Rusmidler
 
Rusmidler

Alle rusmidler kan per definition være vanedannende.
Stoffer og tabuer
Stoffer er i alle kulturer omgærdet af indviklede tabuer og ritualer. Det er i orden at drikke alkohol, når vi er til fest og skal more os, og at tage nervemedicin for at dulme nerverne, når vi er oprevne. 
Hvis nogen derimod finder på at tage nervepiller for at more sig eller drikke for at dulme nerverne, vil mange betegne denne som pille- eller alkoholmisbruger.
Formålet med at bruge stimulanser:
Formålet med indtagelsen varierer. Rygeren ryger for at stimuleres og samle sine tanker, eller for at nyder smagen af en god pibe tobak. En stor del af befolkningen arbejder under påvirkning af koffeindrikke, kaffe og cola, og mange ville være ilde stedt uden disse daglige stimulanser.

Fælles for alle rusmidler er at indtagelsen fremkalder forandringer i hjernens belønningssystem.
Misbrug eller brug af stimulanser:
Da det i dag er et relativt lille antal psykoaktive stoffer, som anses for acceptable og nødvendige, er de fleste af de stoffer forbudte. Det er de stoffer, man sædvanligvis betegner "narkotika". Dette er rusmidler, som samfundet af historiske, sociale, politiske og kulturelle grunde betragter som særligt farlige og skadevoldende.
De mest udbredte narkortika

De mest udbredte narkotika er hash, amfetamin, kokain, LSD, ecstasy og heroin. Hertil kommer, efter vores erfaring, et stort ulovligt salg af receptpligtig medicin som f.eks. nervemedicin.

Narkotika er betegnelsen for mange forskellige stoffer. 'Narkotika' bruges ofte om alle de psykoaktive stoffer, der er forbudte (undtagen som lægemidler). Men begrebet dækker over mange stoffer med meget forskellige virkninger og risici.

Nogle eksempler:
  • Stoffer, der især virker beroligende: hash, heroin
  • Stoffer, der især virker stimulerende: amfetamin, kokain, ecstasy
  • Stoffer, der især giver hallucinationer: lsd, meskalin, psilocybinsvampe
Unges misbrug af hårde stoffer er i væsentlig stigning. Specielt i weekender og til fester eksperimenterer unge i dag med såkaldte "party-stoffer". Her snakker vi specielt om ecstasy, amfetamin og kokain.
Fakta om de mest udbredte stoffer blandt unge

Vi har forsøgt at indsamle faktaoplysninger om de mest udbredte stoffer blandt unge, for at give et nuanceret og bredt billede af virkninger og bivirkninger.

Vi har i vores arbejde med at finde materiale haft stor gavn af blandt andet Netstof.dk, samt Sundhedsstyrelsens foldere: "Værd af vide om…" 
Mistænkelig adfærd
Er du bange for at din ven/veninde, en nær slægtning eller måske dig selv er ved at komme ud i et misbrug, er her nogle af de mest almindelige faretegn på om en person er ude på et skråplan:
  • Social tilbagetrækning og isolation.
  • Selv-forsømmelse (hygiejne og legemlig tilstand).
  • Nedsat arbejdsevne, med pludselige hyppige sygemeldinger af kort længde.
  • Voldsom "objektløs" angst med forvirring og desorientering og motorisk uro.
  • Ejendommelig uforståelig adfærd med pludselige ulogiske handlinger.
  • Hallucinationer og vrangforestillinger. Ændringer i søvnmønster.
  • Påfaldende ændringer i følelsesliv og stemning.
  • Dårlig økonomi (misbruget koster) samtidig med at f.eks. tobaksforbrug øges.
  • Venner forsømmes. Nye "venner" findes. Fritidsinteresser omlægges.
Er du pårørende kan du iøvrigt se Netstof.dk.
 
