Brevkasse: Sex og sundhed
Hej med Jer. Jeg hedder Malene H. Madsen. Jeg er sundhedsplejerske, og har arbejdet i Holbæk kommune siden 2010. Som den nye brevkasseredaktør, glæder jeg mig til at besvare Jeres spørgsmål på bedste vis indenfor 7 dage.
 
Mangler du en voksen at spørge?
Har du nogle spørgsmål, der trænger sig på om sex, følelser, sundhed eller sygdom - også psykisk sygdom? Det er ikke altid let at tale med andre om sådan noget.

Stil et spørgsmål i brevkassen
Overskrift:
Spørgsmål:

 
20161004_115800 mm
 
 
  1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  
11.04.2019  
For tyk?
Hej.
jeg ved ikke om jeg er for tyk. Jeg synes i hvert fald jeg er tykkere end de andre piger i min klasse. Jeg går i 7. Klasse og vejer 60 kg.
 
11.04.2019
Sv: for tyk?
Hej.

For at finde ud af om du er for tyk, så skal man også vide hvor høj du er. For jo højere man er, jo mere "må" man veje. Så højde og vægt hænger sammen.
Jeg vil råde dig til, at gå til sundhedsplejersken på din skole. Hun kan måle og veje dig, og sammen kan I snakke om, hvordan det ser ud for dig.
Hvis du er for tyk så er der hjælp at hente. Både via snak med sundhedsplejersken, men også via et kommunalt tilbud som du kan se mere om på dette link;
https://holbaek.dk/borger/boern-unge-og-uddannelse/sundhedspleje/behandling-af-overvaegtige-boern-og-unge/

Mange hilsner fra Malene.
 
09.04.2019  
Pik
Hvor lang er normalt en 10 årig pik
 
11.04.2019
Sv: pik
Hejsa.

Det er meget svært at sige, hvor lang en penis på en 10 årig er. Det er ligeså forskelligt som højde, vægt, fødder, hænder, ører osv.

I 10-14-årsalderen vokser testiklerne. Samtidig vokser pungen meget og bliver mere mørk og rynket. Indtil puberteten er penis ikke ret stor, men så vokser den i både tykkelse og længde. Det er meget forskelligt, hvor lang penis bliver når den er færdigvokset, men typisk 9-13 cm når den er stiv. Mindre når den er slap.

Håber det var svar nok.
Med venlig hilsen Malene.
 
24.02.2019  
Ondt i skeden
Hej.
jeg er en pige på 13, og har ondt i skeden og har menstruation, og jeg ved ikke hvorfor at jeg har ondt i skeden


hilsen pigen der har ondt i skeden
 
25.02.2019
Sv: ondt i skeden
Hejsa.

Ud fra det du skriver, så synes jeg, det er svært at sige, hvorfor du har ondt i skeden. Hvis man har smerter under menstruation, så vil det ofte være i underlivet eller lænden.
Prøv at mærke efter hvor smerterne præcis er, gør det ondt hele tiden, hjælper det at hvile eller være aktiv. Hvis dit menstruationsudflåd ser normalt ud, og ikke lugter grimt, så tænker jeg det måske er nogle muskelspændinger/sammentrækninger du kan mærke.
Hvis smerterne ikke stopper, eller at dit udflåd lugter, har anden farve end normalt, så synes jeg, at du skal snakke med din læge.
Hvis dette svar giver dig anledning til flere spørgsmål, så er du velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen Malene.
 
19.02.2019  
Onani
Hej, jeg vil lige spørger om det er normalt at onanere til en man er forelsket i ? ;)
 
20.02.2019
Sv: onani
Hejsa.

Ja det er helt normalt at onanere, når man tænker på en/ser billeder af en man er forelsket i.

Med venlig hilsen Malene.
 
30.01.2019  
Rifter på pikhovedet
Hvordan får jeg rifterne væk?
det bliver værre og værre (er 15)
 
01.02.2019
Sv: rifter på pikhovedet
Hejsa. Hvis du har rifter på pikhovedet, og de bliver værre og værre, så tror jeg ikke, at du kan undgå at gå til lægen. Der kan være kommet svamp eller bakterier i rifterne, og lægen bliver nød til at se det, så lægen kan tage stilling til, hvilken behandling du skal have. Du kan højst sandsynligt få noget salve at smøre med eller nogle piller. Men se at kom afsted til lægen, så du kan få det ud af verden. Du kan evt. tage en ven med, hvis du er mere tryg ved det.
Med venlig hilsen Malene.
 
