hun gemte sig..alle mine fire søskende var riiigtig gode venner med hende og alle de andre, jeg følte mig meget udenfor. En dag ringede emma til mig og kaldte mig en stor fed ko. Og dum og fatsvag og alt muligt, jeg hørte min bror i baggrunden. Jeg lagde på med det samme og gik in i stuen, mor sad der, hvad er der galt skat? sagde hun. Jeg sagde bare: ingenting..men så brast jeg ud i gråd!..jeg sagde alt til hende. Da begyndte jeg at lade være med at møde op i skole, jeg havde lavt selværd og jeg begyndt langsomt at blive deprimeret. Så flyttede vi igen, ikke bare til en anden by, men et andet land! nemlig færøerne, der havde vi meget familie. Der gik jeg så i skole, men i min alder er det meeeget svært bare at dukke op og så...Bare få venner. Alle de andre har vildt fedt tøj, med tørklæder og alt muligt, de går med mascara og lippgloss og eyeliner og selvbruner og alt muligt, og husk nu, lige nu er jeg kun 13 år. Jeg fik det aldrig godt i den skole, jeg har nu gået der i næsten 3 år.. jeg har været så lidt i skole at børne....et eller andet...Truer med at atge mig hvis det bliver ved! jeg er ikke overvægtig eller noget men jeg er alligevel meeeget utilfreds og flov over min krop. Jeg har en grim skæv næse, vanskabte øjne en "mave" vildt gule og skæve tænder og viildt kikset tøj. Jeg har altid fedet hår og stinker altid, jeg har aldrig i livet haft andet sminke på end en smule lippgloss..nu forleden..kun en måned siden, skulle vi tage klassebilleder. Jeg ville absolut ikke med på billedet! jeg ville ikke være en del af klassen! jeg ville bare ikke!..men jeg skulle! og i går, skulle vi tage billeder til den kogebog klassen laver, så vi kan tjene penge ind til "ferien" jeg vil ikke være med i den dumme bog! og jeg vil ikke med på ferien! som jeg ser på det, burde skole være skole og det var det! ..men jeg turde ikke sige det til læreren det der med ikke at være med, og jeg sagde det til mor, men hun fik mig overtalt, men nu har jeg ombestemt mig igen..det var også vildt svært i starten fordi jeg skulle lige pludselig ikke snakke dansk mere! og færøsk er et meget indviklet sprog, man skal "binde" alt selv navne! når man siger det og det navn i nutid skal det ende sådan, når man snakker om en pige skal der være ¨blablbalbaa! jeg har siddet og grædt hele natten klokken er nu 02:15 om natten...(i danmark) hjæælp jeg ved ikke hvad jeg skal gøre! :((( jeg har faktisk overvejet bare at....løbe....løbe væk...

hilsen en meget deprimeret to sproget venneløs grim pige!!!
 
12.11.2009
Sv: lavt selværd, hader mig se
Hej med dig.
Sikke da en historie du har at fortælle, og jeg kan godt fortså at du har det svært med alt det du har været igennem! Hvis jeg skal give dig et råd, skal det være at du kigger tilbage på hvordan du er blevet behandlet af alle dine såkaldte "venner" og så skal du huske på hvilken ven du selv skal være og hvilken ven du bestemt ikke skal være!!! Alting begynder med dig selv. Du er selv inde på at du afte lugter, så begynd med at gå i bad, og prøv at gøre lidt ud af dig selv. Spørg din mor, om hun vil hjælpe. Prøv at spare op til lidt pænt tøj, søg'evt. et fritidsjob, så du selv kan tjene lidt penge.
Har jeres familie haft fat på skolen og påpeget de problemer du oplever?? Dine forældre skal på banen. Jeg ved godt at du kun er 13 år, men der er mulighed for at du evt. kan komme på efterskole eller noget der svare til det, altså langt væk fra, der, hvor du er nu!
Husk på at hvis du bilder dig selv ind, at du er både grim, dum og uden mulighed for at få venner. Ja så er det også det du udstråler!!!
Start dagen med at fortælle dig selv, at du er en sød pige, der både er klog og pæn, og lad alt det dine skole kamerater lukker ud, gå gennem dine øre, uden at du skal tage dig af det. Ved godt at det er svært, men det er et bud.
Håber at det kan hjælpe dig lidt, og du er velkommen til at skrive tilbage, hvis du har brug for flere råd.
Held og Lykke
Pia
 
07.11.2009  
Mistet kontakt
Hejsa..
jeg er en pige på 13 år jeg har ikke særlig meget kontakt til min familie. Min farfar, farmor og min onkel er døde :( og min e2 voksne fætre ser jeg ikke så meget til, den ene har været ude i noget lort og så flyttede han til norge og nu er hjemme men ser ham stadig ikke så meget. Min onkel vil mini fa ikke se fordi han er alkoholiker (forståeligt nok), men jeg ser derfor heller ikke hans børn min fætter og min kusine dem har jeg ikke set siden jeg var meget lille. Og så har jeg en halv bror jeg ikke har set siden jeg var helt lille.
jeg ha det meget svært ved at tænke på jeg har en bror og fætre og kusiner jeg ikke ser, når jeg husker tilbage kan jeg huske en masse ting vi har lavet sammen.

håber du kan hjælpe mig.
 
