Brevkasse: Sex og sundhed
Hej med Jer. Jeg hedder Malene H. Madsen. Jeg er sundhedsplejerske, og har arbejdet i Holbæk kommune siden 2010. Som den nye brevkasseredaktør, glæder jeg mig til at besvare Jeres spørgsmål på bedste vis indenfor 7 dage.
 
Mangler du en voksen at spørge?
Har du nogle spørgsmål, der trænger sig på om sex, følelser, sundhed eller sygdom - også psykisk sygdom? Det er ikke altid let at tale med andre om sådan noget.

Stil et spørgsmål i brevkassen
Overskrift:
Spørgsmål:

 
20161004_115800 mm
 
 
Vis alle Infektion
01.09.2010  
Jeg har vist brug for hjælp!
Hej (-;
- jeg en pige på 14 år som har været i seng med nogle stykker, men kun en uden kondom, og mens vi kom sammen har han været i seng med nogle af mine veninder uden kondom, jeg er bange for jeg har en køns sygdom. Hvordan finder man ud af om man har det? kan man se det på en måde, mærke det eller hvordan fungerre det? jeg kan ikke rigtig snakke med en læge eller mine forældre om det, jeg er for bange for hvad de siger vær sød og hjælp mig! jeg helt fortabt lige nu kh. En pige der er ved oog blive bange
 
06.01.2011
Sv: jeg har vist brug for hjæl
Hej

Hvis du har en kønssygdom, vil du have udflåd - måske ildelugtende -, rødme, kløe eller tillige smerter omkring skedeåbningen. Hvis du har underlivsbetændelse, er du ikke i tvivl - du vil have smerter og feber.

Hvis du har nogle af disse symptomer, bør du gå til lægen.

Husk kondomet - så er du fri for infektion og ufrivillig graviditet.

Hilsen Henrik
 
08.11.2010  
Hej.
Jeg er en pige på 13. Der kommer sådan noget ud af min skede. Ved ikke helt hvad det er. Der kommer noget grå-hvidt ud? hvad kan det være og hvad skal jeg gøre?
 
09.11.2010
Sv: hej.
Hej

Det kan være, at du har fået svamp. Det kan man få, også selv om man ikke har været seksuel aktiv. En af dine forældre kan hjælpe dig med at gå på apoteket, hvor du kan få creme eller stikpille til skeden. Hvis ikke det hjælper, bør du gå til lægen.

Hilsen Henrik
 
29.09.2010  
Gult slim
Hej jeg er en tretten årig pige jeg har ikke fået min mens endnu men når jeg tisser lugter det ikke særlig godt der kommer noget gult/hvidt slim ud når jeg tører mig hvad er det?
 
29.09.2010
Sv: gult slim
Hej

Det kan være, at du har fået en blæreinfektion. Du bør gå til læge, hvor du kan få undersøgt din urin. Har du blærebetændelse, skal du behandles med antibiotika.

Hilsen Henrik
 
Tags: Infektion
20.09.2010  
Oralsex
Hej jeg er en pige på 15 år. Jeg har en rigtig sød sød kærste og i weekenden lavede vi oralsex på hinanden. Men så kom jeg til at tænke på at man kan få en kønssygdom af det? og i så fald hvad kan vi gøre for at beskytte os selv?? hilsen sofie
 
21.09.2010
Sv: oralsex
Hej

Ja, man kan få herpes (forkølelsessår), som er en virusinfektion. Når sygdommen er i udbrud kan der komme små væskende blærer - enten i kønsområdet eller omkring munden, og der er virus i væsken, som hermed kan smitte.

Gonoré kan også smitte, således at man ved oralsex kan få infektion i halsen (altså halsbetændelse). Det kan være farligt, hvis det ikke behandles med antibiotika (penicillin). Gonoré er heldigvis sjældent, men pigen vil ikke altid kunne mærke infektionen, og kan have den uden at vide det. Gonoré hos mænd giver smerte i urinrøret, når man tisser.

Brug kondom, så er I sikre på ikke at smitte.

Hilsen Henrik
 
05.09.2010  
.
Hej henrik!i;
jeg lugter rigtig meget i fissen! og den klør! jeg går i bad ca. 2-3 gange om ugen. Kan det have noget med det at gøre?

hilsen den forvirrede!
 
05.09.2010
Sv: .
Hej

Nej, medmindre du ligefrem bruger sæbe i skeden - så bliver du tør med kløe.

Gå til lægen for at blive tjekket - det lyder for mig som om, at du har en infektion.

Hilsen Henrik
 
 
NB! Denne brevkasse service er primært forbeholdt unge fra Holbæk Kommune, så hvis du skriver til os, og ikke er bosiddende her, kan vi ikke garantere at du får svar på dit spørgsmål.


Senest opdateret 02.01.2018 13:04 af MHM