30.01.2019  
Køns sygydon?
Hej
jeg er en dreng på 16 år, jeg havde ubeskyttet sex med en pige til en fest. Nu har jeg smerte i penis samt udflåd. Hvad skal jeg gøre, min læge har først tid og en måned.
 
01.02.2019
Sv: køns sygdom?
Hej.
Som du beskriver det med smerte og udflåd, så skal det tjekkes hos lægen. Og du skal ikke vente en måned, men få en akut tid hos lægen. Alternativt skal du kontakte/opsøge en klinik for kønssygdomme, som nogle større byer har. Tættest på Holbæk er der en i Roskilde, ellers er det omkring København. Men ellers søg på nettet "klinik for kønssygdomme" og find kontaktoplysninger.
Med venlig hilsen Malene.
 
14.01.2019  
Alm sex og bagefter oralsex på
Er der nogle risiko ved ovenstående overskrift hvis vi ikke bruger beskyttelse ?

vi har alm. Sex og bagefter oral hvor det er mig som kvinde som gør det på manden (min kæreste )
vi bruger ikke beskyttelse pga. Han er blevet omskåret
 
14.01.2019
Sv: alm sex og bagefter oralse
Hejsa.

Hvis man ikke bruger beskyttelse, så er der risiko for graviditet (ved almindelig sex) og kønssygdomme (ved almindelig sex, oral og anal sex). Så snak med egen læge og find ud af, hvilken beskyttelse som passer bedst til Jer, og få undersøgt at du ikke er gravid, og at ingen af Jer har en kønssygdom.
Afhængig af hvor lang tid siden det er I har haft samlejet, så kan du også overveje nødprævention/fortrydelsespille som kan forhindre en evt. graviditet ved et ubeskyttet samleje. Pillen er mest effektiv indenfor 24 timer og skal tages senest 3 døgn /72 timer efter det ubeskyttede samleje. Pillen kan købes uden recept på apoteket.
Pillen kan ikke tages som fast prævention, så afsted og få en snak med din læge.
Du er også altid velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen Malene.
 
14.01.2019  
Svamp
Hej kan svamp på penis blive forværret hvis man onanerer?
 
14.01.2019
Sv: svamp
Hej.
Svamp kan gøre huden mere sårbar, og den kan hurtigere blive irriteret. Derfor kan det gøre ondt at onanere når man har svamp. Hvis man sørger for at holde området rent, og have rene hænder før og efter, tror jeg ikke svampen bliver forværret, men området kan selvfølgelig blive yderligere irriteret. Det vigtige er selvfølgelig at få svampen behandlet. Der findes forskellige svampedræbende creme eller gel som man smører med. Spørg på apoteket.

Med venlig hilsen Malene.
 
14.12.2018  
Mens?
Jeg er 14 år har ikke fået min mens, kan det skyldes min vægt?

jeg vejer 40 kg og er 161cm. Høj
 
14.12.2018
Sv: mens?
Hejsa.

At du ikke har fået din menstruation endnu, kan sagtens hænge sammen med din vægt, som lyder rimelig lav i forhold til din højde. Piger som er undervægtige eller piger som dyrker rigtig meget motion, kan godt få senere menstruation start. Så livsstil spiller ind, men også genetiske faktorer har indflydelse på, hvornår piger første gang får menstruation.
Det er almindeligt at menstruation starter mellem 10 og 16 års alderen. Gennemsnittet er så 13 år. Så det er helt normalt og okay, at du ikke har fået din menstruation endnu.

Med venlig hilsen Malene.
 
