Brevkasse: Mig og min familie
Benthe Ibsen besvarer spørgsmål inden 7 dage.
 
NB! Denne brevkasse service er primært forbeholdt unge fra Holbæk Kommune, så hvis du skriver til os, og ikke er bosiddende her, kan vi ikke garantere at du får svar på dit spørgsmål.
.
 
 
Går du og tumler med et dilemma?
Går du og bekymrer dig over et eller andet stort eller småt i forhold til dine forældre, søskende eller andet derhjemme og tænker, at du nok er den eneste der har det sådan, så bare skriv... Måske kan jeg hjælpe dig med at komme videre. :o)

Stil et spørgsmål i brevkassen
Overskrift:
Spørgsmål:

 
Benthe Ibsen
 
 
  1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  
01.03.2017  
Besiddelse af euforiserende st
Hej. Jeg har sat mig selv i den dumme situation, at jeg på et diskotek blev taget med euforiserende stoffer, og sigtet for besiddelse til eget forbrug, altså fik jeg en bøde. Det er første gang jeg prøver at være i kontakt med politiet og få en bøde. Jeg har forstået at det kun bliver anført i politiets interne register, og ikke på hverken den private eller den offentlige straffeattest, er dette korrekt? vh.
 
03.03.2017
Sv: besiddelse af euforiserend
Hej
Jeg må indrømme, at jeg ikke er helt sikker på, hvornår man bliver registreret hvor og hvordan, så jeg videresender lige dit spørgsmål til Kaj Erik, der har brevkassen om SSP og kriminalitet.

Mange hilsner
Benthe
 
14.01.2017  
Hunde
Hej. Jeg er en pige på 10,der meget gerne vil have en hund.Men min far vil ikke have en hund.Før var min mor syg og vi aftalte at jeg måtte få en hund når min mor blev rask.Da hun endelig blev rask fik hun en blodprop så jeg måtte ikke få en hund...Men jeg måtte tilgengeld få et hamster..altså indtil vi fandt ud af at min mor ikke kunne tåle hamstre.Jeg er blevet tilbudt at få en hund mange gange før men mine forældre fortryder det heletiden.Men nu når jeg spørger om jeg må få en hund bliver min far meget sur,og mine forældre pleger ikke at blive så sure.Det er jeg virkelig ked ar det over.Jeg håber i kan hjælpe mig.Kh maja
 
18.01.2017
Sv: hunde
Hej Maja

Jeg kan godt forstå, at du gerne vil have en hund ... det tror jeg, at de allerfleste børn gerne vil, for en hund er jo rigtig dejlig at lege med og nusse med og ind i mellem også bare ligesom en god ven.
Jeg ved dog også, at ens far eller mor ikke altid syns, at det er en god idé og det kan der være mange grunde til. Mange forældre tænker mere end børnene på alle de opgaver, der også følger med, når man har en hund.
Når man anskaffer sig en hund, så er den der jo HVER DAG i mange år og HVER DAG skal den luftes mindst 3-4 gange. Den skal jo både 'på toilettet' og også have en masse motion. Det betyder jo, at nogen i familien skal tidligere op HVER MORGEN og så er det helt lige meget, om man er træt eller om det sner, regner, blæser eller er dejligt varmt. Nogle gange kan hunden faktisk også få dårligmave og så skal man måske op og ud, selvom det er midt om natten.
Hunden skal også have mad hver dag og det er jo også en opgave, der følger med og så er der det med, at det kan være svært at tage på ferie eller andet, hvis ikke man kan have hunden med alle steder.
Så . .når en familie vil anskaffe sig en hund, så skal man være helt sikker på, at alle i familien synes, at det er en god idé og at både børn og voksne er klar til at tage nogle af alle opgaverne, for man kan aldrig springe over. Hunden er jo lidt ligesom et lille barn, som man altid må være klar til at tage sig af.
Måske tænker din far og mor, at det vil blive svært for jeres familie at tage sig så godt af en hund, som det nu er nødvendigt, hvis den skal have det godt og det betyder nok også noget, at din mor har været syg.
Det lyder ikke som om, at dine forældre har lyst til at I skal have en hund og jeg ved selvfølgelig ikke hvorfor, men jeg vil gætte på, at det nok hænger sammen med alle de opgaver, der følger med.
Nu tænker du måske, at de fleste af de opgaver vil du sagtens kunne tage dig af, en jeg ved, at nogle gange så er det alligevel lidt sværere eller lidt mere besværligt end man havde forestillet sig.
Jeg tænker, at det nok vil være bedst for humøret i jeres familie, hvis du slår dig til tåls med, at I nok ikke får en hund. Det er ikke rart hverken for børn eller voksne, hvis man i laaaang tid tit kommer op at skændes om samme ting. Måske er din far eller mor kommet til at sige ja en gang, du har spurgt, fordi de ved at du bliver ked af det, når de siger nej - men samtidig så ved de måske også, at det vil være svært for jeres familie at tage sig rigtig godt hunden hver dag og derfor vil de alligevel ikke have hund, når det kommer til stykket.
Jeg tænker, at du måske bare skal tænke på, at når du bliver voksen og flytter hjemmefra, så kan du jo selv beslutte, om du vil have en hund. Så er der måske kun dig selv, som du skal diskutere med, men til gengæld er der måske også kun dig selv til at klare både de mange gåture og alt det andet, så du skal i hvert fald være HELT SIKKER på, at det vil du gerne
Indtil da så synes jeg, at det er vigtigere, at I bliver glade igen i jeres familie og ikke hele tiden skal skændes eller blive sure.
Mange hilsner
:-) Benthe
 
01.12.2016  
Projektopgave
Hej vi er to piger fra stenhus kostskole der har valgt emnet "selvskade". Vi ville spørge om følgende:
- hvorfor starter folk med at skade sig selv?
- er der tendenser i samfundet der får de unge til at lave selvskade?
- hvorfor gør samfundet ikke mere for at hjælpe unge så de ikke behøver at gøre selvskade?
- kan jeg/vi som medborgere gøre noget for at hjælpe unge mennesker fra at lave selvskade?

vi håber meget at du kan hjælpe med at bevare disse spørgsmål og at du måske har nogle gode links vi kunne bruge.

hilsen to piger fra stenhus kostskole.
 
12.12.2016
Sv: projektopgave
Hej til jer fra Stenhus :-)
- og allerførst undskyld den lange ventetid
Det er et rigtig vigtigt emne I har kastet jer over og nogle meget aktuelle spørgsmål. Der er desværre ingen nemme svar, men jeg vil gerne forsøge at hjælpe jer lidt på vej.
I spørger, om I kan gøre noget som medborgere, men jeg tænker ikke, at I som sådan kan 'afværge' at nogen begynder at skade sig selv. Det er svært at sige, hvorfor nogen kan komme så langt ud, at de ikke ser anden udvej end at skade sig selv og det er tit en blanding af mange ting og en ophobning af udfordringer i den enkeltes liv, der gør at man begynder, men jeg tænker, at en af årsagerne til at både piger og drenge skader sig selv, måske nok bunder i et meget lavt selvværd og at personen af en eller anden grund har 'ondt i livet' (som jeg kalder det).
Hvis man får mistanke om, at noget er galt, så tænker jeg, at man skal bekymre sig og sige det højt, så vedkommende kan få noget hjælp. Dels fordi de ikke selv magter at søge hjælp og dels fordi det er vigtigt at sende et signal om, at man bekymrer sig og at man ikke er ligeglad med den person, der er nødt til at skade sig selv. Det er nemlig i bund og grund et råb om hjælp.
Hvis ikke I allerede har opdaget siden, så tænker jeg, at I måske kan få mere at vide hos LMS – ’Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade’. De ved langt mere om emnet end jeg og jeg er sikker på, at de gerne vil hjælpe. I kan finde dem på:
http://www.lmsos.dk/
eller på deres Facebookside.
Hvis I vil læse lidt litteratur om emnet, så er her et par forslag:
'Zebrapigen' af Sofia Aackerman
'Glaspigen' af Karin Dyhr
'Igennem mørket' af Lina Strandberg
'Før jeg forsvinder helt' af Louise Roholte
Som I måske kan regne ud, så er det ikke fagbøger, men snarere romaner, der tager udgangspunkt i virkelige skæbner og personlig tænker jeg, at det er en rigtig god måde at blive klogere på, hvad det er disse mennesker tumler med og hvad der får nogen til at ville skade sig selv og hvilken alvorlig sygdom, det faktisk er.
Jeg fik ikke svaret på alle jeres spørgsmål, men jeg håber, at jeg alligevel fik hjulpet jer lidt på vej …. Og så håber jeg, at jeg nåede det, inden I skal aflevere.
:-) Benthe
 
