Brevkasse: SSP og Kriminalitet
Mads Dallerup Rasmussen, SSP konsulent i Holbæk Kommune, besvarer denne brevkasse :-)
Når jeres spørgsmål handler om straffeattest, kan link nederst på siden også benyttes.
 
 
NB! Denne brevkasse service er primært forbeholdt unge fra Holbæk Kommune, så hvis du skriver til os, og ikke er bosiddende her, kan vi ikke garantere at du får svar på dit spørgsmål.
 
Spørg om kriminalitet og SSP
Har du spørgsmål, brug for et godt råd, er du eller en du kender ude i noget rod eller vil du bare dele din historie med andre. Så skriv til Mads, der er SSP-konsulent i Holbæk Kommune.

Stil et spørgsmål i brevkassen
Overskrift:
Spørgsmål:

 
02-10-2018 visit (29)
 
 
  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12  13  
02.03.2014  
Tyveri forvirret
Hej jeg har nok gjort det dummeste i hele mit liv. Jeg har været ansat som praktikant og begyndte at lave små tilgodebeviser til mig selv af en eller anden grund. Men jeg er blevet opdaget i det, og var glad for at jeg blev opdaget. De sagde at de ville bringe politiet ind i det hvilket er forståeligt da jeg uden selv at have lagt mærke til beløbet var kommet op på 8000 kr i tilgodebeviser. Men der er gået over en måned nu og jeg har stadig ikke fået noget videre info om hvad der skal gøres ved sagen og undrede mig derfor om hvor lang tid det typisk tager at få sagen igennem politiet og så betale tilbage, så det kan komme ud af verden.
og hvor lang tid det tager at få et brev om den videre undersøgelse af sagen og dens afvikling

hilsen den fortvivlede
 
18.03.2014
Sv: tyveri forvirret
Hej fortvivlede
.. det er da også noget være rod du har bragt dig ind i! Når sagen er anmeldt til politiet, vil sagen blive undersøgt af politiet,før der en dommer tager stilling til dom og evt. straffeudmåling.
Afhængig af sagens kompleksitet, altså om hvor vanskelig den er, hvor mange der er involveret om der er vidner der skal afhøres osv. så kan det tage lang tid før en sag er klar til afgørelse eller domsfældelse.
Derfor kan det altså tage lang tid.
Du kan jo altid rette henvendelse til politiet for at høre hvor sagen ligger. Du vil så gøre deres bedste for at finde en sag frem og orientere dig nærmere.

Det jeg mener du skal overveje, er også om du er ude af den situation, det der gjorde at du dummede dig - over længere tid, eller om nogen skal hjælpe dig med det! Hvis du er under 18 år, vil du i kommunens socialforvaltning - børne/unge familie afdeling, kunne søge rådgivning!
Hilsen
Kaj Erik Hansen
 
17.02.2014  
Fængselsstraf??
Jeg skal i retten efter straffelovens §278 stk 1 nr 3 for ca 38000.

jeg skal til person undersøgelse og i retten i marts.

jeg er samlevende og har 3 børn.
der står: sagen vil søgt fremmet til dom efter retsplejelovens § 831.

der vil blive nedlagt påstand om fængselsstraf.
der vil blive nedlagt påstand om erstatning.

jeg har været samarbejdsvillig, ærlig og erkendt mig skyldig. Ingen tidligere kriminalitet.

skal jeg i fængsel??
erstatningen er jeg med på.
 
21.02.2014
Sv: fængselsstraf??
Hej,
Jeg kan se at det handler om det man kalder underslæb, og når det er en tilståelsessag (Retsplejelovens §831) er det min vurdering, hvis der ikke ligger andre forhold, fra tidligere eller i denne sag, at du vil få erstatningskravet, samt en betinget dom, evt. med samfundstjeneste.
Det er jo altid dommeren der i sidste ende afgør dette.

