Gå til sideindhold

Rusmidler


Alle rusmidler kan per definition være vanedannende og tilfælles har de, at de er stoffer, der påvirker den psykiske tilstand.

Der er en stærk sammenhæng mellem unges brug af rusmidler, risikoen for at begå kriminalitet og generel risikovillighed. Derfor er det væsentligt at rette fokus på unges brug af rusmidler og tidlig debut med alkohol, når man vil forebygge kriminalitet.

 

Danske unges brug af rusmidler er ofte af en eksperimenterende karakter, og bliver tit betragtet som en del af en ungdomskultur. En lille andel af unge udvikler et problematisk forhold til rusmidler. Center for Rusmiddelforskning estimerer således, at 50 - 55.000 unge i alderen 15 - 24 år har problemer med rusmidler.

Heraf skønnes det, at ca. 32.000 har et problematisk forbrug af alkohol.

 

Opmærksomhedspunkter

 

Er du bekymret for en ung eller måske selv på vej ud i et misbrug, er her nogle af de mest almindelige opmærksomshedpunkter i forhold til et begyndende misbrug:

  • Isolerer sig selv, vælger nye venner/omgangskreds
  • Fravælger tidligere sunde interesser
  • Isoleret eller splittet i forhold til familien
  • Ændring i søvnmønster
  • Fravær - Såvel psykisk som fysisk
  • Dårlig økonomi - Misbruget koster, samtidig med at, fx. tobaksforbrug øges
  • Halucinationer og vrangforestillinger
  • Nedsat arbejds- og koncentrationsevne

 

Der findes naturligvis en del negative konsekvenser ved indtag af rusmidler. Her kan blandt andet nævnes en alvorlig risiko for længerevarende psykose, hvilket desværre kan afstedekommende flashbacks relativt lang tid efter indtag.

Såfremt at en person rammes af dette, er det vigtigt at de mennesker, der er sammen med vedkommende ved, hvad det handler om og kan få personen beroliget for derefter hurtigst muligt at søge hjælp på skadestuen.  

 

Flertalsmisforståelser

Unge har ofte overdrevne forestillinger om, hvad de andre gør. Når de får kendskab til kammeraternes reelle adfærd, påvirker det dem i samme positive retning.

Forskning har vist, at vi mennesker forsøger at leve op til det, vi tror er andres negative som positive forventninger til os.

Det har imidlertid vist sig, at forestillingerne om andres forventninger ofte er forkerte og har en tendens til at være forvrængede samt præget af sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser.

Vi tror, at andre mennesker er mere risikovillige, end vi selv er, og forsøger at leve op til det – En tendens, der måske er specielt udbredt i ungdomsårene, hvor kammerater og det sociale liv har stor betydning.

Social pejling er en forebyggelsesmetode til korrektion af sociale misforståelser med det formål at nedbringe eller fjerne et fiktivt forventningspres. Et pres, der kan få os til at handle i modstrid med egne ønsker og/eller overbevisning, og derigennem nedbringe risikoadfærd.

 

Forebyggelse af unges rusmiddelproblematikker

 

I forebyggelsesøjemed består opgaven i at udskyde de unges rusmiddeldebut og give dem redskaber til at modstå eller reducere brugen af rusmidler. Det er centralt at fremme gode familieforhold og inklusion i uddannelsessystemet, ligesom støttende og tydelige voksne tæt på den unge har en betydning.

Det er muligt at mindske unges risikoadfærd, herunder rusmiddelbrug, ved at arbejde med de unges sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser om, hvad andre unge gør. Nogle unge ryger eller drikker mere, end de egentlig har lyst til, for at leve op til det, de tror, andre unge gør. Det viser forsøg foretaget i en dansk kontekst.

 

Muligheder for hjælp og vejledning

 

Apricore logo