 Hash
Hash i forskellige former:
Kaldes også Galare, pot, hamp, grass, shit, sjov tobak, cirkus tobak, skunk og meget andet.
Hvad dækker navnet Cannabis over:
Hash, marihuana (pot), skunk og hash-olie er rusmidler, som stammer fra hampeplanten (Cannabis Sativa) og går under det fælles navn cannabis.

Marihuana er det svageste, hash er mellem stærk, skunk og hash-olie er meget stærkt.

Hash er den mest udbredte form for cannabis i Danmark. Derfor bruges ordet hash her.

De virkninger, der beskrives for hash, gælder også for de andre cannabisprodukter.

Den kemiske sammensætning:
Hampeplanten indeholder over 400 forskellige kemiske forbindelser, hvoraf de 80 påvirker psyken, men det mest virksomme stof er THC (delta-9-tetrahydrocannabinol). THC findes i plantens saft og er dét stof der afgøre styrken.

Hash:
HASH er harpiks (den tørrede plantesaft), som er presset sammen med plantedele og bindemiddel. Hash findes i klumper eller plader, og farven kan være sort, brun, rød eller grøn. Hash indeholder gennemsnitlig 6-8% THC.

Hash er blevet brugt som euforiserende rusmiddel af mennesket i flere tusinde år og blev et udbredt rusmiddel i Danmark og resten af den vestlige verden i slutningen af 1960'erne.

I dag er hash et mere almindeligt rusmiddel i den vestlige verden, end det nogen sinde tidligere har været.

Den meste hash kommer fra lande som Marokko, Libanon, Pakistan og Afghanistan.

I dag forhandles hash illegalt de fleste steder i Danmark.

Virkning:
At være påvirket kaldes at være "skæv". Jo mere indtagelse af THC, jo mere påvirket bliver man. Rusen varer fra en til fem timer og kan opleves som afspændthed og ændrede sanseindtryk, følelse af bedre kontakt med sig selv og andre. Selve rusen er dog meget afhængig af ens eget humør og forventninger, hvem man er sammen med, og hvor det foregår. 
 
Negative konsekvenser:
Ved stor ophobning af THC vil der opstå en kronisk rus, som vil gøre det svært at fastholde de ideer og mål, man har sat sig, ligesom det vil nedsætte evner som koncentration, korttidshukommelse, orientering, refleksion m.v. Når man er kronisk påvirket, er der fare for, at man isolerer sig socialt og kun er sammen med dem, der er og gør som en selv. 
 
Abstinenser:
Der kan ved længerevarende indtagelse opstå både fysiske og psykiske abstinenser, såsom depression, irritation, søvnløshed og rastløshed. Det er ofte svært at stoppe et misbrug. Samværet og vanerne er det svært at sige farvel til, og dette kan gøre, at man starter igen, hvis man ikke får hjælp og støtte. 
Ecstasy
Ecstasy piller:
Pillerne kan se ud på mange forskellige måder med forskellige logoer på.

Kaldes også E, "love-drug", MDMA, Acid m.m.

Ecstasys og dets historie:
Ecstasys kemiske formel er MDMA (3,4-methylendioxy-methamphetamin), og ecstasy klassificeres som et amfetaminbaseret hallucinogen.

Ecstasy er et af de "nye" syntetiske stoffer, som har skabt stor debat pga. dets stigende brug blandt unge. Det tilhører stofgruppen Centralstimulantia sammen med stoffer som kokain, crack og amfetamin. Ecstasy er ikke så nyt, som mange tror. Stoffet blev opfundet af kemikere i 1912, hvorefter det i 1914 blev patenteret af et tysk medicinalfirma, hvor man arbejde på at udvikle et stof, der ligesom amfetamin kunne give mæthedsfornemmelse hos soldater.

Det kom ikke i produktion, før den amerikanske hærs afdeling for kemisk krigsførelse i 1950´erne fik øjnene op for stoffet. Det blev her testet på dyr og tænkt som et våben i den kolde krig.

