Brevkasse: Sex og sundhed
Hej med Jer. Jeg hedder Malene H. Madsen. Jeg er sundhedsplejerske, og har arbejdet i Holbæk kommune siden 2010. Som den nye brevkasseredaktør, glæder jeg mig til at besvare Jeres spørgsmål på bedste vis indenfor 7 dage.
 
Mangler du en voksen at spørge?
Har du nogle spørgsmål, der trænger sig på om sex, følelser, sundhed eller sygdom - også psykisk sygdom? Det er ikke altid let at tale med andre om sådan noget.

Stil et spørgsmål i brevkassen
Overskrift:
Spørgsmål:

 
20161004_115800 mm
 
 
Vis alle Psykiske problemer
18.03.2011  
Hej
Hej, jeg så i brevkassen at, der var en samtale følgende dette.

hej 13/03/2011

hej hvordan kan man se forskel på en depresion pg at havde stres?

sv: hej 15/03/2011

hej.

ved stress vil man have et aktivitetsniveau, som man plejer. Imidlertid vil man være glemsom og have let ved at blive irriteret. Man sover måske også dårligt, og har svært ved at slappe af. Hvis man ikke kan tackle situationen, ender det ofte med, at man på et tidspunkt "bryder sammen" og ikke vil på arbejde/skole. Det kan efter et stykke tid udvikle sig til depression.

ved en depression vil man være selvbebrejdende, sove dårligt og afbrudt, have svært ved at komme op morgenen, have let til tårer, mangle energi, mangle appetit og muligvis have selvmordstanker.

hilsen henrik

-og jeg, er pige på 13, år. Og hvis de ting, er i en depression så har jeg det. Okay jeg sover okay godt. Men jeg kan ikke komme op om morgenen, jeg spiser stortset kun aftensmad, jeg får virkelig let tåre i øjnene, og stor tuder. Jeg føler mig også rigtig svag, og selvmordstanker, det har jeg også engang i mellem, har også skåret i mig selv.. har snakket med min kontaktperson, og min mor om det. Men jeg føler bare ikke det sådan har hjulpet mig med det? jeg har også haft en svær barndom med min far. Jeg har også har pscygolo, men det hjalp heller ike specielt meget...
 
20.03.2011
Sv: hej
Hej.

Jeg tror ikke, at du er deprimeret. Men i din situation kan jeg sagtens forstå, at du kan have svingende humør og være ked af det.

Det lyder for mig som om, at du tidligere har fået behandling og har haft kontakt til sygehusvæsenet - måske børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. Det kunne også være i den forbindelse, at du har fået psykologhjælp.

Hvis man skal have gavn af psykologhjælp, er det nødvendigt, at man er tålmodig og lærer psykologen at kende. Det er jo et fremmed menneske, som stiller meget private spørgsmål, og det skal man vende sig til.

Hvis du ikke har fået behandling i psykiatrien, kunne det være at personalet dér kunne hjælpe dig. Du må tale med dine forældre om det. At du går med selvmordstanker og indimellem skærer i dig selv fortæller mig, at du har brug hjælp.

Med hensyn til dine kostvaner, så er det ikke særligt godt blot at spise 1 gang om dagen. Grunden til at du gør det er måske, at du er utilfreds med din vægt. Imidlertid vil du mangle energi (du har nemlig lavt blodsukker hele dagen), og det vil ikke hjælpe på dine symptomer. Spis hellere små måltider spredt over hele dagen - og undlad ikke at spise morgenmad. Hvis du så kan begynde at motionere eller træne lidt, så kan det yderligere give dig livskvalitet. Det er videnskabeligt bevist, at motion hjælper på psykiske gener.

Jeg håber, at du kommer videre. Du kan evt. benytte dig af tilbuddet om Anonym Rådgivning på Ungdomsområdet, Tlf. 7236 3738.

Hilsen Henrik
 
 

NB! Denne brevkasse service er primært forbeholdt unge fra Holbæk Kommune, så hvis du skriver til os, og ikke er bosiddende her, kan vi ikke garantere at du får svar på dit spørgsmål.



Senest opdateret 02.01.2018 13:04 af MHM