29.11.2018  
Hævet tissemand
Min tissmand er hævet på midten efter jeg har onaneret er det farligt eller skal man bare slappe lidt af
 
30.11.2018
Sv: hævet tissemand
Hejsa.
Umiddelbart tænker jeg ikke, at det er farligt, at din tissemand er hævet efter onani. Det skyldes formentlig at huden/vævet er blevet overbelastet. Slap af nogle dage, og se om hævelsen ikke bliver mindre/forsvinder. Gør den det, er alt fint.
Bliver hævelsen værre, kommer der rødme eller smerter, så synes jeg, at du skal gå til din læge og få kigget på det.
Med venlig hilsen Malene.
 
Tags: onani
03.11.2018  
Penisstreng
Hejsa! var sammen med min kærest igår, og hun river den af på mig. Lige pludselig kommer hun til at river alt for hårdt ned i forhuden, og det gør latterligt ondt. Hun undskylder og jeg tænker ik mere over det indtil vi skal ud af sengen. Der er mildest talt en pøl blod, og tror det min penisserne der er revnet... What to do?
 
07.11.2018
Sv: penisstreng
Det lyder meget smertefuldt - håber du er ok nu. Det lyder som om, det var din penisstreng, som sprængte. Penisstrenge sprænger af og til under sex eller onani, hvilket kan gøre meget ondt og bløde. Når penisstrengen er sprængt, skal du lade den vokse sammen igen og holde den ren og i ro. Så ingen sex eller onani, før såret er helet helt. Ellers risikerer du, at strengen sprænger op igen. Bliver strengen eller penis rød, øm eller hævet, kan det være betændelse, og så skal du til lægen.

Penisstrengen holder forhuden på plads, og derfor kan forhuden ikke trækkes længere ned, end under hovedet. Nogle mænd har en meget kort streng, og andre har en længere. Jo kortere strengen er, jo større vil risikoen være for, at den sprænger. Det er ikke farligt, hvis penisstrengen sprænger – men det kan virke voldsomt og give en forskrækkelse. Hvis du synes, at din penisstreng er meget kort, kan du gå op til din læge, der kan vurdere, om den er for kort. Er penisstrengen meget kort, så kan den opereres med en meget lille operation, der er ganske ufarlig.

Med venlig hilsen Malene.
 
20.10.2018  
Min kæreste og jeg.
Okay, min kæreste og jeg havde sex her idag, vi brugtbiler kondom og jeg er stoppet på p-piller for et par måneder siden, han er i tvivl hvor vidt han er kommet i mig, men har ret ondt, er det et tegn? er rigtig nervøs da min mor ikke ved noget om det. Har man ondt når en dreng er kommet oppe i sig? flyder der noget ud som ikke ligner udflåd?
 
22.10.2018
Sv: min kæreste og jeg.
Hejsa.
Når man har haft sex uden kondom og ikke bruger anden præventionsform, så er der altid en mulighed for at blive gravid. At vide om din kæreste har nået at trække sig ud inden sædafgang er, som han også selv siger, altid usikkert. Også fordi der kan komme noget præ-sperm inden udløsning.
Man kan godt have lidt ondt i maven/underlivet efter et samleje, og det kan ikke bruges som et tegn på graviditet. Det kan udflåd heller ikke.
På apoteket kan du købe en fortrydelsespille som forhindre en mulig graviditet. Pillen skal tages så hurtigt som muligt efter samlejet for at virke bedst muligt, men nogle af disse piller virker op til 5 dage efter. Du kan købe pillen uden recept, dvs. du skal bare gå ned på apoteket og snakke med dem.
Derefter vil jeg råde dig til, at tage en snak med din egen læge. Både omkring forløbet nu, og hvordan du fremover beskytter dig selv. Når du er over 15 år, så kan du sagtens snakke med lægen uden din mor´s viden. Men det er selvfølgelig altid godt, at have nogle voksne omkring sig at snakke med.
Har du brug for mere uddybende svar er du velkommen til at skrive igen eller ringe til mig på tlf. 72 36 62 39.

Med venlig hilsen Malene.
 