MDMA blev genopdaget af en gruppe amerikanske psykiatere i 1970érne. De gav stoffet til deres patienter i forbindelse med psykoterapeutiske samtaler. Godt støttet af psykiaterne, der roste MDMA for dets egenskaber, var der mange der gerne ville prøve denne behandling som genvej til at få løst deres følelsesmæssige problemer. Dette betød bl.a. at der opstod et illegalt marked.

Efter nogle år fik man lært MDMA´s bivirkninger at kende, og blev klar over, at det ikke virkede i behandlingen af psykiske problemer. Derfor greb de amerikanske sundhedsmyndigheder ind og forbød stoffet i 1985.

Stoffer der minder om Ecstasy:
Ecstasy minder om både amfetamin og LSD. Det er et kemisk stof, der i ren form er et hvidt pulver med en stærk smag af medicin. Det sælges ofte i form af piller eller som kapsler med pulver i. I den forbudte handel kan man aldrig vide, hvor stærkt stoffet er. Ofte er der påtrykt logoer som f.eks. E, E-mail, et hjerte, en smiley/packman, en champagneflaske osv. Ecstasy har derudover mange forskellige kaldenavne, så som E, Adam, drops, elskovspille, kiks, lykkepille, playboy, love drug, XTC og mange andre. Det er mest udbredt at sluge ecstasy som piller, men der er også nogle få der ryger, sniffer eller injicerer ecstasy.

Ecstasy var tidligere et isoleret fænomen i technokredse, men har nu bredt sig til bredere grupper overalt i landet. Blandt brugerne er der mange velfungerende unge, som har arbejde eller studerer og som ikke kommer i - og man ikke forbinder med - misbrugsmiljøer.

Virkning:
Betegnes ofte som en lykkerus med åbenhed og sanselighed. Er mildt opkvikkende, og har en let hallucinerende virkning. Sanseindtryk og sindstilstande forandres.

Negative konsekvenser:
Rusen kan give skræmmende hallucinationer, forvirring og panik, fysisk ubehag som hjertebanken, kvalme og uro. Man kan miste appetitten, får svedeture og søvnbesvær. Efter rusen er man træt, og man kan blive i dårligt humør, trist og depressiv. Selv i små doser kan ecstasy være livstruende. Tegnene minder mest om hedeslag, som efter stor fysisk anstrengelse: hurtig puls, højt blodtryk, store pupiller, svedeture og dehydrering. Der er tegn på, at ecstasy kan ødelægge vores vigtige signalstof i hjernen, der hedder serotonin systemet. Dette system har betydning for vores evne til at føle os i balance, være rolige, glade og tilpasse.

Abstinenser:
Man ved ikke, hvor nemt man bliver afhængig af ecstasy, men nogle af de stoffer, der kan være iblandet, kan være vanedannende
Kokain
Kokain:
Kaldes også Coke, sne, C, White lady, free base m.m. Tilhører gruppen af stimulerende stoffer.

Kokain og dets historie:
Kokain er et hvidt pulver, som ligner kartoffelmel og er fremstillet af Koka-plantens blade. De dyrkes bl.a. i Sydamerika og bliver høstet 3-4 gang om året. De tørrede blade forarbejdes med kemikalier, for derefter at blive til en hvid masse, kaldet kokainpasta. Denne kokainpasta bliver derefter lavet til kokain på laboratorier.

Indianerne brugte allerede koka for over 4000 år siden og normalt forbandt man kokaén med gamle traditioner. Siden omkring slutningen af 1800-tallet har kokainen været kendte i den vestlige verden. Kokainmisbrug blev for alvor kendt i Danmark i 70érne, da yuppie-bevægelsen kom frem.

Kokain sniffes eller sprøjtes ind i kroppen. Rusen for kokain varer fra ca. 30 min. til 2 timer.

Forskellige typer Kokain:
Crack er den billigere udgave af kokain, kaldet kokainbase. Crack er forarbejdet til små, hårde flager eller klumper og kan derfor ryges. Rusen varer 20-40 minutter. Crack er specielt farlig og har en ekstrem stærk virkning fordi det ryges. Det virker så hurtigt, at effekten er ekstra stærkt og ekstra risikabel.

