UngHolbæk afholder flere forældreoplæg henover året med forskellige samfundsrelevante temaer.
Under her kan du se de næste forældreoplæg.
Holbæk Ungdomsråd inviterer til et spændende forældreoplæg om unge og alkohol. Sådan kan du tale med dit barn om alkohol, og bidrage til sundere fællesskaber for unge.
Holbæk Kommune er nu en del af "Fælles om ungelivet" , et landsdækkende initiativ, der sætter fokus på unges trivsel, herunder deres forhold til alkohol. Som forælder er du en vigtig del af indsatsen for at forebygge et risikofyldt alkoholforbrug blandt unge.
Kom til et spændende og informativt oplæg med SSP, Rusmiddelcenteret og et panel af unge, hvor vi dykker ned i, hvordan du som forælder kan støtte din teenager i at træffe sunde valg, når det gælder alkohol. Du vil få indsigt i de unges perspektiver og konkrete råd fra eksperterne, så du bliver klædt på til at tage den vigtige samtale om alkohol med dit barn.