20.08.2018  
Hvor meget
Hvor meget må jeg drikke om ugen, før det bliver farligt for mig?
jeg er 17 år og fester med mine venner, men alt den sank om alkohol gør mig forvirret.
bo
 
21.08.2018
Sv: hvor meget
Hej Bo.

Kan godt forstå at du er forvirret, for der er også mange tal/antal genstande i spil. Noget er til voksne og andet til børn/unge.
Her er hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler til børn/unge;

Børn og unge
• Børn og unge under 16 år anbefales ikke at drikke alkohol
• Unge mellem 16 og 18 år anbefales at drikke mindst muligt og stoppe før 5 genstande ved samme lejlighed

Over 18 år er der andre anvisninger, men husk;
• Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred
• Drik aldrig alkohol for din sundheds skyld
Og jo mere man drikke, jo større sundhedsrisiko er der.

Håber det var svar nok, eller skriv igen :)

Med venlig hilsen Malene.
 
Tags: Alkohol
01.01.2018  
Udflåd
Hej jeg er 13 år gammel og har få et min menstruation og ville bare høre om det er helt normalt at man stadigvæk har udflåd når man har fået menstruation?
 
02.01.2018
Sv: udflåd
Hejsa.

Ja det er helt normalt, at man fortsat har udflåd selvom man har fået sin menstruation. Det fortsætter gerne frem til overgangsalderen. Udflåddet kan ændre udseende og mængde alt afhængigt af, hvor man er i sin cyklus. Udflåd er oftest let gulligt, hvidligt eller "gennemsigtigt". Ændre udflåddet farve fra førnævnte, bliver ildelugtende eller begynder det at klø i skeden, så skal man snakke med egen læge omkring det, da det kan være tegn på noget infektion.

Med venlig hilsen Malene.
 
Tags: Udflåd
05.11.2017  
Onani
Er det okay at onanere som 13 årig?
 
06.11.2017
Sv: onani
Hej.

Ja det er helt okay at onanere som 13 årig, og også helt normalt.

Med venlig hilsen Malene.
 
Tags: onani
05.10.2017  
Tror jeg er blevet impotent
Okay jeg har været sammen med denne en pige 3-4 gange nu og hvergang jeg skal til st få den op, bliver den ikke stiv nok! har aldrig haft det problem før?! og har været sammen med en del?
 
09.10.2017
Sv: tror jeg er blevet impoten
Hejsa.

Det er svært for mig at sige, hvorfor du oplever problemer med at få den op at stå/blive stiv nok. Om det "bare" er en periode i dit liv nu, f.eks. med mere stress, eller det handler om følelserne for den pige du er sammen med, eller det I gør samme seksuelt - tænder/tænder ikke dig.
Impotens hos unge mænd skyldes oftest psykologiske ting, det være sig stress, angst, depression. Men det kan også være livsstil relateret, såsom rygning, alkohol, stoffer - disse ting hæmmer de signalstoffer der giver og opretholder en erektion.
Hvis du bliver ved med at opleve problemet, bør du snakke med din egen læge. Han eller hun vil være i stand til at rådgive dig mod den rette behandling, så du kan have et godt sexliv.

Med venlig hilsen Malene.
 
Tags: Impotens
09.09.2017  
P-stav og graviditet
Hej.
jeg er 15 år og 8 måneder. Jeg har en kæreste og vi har været sammen et halvt år. Vi startede ud med sex ca. 3 måneder efter vi blev kærester. Vi går vi parallelklasse og alt går egentligt meget fint, vi er hinandens første både med det ene og det andet, og vi er glade for hinanden. Ja vi har brugt kondom alle gange intet der.
vi har haft sex nogle gange, og jeg fik derfor her for nylig en p-stav. Men nu bliver jeg så egentligt lidt i tvivl, om man egentligt fordi jeg har fået p-stav have sex uden kondom? om risikoen for at blive gravid er der eller ikke, for hvis den er vil jeg ikke udsætte mig selv for det.

tak på forhånd, kh
 
11.09.2017
Sv: p-stav og graviditet
En P-stav beskytter mod graviditet. Effekten af en P-stav mod graviditet er meget høj, men der er ingen producenter der tør skrive 100 procent, da de altid tager forbehold for forskellige ting.
Men det regnes altså som en meget sikker præventionsform, som kan stå alene - dvs. det burde ikke være nødvendigt også at beskytte sig med kondom når det handler om graviditet.
P-staven beskytter ikke mod kønssygdomme, det gør kun kondomet.
Men i Jeres tilfælde, hvor I er hinandens første sexpartnere, kan I jo ikke have fået en kønssygdom.
Hvis du og kæresten på et tidspunkt slår op, og du skal have sex med en ny kæreste, så skal du igen tænke på kønssygdomme. Her vil det til en start igen være en god idé med kondom - indtil man er sikker på at ingen af Jer har en kønssygdom.
Men det lyder som om, at du har truffet nogle fornuftige valg indtil nu :)
Med venlig hilsen Malene.
 
