Brevkasse: Venskab og Kærlighed
Mille Martha Hjort besvarer spørgsmål inden 7 dage.
 
NB! Denne brevkasse service er primært forbeholdt unge fra Holbæk Kommune, så hvis du skriver til os, og ikke er bosiddende her, kan vi ikke garantere at du får svar på dit spørgsmål.
.
 
Har du brug for et godt råd.
Går du og tumler med spørgsmål, omkring venskab og kærlighed du ikke kan få svar på, så har du chancen her. Skriv til Mille Martha Hjort som på bedste vis vil forsøge at hjælpe.

Stil et spørgsmål i brevkassen
Overskrift:
Spørgsmål:

 
Mille
 
 
Vis alle Homoseksuel
13.12.2017  
Identitets problem
Hej kære pia

jeg har læst mange gode indlæg herinde, og her står jeg så med mit livs store spørgsmål. Jeg ved ikke om jeg er til drenge eller piger skrevet simpelt, men bag denne tanker er der en del andre tanker. Jeg ved ikke hvordan jeg skal udtrykke det anderledes. Jeg ved nemlig ikke om dette er normalt eller ej. Jeg er 15 år gammel og er en dreng går i 9 klasse. Hvordan finder jeg svaret på dette spørgsmål. Er det måske noget du kan hjælpe mig med?
 
18.12.2017
Sv: identitets problem
Hej med dig

Efter du har skrevet har jeg overtaget brevkassen, derfor er det ikke Pia der svarer.

Du skriver at du er usikker på, om du er til drenge eller piger.
Der sker rigtig meget med ens hormoner i din alder. Det er naturligt at man i sin ungdom, er usikker på egen identitet og mange er nysgerrige på deres sexualitet. Man skal til at lære sig selv at kende seksuelt, og i den proces er det normalt, at man tænker på det samme køn, uden at man behøver at være homoseksuel.

Der er ikke nogen grund til, at nogle er homoseksuelle og nogle er heteroseksuelle. Forelskelse og tiltrækning er jo ikke noget, man selv kan bestemme over, så derfor kan man heller ikke selv bestemme, om man bliver homoseksuel eller ej. Det er ens følelser, der styrer det.
Jeg tænker, at du skal prøve at se, hvad vej dine tanker går den næste tid og tænke det, der kommer til dig, uden at gøre det til forbudte tanker.

Måske kan du også finde svar og hjælp på Landsforeningen Bøsser og Lesbiskes hjemmeside.

Håber du kan bruge mit svar ellers må du skrive igen.

De bedste hilsner
Mille
 


Senest opdateret 23.12.2017 10:56 af MH