Bæredygtighed med Science
HGL -Holbæks Grønne Lunge skal være med i to forløb i år 2021:
I aktiviteten, ’bæredygtighed med science’, får unge teoretisk og praksiserfaring med innovation, design processer og science som redskaber til løsningen af virkelige, aktuelle problemer.
Konkret tager aktiviteterne udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål, hvor de unge får mulighed for at udarbejde løsninger på de udfordringer verdensmålene tematiserer – f.eks. at slutte sult, skabe bæredygtig energi og/eller forbedre klimaindsatsen.
Forløbet består af 3 underforløb, hvor HGL i projektperioden afvikler to udvalgte.
Erfaringen har vist at læring sker bedst, når aktiviteter har en kobling til hverdagen og til virkelige problemstillinger, hvorfor de unge får hands-on erfaring med tidens relevante problemstillinger – som de kan genkende fra deres egen hverdag.
Vild mad
Tur med Vild Mad naturvejleder
Vild Mad formidleren introducerer sankning og de forskellige sankelandskaber. Vi smager og sanker og snakker om hvordan man kommer i gang med den vilde mad.
Prepper!
Her tager vi et ekstra skridt ud i naturen. Nu snakker vi natur-hack, klar dig selv og tager på tur og prøver det af.
Bliver det ligesom Alene i Vildmarken? Måske en lille smule, men sjovere.... ☺
Adfærd/ dyradfærd
Hvorfor gør dyr, det de gør? Hvad er adfærd, og hvordan skelner man mellem forskellige slags adfærd? Naturlig adfærd og tillært adfærd. Vi tager hul på begrebet adfærd med små øvelser
Smart growing
Klimastyring i drivhuset, kan automatisere en række processer.
Det prøver vi af ved at måle temperatureren jordens fugtighed og automatisere f.eks. vanding og luftcirkulation. Vi laver også forsøg med planter og vækst.
#Naturkraft
Formålet med dette forløb er at give unge indblik i principper omkring "naturlige" energikilder og en forståelse for, hvordan de unge kan være medskabere af fremtidens løsninger, til de klimaudfordringer verden står overfor.
Forløbet er bygget op omkring 7 moduler, hvor de unge skal lave praktiske forsøg, forskellige produkter og have en nysgerrig og eksperimenterende tilgang til de forskellige energityper, elektriske kredsløb og design de præsenteres for.
Herunder kan de 7 moduler ses.
CO2
co2 er et stort emne i medierne og noget der ofte bliver talt om, bl.a. med krav om ændrede vaner og dystre billeder for fremtiden pga. for stor udledning af CO2.
Målet med dette modul er, at eleverne får indblik i og arbejder med aktiviteter målrettet CO2 udledning, hvad CO2 er og hvad elevernes egen rolle er i udledning af CO2.
Kredsløb
I dette modul arbejdes med små kredsløb og der bruges tid på at lære forskellige komponenter at kende.
Til lodde-aktiviteter gennemgås sikkerhedsforanstaltninger og best practices.
Alle opgaver udføres med mellem 3V og 5V
Formålet er at skabe forståelse for det elektriske kredsløb, der er en vigtig grundsten for resten af forløbet.
De praktiske opgaver omkring solceller giver indblik i opbygning og funktion af solceller til produktion af strøm. Her skal de unge aflæse, forstå og opbygge et elektrisk kredsløb ved hjælp af breadboard og hulbræt. De skal også lære at lodde kredsløbets komponenter, samt kunne
forstå elektriske diagrammer og genkende enkelte komponenter og deres rolle i kredsløbet.
sol
Formålet med dette modul er, at sætte fokus på hvordan energien fra solen kan udnyttes.
Er der fx. andre måder at udnytte solen på?
De unge skal have en grundlæggende introduktion til håndtering af de udleverede materialer (multimeter, solceller mv.)
kombineret med viden om kredsløb til brug med solenergi.
De unge skal producere havelamper med genopladelige batterier, powerbanks med batterier eller hvad ideprocessen leder frem mod.
Power-to-X
Formålet med dette modul er, at lære begrebet Power-to-X at kende, undersøge hvad det kan bruges til og lave et forsøg med elektrolyse, så der dannes brint.
De unge skal undersøge baggrunden for Power-to-X og i hvilke teknologier og industrier det kan anvendes, samt hvordan.
Til forsøget med elektrolyse anvendes svovlsyre, hvorfor det er vigtigt at der er styr på sikkerheden! Ellers kan elektrolysen laves med almindelig saltvand: NaCl.
Efter forsøget laves et mindre projektforløb, hvor de unge skal skabe ideer og prototyper på baggrund af emnet.
Vind
Formålet med dette modul er, at de unge skal undersøge, hvordan de mekaniske rotationerne i en vindturbine kan omdannes til elektrisk energi. Der skal laves forsøg med vindkraft, måling af output, samt
bygges et hus med vindkraft, som energikilde.
Projektforløbet med huset kan naturligt udvides, hvis man ønsker at kombinere tidligere viden med solenergi. Huset kan indeholde LED pærer og de unge skal undersøge
sammenhæng mellem serie og parallelforbindelser.
Hvis man ønsker at bruge endnu mere tid på projektet, kan man også tilføje fx en Micro:bit og lave mindre kredsløb eller sensorstyring.
Vand
Formålet med dette modul er, at introducere eleverne forskellige principper for brug af vand til energi - vandkraft, ud fra en masse eksperimenter og kreativ tilgang.
Der skal i modulet arbejdes med vandmøllens historie, produceres simple vandmøller og laves forsøgsopstillinger med forskellige principper for vandkraft.
eTekstiler og wearables.
Formålet med dette modul er, at eleverne vil opnå forståelse for elektriske kredsløb i en anden kontekst.
Det sker via emnet eTekstiler og wearables.
eTekstile og wearables er spirende teknologier, der forventes at kunne løse mange opgaver med monitorering og dataindsamling og æstetiske udtryk.
Målet er, at eleverne gennem eksperimenter og små projekter opnår en ny forståelse for relativt simple elektriske kredsløb, og bliver nysgerrige på de særlige udfordringer og muligheder, der ligger i at kombinere elektronik med tøj og accessories.
Eleverne vil gennem disse eksperimenter lære at
forbinde komponenter i et kredsløb og gennemgå kredsløbet ved fejl, hvilket giver eleverne
erfaringer med kredsløb generelt og med specifikke komponenter, der anvendes til tekstiler.
Der vil være aktiviteter med at sy med ledende tråd, planlægge et kredsløb, forudse holdbarhed under brug, tegne et kredsløb og at teste for fejl.
Dette modul har derfor en stor tidsramme, da fokus er på elevernes egne projekter.
