Gå til sideindhold

Arbejdsgrundlag

Formål

SSP-samarbejdet i Holbæk Kommune har helt overordnet til formål gennem relationel koordinering at operationalisere indsatser, der arbejder for at holde alle børn og unge i god trivsel samt håndtering af de børn og unge, der viser tegn på ikke at være i trivsel.

Det er centralt, at SSP-samarbejdet er i stand til at identificere og handle i forhold til alle tegn på mistrivsel hos den enkelte såvel som i bredere sammenhænge. Viden gennem analyser, trivselsmålinger og anden evidens, strømninger, tendenser med videre gribes og omsættes i handling.

I forhold til reaktiv forebyggelse, har kriminalitet (herunder bande-, ekstremistisk radikaliseringsadfærd) og misbrug et særligt fokus.

 

Handlegrundlag

SSP-samarbejdets handlegrundlag udgøres primært af Lov om Folkeskoler, Serviceloven, Retsplejeloven, Lov om offentlighed i Forvaltningen, Børn- og Ungepolitik, Inklusionsgrundlag, Uddannelsespolitik, Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakke jfr. hvor der arbejdes med de beskyttende faktorer og risikoindikatorer, som disse definerer.

 

Målgruppe

SSP-samarbejdets målgruppe er børn og unge i alderen fra 0 – 30 år.

Der er et særligt fokus fra mellemtrin i folkeskolen til det 17. år.

 

Deltagere i SSP-samarbejdet

Deltagerkredsen i SSP-samarbejdet er meget bred og har i princippet ingen ydre grænser. De mest centrale er Folke- og privatskoler, Ungdomsuddannelser, Midt- og Vestsjællands Politi, Boligsociale Helhedsplaner, Myndighedsområder for børn og unge, Kriminalforsorgen, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Idrætsklubber og -foreninger, Frivilligorganisationer, Erhvervsliv samt en meget lang række mere perifere deltagere.

 

Vigtige samarbejdsstrukturer

SSP-samarbejdet understøttes med en række netværks- og mødekonstruktioner for at sikre deling af al relevant viden. Her nævnt en håndfuld af de mest centrale

  • Kreds- og Lokalråd, som på øverste strategiske niveau binder politiets, kommunens og øvrige civilsamfund sammen om forebyggelsesopgaven.
  • SSP-tirsdagsmøder, hvor SSP-teamet, lokalpolitiet, myndighed, Ungdommens Uddannelsesvejledning aftaler handling i forhold til aktuelle bekymringer/sager samt videndeler på mere generelt niveau
  • De 4 Netværk. I de 4 skoledistrikter er SSP-konsulenterne tovholdere på arbejdende netværk med deltagelse af centrale lokale aktører omkring børn og unge. Netværkene arbejder kontinuerligt med operationalisering af opbyggende arbejde, der befordrer god trivsel samt aftaler handling i forhold til bekymringer.
  • Vangfagligt- og LP-fagligt møde. Netværksmøder med særligt fokus på udsatte boligområder og de særlige problemstillinger, der knytter sig hertil. 

Metoder

Helt overordnet arbejdes der i SSP-samarbejdet systemisk med identificering af og mobilisering af alle ressourcer som styrker beskyttende faktorer. Det gælder strukturel forebyggelse samt holdnings- og adfærdspåvirkende arbejde i et helhedsperspektiv. Grundlæggende arbejdes ud fra tesen om at al forandring sker indefra og derfor tages udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og refleksioner. Herunder eksempler på aktuelle metoder med dokumenteret effekt

  • Social pejling og flertalsmisforståelser
  • Nudging (normløft fremfor normskred)
  • LP-Model – systemisk perspektiv – ændre balancen mellem negativt og positivt opretholdende faktorer
  • Coachende formidling (eksempelvis forumteater-form), hvor refleksionen holdes hos målgruppen selv

Bekymringer, enkeltsager og handleplaner

Ved bekymringer om enkelte eller flere børn og unge, er det vigtigt hurtigt at få klarhed over, hvad der ligger i bekymringen og få iværksat den eller de handlinger, der er nødvendige. SSP-teamet kan altid bistå med iværksættelse af handleplaner. Model herunder:

Hvad kan SSP-teamet og din SSP-konsulent hjælpe dig med?

  • Foredrag og oplæg til undervisere, forældre, børn og unge
  • Rådgivning og vejledning generelt og i enkeltsager
  • Rådgivning i forebyggelsesspørgsmål
  • Afklaring af kompetenceforhold, juridiske spørgsmål omkring udveksling af personfølsomme oplysninger
  • Rådgivning i operationalisering af beskyttende faktorer/opbyggende arbejde
  • Rådgivning omkring analyser og evidens
  • Opsøgende arbejde ved særlige lejligheder
  • Sparring og rådgivning omkring ekstremisme og radikalisering
Apricore logo