14.08.2016  
Mine forældre
Hej. Jeg er en pige på 16 år så gerne vil på efterskole i det at jeg ikke kan med mine forældre jeg tror det ville værre godt for os alle sammen hvis jeg tager på efterskole men mine forældre mener at de ikke har råd til det men det kan simpelhen ikke passe da min far er dyrlæge og min mor laver småting her og der jeg vil spøger hvad jeg kan gør ?
 
15.08.2016
Sv: mine forældre
Hej
Øv . . det er ikke rart, når man har en følelse af, at man ikke rigtigt kan sammen derhjemme.
Desværre tror jeg ikke, at der er så meget du kan gøre. Der er i de senere år strammet meget op på tilskud til efterskoler, så dine forældre har ret, hvis de siger, at de selv skal betale. Om de har råd eller ej, er jo svært for andre at vurdere. selvom de måske har en 'meget pæn' indkomst, så kan det jo også godt være, at de har store udgifter f.eks. lån i huset, afdrag på bil osv. eller måske synes de faktisk, at det er en dårlig idé med et efterskoleophold. Måske er de bekymrede for, hvordan du vil klare at være væk hjemmefra.
Hvis alt bare er gået i hårdknude og du ikke selv kan tale med de forældre, uden at I bliver uvenner, så kan du måske bede en lærer eller en anden, du er tryg ved (f.eks.en venindes forældre) om at hjælpe dig med en snak. Det er tit lidt nemmere, når der er en 'neutral voksen' med til de svære snakke.
Og endelig så er der jo også den mulighed at kontakte kommunen og få en snak med en sagsbehandler. På linket her er der et tlf.nr. til det der i din kommune hedder 'Åben anonym rådgivning for familier'.
http://www.thisted.dk/Borger/BoernUngeFamilie/RaadVejledning/Familieraadgivning.aspx
Her tænker jeg, at du kan ringe og enten få en snak med en rådgiver eller evt. lave en aftale.
Jeg håber, at I får taget hul på en snak derhjemme og helst en dag, hvor I ikke skændes. Det er nemlig altid svært at snakke fornuftigt sammen, når følelserne raser rundt i kroppen og man er ked, vred, ophidset.
Mange hilsner
- og held og lykke med snakken
:-) Benthe
 
07.07.2016  
Min mor mener, at jeg svigter
Hej benthe!
de sidste par måneder har jeg været ret meget sammen med en dreng, vi var ca. Sammen hver anden eller trejde dag. Det endte med at vi blev kærester, og fortsat som vi plejede med at ses tit! vi går på samme gymnasium, og det var derfor meget nemt for os at sove sammen selv i hverdagene. Problemet er bare, at min mor mener, at jeg svigter hende? det skal lige siges, at jeg er 17 år gammel, og bor alene med min mor. Men hun mener altså, at jeg svigter hende ved at besøge den her fyr.
hun fortæller det direkte til mig, hvilket gør mig enormt ked af det, da det ikke er min mening at svigte hende :(
hun er nærmest altid sur på mig, og skal altid komme med stødende kommentarer, som fx. Når hun spørger om jeg er hjemme fx. Dagen efter, og jeg så svarer, at ja det er jeg, og om vi ikke skal lave noget. Så svarer hun bare, når okay, så laver jeg en aftale med en veninde, så kan du nemlig føle, hvordan det er jeg har det :(
hun skal altid nævne at jeg svigter hende, og jeg bliver altid ked af det:( men det føles som om, at hun er fuldstændig lige glad med, hvordan jeg har det med det her. Det værste er, når hun fortæller mig de ting foran fyren, for han bliver nærmest skræmt af det, og det samme gør jeg:( hun hader, når jeg snakker om, hvor godt hans forældre har taget imod mig, og siger at jeg bare har ændret mig totalt negativt :( hun forstår ikke, at jeg har behov for også at se mine veninder og kæreste! hun vil helst have, at jeg er derhjemme alene kun med hende :(
 
26.07.2016
Sv: min mor mener, at jeg svig
Hej
Hvor er det dejligt for dig med en sød kæreste og dejligt for jer, at I har mulighed for at ses så ofte. :-)
Til gengæld lyder det ikke så rart, at din mor reagerer, som hun gør. Det er bestemt ikke ok.
Du er jo tæt på at være voksen og i gang med at skabe dit 'eget liv' og det indebærer, at du kommer til at være mindre og mindre sammen med din mor. Du skal jo leve dit liv med skole, måske arbejde, venner og så selvfølgelig også lidt tid med familien, men det lyder som om, din mor har lidt svært ved, at du ikke længere 'fylder' så meget i hendes liv / hverdag og at hun dermed måske kommer til at mangle lidt indhold i tilværelsen.
Det er en svær proces for mange forældre at erkende, at de er nødt til stille og roligt at give slip på deres barn og der opstår tit et tomrum i deres liv.
Du skriver ikke, om dine forældre er skilt, men det lyder lidt som om, der bare er dig og din mor derhjemme og det gør det selvfølgelig endnu sværere for hende, men . . . . selvom det er svært for hende, så er det bestemt ikke i orden, at hun opfører sig, som du har beskrevet.
Det er ikke dig, der skal være indholdet i hele hendes liv og det er ikke dit ansvar, om hun har et indhold. Hvis din mor oplever et tomrum, nu hvor du er ved at være voksen og dermed ikke har brug for hende på samme måde, så er det din mors eget ansvar at fylde det tomrum ud med venner / veninder, job, fritidsinteresser eller måske kan hun vælge at bruge tid som frivillig i en eller anden organisation. Det lyder som om, at hun faktisk har veninder at lave aftaler med og jo dejligt for hende, men det er dumt af hende ville ’hævne sig’ ved ikke at være der, når du er hjemme. På den måde fratager hun jo både sig selv og dig for muligheden for at have nogle gode timer sammen.
Jeg ved ikke, om I kan tale sammen om det på et tidspunkt, hvor der er ’ro på’, men jeg tænker, at det vil være en god idé, hvis du kan komme til at fortælle hende, hvor såret du bliver og at selvom du godt kan forstå, at det kan være svært for hende, så bli’r hun nødt til at ’øve sig på’, at du faktisk er på vej væk og ud i dit eget liv. Det betyder jo ikke, at I aldrig skal ses og at du nu slet ikke har brug for hende mere, men du vil have brug for hende på en anden måde. Måske har hun brug for at få at vide, at du stadig elsker hende (det tror jeg nemlig at du gør, for ellers ville du jo nok ikke bekymre dig  ) og at du selvfølgelig også stadig har brug for hende, men på en anden måde. Fortæl hende, at selvom du er forelsket / elsker din kæreste, så betyder det ikke, at du ikke elsker hende.
Måske kan I også i en periode lave en fast aftale om at være sammen / spise sammen en eller to gange om ugen og måske kan din kæreste være med en gang i mellem, så din mor kan opdage, hvor sød han er og at hun faktisk kan være glad på dine vegne. Det kan så godt være, at du skal snakke lidt med din kæreste om, at det nok er svært for din mor, så han ikke bli’r forskrækket, hvis hun kommer til at sige noget dumt.
Hvis du og din mor får taget denne snak, så tænker jeg, at det er vigtigt, at du får sagt til din mor, hvad du vil være med til og hvad du bestemt ikke vil være med til. Du skal passe på dig selv og huske, at det ikke er dit ansvar, om din mor har et indhold i sit liv. Det er din mors eget ansvar. Du er hendes nu snart voksne datter og I skal sammen skabe jeres nye mor / datter forhold, som kan være guld værd for jer begge, hvis det bliver respektfuldt og ligeværdigt.
Mange hilsner
- og held og lykke med snakken
:-) Benthe
 