16.07.2017  
Knop
Jeg har en underlig knop på min ene klunk men har aldrig været sexuelt aktiv. Det ligner lidt en vorte. Hvad kan det være?
 
03.08.2017
Sv: knop
Hejsa.
Det er svært jo for mig at sige hvad det, når jeg ikke har set den.
Når du aldrig har været seksuel aktiv, så skal du selvfølgelig ikke tænke i sexsygdomme.
Måske det kan være en talgknop. Talgknopper er helt normalt, men mange bliver lidt urolige, når de ser dem, fordi de ikke ved, hvad det er. Der er jo også den mulighed, at det er en decideret vorte, som man også kan have på ens hånd eller fod, de er ikke som sådan farligt, men kan dog smitte.
Jeg vil anbefale dig, at få lægen til at kigge på det, så du kan finde ud af hvad det er, og ikke gå og bekymre dig.
Med venlig hilsen Malene.
 
13.07.2017  
Mulighvis forhudsforsnævring
Hej malene, jeg er 19 år og har stadig problemer med forhuden rundt omkring min penis. For når jeg prøver at trække selve huden tilbage under penis hovedet begynder det at sveg og min glans begynder at dunke i svag - mellem smerte, det ser ud til at der er et halv langt stykke hud der går langs var fronten på mit hoved og hen ad glansen som er tilknyttet forhuden. Så ville spørge dig om jeg skulle gå til læge med dette problem, eller prøve de såkaldte træne øvelser?
 
03.08.2017
Sv: mulighvis forhudsforsnævri
Hej.
I den alder du har nu, så bør der ikke være problemer med forhudsforsnævring eller lign. Så jeg synes, du skal få lægen til at se på det.
Med venlig hilsen Malene.
 
29.06.2017  
Knopper i skamlæber
Hej, jeg er en pige på 15 år. For et par dage siden begyndte det at svie i min tissekone, hvor der efterfølgende begyndte at komme knopper på indersiden af mine skamlæber. Disse knopper ligner bumser, dog kan de ikke prikkes.
jeg har en kæreste (min første) og han eller jeg har ikke haft sex med andre før, så ved ikke om det kan en kønssygdom eller måske svamp? kan du hjælpe mig, har nemlig ikke lyst til at gå til lægen!
 
30.06.2017
Sv: knopper i skamlæber
Hej.
Det lyder til at du har fået lidt irritation ved tissekone og skamlæber. Dette kan komme af vask med parfumerede produkter, trusser der snærer eller sex. Vask med ph-neutral sæbe, og der kan også afhjælpes med mælkesyrebakterier i form af stikpiller. Dette kan købes i håndkøb på apoteket.
Hvis mælkesyrebakterier ikke hjælper, så kan det selvfølgelig godt være svamp. Men her vil du mest sandsynligt opleve mere kløe. Svamp kan behandles med Canesten, som du også kan købe på apoteket.
Hvis det svier når du tisser, så kan det også være en blærebetændelse. Det kan chekkes hos lægen med en urinprøve.
Hvis ingen af Jer har haft seksuel kontakt med andre, så er kønssygdom usandsynlig.
Med venlig hilsen Malene.
 
18.04.2017  
øm diller
Hej.
min diller er øm efter min pikstreng røg af. Burde jeg gå til en læge?
 
21.04.2017
Sv: øm diller
Hejsa.
Der er ikke noget at sige til, at din diller er øm, når din pikstreng er sprunget/flækket. Som regel går der et par uger før den er vokset sammen igen. Så det er en god idé at "skåne" dilleren - undlade sex og onani - mens den vokser sammen. Ellers kan du risikere at den springer igen, og helingen kan også tage længere tid. Sørg i øvrigt også for, at du skyller dig dagligt under forhuden, så såret holdes rent. Når der er gået et par uger, kan du prøve at starte med at onanere stille og roligt, og hvis det går fint, kan du begynde at have sex igen.
Bliver der længerevarende problemer, så vil jeg anbefale dig at tage kontakt til din læge, som så kan kigge på det.
Med venlig hilsen Malene.
 