Freebase er en anden form for rygekokain, som har samme virkning som crack.

Kokains virkning:
Kokain og Crack virker på det centrale nervesystem på samme måde som amfetamin, opkvikkende, stimulerende og appetitnedsættende. Kokain er lokalbedøvende, hvilket amfetamin ikke er. Af denne grund har kokain tidligere været brugt i lægemidler.

Derudover beruser kokain i kortere tid end amfetamin og risikoen for overdosis er større for kokain.

Rusen er meget lig amfetaminens, men er lidt mere af alting. Forskellen er, at kokainens virkning er langt kortere.

Negative konsekvenser:
Som amfetamin, men risikoen for en overdosis er større, da forskellen på mængden af kokain, der giver rus, og den mængde, der giver forgiftning, er lille. Kokain er kraftigt psykisk vanedannende, og der er stor risiko for at udvikle afhængighed af stoffet.

Abstinenser:
Som amfetamin, men større stoftrang.
 
Amfetamin
Amfetamin:
Kaldes også speed, fattigmandscoke, ferietabletter, splat. Man snakker om at sniffe en bane eller tage en streg.

Amfetamin(speed) - dets historie:
Speed er det mest brugte udtryk for amfetamin, som er et kunstigt fremstillet hvidt pulver, der ligner flormelis og er et stof med en kraftig stimulerende virkning. Amfetamin bruges både i ren form og som en fast bestanddel i ecstasy. Det kan sniffes gennem næsen, drikkes, spises eller sprøjtes direkte ind i blodet og rusen kan vare fra 2-12 timer.

Blandt unge er amfetamin blevet et meget udbredt rusmiddel de sidste 10-20 år.

Amfetamin blev første gang fremstillet i 1887, af en tysker ved navn Edeleano, og i 30´erne troede man, det var et medicinsk vidundermiddel mod træthed. Under 2. verdenskrig blev det bl.a. brugt af japanske selvmordspiloter, til at give dem gå-på-mod.

I dag indeholder visse lægemidler amfetamin. Lægeordinerede midler, der indeholder amfetamin, giver også risiko for afhængighed og misbrug.

Amfetamin virker på det centrale nervesystem på samme måde som Kokain og Crack, opkvikkende, stimulerende og appetitnedsættende.

Amfetamin beruser i længere tid end kokain.

Virkning:
Rusen varer fra 4 til 12 timer alt efter stoffets styrke, renhed og mængde. Rusen er en følelse af godt humør, glæde og en fornemmelse af at kunne klare det hele. Samtidig rastløs, selvcentreret og snakkende. Stoffet virker opkvikkende og dæmper søvntrang. Fortrænger kroppens alarmsignaler som sult, smerter og træthed.

Negative konsekvenser:
Øget hjerteaktivitet, forhøjet puls og blodtryk. Eftervirkningerne kan være udmattelse, modløshed, depression, angst og vægttab. Kroppen vænner sig til amfetamin, udvikler tolerance, man kan blive afhængig. Med amfetamin er der risiko for at udvikle alvorlige sindslidelser, en psykose.

Abstinenser:
Man får abstinenssymptomer, når man ikke tager stoffet. Fysiske med ondt i leddene og søvnbesvær. Psykiske som angst, rastløshed, uro, nedtrykthed, mistænksomhed og "jeg dur ikke til noget"-følelser.
Hallucinogener
Hallocinogener:
Kaldes også syre, trip, bevidsthedsudvidende stoffer, LSD.

Hallucinogener og dets historie:
Hallucinogener (også kaldet for psykodelika) er et fælles ord for stoffer som LSD, ketamin, GHB (fantasy), meskalin og psilocybin.

Mennesket har anvendt hallucinogene planter siden oldtiden. Fra europæisk middelalder kendes bulmeurt, pigæble og snerle. I Mellemamerika og Mexico har svampe og kaktus en lang og farverig historie som led i religiøse ritualer. Peyote indgår i dag i sakramentet i den indianske Native American Church. Flere stater i USA tillader fortsat denne praksis med henvisning til religionsfriheden.