29.06.2016  
Min mor
Hej benthe
min mor fortalte mig forleden, at hun er ked af det og ulykkelig. Inderst inde vidste jeg det måske godt selv, altså at hun ikke var lykkeligt, men det gjorde rigtig ondt at høre hende selv sige det. Da jeg så spurgte om hvorfor hun var ulykkelig, så sagde hun det er jeg heller ikke. Det var som om hun ikke ville hverken snakke om det eller have jeg skulle tænke over det. For sådan er min mor, hun kan ikke lide andre skal tænke over hendes problemer.. eller at nogle skal gøre noget for hende. Mit spørgsmål er så, hvad skal jeg gøre ved det. Jeg er i rigtig dårligt humør, efter hun sagde det, og føler jeg bliver nødt til at gøre et eller andet... Jeg ved bare ikke, hvad jeg kan gøre.
 
30.06.2016
Sv: min mor
Hej
Jeg kan høre, at du er rigtig bekymret for din mor, men allerførst vil jeg sige til dig, at din mor er rigtig heldig at have en søn eller datter som dig. Du er omsorgsfuld og bekymrer dig og vil gerne hjælpe.
Når det er sagt, så vil jeg også fortælle dig, at der er faktisk ikke meget mere, som du kan gøre for din mor. Du har lyttet til hende den dag, hun fortalte, at hun havde det dårligt for tiden og meget andet kan du ikke gøre. Jeg ved ikke og det gør du nok heller ikke, om hun har mistet en hun holder af, er blevet uvenner med nogen eller måske har en form for depression, men ingen af delene kan du gøre noget ved. Det ved din mor også godt og jeg tænker, at det er derfor, at hun ikke vil snakke mere om det med dig. Som du selv siger, så vil hun ikke ha', at du skal gå og tænke over det eller være bekymret over det og det har hun helt ret i.
Jeg ved så godt, at det kan være svært ikke at tænke over det, så hvis du måske har brug for at snakke med nogen om det, så kunne du måske ringe til Børnetelefonen (som også er for unge) på telefon 116 111 eller chatte med dem på: www.bornsvilkar.dk
Du kan også evt. kontakte Headspace, som også er rådgivning til børn / unge ml 12-25 år. Dem kan du ringe til på: Telefon: 53 73 30 02 eller du kan finde deres chat på www.headspace.dk eller du kan faktisk komme forbi hos dem alle hverdage mellem kl. 12-19. De har flere afdelinger rundt om i landet, men den nærmeste for dig vil nok være i Roskilde, Basgangen 5
Jeg håber, at jeg har kunnet hjælpe dig bare lidt
Kh / Benthe :-)
 
21.02.2016  
Sove med kæresten
Hej benthe
jeg er 14 år og en pige.
jeg må ikke sove sammen med min kæreste for mine forældre, fordi de er bange for at jeg har sex med ham og det må jeg nemlig først have når jeg er over 16. Men mig og min kæreste har allerede haft sex mange gange uden min forældre ved det. Men min mor bliver mega sur når jeg spørger hende om jeg må sove sammen med ham.... hvad kan jeg gøre? kan jeg gøre noget så hun siger ja???
 
15.03.2016
Sv: sove med kæresten
Hej
- og tak for dit brev
Du skriver, at du og din kæreste ikke må sove sammen, fordi dine forældre tænker, at I er for unge til at have sex (som I så alligevel har :-) ) og jeg kan sådan set godt forstå både jer og dine forældre.
Du og din kæreste er (forhåbentlig) forelskede og vil gerne være sammen og tæt på hinanden, så meget som I overhovedet kan komme til.

Dine forældre, derimod, er selvfølgelig bekymrede for om du nu er 'klar' og fordi I er så unge, er de jo også bekymrede for, om 'det holder', om din kæreste er god ved dig / for dig eller om du føler dig presset til at gøre noget, du ikke er helt klar til. . . og så er de selvfølgelig også bekymrede for, om du skulle blive gravid.
Dine forældre har så indtil videre medhold fra 'samfundet' i og med, at den kriminelle lavalder er 15 år.
Jeg ved ikke hvor gammel din kæreste er, men hvis han er over 15 år, så er det faktisk strafbart for ham, at I har sex sammen.
Hvis han er meget ældre end dig, så er det heller ikke et helt ligeværdigt forhold I har, hvilket måske også kan være grunden til, at dine forældre er bekymrede.
Selvom det kan være møgirriterende, så tænker jeg faktisk, at du skal være lidt glad for at dine forældre siger nej, for i bund og grund er det jo nok fordi, at de rent faktisk holder af dig og bekymrer sig om dig.
Jeg har ikke noget nemt, godt råd til, hvordan du overtaler din mor, men jeg tænker da, at hvis du og din kæreste stille og roligt fortæller, hvor glade I er for hinanden, at I godt ved, at I skal passe på hinanden og at I ved, at I skal bruge prævention, så kan hun måske efterhånden godt overtales.
Derudover tænker jeg, at det vel ikke kun handler om dine forældre. Din kærestes forældre er der også og de skal jo også synes, at det er ok, så måske skal I have en snak med både hans og dine forældre. Nogle gange giver det også lidt ro på, hvis det ene forældrepar ved, at de andre også passer på jer.
Nåh . . det blev et langt svar. :-) Jeg håber, at du kan bruge lidt af det til en snak både med dine og din kærestes forældre.
Mange hilsner
Benthe
 
20.01.2015  
Projektopgave
Hej vi er 3 elever fra vipperødskole. Vi skriver projektopgave om skilsmisse. Vi har et spørgsmål omkring unge og skilsmisse. Vi vil gerne spørger om piger og drenge reagere forskelligt på skilsmisse? er der eventuelt nogle statistikker omkring skilsmissebørn.
venlig hilsen celine, sarah og patrick.
 
20.01.2015
Sv: projektopgave
Hej Celine, Sarah og Patrick
Det er bestemt et vigtigt emne I har valgt og også et emne med rigtig mange vinkler.
I spørger, om der er forskel på, hvordan drenge og piger reagerer og det ved jeg faktisk ikke. Jeg tror, at piger måske generelt er lidt bedre til at snakke om, hvordan de har det, men rent følelsesmæssigt, så tror jeg, at drenge og piger har det på samme måde.
Jeg tror, at både drenge og piger bliver kede af det, nogle bliver bange og usikre og kan ikke finde ud af, om de skal 'holde med' den eller den anden, nogle bliver vrede både på deres mor og far, men næsten også på 'hele verden' og nogle børn tror måske endda, at det er deres skyld, at forældrene skal skilles, hvilket det selvfølgelig ALDRIG er . . en skilsmisse er altid de voksnes ansvar.
Jeg tror også, at både for piger og for drenge kan det være rigtig svært, når mor eller far får en ny kæreste, for de allerfleste vil jo helst have, at det er mor og far, der elsker hinanden.
Jeg ved ikke om der er lavet undersøgelser over, hvordan piger og drenge reagerer, jeg har i hvert fald ikke kunnet finde nogen.
Jeg ved heller ikke, om der er lavet særlige statistikker om børn og skilsmisser, i hvert fald har jeg ikke umiddelbart kunnet finde noget på 'Danmarks Statistik'. Jeg har alligevel fundet et par andre links, hvor I måske kan få lidt oplysninger både om lidt statistik, men også om hvordan det iøvrigt er at være barn / ung midt i forældrenes skilsmisse.