12.11.2009
Sv: mistet kontakt
Hej.
Hvordan tror du din vil vil reagerer hvis du kontakter dem via nettet?? Du kunne jo prøve at søge oplysninger om dem, måske dukker der noget op? Jeg kan godt forstå at du savner den del af dig, og det er måske det, du skal prøve at fortælle din far. Måske har han også lyst til at kontakte nogen af dem igen.
Prøv at spørge ham.
Held og Lykke med det.
Pia
 
06.11.2009  
Er trist og græder næsten hele
Hej pia. Jeg er en pige på 14 år. Her de sidste 3 måneder har jeg været trist hele tiden, græder næsten hele tiden. Kan ikke overskue noget bare der kommer en lille ting jeg ikke havde forventet ville komme bliver jeg mere ked af det og bare har lyst til at grave mig ned i et hul hvor ingen finder mig. Har prøvet og snakket med min far om det men han har altid travlt og siger bare ikke nu skat. Han tænker altid på min bror og om hvad han går og laver. Fordi min bror altid laver ballade. Min far overser mig total. Min far også altid arbejder for og kan hjælpe min bror af med hans store narko gæld. Og viljeg f. Eks have et par nye bukser skal jeg selv arbejde for at få nogle penge min far giver kun min bror penge ikke mig min mor er slet ikke inde i billedet da hun begik selvmord for 12 år siden. Det nogengange jeg overvejer og blive ballademager ligesom min bror så kan det jo være jeg får min fars opmærksomhed. Her de sidste måneder er jeg også begyndt og sulte mig selv og tabe mig rigtig meget i håb om min far opdager mig, men det hjælper heller ikke han er ligeglad. Ved ikke hvad jeg skal gøre. Har du et godt råd.? venlig hilsen maria
 
12.11.2009
Sv: er trist og græder næsten
Hej Maria.
Det er godt at du skriver til mig, for jeg er sikker på at jeg kan hjælpe dig. Jeg vil gerne tilbyde at vi to kan tage en snak i telefonen, hvis du vil? Du kan jo sende mig dit mobil nr, så ringer jeg op, på et aftalt tidspunkt! Jeg holder dit navn hemmeligt, så bare rolig. Du kan også, hvis du er bosiddende i Holbæk kommune tilmelde dig et af vores hold som hedder "Er du i klemme" Der vil du sammen med andre unge piger, få plads til at fortælle om dine problemer, og få hjælp til hvordan du kan løse dem. Jeg syntes at du skal overveje det.. Du kan via mig, tilmelde dig, på 7236 5132. Så vil jeg gerne fortælle dig hvor det er, og hvornår det er.
Hvis du vælger ikke at ville de to ting, så vil jeg foreslå dig at du måske få en 3 person til at hjælpe dig, kunne det være en fra din familie, moster eller sådan noget?? Hvis du fortæller at du har svært ved at få kontakt til din far, og at du har brug for ham, og at du savner ham, ja så er jeg sikker på at han/hun vil hjælpe..
Prøv at tænke over mine bud, og skriv endelig ind igen, hvis jeg skal prøve noget andet.
Pia
 
01.11.2009  
Min skole hjælp!!
Hej kristina er en pige på 15.
jeg håber du kan hjælpe mig.
jeg har en kærste og det ved skolen intet om men de spør aflige vel om jeg har en kærste og de voksne har jocket om jeg har en der hedder adam så nu tror de ander ikke på mig når jeg sir jeg er optaget de vil vide hvad han hedder osv. Men jeg har lovet ham ikke og fortælle skolen at jeg er sammen med ham fordi han har gådet på skolen og alle kenner ham.
hvordan kan jeg få dem til og stoppe med og spøger uden og blive uvenner med dem??
hjælp den desperate.
 
04.11.2009
Sv: min skole hjælp!!
Hej "desperate".
Som jeg læser dit spørgsmål, forstår jeg det som om det er lærernes spørgsmål, du føler dig generet af. Jeg tror ikke, at de er ude på at genere dig, men at det simpelthen drejer sig om godmodigt drilleri. Jeg kan også læse, at du ikke opfatter som særlig rart, og det synes jeg du skal fortælle en lærer, som du har et godt forhold til, som så kan sige det videre til de andre lærere for at få det stoppet. Det kan jeg garantere dig, at det bliver man ikke uvenner af. Held og lykke med det og kærligheden. Hvis det ikke hjælper, er du velkommen til at skrive igen. Vh. Kristina
 
01.11.2009  
Venner som ikke er venner
Hej jeg er den samme pige på 13 år som skriver. Ham drengen går nu med til at drikke når han ikke vil og har udelukket mig helt fordi hans gruppe syns jeg er en nørd.., så hvad skal jeg nu gøre jeg står alene og har ikke nogen venner??? jeg har været uvenner med min lærers ynglings elev og derfor tror jeg at jeg ikke har noget støtte fra hende selv om hun ved jeg har det dårligt. Jeg ved hellere ikke om jeg skal flytte, syns du man skal flytte når man har det dårligt med at gå en klasse???
 