Brug af hallucinogener som rusmiddel dukkede for alvor op i 60'ernes hippiekultur i USA og spredtes med den til Europa. Brugerne søgte det, de kaldte stoffernes "bevidsthedsudvidende" virkning.

I Danmark har brugen af hallucinogener været ret begrænset. Den begrænsede brug er til dels kulturelt bestemt, men skyldes også stoffernes skræmmende og skadelige virkninger.

LSD står for Lyserg-Syre-Diethylamid. Dette syntetiske stof blev først fremstillet i 1938 udfra kemiske forbindelser i meldrøje-svampen. Dosis er uhyre lille: 25-300 mikrogram (dvs. milliontedele gram). LSD er derfor ofte indeholdt i trækpapir eller en sukkerknald, som spises.

LSD var gennem 1950'erne og 60'erne genstand for udforskning, bl.a. i en række forsøg med LSD-behandling af psykiatriske patienter. Også i Danmark blev LSD anvendt forsøgsvis i behandlingen. Det viste sig imidlertid, at stoffet i flere tilfælde medførte selvmord eller psykoser. De fleste lande forbød brug af stoffet i starten af 1970'erne. I 1986 vedtog Folketinget "Lov om erstatning for skader ved LSD-behandling". Siden har 154 personer fået tilkendt erstatning.

MESKALIN findes i peyote-kaktusen, som er almindeligt udbredt i det sydvestlige USA og Mexico. Topknoppen presses til en lille hård skive, som blødes op i munden og spises.

PSILOCYBIN findes i flere svampearter. Nogle svampe indeholder gifte, som kan give en rus, der svarer til LSD rusen. Indholdet af aktivt stof varierer meget mellem arterne. Opnåelse af rusvirkning kræver således fra 2-40 svampe.

Du ser og hører ting, der ikke er virkelige - nærmest som en midlertidig sindssyge. Der er risiko for, at du kan blive langvarigt sindssyg af stoffet.

Du kan aldrig vide, hvordan svampe virker på dig. Du kan føle stor lykke og du kan blive dybt deprimeret eller panisk angst og paranoid. Du kan skifte fra at føle lykke til at føle angst og paranoia på meget kort tid. Rusen varer i 3-6 timer, og du kan ikke stå af, hvis det bliver ubehageligt og skræmmende.

KETAMIN er et bedøvelsesmiddel, som anvendes ved kirurgiske indgreb. Blandt andet anvendt hos dyrlæger, som bruger stoffet til at bedøve heste.

Ketamin har hallucinogene effekter, og kan i misbrugssammenhænge have lighed med PCP.

Det skulle ikke være afhængighedsskabende, men der kan være nogle bivirkninger som f.eks. triste drømme.

Det er et party-stof, og kan injiceres, sniffes, synkes eller ryges.

Virkning:
Afhænger af brugerens sindsstemning i indtagelsesøjeblikket og de ydre omgivelser. Hallucinogener giver syns- og hørehallucinationer, man får falske sanseindtryk, ser ting, der ikke er der i virkeligheden. Sindstilstanden kan skifte hurtigt fra lykkefølelse til angst, depression og paranoia (bad trip). Rusen varer, alt efter mængde og styrke fra 2 til 12 timer.

Negative konsekvenser:
Alvorlig risiko for længerevarende psykoser og depressioner. Kan afstedkomme flash back lang tid efter indtagelsen. Hvis en person får et "bad" (dårligt) trip, er det vigtigt, at der er mennesker sammen med vedkommende, der ved, hvad det handler om, og som kan få personen beroliget og derefter søge hjælp på skadestuen.

Abstinenser:
Hallucingener giver ikke fysisk afhængighed med abstinenssymptomer, men nogle bliver psykisk afhængige af stoffet.
 


Senest opdateret 17.08.2010 20:35 af MBM