http://morogfarskalskilles.dk/site.aspx?tab=e&p=4712

http://www.bornsvilkar.dk/Temaer/Skilsmisse.aspx

http://www.viunge.dk/Teenager/Guides_Tips/Kom%20igennem%20dine%20foraeldres%20skilsmisse.aspx

http://videnskab.dk/kultur-samfund/unge-er-blevet-bedre-til-handtere-skilsmisse

http://www.b.dk/relationer/boern-glemmes-i-skilsmissen

På flere af siderne er der brvkasse eller debatforum og måske kan I der finde ud af, om drenge og piger reagerer forskelligt.
Selvom jeg ikke har kunnet svare helt klart på jeres spørgsmål, så håber jeg alligvel, at jeg har kunnet hjælpe jer lidt.
Mange hilsner
:-) Benthe
 
19.01.2015  
Jeg er lidt bange
Hej jeg er en pige på 10 år
jeg våndede en nat og hørte noget jeg kunne høre at min bonusgar og min mor havde sex og jeg blev rigtig bange jeg kunne ikke sove og jeg tænker på det hver dag og bliver ked af det hver dag så hvad skal jeg gøre
 
20.01.2015
Sv: jeg er lidt bange
Hej til dig på 10 år
Jeg kan godt forestille mig, at det kan være lidt ubehageligt og måske føles lidt pinligt, når man som dig, vågner og kan høre, at de voksne har sex. De voksne plejer nu at synes, at det er dejligt at have sex, så jeg tænker ikke, at du behøver væe bange for noget. Selvom de har sex, så er de jo stadig i huset og passer på dig, så egentlig er det jo ikke anderledes end, hvis de sad og så en spændende film i TV. Altså lige bortset fra, at du måske synes, at det er lidt pinligt - sådan tror jeg nemlig, at de allerfleste børn ville synes.
Jeg ved jo ikke, hvordan I bor, men måske er der en dør du kan lukke, så du ikke kan høre det, hvis du igen skulle vågne en nat og ellers så tænker jeg, at du bare skal tænke på, at nu hygger de sig igen og så vende dig om og sove videre.
Måske ville det hjælpe lidt, hvis du sagde det til din mor også selvom det ville være lidt pinligt. Det kunne jo være, at hun og din bonusfar kunne finde på en løsning, så du ikke blev vækket, når de har sex.
Mange hilsner
:-) Benthe
 
13.01.2015  
Min familie
Hej
min far og mor er skilt og min mor har fundet en jeg godt kan lide han er virkelige sød men min far der imod han har fundet en der er sådan at hun brammer der hjemme hos ham og jeg har hvis jeg spørger ham om noget og han synes det er en god ide og så svar hun at det er en dårlige ide men så siger min far bag efter at det nok er rigtig hvad hun siger det der er rigtig og det er sur over det
 
20.01.2015
Sv: min familie
Hej
Dejligt for dig, at din mor har fundet en ny kæreste, som du godt kan lide. Det er alttid lidt svært at skulle vende sig til, at ens far eller mor får en ny kæreste, for selvom de voksne kan lide hinanden, så er det ikke sikkert, at en ny kæreste og børnene kan lide hinanden. Der går tit et godt stykke tid, før man vænner sig til hinanden og det er ikke altid, at ens forældre lige tænker over, at det er anderledes for børnene. Og sådan er det måske lige netop med dig og din fars nye kæreste.
Jeg kan nu godt forstå, at det er irriterende, hvis din far skifter mening, når han har talt med sin kæreste og jeg tænker, at det bedste du kan gøre, det er at fortælle ham det. Ikke lige når I er midt i det og er ueneige, men på et tidspunkt, hvor du og din far er alene, hygger jer og har god tid. Så kan du måske tage fat på snakken ved at sige, at der er noget du har tænkt meget over og så fortæl ham, at du faktisk bliver vældig forvirret og usikker, når han lige skifter mening og at det også gør dig ked af det.
Måske kan jeg godt forstå, at han nogle gange vil snakke med kæreste om det, inden han tager en beslutning, men så er det bedre, at han siger det til dig og siger, at du lige må vente med at få svar, fordi han gerne vil snakke med sin kæreste om det. Det kan selvfølgelig også være irriterende, men sådan er det jo også, selvom ens forældre ikke er skilt. Ind i mellem beslutter de voksne jo noget, som børn synes er irriterende. :-)
Jeg tænker også på, om det måske kunne være en ide, hvis du og din fars nye kæreste lavede noget sjovt sammen og lærte hinanden lidt bedre at kende. Nogle gange bliver det nemlig så lidt nemmere at snakke sammen og lidt nemmere at være ueneige en gang i mellem.
Jeg håber i hvert fald, at du og din far får en god snak, for det er vigtigt, at han får at vide, hvordan du har det.
Mange hilsner
:-) Benthe
 
12.12.2013  
Føler sig forsømt
Hej
jeg er en pige på 17 år. Jeg bor hjemme sammen med min mor og far, og jeg har en bror på 20, som ikke bor hjemme mere. Jeg har bare et problem. Jeg elsker min bror, men jeg føler simpelthen, at mine forældre glemmer mig. Her i maj, døde min bedstefar, altså min farfar, og jeg ved at min far har ændret sig siden, selvom han benægter det. Han er blevet direkte ubehagelig nogle gange. Og led. Nogle gange kan han virkelig såre mig, og når jeg siger det til ham, bliver han bare endnu mere sur, og skælder mig ud for at skulle gå "på listetå" og ikke sige sin mening. Og engang sagde han at han var ligeglad med om han sårede mig. Det føles bare ikke rigtig, eftersom jeg er virkelig overfølsom, og min tidligere psykolog har også sagt til mine forældre at de bliver nødt til at tage hensyn til min følsomhed, men det nægter min far. Men det gør det bare værre, nogle gange kan jeg se på min far, at jeg ikke må sige noget, uden han bliver sur på mig. Jeg har utrolig mange personlige problemer, og det ved begge mine forældre, og de ved også at jeg skærer i mig selv på daglig basis... Men de siger intet, og gør intet, og far bliver ved med at såre mig. Han får mig til at græde mindst én gang om dagen. Og for begge mine forældre er min bror langt vigtigere end mig. Eller det er sådan jeg føler det. Fordi når han er hjemme, handler alt om ham. Jeg bliver knapt nok snakket til, og alt skal gå efter min brors hoved. (han er faktisk lidt træt af hans favorisering). Når vi sidder ved bordet og spiser, er der ingen der spørger til min dag, eller hvordan jeg har det, alt handler om min bror, og hver gang jeg siger noget, føles det som om jeg bliver dømt.
jeg føler mig utrolig fortabt og alene. Min mor siger altid at jeg skal komme til hende, når jeg får det rigtig skidt, altså psykisk, men når jeg så endelig gør det, vifter hun mig af, og lader som ingenting. Jeg tror at de har opdaget at jeg har skåret i mig selv mindst 8 gange, men de har ikke gjort noget ved det. Og jeg har fortalt dem flere gange, hvordan jeg har det, men da vifter de mig også væk. Jeg bliver nogle gange så led og ked, at jeg næsten tror at kun et selvmordsforsøg vil åbne deres øjne for mig.

please hjælp mig, jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre...
 
02.01.2014
Sv: føler sig forsømt
Hej

Først vil jeg lige undskylde, at du har måttet vente så længe på svar. Det er jeg ked af.

