Formål
SSP-samarbejdet i Holbæk Kommune har helt overordnet til formål gennem relationel koordinering at operationalisere indsatser, der arbejder for at holde alle børn og unge i god trivsel samt håndtering af de børn og unge, der viser tegn på ikke at være i trivsel.
Det er centralt, at SSP-samarbejdet er i stand til at identificere og handle i forhold til alle tegn på mistrivsel hos den enkelte såvel som i bredere sammenhænge. Viden gennem analyser, trivselsmålinger og anden evidens, strømninger, tendenser med videre gribes og omsættes i handling.
I forhold til reaktiv forebyggelse, har kriminalitet (herunder bande-, ekstremistisk radikaliseringsadfærd) og misbrug et særligt fokus.
Handlegrundlag
SSP-samarbejdets handlegrundlag udgøres primært af Lov om Folkeskoler, Serviceloven, Retsplejeloven, Lov om offentlighed i Forvaltningen, Børn- og Ungepolitik, Inklusionsgrundlag, Uddannelsespolitik, Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakke jfr. hvor der arbejdes med de beskyttende faktorer og risikoindikatorer, som disse definerer.
Målgruppe
SSP-samarbejdets målgruppe er børn og unge i alderen fra 0 – 30 år.
Der er et særligt fokus fra mellemtrin i folkeskolen til det 17. år.
Deltagere i SSP-samarbejdet
Deltagerkredsen i SSP-samarbejdet er meget bred og har i princippet ingen ydre grænser. De mest centrale er Folke- og privatskoler, Ungdomsuddannelser, Midt- og Vestsjællands Politi, Boligsociale Helhedsplaner, Myndighedsområder for børn og unge, Kriminalforsorgen, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Idrætsklubber og -foreninger, Frivilligorganisationer, Erhvervsliv samt en meget lang række mere perifere deltagere.
Vigtige samarbejdsstrukturer
SSP-samarbejdet understøttes med en række netværks- og mødekonstruktioner for at sikre deling af al relevant viden. Her nævnt en håndfuld af de mest centrale
Metoder
Helt overordnet arbejdes der i SSP-samarbejdet systemisk med identificering af og mobilisering af alle ressourcer som styrker beskyttende faktorer. Det gælder strukturel forebyggelse samt holdnings- og adfærdspåvirkende arbejde i et helhedsperspektiv. Grundlæggende arbejdes ud fra tesen om at al forandring sker indefra og derfor tages udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og refleksioner. Herunder eksempler på aktuelle metoder med dokumenteret effekt
Bekymringer, enkeltsager og handleplaner
Ved bekymringer om enkelte eller flere børn og unge, er det vigtigt hurtigt at få klarhed over, hvad der ligger i bekymringen og få iværksat den eller de handlinger, der er nødvendige. SSP-teamet kan altid bistå med iværksættelse af handleplaner. Model herunder:
Hvad kan SSP-teamet og din SSP-konsulent hjælpe dig med?