Gå til sideindhold

HGL-Søen

Ny sø i Holbæks Grønne Lunge - HGL/Holbæk Dyrehave – mere liv og natur

Ny sø i Holbæks Grønne Lunge - HGL/Holbæk Dyrehave – mere liv og natur

I sommeren 2025 blev der gravet en ny sø i Holbæks Grønne Lunge – det grønne område, der også rummer Holbæk Dyrehave. Søen ligger i det åbne landskab øst for Torbenlund Skov og har et areal på cirka 2.000 m², afhængigt af årstid og nedbør. Den er skabt ved at bryde gamle dræn og grave en lavning dybere, så vandet kan samle sig naturligt.

 

Formålet med søen er at styrke biodiversiteten i området. Den giver nye levesteder til padder, insekter, fugle og planter, som trives i fugtige og lysåbne omgivelser. Søen indgår som en del af Holbæk Kommunes arbejde med at udvikle HGL til et mere varieret og artsrigt naturområde.

Søen er i tråd med både Holbæk Kommunes biodiversitetsstrategi og den langsigtede forvaltningsplan for HGL. Begge dokumenter har fokus på at fremme naturens egne processer – blandt andet ved at genskabe naturlig hydrologi, omlægge skovene til urørt skov og lade dyr græsse året rundt.

Det skaber dynamik og variation, som er afgørende for et rigt dyre- og planteliv.

 

Den nye sø er derfor ikke bare et smukt indslag i landskabet – den er også med til at gøre området rigere på liv og oplevelser for både dyr og mennesker.

Opbygning af søen

play icon

HGL-søens udvikling fra april-august 2025

Her ses billeder i 360° over søens udvikling fra april til august 2025

HGL-søen i september 2025

Her ses billeder i 360° over søens udvikling fra 6. september
Søen der fylder sig selv
Billeder fra vinteren 2025 - Søen der fylder sig selv

HGL-søens udvikling

En 12 måneders tidsrejse for en ny sø.
play icon
Apricore logo