Det erikke særlig nemt at være dig lige fo tiden, kan jeg høre og det lyder også som om, at du tidligere har haft perioder, hvor det det har været svært.
Jeg kan se i dit brev, at især du og din far har det svært for tiden og at du derudover føler dig tilsidesat i forhold til din bror, selvom han ikke længere bor hjemme. Du skriver også, at selvom din mor, siger, at du bare skal komme til hende, så synes du alligevel ikke, at hun forstår dig og kan hjælpe dig.
Du skriver, at du tidligere har haft kontakt til en psykolog og måske vil det være en ide med lidt flere snakke med ham / hende eller en anden 'neutral' person. Det kunne være godt, hvis det var en der både kunne snakke med dig alene, høre på dig og give dig lidt gode råd, men samtidig kunne det også være en ide, at det var en person, der kunne snakke med jer allesammen (dig, din far og din mor) om, hvordan det er at være jeres familie og hvad I sammen kan ændre på for at det skal blive bedre.
Hvis ikke I stadig har kontakt til den samme psykolog, så kan enten du selv eller evt. din mor kontakte 'Åben Rådgivning' her i Holbæk på tlf.:
72 36 47 47 og få en snak med en psykolog. Ved sådan en 'første snak' kan du / I få noget hjælp til at finde ud af, hvad man kan gøre, for at hjælpe dig / din familie, så det bliver rart for jer alle at være derhjemme.
Du skriver også, at du har skåret i dig selv og at du tænker selvmordsforsøg og det gør mig rigtig bekymret. Hvis du har mod på det, så findes der en forening for mennesker, der af en eller anden grund skader sig selv på en eller anden måde.
De har også anonym rådgivning, samt et chatforum og du kan finde dem her:
http://www.lmsnyt.dk/saadan-faar-du-hjaelp/raadgivning/personlig-anonym-raadgivning/
Jeg håber, at jeg har hjulpet dig bare lidt, til at komme videre.
Mange hilsner
:-) Benthe
 
10.11.2013  
Flytte hjemmefra
Hej,
nu er jeg jo under 18 år, og jeg har nogle problemer med at enes, med min mor og søskende. Derfor kunne jeg godt tænke mig at vide, hvilken slags støtte man får af kommunen, hvis man flytter hjemmefra som mindreårig?
 
15.11.2013
Sv: flytte hjemmefra
Hej
Det er ikke altid nemt, at være næsten voksen teenager og bo hjemme med alt hvad det indebærer af både godt og ondt, men det er ikke sådan, at man bare kan flytte og så regne med at kommunen betaler.
Kommunen kan nogle gange hjælpe, hvis det er svært for en ung og familien, men det skal være alvorlige problemer.
Nu kender jeg jo ikke dig og din familie og kender derfor heller ikke noget til, hvilke problemer I har derhjemme, men en af de muligheder du / I har for at søge hjælp, vil være at kontakte Familiecentrets 'Åben Anonym Rådgivning' på tlf.: 72367922. Her vil du dels kunne få en snak om, hvad der er svært derhjemme og måske også få lavet en aftale med en sagsbehandler, som vil kunne rådgive både dig og evt. din mor, samt lægge en plan. Måske vil det så komme på tale at give noget støtte til at du flytter hjemmefra og lave nogle aftaler om, hvordan du kommer videre og bliver i stand til at klare dig selv, men det kan også være, at I bliver tilbudt at få noget hjælp til at løse jeres problemer i hverdagen, så du kan blive boende hjemme.
Mange hilsner
:-) Benthe
 
08.11.2013  
16-årig vil gerne flytte/kalun
Hej med dig. Jeg er en pige på 16, der for det meste ikke kan udstå min familie. Vi er 6, mine forældre og jeg, og 3 mindre søskende. Min far slår, min mor lytter aldrig til mig, og min ældste søster er direkte ond det meste af tiden. Vi har et elendigt forhold til hinanden allesammen, og min søster siger ofte at hun sådan glæder sig til at jeg dør, at hun vil skære halsen over på mig og en masse andre ting der gør at jeg tror hun er syg. Mine forældre derimod elsker hende over alt på jorden, og der bliver gjort stor forskel. Er der ingen måde, og hvilken er lettest, at jeg kan komme væk fra dem? jeg har ingen penge - jeg kunne nok få et job efter dette års efterskole, men det kan umuligt være nok. Er der ingen steder man kan bo meget billigt hvis man ikke har det godt med familien? eller nogle steder man kan finde andre der søger roomates? min familie ødelægger bogstaveligt talt mit liv. De ser på mig som det usleste, og jeg har meget lav selvtillid efter at få at vide at jeg ikke kan noget, at jeg er grim osv. Jeg bor i kalundborg.
 
14.11.2013
Sv: 16-årig vil gerne flytte/k
Hej
Det lyder som om, I ikke har det særlig rart, når I er sammen derhjemme og jeg forestiller mig, at det måske også er en medvirkende årsag til at du er på efterskole.
Hvis kommunen har været med til at beslutte, at du skulle på Efterskole, så tænker jeg, at det vil være en god ide at kontakte din / jeres sagsbehandler og få en snak med ham eller hende.
Jeg ved godt, at det nogle gange kan være svært bare at ringe, så jeg synes, at du i første omgang skal tage en sank med din kontaktperson på Efterskolen. Fortæl om dine tanker og overvejelser og om, hvad du godt kunne tænke dig efter Efterskolen. Hvis kommunen har været med til at belutte og betale for dit efterskoleophold, så er de bestemt også interesserede i, at du kommer videre med noget fornuftigt bagefter og derfor tænker jer, at en snak med sagsbehandler er en god ide.
Hvis I på skolen også har en UUvejleder ell studievejleder, så kan han eller hun sikkert også hjælpe . . ikke kun med studieting, men med at se på din samlede situation.
Indtll da så tænker jeg, at du også må have din jkontaktperson på Efterskolen med til en snak med dine forældre om, hvordan I har det, når du er hjemme og hvad der skal til, for at I kan få ændret på jeres indbyrdes forhold.
Mange hilsner
:-) Benthe
 
03.11.2013  
Problemer i hjemmet.
Jeg er en pige på 13 år, jeg er temmelig moden i forhold til min alder, efter alt det jeg har været i gennem. Jeg har ingen kontakttil min far, da han ikke vil se mig. Min mor hun slår når tingene ikke passer hende, jeg har fået 2 måneders stuerrast foedi jeg ikke kunne kom hjem til tiden, da der var storm. - min mor hun ser kun på mine fejl, hun kan ikke se hendes egne fejl. Jeg ved udemærket godt, jeg kan være uduelig, mwen jeg synes ikke det er iorden den måde hun ter sig på. Så snart jeg sætter mig ned, og prøver at snakke med hende, ender det op med at hun råber og skriger af mig. Hvad skal jeg gøre?

- hilsen den åbenbart uduelige pige.
 
05.11.2013
Sv: problemer i hjemmet.
Hej
Først vil jeg sige, at du bestemt ikke er uduelig og at du skal holde op med at betragte dig selv på den måde!!! :-)
Det lyder som om du og din mor er kørt lidt fast på den negative måde og har svært ved at 'nå' hinanden.
Det er ikke godt, at hun slår og 2 mdrs stuearrest er heller ikke en særlig god måde at løse problemer på.
Jeg kan se, at du selv har overvejet, om du kan få nogen i kommunen til at hjælpe dig og det, tænker jeg, er en god ide.
Jeg ved ikke om du har mod på selv at kontakte kommunen eller om du evt. kunne snakke med en af dine lærere eller måske sundhedsplejersken på din skole og få hjælp til (måske sammen med din mor) at få kontakt til en sagsbehandler eller en børn og unge rådgiver.
Man kan som regel finde et link på kommunens hjemmeside og jeg har kigget lidt på Ballerup kommune (fordi det ser ud som om du har været der i nærheden, da du skrev) og har fundet et link, som du måske kan bruge.

http://www.ballerup.dk/borger/born-unge/raadgivning-for-unge

Jeg håber både du og din mor får noget hjælp, så det bliver lidt rarere for jer at være sammen.
Mange hilsner
:-) Benthe
 