Til dig vil jeg tillade mig at komme med en enkelt kommentar.. forsøg ud over at fokusere på din straf, også at lære noget fra sagen. Lær at forstå de handlinger eller hvad det var der fik dig til at begå denne kriminalitet. Du vil så stå meget stærkere med dig selv, når en eventuel fristilse melder sig igen!
Hilsen
Kaj Erik
 
20.02.2014  
Hej jeg er en dreng på 17 år
Jeg har været i en slåskamp for at beskytte min kammerat hvor der blev uddelt nogle skalder og spark i hovedet og knytknæve slag jeg er blevet sigtet for at have slået ham i hovede og er hermed blevet kaldt i retten jeg vil teknisk set bare høre om en plet noglesinde vil gå væk fra en straffeattest
jeg har utrolig meget fortrudt mine handlinger og har valgt og vælge min kammerater fra hvor jeg så kun har disse venner tilbage som jeg ved et bedst for mig
 
21.02.2014
Sv: hej jeg er en dreng på 17
Hej,
Det retten der afgør dommen, og straffeudmålingen, og det er afhængig af efter hvilken § i straffeloven du dømmes efter, hvordan plette i straffeattesten bliver.
I dit tilfælde vil jeg foreslå at du ser nøje på indholdet af det nederste link på denne side, her er der en oversigt over hvordan straffeattesten er indrettet. Her står der også gældende regler for hvor længe sådan en plet er registreret.
Du kan sikkert også få et råd fra den forsvarer du har i sagen!
Ellers skriver du, at denne sag har lært dig noget om hvordan man kan undgå at komme ud i lignende situationen.
Jeg synes faktisk at du skal lave en aftale med dine rigtige venner, at de gerne må rose dig for nu at holde fast i den gode måde at styre sit liv på. Det er også hvad man har rigtige venner til!
Hilsen Kaj Erik
 
10.02.2014  
Hjælp
Hej igen hvad vil det sige at få betinget plet og kan man godt få et job hos føtex når man har fået kontrakten og skrevet under og det hele og man har lavet nogert dårligt hos en anden føtex end man skal arbejde i eller bliver ansat. Får jeg så jobbet så når man skal vise dem min straffeattest så kan de ikke se en plet eller hvad ? har aldrig begået noget dumt føre.
 
10.02.2014
Sv: hjælp
Hej igen.. En betinget plet på straffeattesten er ikke synlig for Føtex eller andre.
Om Føtex har en intern politik hvor de selv registrerer butikstyverier, er jeg ikke klar over.

Men det vil altså ikke være noget synligt på din nuværende straffeattest.

Hilsen
Kaj Erik
 
05.02.2014  
Tyveri fra kvickly
Hey. Jeg er en dreng på 17, som i sidste weekend sammen med 2-3 andre venner har stjålet i kvickly. Vi stjal tre høretelefoner, to til en pris af 300kr og et til 200kr.. vi blev taget på kamera og min ven er blevet ringet op af politiet. Vi skal til afhøring.
mit egentligt spørgsmål er hvad der kan ske? hvilken dom kan jeg få? ingen af os er over 18. Kan vi få en plet? en bøde? skal vi blot nøjes med at betale høretelefonerne og så få forbud fra kvickly? jeg er meget nervøs for hvad kommer til at ske..

venlig hilsen, den meget ulykkelige, dumme teenager
 
10.02.2014
Sv: tyveri fra kvickly
Hej... I dit tilfælde, vil du under normale omstændigheder få en bøde der svarer til de dobbelte af den værdi du har stjålet for. Hvis det er første gang du har begået butikstyveri, eller lignende, vil du få en betinget plet på din straffeattest, det betyder at hvis du er så dum at du igen begår en lignende kriminalitet, vil du få din betingede plet og den nye kriminalitet registreret på din straffeattest. Hvis du ikke laver mere kriminalitet, vil der aldrig blive skrevet noget på straffeattesten.
.. så tag dig sammen og hold dig på livet gode sti!
Hvis du er usikker om din situation, som du udtrykker, vil jeg foreslå at du kontakter din lokale SSP konsulent, eller politiet, der bedre kan svare på din personlige situation.
Hilsen
Kaj Erik
 
10.02.2014  
Første gang
Hej, jeg er 16 år gammel. Har for en uge begået en dårlig ting. Jeg har stjålet fra føtex ( butikstyveri), og politiet sagde at jeg får en regning hjem og en plet som kommer til at stå i 5 år. I 5 år det forstår jeg ikke for har aldrig gjort noget min sort bog er helt ren. Så får jeg en plet der vare "5" år da jeg er 16 år og ikke har nogle pletter i min bog og det første gang. Eller hvad
 
10.02.2014
Sv: første gang
Hej... hvis det er første gang at du har lavet butikstyveri, får du en betinget plet i din straffeattest. Det betyder at hvis du gør det igen, vil den betingede plet også blive registreret på straffettesten!
Hvis du derimod aldrig laver butikstyveri mere, kommer der ingen plet på straffeattesten!

