Jagten på de gode ideer
 
Jagten jpg
"JAGTEN 2017"


Jagten på de Gode Idéer er en etableret tradition, som vi har startet her i UngHolbæk, en tradition som vi holder meget af og vil gå langt for at bevare.

Jagten på de Gode Idéer er en årligt tilbagevendende event over en hel dag, hvor vi inviterer 8. klasses eleverne til en stor roterende idéudvikling, om alle mulige unge-relevante emner sammen med os, der arbejder professionelt med unge og med beslutningstagere.
Jagten på de Gode idéer er også en "byvandring" og en præsentation af forskellige uddannelses-, job- og fritidsmuligheder for unge.

Jagten ligger i eftersommeren, fordi det giver mening i forhold til Holbæk Ungdomsbyråd, som vi har ansvaret for - og hvortil valget foregår via netop 8. klasses elevrådene. Med Jagten har 8. klasses eleverne mulighed for at møde (og idéudvikle med) Holbæk Ungdomsbyråd før de selv skal vælge repræsentanter, på den måde ved de på forhånd hvad Holbæk Ungdomsbyråd er.

Alle deltagere, både elever, dem der står for posterne, politikere m.fl. får en god oplevelse - og vi kan se på resultateterne, at der kom masser af fremragende idéer frem.

Dette års Jagt løber af stablen torsdag d. 31. august 2017. 
 
Jagtrapporter


Senest opdateret 29.06.2017 11:07 af MABUM