04.11.2009
Sv: venner som ikke er venner
Hej. Med hensyn til drengen, og i øvrigt alle andre, MAN SKAL IKKE DRIKKE, ELLER NOGET ANDET MAN IKKE HAR LYST TIL!!! Så kan det vist ikke siges tydligere.(-: Hvis han udelukker dig fordi hans gruppe synes du er en nørd, synes jeg du skal koncentrere dig om at finde nye venner. Venner der udelukker en, er ikke rigtige venner. HVIS din lærer har en ynglingselev, tror jeg ikke hun lader sig påvirke af det. Måske føler du det bare sådan. Jeg er sikker på at din lærer vil støtte dig, specielt hvis hun ved du har det dårligt. Er du sikker på at hun ved det? Du kunne evt. bede om at tale med hende og fortælle hende det. Du kan også tale med SSP-læreren på din skole.
Hvis du gerne vil have nye venner er det en god idé at gå til en eller flere fritidsaktiviteter. (evt.ungdomsskolen) Her møder man mange nye unge, der kan blive dine nye venner. Med hensyn til om man skal flytte fordi man har det dårligt i en klasse, kommer det an på hvorfor...? Det må jeg have uddybet da svaret ikke er ligetil. Men generalt synes jeg, at man skal prøve løse det eller de problemer der er først, med dine lærere og forældres hjælp. Det lyder som om du tumler med flere ting. Ungdomsskolen har en ungegruppe der hedder "er du i klemme?", her vil du kunne tale med andre unge, og nogle søde voksne en gang om ugen. Ring evt til mig hvis du vil vide mere. Du er også velkommen til at skrive igen. Vh. Kristina telefon 72365102.
 
23.10.2009  
Indeklemt:[?
Hej
jeg er en pige på 13 og har en 2bedsteveninde som slog op med sin kæreste igår. Hendes min 2bedsteveninde er ogs 3bedsteveninde med min søster og min søster har kørt længe med min 2bedstevenindes kæreste og så her idag var de sammen herhjemme og jeg ringede selvfølgelig og sagde dét til min 2bedsteveninde og hun blev selvfølgelig mega sur på min søster! og hendes ex.
han skulle ogs se hende træne ;o - når men ham her er 2 år ældre end os og efter han havde slået op med min 2bedsteveninde havde han sagt at han ikke gad at have noget at gør med nogen på vores alder igenog nu er han "sammen" med min søster som ogs er 13? -. Mit problem er; jeg er sammen med min søster hver anden uge (skilmissebørn), hvad skal jeg gøre når jeg ser hende? skal jeg lade som ingenting og lade dem selv klare det eller skal jeg hjælpe en god veninde og spørge hvordan fanden (undskyld sproget) hun kan finde på det? - det er jo trods alt den vigtigeste veninde regel!!!!!!!!!!!!
.Hvad gør jeg?
 
04.11.2009
Sv: indeklemt:[?
Hej. Tjaaa. Den er svær. Der er jo mange aspekter i det. Jeg synes du skal lade dem klare det selv, og håbe at de finder ud af det. Men være der for dem hvis de har brug for at snakke. (((-: Skriv igen, hvis det ikke er svar nok. Vh. Kristina
 
01.11.2009  
Bange for og miste min storesø
Hej jeg er en pige på 13 år. Har et problem fordi min storesøster på 15 år, hun har haft anoreksi i 4 år og nu er hun virkelig meget tynd. Er så ked af det konstant, er bange for hun lige pludselig ikke er her mere. Lægerne på sygehuset har opgivet hende, den anden dag hørte jeg mine forældre tale sammen, de snakkede om at det nok kun går en vej med hende. Har prøvet at sige til mine forældre at jeg gerne vil snakke med dem om det hele. Men hver gang jeg prøver og sige det til dem snakker de bare uden om. Er også begyndt og føle mig tyk og fed er tykkere end min storesøster og jeg er 13 år og hun 2 år ældre. Er bare så bange for min storeøster snart ikke er her mere. Den anden dag da jeg var på sygehuset ved hende var det uhyggeligt. Hun kan næsten ikke holde sig selv i live mere, en masse maskiner og slanger holder gang i hende. Er så ked af det og forvirret i mit hovede ved ikke hvad jeg skal gøre eller tænke eller noget. Har du et godt råd. Venlig hilsen klara
 
04.11.2009
Sv: bange for og miste min sto
Hej Klara.
Jeg har sendt dit spørgsmål videre til brevkassen "sex og sundhed" her på hjemmesiden. Henrik der svarer på spørgsmål der er læge og ved nok mere om anoreksi end mig. Så hold øje på hans side efter svaret. Vh. Kristina
 
  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12  13  


Senest opdateret 04.04.2018 14:17 af BEI