Så min opfordring til dig er at du tager dig sammen, og undgår kriminelle handlinger!
Hilsen
Kaj Erik
 
10.02.2014  
16 år
Hej jeg har stålet fra føtex det første gang. Jeg er 16 år hvad ville der ske. Får jeg et plet
 
10.02.2014
Sv: 16 år
Hej... ved butikstyveri, vil man, når man er under 18 år, få en betinget "plet" i straffeattesten. Det betyder at der ikke kommer til at stå noget, såfremt du ikke laver samme kriminelle handling igen!
Med andre ord, du har dummet dig, og der skal ikke ske igen!

Hilsen
Kaj Erik
 
25.11.2013  
Under 18 og plet?
Kan man man få plet på straffeattest, hvis man er under 18 år, og man stjal første gang?
 
02.12.2013
Sv: under 18 og plet?
Hej med dig.
Tak for dit svar.
Hvis du er mellem 15 og 18 år og det er først gang du overtræder loven, får man (fx ved tyveri) en betinget notering. Dvs. at forseelsen i første omgang ikke kommer på straffeattesten, men hvis man igen overtræder loven, så "vågner" den tidligere forseelse og begge forseelser kommer på straffeattesten.
Vh. Kristina
 
22.11.2013  
Idioten
Hej, jeg har stjålet ca. 400kr fra min skole, over nogle måneder. Der blev så stjålet 1500.- sidste uge, og jeg var blevet set i omklædnngsrummet, (hvor tyveriene har fundet sted) og jeg er blevet sigtet for tyveri, og har sagt sandheden om de 400 til en betendt, men de tror jeg har stjålet de 1500.- som jeg ikke har, jeg ville bare spørger om hvad den værste straf jeg kunne få var, jeg har stjålet 400.- men er sigtet for 2000.-

kh idioten
 
02.12.2013
Sv: idioten
Hej med dig.
Tak for dit spørgsmål.
Du har gjort det rigtige at indrømme det du rent faktisk har stjålet, men du skal selvfølgelig ikke indrømme noget du ikke har stjålet.
Du skriver ikke hvor gammel du er, men mit bud vil være, at du får en bøde og en plet på straffeattesten afhængig af din alder og om du har overtrådt loven før. Er du mellem 15 og 18 år, så læs mine svar om betinget notering her på siden.
Vh. Kristina
 
Tags: tyveri
14.11.2013  
Min lille bror
Min lille bror var i kulturhuset og der var en væg, hvor han skrev og det hele og jeg så det så jeg tog blyanten og skrev ovenpå så man ikke kunne se hvad det stod før

men jeg blev taget for det

og sagde jeg ikke skulle skrive på væggen -.-

men kan han anmelde mig eller min bror
 
02.12.2013
Sv: min lille bror
Hej med dig.
Tak for dit spørgsmål.
Svaret er "ja". Både du og din bror kan anmeldes.
Vh. Kristina
 
14.11.2013  
Butiktyv i føtex
Hvad får det af konsekvenser?

kan man få en plet på straffeatesten hvis men ikke har fået det at vide eller snakket med politiet?
 
02.12.2013
Sv: butiktyv i føtex
Tak for dit spørgsmål.
Hvis du er mellem 15 og 18 år og det er første gang du overtræder loven, får du, udover en bøde på det dobbelte af det stjålnes værdi, dog mindst 500 kr., en betinget notering. Dvs. at forseelsen i første omgang ikke kommer på din straffeattest, men hvis du overtræder loven igen, kommer både det nye tilfælde og den gamle sag på din straffeattest.
En plet på din straffeattest kræver at sagen er meldt til politiet.
Vh. Kristina
 
13.11.2013  
Føtex tyveri
Hvad ville det få af konsekvens ud over en bøde?
 
02.12.2013
Sv: føtex tyveri
Hej med dig.
Tak for dit spørgsmål.
Hvis du er mellem 15 og 18 år og det er første gang du overtræder loven, får du, udover en bøde på det dobbelte af det stjålnes værdi, dog mindst 500 kr., en betinget notering. Dvs. at forseelsen i første omgang ikke kommer på din straffeattest, men hvis du overtræder loven igen, kommer både det nye tilfælde og den gamle sag på din straffeattest.
Vh. Kristina
 
13.11.2013  
Straffeatest
Jeg har vært så uheldig at være involveret i en slåskamp og forsvaret mig selv. I retten fik jeg at vide at straffen bortfalder. Så jeg vil lige vide hvor lang tid det her bliver stående på min straffeatest?
 