19.04.2017  
Skamlæbe
Det som om min skamlæbe på den ene side ikke sidder fast ?
 
21.04.2017
Sv: skamlæbe
Hej.
Det er lidt svært at vide, hvad du mener med at din ene skamlæbe ikke sidder fast. Men det lyder til, at du har lagt mærke til, at der er forskel på dine skamlæber, og du måske er usikker på, hvordan skamlæber/vagina skal se ud.
Alle mennesker ser forskellige ud, og alle menneskers kønsdele er lige så forskellige, som deres ansigter. Der er altså ikke nogen rigtig standard for, hvordan en vagina skal se ud. Nogle har store skamlæber, andre har små og nogle har både en stor og en lille skamlæbe - alle er forskellige mellem benene. Og at skamlæberne er forskellige fra den ene side til den anden er også normalt, ligesom f.eks. bryster kan være det.
På nedenstående link kan du læse mere om skamlæber.
http://www.sexlinien.dk/emneside-piger/kvinders-kroppe/koenslaeber.aspx
Er du fortsat bekymret efter dette, så må du få din læge til se på det.
Mange hilsner fra Malene.
 
23.03.2017  
Erektionsproblemer pt. 2
Hej igen. Kan det virkeligt være rigtigt at jeg i en alder af 16 år aldrig har oplevet en rigtigt erektion. Har prøvet at være sammen med en pige før, der blev den stiv, men hurtigt efter slap igen (når min penis bliver erigeret føler jeg ikke at den bliver helt stiv). Kan det eventuelt skyldes at jeg ikke producere nok testosteron eller kan der være noget andet helt galt ?
jeg er ikke ked af min egen krop og føler ikke at jeg har selværdsproblemer, så tror ikke at det er præstationsangst.
 
24.03.2017
Sv: erektionsproblemer pt. 2
Hej igen. Jeg tror ikke at der er noget som er rigtig eller forkert erektion, men nok mere en forskel i hvor opstemt man er.
Det lyder til at du mest bekymre dig om, om der fysisk er noget i vejen med dig. For at komme ud af den bekymring, så synes jeg, at du skal tage en snak med din læge, som også kan måle dit testosteron indhold i blodet. Din læge er vant til disse snakke, så spring bare ud i det.
Hvis du overhovedet ikke har mod på det, så kan du jo starte på nettet på https://www.netdoktor.dk/brevkasser/
Med venlig hilsen Malene.
 
22.03.2017  
Undersøgelse underliv
Hvis man ikke har været i seng med nogen kan man så godt få en underlivs undersøgelse
 
24.03.2017
Sv: undersøgelse underliv
Hejsa.
Man kan altid få en underlivsundersøgelse hos sin læge hvis det skønnes nødvendigt. Også selv om man ikke har været seksuel aktiv.
Med venlig hilsen Malene.
 
22.03.2017  
Barbering
Hvorfor er det så svært at barbere sig på missen??? og hvad kan der ske ved at gøre det?!

tak:)
 
24.03.2017
Sv: barbering
Hej.
Jeg tænker intim barbering er svær, fordi huden er meget blød og følsom i det område. Hvis man vil fjerne al håret og ikke kun i bikinilinjen, så det være der er andre metoder som er nemmere end barbering. Flere butikker sælger forskellige produkter til intim hårfjerning. Men man skal måske også tænke over, om det er godt at fjerne al håret. Det kan have en funktion som at holde på fugt, beskytte mod infektion osv.
Med venlig hilsen Malene.
 
  1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  
 

NB! Denne brevkasse service er primært forbeholdt unge fra Holbæk Kommune, så hvis du skriver til os, og ikke er bosiddende her, kan vi ikke garantere at du får svar på dit spørgsmål.



Senest opdateret 11.04.2019 12:05 af MHM