03.11.2013  
Problemer med familien.
Hej brevkasse!

jeg er en pige på 18 år der har en masse problemer med mine forældre. De er kontrollerende, råber og skriger altid af mig, negative og sviner mig til heletide. Jeg har ikke rigtig lyst til at bo hjemme mere, da jeg ikke føler mig velkommet i mit eget hjem, og det frustrere mig at bo hjemme. Er nået bagud i skolen, da jeg næsten altid har det så dårligt når jeg kommer hjem og derfor ikke kan lave mine lektier. Jeg er heller ikke så social mere, da jeg knapt nok må gå udenfor mere. Tror du kommunen kan hjælpe mig med at finde et kollegie eller et andet form for bolig? da jeg ikke selv har penge nok til at flytte ud, og min mor har givet mig 1 uge til ar finde et andet sted at bo.

venlighilsen
pigen der bare vil væk
 
05.11.2013
Sv: problemer med familien.
Hej Pige der bare vil væk
Det lyder ikke særlig rart at være hjemme hos jer og jeg kan godt forstå, at du tænker, at det er på tide at 'flytte ud'. Jeg oplever heldigvis tit, at forholdet mellem forældre og en ung ændrer sig til det bedre, når man ikke længere har de daglige gnidninger og skænderier.
Jeg regner med, at du går i gymnasiet eller lign. siden du nævner lektier og det er noget møg, at du ikke får passet dine skoleting. Det er jo vigtigt for din fremtid.
Jeg tænker, at det bedste du kan gøre, er at tage kontakt til Familiecentret på tlf. 72367922.
Du kan se lidt om dem på kommunens hjemmeside:
http://www.holbaek.dk/Borger/FamilieBornOgUnge/HjaelpOgRaadgivning/AabenAnonymRaadgivning.aspx
Her kan man også i første omgang ringe og bare få en snak og lidt anonym rådgivning om, hvad du kan gøre.
Men ellers så fortæl dem i korte træk om din situation og sig, at du rigtig gerne vil have en aftale med en sagsbehandler, så du kan få lidt råd / vejledning om, hvilke muligheder du har.
Jeg tænker, at du nok vil være berettiget til noget SU, men du skal jo også hjælpes til et sted at bo. Måske har kommunen nogle ungdomsboliger ell. en oversigt over kollegieværelser ell lign.
Nu er det jo ikke sikkert, at man lige kan trylle en løsning frem på så kort tid, så hvis du evt. har noget familie ell. nogle gode venner i området, så var det måske en ide at høre, om du kunne bo der for en kort tid, indtil tingene falder på plads omkring dig.
Jeg håber I finder en løsning og at du kommer videre med skole / uddannelse
Mange hilsner
:-) Benthe
 
28.10.2013  
Sove sammen
Hej benthe.
mine forældre er nærmest sure på mig over at jeg har sovet sammen med nogle venner 2 piger og dreng og så mig jeg er også en dreng. Er det ikke meget normalt at man gør det, for mine forældre tror ikke jeg kan tage et ansvar nok til at lade vær med at have samleje med en af dem eller kysse med dem, selvom jeg ikke kunne finde på nogen af de ting.:)
hils mig :)
 
05.11.2013
Sv: sove sammen
Hej
Det er da et rigtig godt spørgsmål. :-) Umiddelbart vil jeg da sige, at selvfølgelig kan drenge og piger / mænd og kvinder sove sammen som venner uden at have sex, men jeg kan måske også godt forstå dine forældres bekymring.
Jeg ved ikke, hvor gammel du er, men jeg gætter på, at du er i puberteten / teenager siden dine forældre er bekymrede for, hvad I finder på.
I børnehaven og de 'små' klasser i skolen tænker man ikke over, om det er drenge eller piger for der er I jo bare venner, men når I bliver ældre, så ændres jeres måde at være venner på sig også en lille smule og så kan det nogle gange godt være lidt svært at finde ud af hinanden. Måske er det noget af det, der ligger til grund for dine forældres bekymring.
Jeg tænker også, at dine forældre måske ikke kender dem, du har sovet med og jeg mener 'rigtigt kender' og at de derfor er bange for, hvad I laver.
Måske kunne du og vennerne en gang i mellem være hjemme hos dig og måske kunne jeres forældre snakke sammen og lave nogle aftaler, næsten som de fleste forældre gør, når børnene er 'små'.
Det kunne måske give dine forældre 'lidt ro på', for i bund og grund, så er de jo nok bare bekymrede for jer.
Mange hilsner
:-) Benthe
 
08.10.2013  
Drømme..
Hej brevkasse!
jeg har en drøm om at komme langt inden for motocross og er overbevist om at jeg sagtens ville kunne undvære dvs ting for at komme til at kører rigtigt men mine forældre siger mig imod!!
jeg ved ikke om jeg skal lytte til dem eller følge mine drømme??
 
23.10.2013
Sv: drømme..
Hej
Jeg ved jo ikke, hvor gammel du er og heller ikke på hvilken måde dine forældre siger dig imod, men jeg gætter på, at dine forældre gerne vil have, at du fokuserer på skole / uddannelse og ikke bare på at køre motorcross.
Selvom forældre nogle gange opfører sig som om de slet ikke forstår, hvad der er vigtigt, når man er ung, så er det i bund og grund fordi de dels er bekymrede og dels har oplevet mange ting og derfor bedre kan overskue, hvad der vil være fornuftigt.
Jeg tænker derfor, at det vil være en god ide at lytte til dine forældre, men at det måske godt kunne kombineres lidt med dine drømme. Det er ikke mange, der får et liv, hvor de kan leve af at køre cross, men man kan jo godt køre cross på et højt plan som fritidsinteresse og måske kunne du og dine forældre blive enige om sådan en løsning. Altså en løsning hvor du både fokuserde på en 'fornuftig' uddannelse og så kørte cross som fritidsinteresse. Det vil så nok bare kræve, at du er virkelig god til at planlægge, så du også får tid til dit hjemmearbejde, men det skulle nok kunne lade sig gøre.
Mange hilsner
:-) Benthe
 
10.09.2013  
Far problemer
Hej benthe

jeg er 17 år, mine forældre er skilt, og jeg bor kun hos min mor nu. Min far og jeg snakker ikke så meget sammen nu, da jeg virkelig føler han har svigtet mig og ikke forstår hvor hårdt jeg har haft det, og stadig har det gennem de 3 år tingene indtil videre har stået på.
jeg kunne virkelig godt tænke mig at fortælle ham hvordan jeg har det og hvor meget det har påvirket mit liv, men han vil ikke hører på det, eller undgår lidt hvad jeg siger hvis det bare er os, så vil gerne have en anden ind over som kan sige "nu hører du hvad hun siger" og selvfølgelig også omvendt, så vi kan få lidt hjælp til at få snakket sammen.
og hvis du havde forslag til hvem vi måske kunne kontakte for at få hjælp.
 