02.12.2013
Sv: straffeatest
Hej med dig.
Tak for dit spørgsmål.
Altså er straffen bortfaldet fordi du slet ikke er dømt for noget eller... ?
Skriv igen - mere detaljeret, ellers kontakt dit lokale politi, de kan give dig et mere præcist svar, da de kender alle detaljer i sagen.
Vh. Kristina
 
12.11.2013  
Straf
Hej jeg vil gerne vide hvad straffen er for kriminelle og hvor lang tid den vare?
 
02.12.2013
Sv: straf
Hej med dig.
Tak for dit spørgsmål.
Hvor lang straffen er for kriminalitet er afhængig af hvilken slags kriminalitet man har begået.
I DK kan du idømmes lige fra en bøde (fx. for butikstyveri) til livsvarigt fængsel.
Så hvis du vil have et mere præcist svar, må du skrive igen - lidt mere udførligt.
Vh. Kristina
 
11.11.2013  
Forbud mod at gå i butikker ef
Kan det passe at man kan blive forbudt at gå i de butikker der har den alarmsystem som er i den butik man har begået butikstyveri i?
 
02.12.2013
Sv: forbud mod at gå i butikke
Hej med dig.
Tak for dit spørgsmål.
Kort spørgsmål - kort svar.
Det har jeg aldrig hørt om, så det tvivler jeg på.
Vh. Kristina
 
05.11.2013  
Butikstyveri og pædagogmedhjæl
Nu skriver jeg for min veninde, som havde stjålet en masse tøj, og får 2 år på straffeatesten, og hun skal søge ind på sosuskolen, og søge om at blive pædagogisk medhjælper i en børnehave.

så kan man komme på sosuskolen og blive medhjælper med sådan en straf?
 
02.12.2013
Sv: butikstyveri og pædagogmed
Hej med dig.
Tak for dit spørgsmål - på din venindes vegne.
Det skal da ikke være nogen hemmelighed, at job- og uddannelsesmæssigt ser alting lidt lysere ud hvis man har formået at holde sin straffeattest ren.
Hvorvidt din veninde kan komme ind på Sosu-skolen med en plettet straffeattest er en individuel vurdering af skolelederen. Men hensyn til job som medhjælper er det også en vurdering af arbejdsplads til arbejdsplads. Hvis din venindes tyveri er afgjort med bøde, er hendes straffeattest ren igen om 2 år. (fra afgørelsesdatoen).
Vh. Kristina
 
05.11.2013  
Hjælp, jeg stjæler
Hejsa, jeg skriver fordi at jeg den sidste måneds tid er begyndt at stjæle rigtig meget. Og nu er jeg begyndt på pænt dyrt mærke, og sælger de stjålne ting til pigerne i min klasse til en langt billigere pris. Nå men i sidste uge, åbnede jeg så en pakke og det så en ekspedient, hun sagde at jeg skulle gå ud, og lade være med at komme tilbage, så jeg gik selvfølgelig, og nu er jeg mega ked af det og har en vildt dårlig mavefornemmelse vil i ikke nok hjælpe mig? tusind tak på forhånd.
 
02.12.2013
Sv: hjælp, jeg stjæler
Hej med dig.
Tak for dit spørgsmål.
Det er godt du skriver, for du har brug for et råd.
Det er en rigtig dårlig vane du har fået. Ikke alene stjæler du, men du videresælger også de stjålne varer. (hæleri).
Hvis det at du blev opdaget af en ekspedient har gjort at du stopper op og tænker dig om, må det være dit held.
Din ondt i maven/dårlige mavefornemmelse er sikkert dårlig samvittighed.
Mit råd - læg stilen om NU - du ved jo godt at det du har gang i er forkert.
Vh. Kristina
 
04.11.2013  
Stjal i bilka
Hej jeg har en veninde der ikke selv tør stille dette spørgsmål. Så jeg gør det for hende hun er idag 21 år.
men da tyveriet i bilka fandt sted var hun 16 år. Hun stjal ting for ca. 500 kr. Bare små ting. Selvfølgelig er det ulovligt lige meget hvad. Og hun fik vist en bøde på ca. 1000 kr. Det er første og eneste gang hun har stjålet noget. Men hun ville vide hvor længe pletten er på den private straffeattest og på den offentlige straffeattest. Hvornår er pletten helt ude af systemet, så den ikke kan ses mere. Hun var somsagt 16 år den gang det skete og så ville hun gerne vide om der var andre regler den gang eller om det er de samme regler der gælder idag. For hun vil rigtigt gerne til usa og hun ved at det kan være svært med en plet på straffeattesten. Tak på forhånd.
 
