Brevkasse: Sex og sundhed
Hej med Jer. Jeg hedder Malene H. Madsen. Jeg er sundhedsplejerske, og har arbejdet i Holbæk kommune siden 2010. Som den nye brevkasseredaktør, glæder jeg mig til at besvare Jeres spørgsmål på bedste vis indenfor 7 dage.
 
Mangler du en voksen at spørge?
Har du nogle spørgsmål, der trænger sig på om sex, følelser, sundhed eller sygdom - også psykisk sygdom? Det er ikke altid let at tale med andre om sådan noget.

Stil et spørgsmål i brevkassen
Overskrift:
Spørgsmål:

 
20161004_115800 mm
 
 
Vis alle Fortrydelsespillen
14.01.2019  
Alm sex og bagefter oralsex på
Er der nogle risiko ved ovenstående overskrift hvis vi ikke bruger beskyttelse ?

vi har alm. Sex og bagefter oral hvor det er mig som kvinde som gør det på manden (min kæreste )
vi bruger ikke beskyttelse pga. Han er blevet omskåret
 
14.01.2019
Sv: alm sex og bagefter oralse
Hejsa.

Hvis man ikke bruger beskyttelse, så er der risiko for graviditet (ved almindelig sex) og kønssygdomme (ved almindelig sex, oral og anal sex). Så snak med egen læge og find ud af, hvilken beskyttelse som passer bedst til Jer, og få undersøgt at du ikke er gravid, og at ingen af Jer har en kønssygdom.
Afhængig af hvor lang tid siden det er I har haft samlejet, så kan du også overveje nødprævention/fortrydelsespille som kan forhindre en evt. graviditet ved et ubeskyttet samleje. Pillen er mest effektiv indenfor 24 timer og skal tages senest 3 døgn /72 timer efter det ubeskyttede samleje. Pillen kan købes uden recept på apoteket.
Pillen kan ikke tages som fast prævention, så afsted og få en snak med din læge.
Du er også altid velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen Malene.
 
23.03.2011  
Fortrydelses piller
Hej jeg har et par spørgsmål:
1: hvis man har været såå dum og have sex uden kondom og kæresten ikke var ved at komme og det tog højst 5 min, hvor stor er chancen for at man kan blive gravid..?
2: hvis man tager en fortrydelses pille 24 timer efter "sex" er der så 100% chance for man ikke bliver gravid?

vær sød at svare godt for har virkelig et problem ps. Er 14 :s
 
23.03.2011
Sv: fortrydelses piller
Hej.

Sandsynligheden er selvfølgelig mindre end hvis han havde fået udløsning i dig. Hvis samlejet desuden er foregået i de første par dage efter din menstruation, så bliver sandsynligheden endnu mindre - så er samlejet formentlig sket før du fik ægløsning.

Hvis du tager "fortrydelsespillen" inden 12 timer efter samlejet, er sandsynligheden for effekt allerstørst, men der er effekt af pillen, hvis den indtages indtil 72 timer efter samlejet.

Indtager du den efter 24 timer, er der stor sandsynlighed for at den virker.

Får du ikke din menstruation til tiden, bør du tjekke med en graviditetstest.

Hilsen Henrik
 
 

NB! Denne brevkasse service er primært forbeholdt unge fra Holbæk Kommune, så hvis du skriver til os, og ikke er bosiddende her, kan vi ikke garantere at du får svar på dit spørgsmål.



Senest opdateret 14.01.2019 13:21 af MHM