13.09.2013
Sv: far problemer
Hej
Det lyder som om, du er rigtig ked af at du og din far ikke er så meget sammen mere, efter at dine forældre er blevet skilt.
Du skriver, at du føler dig svigtet og at du gerne vil snakke med ham om det, men at du ikke rigtig synes, at du kan 'nå ind til ham'. Du skriver, at han helst undgår at snakke om det eller ikke vil høre på dig og så kommer jeg til at tænke, at han nok også er ked af det og måske har dårlig samvittighed over at have svigtet dig.
Jeg tror ikke, at I kan få hjælp på den måde, at nogen kan 'tvinge ham' til at høre efter, men en psykolog kunne sikkert godt hjælpe jer til bedre at forstå hinanden. Det kræver bare, at I begge to gerne VIL have hjælp på den måde og det lyder ikke som om, din far vil det.
Jeg tænker derfor, at det bedste du kan gøre er at skrive et brev til ham, hvor du fortæller, hvad du tænker og hvad der rør sig i dit liv og samtiddig fortæller, hvordan du godt kunne tænke dig, at I havde det sammen du og din far.
Nogle gange er det lettere at skrive, men du skal så bare huske på, at din far jo ikke kan se dig eller dit ansigt, som når I taler sammen, så han kan ikke viide om du 'siger' noget for sjov / er ironisk / eller ser ked ud.
Jeg håber at I får 'løsnet lidt op' for det lyder som om, du savner ham.
Mange hilsner
:-) Benthe
 
02.09.2013  
Familie,temperament,osv.
Hej benthe.
jeg en pige på 14 ( fylder 15 om 11 dage ).
jeg har en masse følelser, som jeg ikke kan komme ud med :( og det sårer mig.
1. Min lillebror har sukkersyge og tarmproblemer, så mine forældre holder meget øje med ham, og bruger deres tid på ham og min mindre lillebror ( 3 år ). :(
hvergang mine forældre endelig har tid til at spørger mig hvad jeg har lavet i skolen osv. Så bliver jeg så nemt sur, og begynder at ophidse mig, også ender det med at min far og mig bliver uvenner.
ved ikke hvad jeg skal gøre?:(
2. D.22/6-13 kl. 18:54 døde min bedsteven mathias,
jeg sørger hele tiden over ham, hvergang jeg prøver at "glemme" ham, så begynder jeg at tænke på alle vores gode minder, også bryder jeg sammen :(
har ikke fortalt mine forældre om hans død, da de jo ikke rigtig har tid til mig, og ved ikke hvordan de ville reagere osv. :'(
jeg kan ærlig talt ikke komme mig over hans død, nu det over 2 måneder siden han døde, men tænker alligevel på ham hele tiden? :'(
håber du kan hjælpe mig, lidt på vej :(
mvh. Ukendt.
 
13.09.2013
Sv: familie,temperament,osv.
Hej ukendte
Tak for dit brev. Jeg kan se, at jeg har været så længe om at svare, så det faktisk er blevet din fødselsdag i dag, så først vil jeg da sige:
TILLYKKE med fødselsdagen :-)
Dernæst vil jeg lige starte med dit sidste punkt først.
Jeg kan sagtens forstå, at du stadig sørger over, at have mistet din bedste ven. Det tager laaaaaang tid at komme sig over tabet af nogen, der har stået en nær og som har betydet noget i ens liv. Jeg tænker ikke at du skal prøve på at glemme ham, men give dig selv lov til og tid til at tænke over alle dine gode minder. Det allerbedste ville være, at du talte med nogle andre om Mathias. Der er garanteret andre, der også savner ham og du kender sikkert nogle af dem. Selvom man tit bliver ked af det og måske kommer til at græde, så er det også dejligt at kunne snakke med nogen andre om de gode minder og om at man savner den, der ikke er her mere.
Jeg synes også, at du skal få fortalt dine forældre, at du savner Mathias og tit er ked af at have mistet en god ven. Og så ved jeg godt, at du siger, at de ikke har tid og at I tit kommer op at skændes. Det var jo det problem, du også gerne ville have hjælp til.
Jeg tænker, at det måske kunne være en ide, at du satte dig ned og skrev et brev til dine forældre. . . ikke et brev hvor du skælder ud på dem, men et brev, hvor du fortæller, at du har brug for at de snakker med dig, at du har brug for lidt tid, hvor det bare er dig, de koncentrerer sig om. Det behøver jo ikke være dem begge to på samme tid, så måske kunne I finde en ordning, hvor I havde en aftale kun dig og far eller mor og hvor der så var tid til dig . . enten til bare at være sammen derhjemme og snakke / lytte eller måske nogle gange gøre noget andet, men uden dine brødre.
Hvis du synes det er alt for svært, så kunne du måske også starte med at vise dem dit brev til mig og mit svar. På den måde så ville der næsten være taget hul på snakken med det samme.
Håber du finder en løsning, så de forstår, at selvom du er storesøster, så har du også brug for at snakke med dem.
Mange hilsner
:-) Benthe
 
23.08.2013  
Anstrengt forhold
Hej benthe.
jeg går og har nogle problemer med mine forældre, som jeg har brug for at snakke med en voksen om. Med problemer menes der bare et meget anstrengt forhold, jeg har brug for at snakke ud om, da det fylder meget i min hverdag. Kan du anbefale nogle steder, jeg kan henvende mig til, uden mine forældre behøver at være indblandet. Jeg er 16.
kh. Amalie
 
13.09.2013
Sv: anstrengt forhold
Hej Amalie
Først vil jeg lige stikke dig en undskyldning for, at jeg har været så længe om at svare. Det er jeg ked af :-(
Og så til dit spørgsmål . . .
Du skriver at du 'bare' har brug for en snak med en voksen og så tænker jeg, at du sagtens kan ringe kan ringe til 'Ungdomsrådgivningen' på tlf: 72 36 37 38.
Her kan du få en snak om, hvad det er der går der på og evt. finde ud af om du og din familie har brug for noget hjælp fra andre til at komme ud af det anstrengte forhold. Hvis I når frem til det, så vil de på Ungdomsrådgivningen kunne fortælle dig, hvor og hvordan du i givet fald kan henvende dig.
Mange hilsner
:.-) Benthe
 
02.08.2013  
Ude er godt, men hjemme er bed
Hej benthe

jeg er en pige på 18 år, som ikke kan holde ud at bo hjemme længere. Jeg ender konstant i et skænderi med en af mine familiemedlemmer og jeg kan mærke at det begynder at påvirke mig psykisk.

jeg taler ikke længere med min far, og bor derfor hos min mor. Jeg kommer tit op og skændes med hende. Efter en episode kan jeg ikke holde ud at være hjemme så jeg går ud og får noget luft, hvilket faktisk er fordi jeg ikke har andre steder at tage hen.

dette har stået på i mange år nu og jeg kan simpelthen ikke bo der mere...Det er et utrolig ødelæggende "hjem"

jeg er som sagt over 18, og har netop lige mistet mit job. Kan jeg kontakte kommunen og få noget hjælp af dem på trods af at jeg ingen fast indkomst har?

mvh

e.
 
05.08.2013
Sv: ude er godt, men hjemme er
Hej E

Det lyder som om, det ikke har været rart hjemme hos jer i laaaaaang tid, så jeg kan godt forstå, at du gerne vil have noget hjælp til at komme hjemmefra. Det kan også sagtens tænkes, at dit og din mors forhold bliver meget bedre, når der kommer lidt afstand i mellem jer.

Det du kan gøre er, at kontakte kommunen og bede om en tid hos en sagsbehandler, så du kan få en snak om, hvilke muligheder der er for at hjælpe dig. Selvom du ikke har en sagsbehandler, så kan du sagtens få en tid . . man skal jo starte et sted. 
Jeg tænker, at du nok har brug for rådgivning / hjælp på flere planer bl.a. i ft. ungdomsuddannelse, økonomi og boligforhold.
Hvis du skal have økonomisk hjælp, så skal du i øvrigt også være tilmeldt jobcentret og på den måde være ’aktivt jobsøgende’. Hvis ikke du allerede er tilmeldt jobcentret, så vil det måske et godt sted at starte, da de også ville kunne hjælpe dig i ft uddannelsesmuligheder.

Håber I finder en løsning, så du ikke fremover behøver ’gå hjemmefra’, når det bliver for meget.
Mange hilsner
:-) Benthe
 
02.05.2013  
Vold.
Hej benthe.
jeg har en kusine på 17 år, som har en voldelig kæreste. Hun har altid blå mærker, men det først her den sidste måned, at hun fortalte mig, at han slår hende. Efter de par gange har det udviklet sig gevaldigt, og han har nu brækket armen på hende. Hun er for svag til selv at håndtere det, og går tilbage til ham hver gang. Hun vil ikke lytte til mig eller nogle af vores veninder. Jeg kan ikke sidde og kigge på længere. Hvad kan jeg gøre?
 
