Kronhjorten er Danmarks største hjorteart, og en voksen hjort kan veje over 200 kg. Hinderne er noget mindre. Hos krondyr kaldes hannen hjort og hunnen kaldes hind.
Udseende:
Om sommeren er pelsen rødbrun, og begyndelsen til vinterpelsen, som er gråbrun, er en manke af lange hår på halsen, som vokser frem først på efteråret. Spejlet er lyst, men gulligt.
Levevis:
Kronhjortene er organiseret i et hierarki, hvor hinderne lever i små velorganiserede familiegrupper (rudler) med en førerhind, der er en gammel erfaren hind, som leder flokken. Hjortene færdes i udkanten af hindernes område det meste af året. Kronhjortens føde består hovedsageligt af græs og urter samt skud og bark fra træer.
Gevir:
Hjorten taber sit gevir i marts/april måned, hvorefter et nyt vokser frem. Som hos andre hjorte, er geviret dækket af et pelset hudlag, basten, mens det vokser. Det er fuldt udvokset i august måned, hvor det fejes, dvs basten skrabes af. På en stor hjort kan et geviret veje over otte kilo.
Formering:
I begyndelsen af september kommer hjorten i brunst og begynder at brøle for at tiltrække hunner, som han kan parre. Når hinden er blevet parret, fødes der i maj/juni måned en kalv.
Hos dådyr kaldes hannen hjort og hunnen kaldes då. En voksen hjort kan veje op til 100 kg, dåen er noget mindre.
Udseende:
De fleste dådyr er om sommeren rødbrune med hvide pletter, og om vinteren bliver de ensfarvet mørkegrå med lysere bug. Der findes dog også mange farvevariationer fra helt hvide over til helt sorte dådyr. Spejlet er hvidt omgivet af tydelige sorte bånd, og på halen er der en bred sort stribe.
Levevis:
Dådyrene lever i flokke (rudler) med et meget fast hierarki, hvor det stærkeste dyr dominerer over alle de andre. Dåerne færdes i rudler sammen med kalvene, mens hjortene udenfor parringstid danner små grupper.
Føden består af græs og urter, skud, knopper og blade fra træer samt olden og frugt.
Gevir:
I april-maj måned kaster hjorten geviret, som så vokser ud på ny. Som hos andre hjorte, er geviret dækket af et pelset hudlag, basten, mens det vokser. Geviret fejes i august-september måned, dvs basten skrabes af mod træer eller underlag.
Formering:
Hjorten kommer i brunst i oktober måned. Når dåen er parret, føder den efter endt drægtighed en kalv i juni/juli måned.
Sika er en asiatisk hjorteart, der blev indført til Danmark fra Japan omkring år 1900. Sikaen er mindre end dådyret, og en voksen hjort vejer ca. 50 kg. Hos sikahjorten kaldes hannen hjort og hunnen kaldes hind.
Udseende:
Sikaernes pels er om sommeren rødbrun med hvidlige eller gullige pletter, mens vinterpelsen er ensfarvet mørkebrun med en manke af lange hår på halsen. Spejlet er hvidt og omgivet af tynde, sorte bånd, og halen har en smal sort stribe.
Føde:
Føden består af græs, urter, blade og bark samt agern, bog og svampe om efteråret.
Gevir:
Hjorten kaster sit gevir i april-maj måned, og et nyt begynder straks at vokse ud. Som hos andre hjorte, er geviret dækket af et pelset hudlag, basten, mens det vokser. Når det nye gevir er færdigudvokset, fejes det i august-september måned, dvs basten skrabes af mod træer eller underlag.
Formering:
Brunstperioden (parringstiden) er fra slutningen af september til begyndelsen af december. Herefter føder hinden en enkelt kalv i maj/juni måned.
Muflon er benævnelsen på flere former af vilde får i Europa og Asien, men på dansk menes som regel den europæiske muflon. Det er omdiskuteret om muflonen er en af stamformerne til tamfåret eller selv er en forvildet efterkommer af tamfår. Muflonen lever i bjergegne, normalt over trægrænsen.