05.11.2013
Sv: stjal i bilka
Hej med dig.
Tak for dit spørgsmål, på din venindes vegne.
Her er svar jævnfør de regler der var gælgende for 5 år siden, da din veninde var 16 år.
Tyveri afgjort med bøde står 2 år på den private straffeatttest og 10 år på den offentlige straffeattest.
Vh. Kristina
 
22.10.2013  
Straffeattest
Hej jeg ville gerne vide om jeg kan besøge min kæreste i venezuela, selvoom jeg lige idag har fået en plet på straffeattesten. Pga af våbenloven, og loven om euforisernde stoffer ?
 
05.11.2013
Sv: straffeattest
Hej med dig.
Jeg kan desværre ikke påtage mig at svare på spørgsmål omkring visum, opholdstilladelser og indrejsetilladelser.

Men du kan kontakte:

Den Venezuelske Ambassade i Danmark:
Toldbodgade 31, 3. sal,
1253 København K.
Telefon: (+45) 33 93 63 11

E-mail address: emvendk@mail.dk


Vh. Kristina
 
22.10.2013  
Den ulykkelige
Hej.
jeg har virkelig dummet mig ''igen''. Jeg blev taget i stjæle på min arbejdsplads og der blev straks tilkaldt efter en vagt. Jeg følte mig ikke som mig selv overhovet og ville egentlig bare væk. Men vagten lavede en skriftlig anmeldelse og så fik jeg lov til at gå efterfølgende. Jeg fik skrevet under på det jeg havde gjort. Nu er jeg meget forvirrende fordi jeg ved ikke hvad der kommer til at ske med mig nu, om jeg både får en bøde og en plet? du må virkelig hjælpe mig for lige nu føler jeg mig så alene og ked af det, jeg har grædt hele natten. Og grunden til at jeg skriver ''igen'' er at det er sket før, dengang var jeg 15, og det skal lige siges at det var sammen med en veninde dengang. Og jeg er over 18 nu. Jeg ved ikke om jeg kan komme i fængsel fordi det er sker før. :'(
 
05.11.2013
Sv: den ulykkelige
Hej med dig.
Nu ved jeg ikke hvad du har stjålet fra din arbejdsplads, omfang, værdi m.m.
Så det bliver svært for mig at komme med et bud på en straf. Men der skal noget til at tyveri udløser en fængselsstraf.
Men en bøde og en plet på straffeattesten komer du i hvertfald ikke udenom.
Vh. Kristina
 
Tags: bøde | tyveri
22.10.2013  
Tyveri og betinget notering
Min søn har gået på efterskole hvor han fik uheldigt selskab. Han blev taget i at stjæle en deo og noget slik for ca 100 kr. Sammen med en masse andre fra skolen. Politiet blev tilkaldt og de overtale min søn til at indrømme at han har stjålet et par gange før i butikker men det har kun været en sodavand og lignende. Han har været til afhøring hos politiet men vi har intet hørt endnu. Han har ikke stjålet før efterskolen og har heller ikke gjort det efter. Det har været meget skidt for ham at være på efterskole. Herhjemme kunne han ikke drømme om at stjæle. Han er 17 år. Jeg har læst at man kan få en betinget notering på straffeattesten hvis man er under 18 år ved den første strafferetslige afgørelse. Er dette også den første strafferetslige afgørelse når den sådan set omhandler flere forhold. Han har ikke begået noget kriminelt før disse tyverier på efterskolen. Han er nu igang med en tømreuddannelse og er meget nervøs for at han ikke kan få praktikplads hvis det noteres. Kan han få en betinget notering? hilsen den meget bekymrede mor
 