17.05.2013
Sv: vold.
Hej
Hvor er det godt for din kusine, at hun har dig til at hjælpe sig, selvom jeg godt kan se, at det ikke er nemt, at komme til at hjælpe.
Du har helt ret i, at man ikke skal finde sig i at blive slået, hverken lidt el meget, men det er rigtig svært at hjælpe en, der ikke vil lytte el tage i mod hjælp, men det er vigtigt, at du (og andre veninder) er der og hele tiden bakker hende op, samt fortæller hende, at det ikke er ok og som du fortæller mig, at det berører dig rigtig meget. Det værste I kan gøre, er at 'give slip' på hende, for piger / kvinder, der er ramt af vold, skammer sig tit og trækker sig fra familie og venner.
Jeg ved, at der i Holbæk findes et sted, hvor kvinder, der er udsat for vold kan få hjælp. Man kan også kontakte dem for råd / vejledning og være anonym, hvis man helst vil det. Du kan finde dem på følgende link:
http://www.etlivudenvold.dk/index.php/medusas-tilbud
Måske kan du få din veninde til at kontakte dem for at få noget hjælp og hvis ikke, så kan det være, at du selv kan få nogle gode råd til, hvordan du bedst mulig kan hjælpe hende.
Og så vil jeg bare endnu en gang sige, at det er rigtig godt, at din veninde har dig til at bekymre sig om hende.
Mange hilsner
:-) Benthe
 
30.04.2013  
Mine forældre!!
Hej benthe!
har brug for hjælp mine forældre er ikke meget for at jeg sover sammen med piger alene bare mig og hende jeg er 16 og min veninde er også 16 grunden til vi vil sove sammen er at vi skal til fest sammen og tænker at vi kunne sove hos hende så b.La. Kun en forældre skulle hente osv men min mor er altid skeptisk overfor den slags jeg er 16 og hun er 16 jo jeg ved at jeg kan styre mig og sige fra!
hvad kan jeg gøre for at overtale mine forældre og er jeg den eneste med det problem?
 
17.05.2013
Sv: mine forældre!!
Hej
Ked af at jeg har været lidt længe om at svare :-( Nu har du jo nok været til den fest, du nævner, men måske kan du bruge mine tanker alligevel. :-)
Du er bestemt ikke den eneste, hvis forældre passer meget på, især når det drejer sig om at sove sammen.
Jeg tænker dog, at når I begge to er 16, så kune det godt være ok, især hvis I er 'rigtige' kærester. Hvis I kun er kærester sådan lidt 'on / off', så er det måske ikke så smart, for man kan nemt komme til at såre den andens følelser.
Jeg kan også sagtens se det smarte i, at kun et hold forældre skal hente, men jeg tænker, at det kommer i anden række.
Mht din mor og far, så tænker jeg, at en måde at overtale dem på, måske er at lade dem kontakte din kærestes forældre, så begge hold forældre kunne lave en aftale og forsikre hinanden om, at der selvfølgelig er 'styr' på jer. Derudover tænker jeg, at I skal forsikre jeres forældre om, at I har styr på prævention og godt ved, at I skal beskytte jer mod både graviditet og kønssygdomme og at I selvfølgelig passer på hinanden.
Håber at mine tanker kan give lidt inspiration til en god snak med jeres forældre.
Mange hilsner
:-) Benthe
 
19.02.2013  
Bakterier?
Hej
jeg er en pige på 12 år som har en lillebror på 7 år snart 8.
han har nogle problemer med bakterier osv jeg har selv ocd men vi ved ikke om han også har det men han skal vist nok snakke med en psykolog eller sådan noget. Men problemet for mig er så at han er meget, meget bange for bakterier og sådan
altså fx hvis jeg lige var kommet til at røre en tegning han lige har lavet eller sådan noget så krøller han den sammen og vasker derfeter fingre og bliver mega sur på mig og så begynder mine forældre at blive gnavne. Men jeg kan bare ikke gøre noget fx prøvede jeg at give ham en hel pose slik som jeg havde fået (han elsker slik) men så smider han bare det hele på gulvet også selvom der er papir på. Han bliver hele tiden sur på alt og alle, og rigtig meget af det går ud over mig. Jeg kan bare slet ikke gøre noget også selvom jeg tilbyder at lege med ham og jeg prøver virkelig at være en god storesøster og det tror jeg også at jeg er, jeg tror ikke at det har noget af gøre med og jeg er en god storesøster eller ej, men det er virkelig ikke særlig rart at man er skyld i alle de ting. Han rev endda sit dynebetræk i stykker og hælder lego ud over hele gulvet bare fordi jeg havde givet ham en legoklods.
og der er mange eksempler endnu.
jeg ved ikke hvad jeg skal gøre og hvad der er galt med ham.
hilsen mig.
 
05.04.2013
Sv: bakterier?
Hej
Det er bestemt ikke altid nemt at være søskende, når den ene ell faktisk jer begge to, har det svært på en eller anden måde.
Nogle gange er det allerbedste at snakke med nogen, der selv har det ligesådan ell i hvert fald næsten lige sådan, men jeg ved desværre ikke hvor, der er nogen, det kunne være godt for dig at snakke med.
Selvom jeg ved meget om børn / unge, der har det svært, så er det nærmest umulligt at give gode råd på den måde her i brevkassen, så derfor synes jeg, at du skal prøve Børnechatten hos Børns Vilkår.:

http://www.bornetelefonen.dk/raadgivning/Basechat.aspx

Der ville du kunne få 'en snak' med en børnerådgiver, som måske kunne give dig nogle gode ideer til, hvad du kan gører, når lillebror reagerer på en bestemt måde.

Mange hilsner
:-) Benthe
 
17.02.2013  
Hm, børnepenge?
Hej benthe.

nu sender jeg mit spørgsmål ind for anden gang, da jeg åbenbart har befundet mig uden for rækkevidde. Men jeg har det problem, at jeg bor hos min mor og ser min far hver anden uge. Min mor får børnepenge og køber sjældent for det beløb af penge. Mine forældre snakker godt sammen og kan enes omkring alting mht. Til min lillebror og jeg.

mit spørgsmål er nu:

- kan jeg som 16-årig (snart 17 år) bede min mor om at give mig de børnepenge, hun får af min far, fordi jeg gerne selv vil købe de ting jeg har lyst til?

-hvad går de børnepenge til? min far siger det går til praktiske ting, såsom tøj, sko, huer, vanter osv. - men ikke mad, hvor min mor siger det går til mad osv.

- skal min mor benytte sig kun af mine fars penge, eller skal hun også selv ligge ud for nogle ting jeg godt kunne tænke mig?

knus mig :-)
 
05.04.2013
Sv: hm, børnepenge?
Hej
Det er nogle svære spørgsmål, du stiller, som jeg ikke kan give dig noget klart svar på.
I princippet går pengene jo til dig, idet der, selvom du måske ikke tænker over det umiddelbart, er mange udgifter forbundet med det at have barn også andre udgifter end lige tøj, sko, osv. Derfor har man besluttet, at når et forældrepar skilles, så skal den part, der ikke bor sammen med barnet, altså din far, alligevel hjælpe lidt til rent økonomisk.
Selvom det ikke umiddelbart ser ud som om, din mor bruger alle pengene på dig, så er der mange skjulte udgifter i en alm. familie, som alt andet lige, er større, når man har et el flere hjemmboende børn.
Så . .det korte svar på dit spørgsmål er, at du ikke har ret til at få pengene. Det er din mor, der får pengene og hende der råder over, hvordan de indgår i familiens budget.

Mange hilsner
:-) Benthe
 
  1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  


Senest opdateret 03.03.2017 13:13 af BEI