Muflonen har en rødbrun, kortpels
med en mørk stribe langs ryggen og en lys saddeltegning.
Hanner og nogle hunner har horn. Hos udvoksede hanner er hornene snoede næsten en hel omgang og er op til 85 cm lange. Skulderhøjden er cirka 90 cm og vægten er omkring 50 kg hos hanner og 35 kg hos hunner.
Felis er en steriliseret hunkat, formentlig født i 2005, som dukkede op ved Naturskolen i efteråret 2008 og insisterede på at flytte ind. Felis var øremærket, og gennem kontakt til Kattens Værn har vi nu adopteret hende fra den tidligere ejer, som ikke længere var interesseret i at have hende.
Felis betyder kat på latin. Det er også navnet på den slægt under kattefamilien, som huskatten tilhører.
Det skal dog understreges, at Felis var meget heldig, da udsatte kæledyr som regel ikke klarer sig ret længe i naturen. Man bør derfor aldrig sætte et uønsket kæledyr ud, men i stedet få det aflivet hos dyrlægen, hvis man ikke længere kan tage sig af dyret.
Bella og Kenzo er 2 blandings heste.
Af udseenden ligner de mest Shetlandspony der er en udbredt ponyrace,
der stammer fra Shetlandsøerne nordøst for Skotland.
Det er en lille pony, der som fuldvoksen ikke måler over 1,07 meter ved manken.
På grund af sit hjemsteds barske livsbetingelser er det en langtlevende, hårdfør og stærk race, som både benyttes til ridning og som lastdyr.
hils meget gerne på dem når i kommer forbi,
Dværggeden
var et meget populært husdyr i fattige egne, da den er meget nøjsom og derfor billig at holde.
Geden er drøvtygger og har en række enzymer i maven, som giver den en fantastisk fordøjelse.
Den lever helst af skud og blade, men klarer sig fint på tørt græs, halvvisne blade og kviste med torne. Geden er kendt for at spise hvad som helst. Geden er i det hele taget meget nysgerrig og undersøger og smager på næsten alt. Også vore gæsters snørebånd, bukseben og knapper.
Udbredelse/levested
Allerede for 10-11.000 år siden begyndte vi mennesker at tæmme geden, og det gør den til et af de allerførste domesticerede dyr. Det var folk i Mellemøsten, der først begyndte at holde geder i små flokke, og brugte dem til at få mælk og kød, men også materiale til tøj samt brændsel (gedernes afføring). Dette samarbejde har vist sig at være en stor succes. Så i dag findes der mere end 600 millioner tamgeder fordelt på ca. 300 forskellige gederacer, og tamgeder kan findes over hele verden.
FAKTA ///
Vægt
Højde/længde 65-105 cm høj/115-170 cm lang
Levealder 8-10 år
Drægtighed/rugetid 150-170 dage
Antal unger 1-3 kid
Kønsmoden
Føde Græs, og grene
Kaninen kommer oprindeligt fra landene omkring den vestlige del af Middelhavet. Allerede for 2.000 år siden blev den holdt som husdyr og er gennem udsætninger, undslupne dyr og naturlig spredning blevet spredt til det meste af Europa og andre dele af verden.
I Danmark lever der vilde kaniner i Sønderjylland og på flere små øer.
Udseende
En kanin kan let forveksles med en hare, men kaninen er mindre og har en mere rund og kompakt kropsform. Ørerne og benene er kortere, og pelsen er mere ensfarvet. Kaninens hale har en tydelig hvid underside, og halen virker som en lille, hvid kvast, når den løber.
Levevis
Kaniner lever i kolonier og bor i gange som de graver i jorden. Den dominerende han parrer sig med de fleste af koloniens hunner. Hunkaninen føder sit første kuld i februar (i gennemsnit 5 unger pr. kuld), og allerede efter en måned kan de klare sig selv. Hun kan få 3-4 kuld om året, og ungerne bliver kønsmodne allerede i en alder af 3-4 måneder og nogle kan således nå at formere sig allerede samme år som de er født.
Kaniner bliver normalt 6-8 år gamle, men de fleste dør dog, inden de bliver så gamle.