05.11.2013
Sv: tyveri og betinget noterin
Hej "bekymrede mor".
Som jeg læser dit spørgsmål ER det første gang din søn bliver taget. Derfor får din søn en betinget notering, som du selv skriver.
De "flere forhold" du skriver om, er som jeg læser din besked IKKE politianmeldt.
Hvilket interesse politiet har i at få din søn til at indrømme forhold, som han ikke har gjort er svært for mig at se.
Du skriver at din søn "kun" tidligere har stjålet sodavand og lignende. Jeg må pointere at tyveri er tyveri, hvad enten det drejer sig om en ting til en værdi af 5 kr. eller 5000 kr.
Vh. Kristina
 
16.10.2013  
Butikstyveri
Hej jeg er blevet taget i butikstyveri 2 gange, får jeg en plet?
 
21.10.2013
Sv: butikstyveri
Hej med dig.
Tak for dit spørgsmål.
Ja det gør du - både på den private og offentlige straffeattest.
Vh. Kristina
 
11.10.2013  
Butiktyveri
-kan man få en plet på straffeattesten når man er under 15?

- eks netto = er der nogen der sidder og kigger på overvågning hele tiden, eller er det kun når noget er mistænkt de kigger på overvågningen...?
hilsen mig
 
21.10.2013
Sv: butiktyveri
Hej med dig.
Tak for dit spørgsmål.
Den kriminelle lavalder i DK er 15 år. Dvs. at man ikke kan straffes når man er under 15 år og dermed heller ikke idømmes en bøde. Således heller kan man heller ikke få en plet på sin straffeattest når man er under 15 år.
Med hensyn til dit spørgsmål om overvågningen er det forskelligt fra butik til butik og hvor der ellers er sat overvågning op.
Vh. Kristina
 
05.10.2013  
Gaderøveri og betinget noterin
Min søn blev dømt for gaderøveri efter paragraf 288 stk 1, da han var under 18. Dommen var 6 måneders betinget straf i 2 år. Et halvt år senere fik han en bøde for besiddelse af hash. Hvad står der på den private og den offentlige straffeattest?
 
07.10.2013
Sv: gaderøveri og betinget not
Hej med dig.
Tak for dit spørgsmål.
For at kunne give dig et svar på dit spørgsmål, er jeg nødt til at vide hvornår din søn er idømt 2 års betinget fængsel, da der i 2011 trådte nye regler i kraft omkring betinget notering.

Se nendenstående:
http://www.justitsministeriet.dk/nyt-og-
presse/pressemeddelelser/2011/ren-straffeattest-skal-hj%C3%A6lpe-kriminelle-unge-i-arbejde

En bøde for besiddelse af euforiserende stoffer kommer ikke på straffeattesten.

Vh. Kristina
 
02.10.2013  
Rejser
Hej kristina

jeg blev i december taget for tyveri og har fået en plet på min straffeattest. Jeg har 2 spørgsmål til dig.

jeg vil rigtig gerne rejse til usa næste sommer, bare på ferie. Tjekker de ens straffeattest ved indrejse. Og hvis de gør. Har de så kun adgang til den private (altså i 2 år) eller den offentlige (som vil være der i 10 år). Er der andre lande jeg skal være obs på? fx planlægger jeg interrailtur rundt omkring i østeuropa næste efterår. Er der noget dér jeg skal undgå?

udover det har jeg netop forsøgt at købe nogle hvidevarer pårentefri afbetaling. Jeg blev afvist. Jeg skylder ingen penge til nogle som helst. Men kan det være fordi der er en plet på min straffeattest at jeg blev afvist? skal man ikke give lov til det hvis folk/butikker skal indhente oplysninger om ens straffeattest?

håber du kan svare
 
07.10.2013
Sv: rejser
Hej med dig.
Tak for dit spørgsmål.
Jeg kan desværre ikke påtage mig at svare på spørgsmål omkring indrejseregler i andre lande.

Med hensyn til rejsen til USA, kan du få svar på dit spørgsmål her:

Den Amerikanske Ambassade
Dag Hammarskjölds Allé 24
2100 København Ø
Danmark

Telefon: +45 3341 7100

Email: usembassycopenhagen@state.gov

Jeg kan ikke svare på hvorfor du blev afvist til at købe på afbetaling, men det er ihvertfald ikke pga. at du ikke har ren straffeattest, da butikkerne ikke har adgang til straffeattesterne.

Du har fuldstændig ret, man skal give fuldmagt til at der må indhentes oplysninger omkring straffeattester.

Vh. Kristina
 
  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12  13  


Senest opdateret 21.12.2018 10:36 af MADRA